WorkWithUs
close-button

Skatteministeriet

Erfaren generalist med interesse for tværgående styrings- og tilsynsopgaver til Skatte- og Vækstministeriets departement

København

Vil du være med til at varetage og videreudvikle centrale tværgående styrings- tilsyns- og koordineringsopgaver? Er du god til at arbejde selvstændigt, analytisk og helhedsorienteret? Motiveres du af at arbejde med ambitiøse og engagerede kollegaer? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring.

Om stillingen
Kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring består af 15 dygtige kollegaer med forskellige baggrunde, et godt sammenhold og højt engagement.

Kontoret er en del af afdelingen for Økonomi og regnskab i Skatte- og Vækstministeriets departement. Kontorets primære opgave er styring og tilsyn med hele ministerområdet. Kontoret har pba. den kongelige resolution og ressortomlægningen af en del af vækstområdet fået tilført flere opgaver.

Vi har et tæt samarbejde med resten af departementet og med koncernens styrelser om at implementere og udvikle de områder, som kontoret har ansvaret for at varetage.

Kontoret søger en medarbejder, der trives med en bred portefølje af opgaver, herunder fx indenfor følgende områder:

  • Implementering og videreudvikling af risikostyring på tværs af Skatte- og Vækstministeriets koncern.
  • Styring og tilsyn på revisionsområdet.
  • Tilsyn med indkøb og anvendelse af konsulenter og Kammeradvokaten
  • Videreudvikling af departementets økonomistyring med fokus på relevant og tilgængelig ledelsesinformation.
  • Budget- og bevillingssager i forhold til departementets område, herunder bidrag til finansloven mv.
Kontoret er organiseret i tre teams inden for økonomistyring, tværgående styring og finansielt tilsyn. Du vil have dine egne ansvarsområder, som du varetager i samarbejde med dine kollegaer. Din konkrete opgaveportefølje sammensættes efter kvalifikationer og erfaring og kan gå på tværs af teams.

Om dig
Du har en samfundsvidenskabelig baggrund og er cand.scient.pol., cand.soc, cand.polit., cand.merc. eller har en anden relevant videregående uddannelse. Det er forventningen, at du kan indplaceres som special- eller chefkonsulent. Du har erfaring fra centraladministrationen og har evt. stiftet bekendtskab med styrings- og tilsynsopgaver. Vi lægger vægt på, at du er ambitiøs, ansvarsbevidst og udviser et stort engagement i dit arbejde. Du skal kunne samarbejde i teams og arbejde selvstændigt.

Vi forventer, at du har:

  • gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • procesforståelse og erfaring med at tilrettelægge effektive sagsgange
  • flair for koordinering og tværgående samarbejde
  • en struktureret tilgang til opgaver og et godt analytisk overblik
  • blik for detaljen og tager initiativ, når der skal findes gode og holdbare løsninger
  • interesse for at skabe gode relationer og indgå i konstruktivt samarbejde med både kollegaer i Skatte- og Vækstministeriet og øvrige relevante aktører
  • en selvstændig og proaktiv tilgang til opgaveløsningen.
Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for koncernen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest kl.12 den 13. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Martin Høirup Wiboltt på telefon 72 37 18 42.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på http://www.skm.dk/job.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Bispebjerg Hospital

Galder der driller og finurlige fistler – det er en smal sag hos os i Kirurgisk ambulatorie K på BBH.

København

Skal vi sige det selv, så er det en lidt sjælden stilling der her udbydes, i vores dagkirurgiske del af Kirurgisk ambulatorie K. Stillingen vil være delt ligeligt, mellem den ambulante del og vores dagkirurgiske del.
I den ambulante del modtager vi alle ny henviste patienter fra de praktiserende læger, vores kirurgiske modtagelse eller endoskopiske afsnit. Her har vi forundersøgelser, sygeplejefaglige klargøringssamtaler og præoperativ koordinering, såsom; henvisning til anæstesi og blodprø-vetagning, stillingtagen til udrensning samt en stor vurderingsopgave omkring patientens for-løb, da ikke alle patienter er egnet til sammedagskirurgi.
I vores ambulante del modtager vi uddannelseslæger, hvorfor du vil møde yngre læger på de spor der er relateret til den benigne kirurgi. Vi gør meget ud af at klæde dem godt på til de knap 5 måneder de er hos os, og har dagligt en supervisor i form af en speciallæge, de kan sparre med – ydermere indgår vi som sygeplejersker i et tæt samarbejde med lægen ved forundersøgelserne.
I vores ”sengeafsnit” opererer vi de patienter, der falder indenfor vores dagkirurgiske kriterier for galde- og herniekirurgi, fistelkirurgi, hæmoridektomier og marisker, endoskopiske proce-durer, pilonidalcyster, ultralydsvejledte leverbiopsier, TEM/TAMIS, tilbagelægning af stomier samt appendektomier.
Vores dagkirurgiske sengeafsnit har åbnet hverdage fra 6.30 – 20, og her er vi sammenlagt med ortopædkirurgisk dagkirurgi samt POA i et samarbejde. Der er en daglig koordinator som sørger for flowet og kan træde til ved behov.
Det er vigtigt at have for øje at arbejdet i vores dagskirurgiske sengeafsnit er meget selv-stændigt, og at de patienter der opereres her, er ambulant indlagte, dvs du vil have ansvar for vurdering postoperativt ifht udskrivelse, eller ikke, samt smertebehandling indenfor definerede grænser. Ydermere skal du kunne rumme et til tider højt tempo, men også ventetiden mellem operationerne, hvor man selvstændigt skal udnytte tiden effektivt.
Hos os er der utroligt højt til loftet, og et meget alsidigt virkeområde, da vores ambulatorie rummer meget mere end blot det ovenstående. Vi dækker hele det kirurgiske område inden-for både øvre og nedre cancerudredning og behandling, har præhabilitering til kolorektal kræft og vores egen senfølgeklinik. Ydermere har vi den specialiserede herniekirurgi samt et yderst velfungerende fistelteam, hvor vi behandler og opererer komplicerede analfistlellidelser. Med andre ord; der er rig mulighed for, på sigt, at kunne udvide egne faglige kompetencer internt ved os, og skulle man blive nysgerrig ud i resten af vores center, har vi næsten alle mulighe-der her - og vi elsker når personaler bliver nysgerrige på tværs.
Vi har en klar strategi for arbejdsmiljø både mono - og tværfagligt, har høj psykologisk tryg-hed (og et aktivt fokus på dette) – og så har vi en flad ledelsesstruktur. Hos os er der plads til meninger og holdninger og initiativ – men det er indenfor definerede og klare rammer.
I afsnittet er to sygeplejersker med klinisk specialfunktion, hvor begge er aktive udi i driften i afsnittet, samt en daglig koordinator/assisterende oversygeplejerske for dagkirurgien. De vil alle sørge for, du klædes godt på igennem et struktureret introduktions- og oplæringsforløb, der selvfølgelig vil tage afsæt i de erfaringer du kommer med.
Vi har to yderst aktive ledende overlæger, som i samarbejde med os, sørger for at afsnittet konstant udvikler sig i takt med de politiske vinde der blæser, samt at vi overholder vores ud-rednings- og behandlingsgarantier. De er fagligt forankret i den øvre og nedre kirurgi.

Vi forestiller os du som vores fremtidige kollega kan sige ja til følgende;
- Har dansk autorisation som sygeplejerske, og meget gerne flere års
erfaring.
- Meget gerne kendskab til abdominalkirurgi og / eller det ambulante
område.
- Har et godt drive ifht selv at se opgaverne og handle herpå.
- Har ønsket om at indgå i en kollegial kontekst, hvor vi plejer
arbejdsmiljøet på tværs af faggrænser, men starter hos os selv.
- Trives i en omskiftelig hverdag, hvor vi tager aktivt hånd om de
udfordringer vi støder på, og hvor vi hele tiden justerer vores virke
efter hvad der sker i resten af centeret.


Så kan vi til gengæld tilbyde:
- En arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.
- En høj faglighed og en stolthed omkring at yde den bedste service
under de rammer vi har.
- En divers kollegagruppe hvor der er rum og plads til dig som ny.
- En arbejdsplads hvor vi ikke bare siger vi sparrer, men faktisk gør det!
- En oversygeplejerske på ca 169 cm som faktisk er i øjenhøjde!
- Humor der har alle farver, og hvor vi ikke tager os selv alt for højtideligt,
men vi har styr på det i forhold til vores patienter.

Stillingen er omfattet af Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets om-råde - 32.17.1 og tilbydes på 37 timer - andet timetal efter aftale.
Ønsket ansættelsesstart pr. 1/9 2026 eller 1/10 2026.

Ansøgningsfrist: 31.07.26 kl. 12.00.
Samtaler afholdes i uge 33.

Som nyansat ved os, vil du skulle indgå i sammen-om-vagten, hvor du vil gå i weekendvagt hver 6. uge i et af vores døgnafsnit. Det aftales ved ansættelse ud fra erfaring og mulige præ-ferencer, og der planlægges et introduktionsforløb således du vil være klædt på til opgaven.
Vil du vide mere om os og om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Eva Aalkjær Bjørneboe på telefon 20482741. Vi afholder samtaler i uge 33 eller efter aftale i forhold til ferie.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Venlige hilsener
Hele ambulatorie K´s sygeplejersker og oversygeplejerske Eva Aalkjær Bjørneboe.




Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent? Ring eller send én samlet ansøgning til otte plejehjem i Brønshøj, Vanløse eller Tingbjerg

København

Vil du være med til at forme fremtidens plejehjem, mens du yder sygepleje og omsorg af høj faglig kvalitet? Og vil du arbejde i dette område af København? Så send os en SMS eller ring på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere om mulighederne som SSA i Københavns Kommune.

Vi søger flere kompetente social- og sundhedsassistenter, som vil arbejde på plejehjem i Brønshøj, Vanløse eller Tingbjerg. Her er otte plejehjem, der ligger tæt på offentlig transport, og enkelte steder er der mulighed for at parkere gratis nogle eller flere timer i døgnet.

Lige nu er der flest ledige stillinger i aftenvagt, men tøv ikke med at søge, hvis du ønsker dagvagt. Vi kalder løbende til samtale, så send én ansøgning – og kom hurtigt til samtale på et plejehjem efter dit ønske.

Demens, udeliv, kristne værdier…
Hver af disse otte plejehjem har deres særegne specialisering, kultur og fællesskab – det største har 124 beboere, og det mindste 36 beboere – og mange er både specialiseret i demens og har fokus på det aktive liv med natur, udeliv og de gode måltider.

Ring til hotline på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere om stederne eller klik på de forskellige navne og læs mere om de enkelte plejehjem:

Brønshøj:

  • Egebo: Placeret i Bystævneparken tæt på Brønshøj. Egebo er hjem for 121 beboere, hvor grønne omgivelser og gode udearealer er en naturlig del af hverdagen og bruges aktivt sammen med beboerne året rundt..
  • Johannesgården: 74 beboere, fokus på aktivt udeliv og tilknytning til Den Danske Frimurerorden og dets kristne værdier.
  • Pilehuset: Specialiseret i demenssygdom – særligt demenssygdomme, som sidder fortil i hjernen, fx Alzheimers – som 100 ud af 124 beboere lever med.
Vanløse:

  • Bonderupgaard: Demenscenter og profilplejehjem i Vanløse med dyre- og udeliv som profil. Ud af 58 boliger er 20 boliger til beboere med demens, og dagligt kommer 40 borgere til aktiviteter og spisning i aktivitetscentret.
  • Damsøgaard: Et af de mindste plejehjem i kommunen med 36 beboere fordelt på to etager.
  • Skjulhøjgaard: Plejehjem med 40 beboere, hvor der er fokus på aktiviteter og gode måltider.
Tingbjerg:

  • Eilersminde: Moderne plejehjem med 120 boliger, som åbnede i 2024 i en grøn lomme omgivet af Vestvolden og Utterslev Mose.
  • Tingbjerghjemmet: Hjem for 55 beboere og et sted, som gerne udnytter enhver lejlighed til at fejre livet.
Har du lyst til at arbejde andre steder i byen? Vi har overblikket over ledige SSA-stillinger i Københavns Kommune – her er 39 plejehjem, fem hjemmeplejeenheder og specialiserede centre – så skriv det bare i din ansøgning. Du behøver ikke uploade CV eller ansøgning. Nemt, ik’?

Fælles fokus på faglig kvalitet, rehabilitering og det gode liv
Her bliver du medskaber af en hverdag med fælles fokus på at drage omsorg, arbejde rehabiliterende og yde behandling samt lindring af høj kvalitet. Fleksibel opgaveoverdragelse, velfærdsteknologi og nye hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen på plejehjemmene i Københavns Kommune.

Vores fælles værdier og visioner tager udgangspunkt i Københavns Kommunes ældrepolitik, som understreger, at borgeren skal have frihed til at leve det liv, de selv ønsker. Vi går både kreativt og nysgerrigt til værks, og du kan være med, når vi udvikler nye koncepter og løsninger, som understøtter det gode liv.

Vi forventer, at du er fagligt skarp og nysgerrig på at lære mere. Uanset hvor du ønsker at arbejde, vil du opleve at få udfordrende opgaver og mulighed for at specialisere dig. Du har mulighed for at udvikle dig indenfor – fx gennem faglig sparring, intern oplæring og undervisning.

Det er desuden et krav, at du har en dansk autorisation.

Ansættelsesvilkår
Vi inviterer løbende til samtaler og kan tilbyde uddannede social- og sundhedsassistenter ansættelse hurtigst muligt, når vi har fundet det rigtige match. Vi modtager ansøgninger helt op til fristen.

Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer ugentligt. Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du indenfor de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Søg via linket senest søndag den 23. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

Se job

Københavns Professionshøjskole

Adjunkt/lektor med kompetencer inden for sygepleje, simulationsbaseret undervisning og tværprofessionalitet til sygeplejerskeuddannelsen

København

Brænder du for uddannelsen af kommende sygeplejersker? Og har du lyst til at bidrage til at udvikle landets største sygeplejerskeuddannelse samt sygeplejerskeprofessionen? Så er du måske vores nye kollega, der sammen med en meget engageret medarbejdergruppe skal bidrage til uddannelsen af kommende sygeplejersker.

Til sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) Uddannelsesrum 4 København søger vi en adjunkt/lektor til en fast stilling.

Om jobbet
Som underviser vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Du vil desuden i forskelligt omfang have opgaver knyttet til simulationsbaseret undervisning. Såvel undervisnings-, forsknings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis. Derfor er det et must, at du kan undervise og arbejde professionsrettet.

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre.

Om dig
Vi søger en adjunkt/lektor, der primært har kompetencer inden for følgende faglige områder:

  • Nyere kliniske kompetencer
  • Sygepleje fx det akutte og kritiske
  • Klinisk beslutningstagen og - lederskab
  • Tværprofessionalitet
  • Simulation og færdighedstræning
  • Teknologi og digitalisering

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring inden for sundhedsområdet
  • Har relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • Har stærke formidlingskompetencer og undervisningserfaring. Du skal kunne undervise deltagerbaseret og anvendelsesorienteret
  • Har erfaring med forskellige undervisningsmetoder herunder simulationsbaseret undervisning
  • Er dygtig til at skabe engagerende og inkluderende undervisning med fokus på de studerendes læring og faglige udvikling
  • Har stor lyst til at deltage i udvikling og kvalitetssikring af undervisnings- og læringsforløb
  • Er visionær og engageret i at undervise, udvikle og evt. forske i tæt kontakt med professionspraksis
  • Har interesse for og er dygtig inden for teknologi og digitalisering og kan anvende dette i undervisningen og visionært
  • Er meget systematisk og har et godt overblik
  • Værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • Ønsker at indgå i et tværfagligt og udviklingsorienteret kollegialt fællesskab
  • Er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt kollegialt samarbejde med ambitiøse kolleger
  • Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
  • At være med til at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker
  • Et veltilrettelagt adjunktforløb og landets mest ambitiøse adjunktuddannelse
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling

Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og 5 uddannelsesledere. Du vil blive ansat i uddannelsesrum 4, hvor vi et team på 26 adjunkter og lektorer. 

På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på:

  • Der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • Der tilbydes løbende feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • Simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • I undervisergruppen arbejder vi kontinuerligt sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. oktober 2026. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rikke Vinter Hedensted på tlf.: +4521360425.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 10-08-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34, d. 21. august.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

KFT Jylland

Frugt & Grønt ansvarlig

København

Har du styr på frugt- og grøntmarkedet, priser, kvalitet og sæsonudsving?

Hos KFT søger vi en Frugt & Grønt ansvarlig, der kan tage ansvar for en vigtig del af vores grossistforretning med fokus på asiatiske og internationale varer.

Her handler det om at være tæt på markedet, træffe hurtige beslutninger og sikre, at vi altid har den rigtige kvalitet, pris og mængde til vores kunder.

Din rolle

Du får det daglige ansvar for indkøb, vareflow og kvalitet i Frugt & Grønt. Du arbejder tæt med leverandører og markedet og sikrer, at vi altid er konkurrencedygtige på både pris og friskhed.

Du er den, der har overblik over sæsoner, udsving og muligheder – og som sikrer, at varerne rammer rigtigt i både kvalitet og timing.

Dine opgaver

  • Indkøb og styring af frugt & grønt sortiment

  • Daglig kontakt med leverandører og marked

  • Sikre kvalitet, friskhed og konkurrencedygtige priser

  • Planlægge og optimere vareflow og lager

  • Arbejde med svind, holdbarhed og LOT-tracking

  • Følge markedets priser og sæsonudsving tæt

  • Sikre stabil forsyning til kunder og butikker

Hvem vi leder efter

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med frugt & grønt, grossist eller fødevarehandel

  • Kender markedet, sæsoner og prisdannelse

  • Trives med ansvar og hurtige beslutninger

  • Har stærk forretningsforståelse og købmandskab

  • Arbejder struktureret og kan håndtere mange varer og leverandører

  • Gerne har erfaring med asiatiske eller internationale produkter

Hos KFT får du

  • En central rolle i en grossistforretning i vækst

  • Direkte indflydelse på indkøb og sortiment

  • Tæt kontakt med marked og leverandører

  • En hverdag med tempo, variation og ansvar

Kort sagt: Du bliver den, der har fingeren på pulsen i frugt- og grøntmarkedet og sikrer, at KFT altid er skarpe på pris, kvalitet og levering.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

Se job

Klimadatastyrelsen

Kort- og landmålingstekniker til mobilt præcisionsnivellement i Danmark

København

Har du lyst til at arbejde med unikt mobilt nivellementsudstyr med hele Danmark som arbejdsplads? Arbejder du selvstændigt, og trives du på landevejen? Så har vi stillingen til dig som kort- og landmålingstekniker til arbejdet med mobilt nivellement med vedligeholdelse af højdefikspunkter.

I Klimadatastyrelsen (KDS) arbejder vi med at udnytte data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi indsamler og bearbejder forskellige data om vores land og sikrer, at de er entydige, let tilgængelige og kan kombineres. Du vil blive udførende i opmålingsarbejdet, primært langs de danske veje i hele landet.

Om os

Du bliver en del af Kontor for Geodæsi og Landmåling, der bl.a. har til opgave at varetage Klimadatastyrelsens myndighedsansvar for den geodætiske infrastruktur. Infrastrukturen omfatter sikring af højdereferencesystemet DVR90, vedligeholdelse af højdefikspunkter i samarbejde med andre myndigheder og monitorering af vertikale landbevægelser i Danmark mm.

Vi er 18 dedikerede medarbejdere i kontoret, heraf fem som primært arbejder med landmåling i felten. I kontoret har vi to opmålingsteams, der udfører myndighedsopgaverne inden for nivellement. Hvert team består af to teknikere. Du bliver tilknyttet et opmålingsteam, der har ansvaret for; vedligeholdelse, dataindsamling, databe-regning, dokumentation samt validering af højdefikspunkterne i Danmark.

Dine opgaver

Dine opgaver kommer til at bestå af:

  • Udføre præcist trigonometrisk nivellement i et teknologisk avanceret mobilt set-up.
  • Vi anvender robot-totalstationer i et automatiseret set-up, og forventningen er, at du er på forkant med nyeste teknologi.
  • Beregne, kvalitetssikre og dokumentere nivellementsopmålingerne.
  • Du har syn for at planlægge opmålingsmissioner, efterfølgende aflevere opgaverne til såvel interne som eksterne brugere.
  • Vedligeholde og etablere nye højdefikspunkter
  • Samarbejde med offentlige myndigheder om højdenettet
  • Medvirke til at forbedre og udvikle nivellementsmetoderne sammen med kollegaerne
” Et alsidigt job, med stor frihed og hele landet som arbejdsplads. Det er et job hvor man problemløser i realtid, og har friheden til at tænke selv. Og man får en meget stærk relation til sin nærmeste kollega” Udtaler Rune Friis Petersen – opmålingsleder hos Klimadatastyrelsen

Din profil

Du har en uddannelse som Kort- og landmålingstekniker eller tilsvarende. Vi søger en kandidat, der hurtigt kan bidrage fagligt og fungere som et stærkt fagligt ankepunkt i opmålingstemaet. Du er omhyggelig med arbejdet, hvor kvalitet og grundighed er nøgleordene, hvilket kommer til udtryk i dit arbejde med beregning af opmålingsdata, samt skriftlig dokumentation af landmålingsopgaverne.

Du motiveres af en arbejdsdag, hvor opmålingsarbejdet udføres selvstændigt fra en målebil i et tæt samarbejde med din kollega. Du kan få din hverdag til at spille sammen med en fire-dages arbejdsuge på fuld tid i felten, dvs. mandag – torsdag (udstationering) og fredag fri.

Arbejdet er i hele Danmark, hvorfor der er meget rejseaktivitet med overnatning med din kollega hele året. Derfor er det en forudsætning at du har kørekort til bil, og er tryg ved at arbejde på tætbefærdede veje.

Vi lægger vægt på, at du indgår socialt med dine kollegaer og bidrager med at få opmålingsteamets dagligdag til at fungere optimalt.

Spørgsmål

Du kan kontakte kontorchef Thorbjørn Nielsen på telefon 72545118 eller koordinator for landmåling Kristian Loftlund på telefon 72545514.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Du ansættes på fuld tid på en fire-dages arbejdsuge. Du får Klima-, Energi og Forsyningsministeriet som ansættelsesområde. Udgifter til overnatning mm. dækkes efter statens regler. Tiltrædelse mandag d. 5 oktober 2026.

Ansøgning sendes online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest mandag d. 10. august.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34

Om styrelsen

Klimadatastyrelsen (KDS) arbejder for et klimarobust, grønt og sikkert Danmark.

Vi er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Dyvekeskolen søger 2 støttepersoner

København

Vær med til at gøre en forskel for vores børn med særlige behov på Dyvekeskolen.

Vil du have et job på en skole med spændende projekter? Vil du være med til at sætte dit præg på en skole i hastig udvikling og er du engageret og dygtig til at danne relationer.

Om dig
Vi søger en til to dygtige og relationsstærke støttepersoner.

Din opgave vil være at varetage opgaver vedr. støtte til elever med særlige behov både i klasserne og i vores særlige tilbud, der hedder Hjernestærk, Fagstærk og Stillefrikvarter. Du vil være forankret i vores ressourcecenter og blive en del af et stærkt team, som sparrer med hinanden og udvikler sammen.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for et eller flere af følgende områder

  • Børn med særlige behov (tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter/undervisning)
  • Er god til at danne relationer
  • Har kendskab til specialpædagogiske værktøjer
Om os
Dyvekeskolen er en basisskole fra 0.-6.klasse, som er med i 4-skolesamarbejdet på Amager. Dette betyder, at vores elever fra 7. klasse fortsætter på Højdevangens Skole. Vi har et tæt og udviklende samarbejde med de tre andre skoler i 4-skolesamarbejdet.

Dyvekeskolen har samlet ca.800 elever og er 4-sporet fra 0.-6.klasstrin. Vores elever kommer fra de omkringliggende villakvarterer, lejligheder og haveforeninger.

Skolen rummer også to specialklasserækker. En for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10.klasse og en for elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som åbnede i august 2023. Eleverne kommer fra hele København.

Vi er en udviklingsorienteret skole, der gerne får inspiration udefra og gerne deler vores erfaringer med andre. Vi arbejder med udgangspunkt i skolen vision, der hedder: 'Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel'.

I august 2014 vandt skolen prisen 'Året skolebyggeri', da skolen var blevet totalrenoveret. Skolen tilbyder derfor gode fysiske rammer for elever og medarbejdere.

Dyvekeskolen arbejder med følgende indsatsområder, som du vil blive en del af

  • Relationsledelse – hvordan kan vi skabe bedre læringsmuligheder i klasserummet.
  • Tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger og arbejdet med co-teaching.
  • Modtagelse af nye medarbejdere – vi vil gerne sikre, at vores nye medarbejdere får den bedst mulige start på Dyvekeskolen, derfor arbejder vi med et særlig tilrettelagt program til alle vores nye pædagogiske medarbejdere.
  • Professionelle læringsfælleskaber – Dyvekeskolen har fra skoleåret 22/23 og to år frem været med i et udviklingsprojekt, støttet af A.P. Møller fondsmidler, hvor vi er blevet undervist og har udviklet på professionelle læringsfællesskabet.
Vi tilbyder

  • 120 engagerede kolleger
  • 800 glade elever
  • Et godt skole-hjem-samarbejde
  • En skole i grønne omgivelser, der ligger tæt på Amager Fælled.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 35-37 timer ugentligt. Den ene stilling er et barselsvikariat fra den 1. september eller hurtigst muligt derefter, den anden stilling er en fast stilling med opstart 1. september eller hurtigst muligt derefter.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Gitte Bro Kastrup på 27 14 06 24. Se oplysninger om skolen her

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis samt referencer.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at afholde samtale hurtigst muligt efter ansøgningsfrist.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Ørestad Skole søger teknisk servicemedarbejder

København

Vi søger en teknisk servicemedarbejder.

Ørestad Skole er en skole, hvor fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og lærings aktiviteter er væsentlige værdier. Over 1.000 elever og medarbejdere har deres dagligdag på skolen.

Skolen er bygget i otte etager fordelt på 14.500 kvm., med et komplekst teknisk anlæg, bl.a. til styring af energi og tyveri/brandsikring. Desuden har skolen et stort udeareal med bl.a. naturlegeplads. Vi har Madhus med produktionskøkken.

Vi deler lokaler med KKFO og fritidsklub i bygningen. Derudover deler vi bygningen med folkebibliotek og skoletandpleje. Ud over hovedskolen har vi den daglige service af en afdeling i Mediebyen ved Fields hvor vores 8.-9. klasser holder til. Samt faglokaler i Hub'en overfor skolen.

Vi tilbyder en varieret hverdag, som rummer mange forskellige typer opgaver.

Positivt arbejdsmiljø er meget vigtigt for os. I en travl hverdag har vi fokus på samarbejde, samt at være lydhøre overfor nye ideer.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med at udføre lettere renoverings- og vedligeholdelsesopgaver fx hjemme hos sig selv
  • Er serviceminded, og kan lide at arbejde selvstændigt.
  • løser alle opgaver, spændende som mindre spændende, med et smil.
  • Er imødekommende og har en anerkendende tilgang til andre mennesker – store som små
  • har kørekort B
Om dig
Du ser positivt på dine omgivelser og er indstillet på en hverdag, der er præget af omskiftelighed, men som rummer både mere, men også mindre spændende opgaver.

Du vil indgå i et teknisk service team, hvis primære opgave er at gøre hverdagen lettere for bygningens brugere.

Arbejdsopgaverne som teknisk ejendoms medarbejder vil bl.a. bestå af

  • Tilsyn med skolens bygninger ude og inde
  • Serviceopgaver i forbindelse med skolens drift fx affaldshåndtering, lettere rengøring m.m.
  • Reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
  • Klargøring af de fysiske rammer i forbindelse med arrangementer, prøveafvikling, lokaleskift m.v.
  • Servicering af skolens ansatte og brugere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen, og ønskes besat senest pr. 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest

Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen, samt at ligestillingen mellem kvinder og mænd fremmes.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du henvende dig til teknisk ejendomsleder Kenneth H. Bjerre på 24 93 14 66.

Vil du vide mere om skolens profil, værdigrundlag, progressionsplaner mm. Og er du nysgerrig på, hvad der er gang i på skolen? Se mere om Ørestad Skole eller kig på vores facebookprofil.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Samtaler afholdes torsdag den 13. august 2026 fra kl.13.00.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

KFT Jylland

Driftsansvarlig til KFT – asiatisk supermarked i vækst

København

KFT er et asiatisk supermarked med et bredt og levende sortiment, hvor kvalitet, tempo og god kundeservice er afgørende hver dag.

Vi søger en driftsansvarlig, der kan tage et stort ansvar i den daglige ledelse af butikken og være med til at sikre, at drift, medarbejdere og kunder fungerer som én samlet helhed.

Du bliver en nøgleperson i butikken og får en central rolle i at få hverdagen til at spille – både på gulvet, i vareflowet og i teamet.

Din rolle

Som driftsansvarlig er du tæt på hele butikkens drift og fungerer som en vigtig drivkraft i den daglige ledelse.

Du er til stede i butikken og har ansvar for at sikre struktur, overblik og fremdrift i samarbejde med ledelsen.

Du er med til at skabe en velfungerende arbejdsdag for både medarbejdere og kunder – og du går forrest, når der er travlt.

Dine opgaver

  • Sikre daglig drift og høj standard i butikken

  • Have overblik over bemanding, opgaver og prioriteringer i løbet af dagen

  • Lede og støtte medarbejdere i den daglige drift

  • Sikre korrekt varehåndtering, opfyldning og lagerstyring

  • Være med til at rekruttere, oplære og udvikle medarbejdere

  • Følge op på nøgletal, svind og vareflow

  • Sikre at butikken altid fremstår klar, indbydende og velfungerende

Hvem vi leder efter

Vi leder efter en person med stærk driftserfaring, der kan tage ansvar og skabe struktur i en travl hverdag.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra detail, dagligvare eller fødevarehandel

  • Har arbejdet med ansvar i butik eller drift

  • Trives i en rolle med mange beslutninger i løbet af dagen

  • Er god til mennesker og kan lede et team i praksis

  • Har styr på struktur, overblik og eksekvering

  • Har interesse for fødevarer og gerne asiatisk sortiment (en fordel, ikke et krav)

Hvad du får hos KFT

Hos KFT bliver du en vigtig del af en voksende virksomhed, hvor din indsats kan ses direkte i butikkens drift.

Du får:

  • En central rolle tæt på butikkens ledelse og drift

  • Stor indflydelse på den daglige struktur og kvalitet

  • Tæt samarbejde med ledelse og team

  • En hverdag med ansvar, tempo og variation

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i detailbranchen

Kort sagt

Det her er en rolle for dig, der vil have et stort ansvar i butikkens daglige drift og være med til at sikre, at alt fungerer – fra varer og medarbejdere til kundernes oplevelse.

Hos KFT er du en nøgleperson i, at butikken kører stabilt, effektivt og med høj kvalitet hver dag.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

Se job

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Postdoc i kvantitativ familie- og interventionsforskning

København

VIVE søger en postdoc til en 18-måneders fuldtidsstilling inden for kvantitativ familie- og interventionsforskning. Stillingen er en del af Sapere Aude-projektet Redefining Early Risks: A Novel Approach to Mentalization in Expectant Parents, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.

Om stillingen

Projektet undersøger, hvordan forældres mentalisering under graviditeten hænger sammen med senere trivsel hos forældre og børn. Ved at kombinere data fra interventionsstudiet Minding the Baby (MTB) med danske registerdata skal projektet skabe ny viden om tidlige relationelle risikofaktorer og deres betydning for familiers udvikling. Projektet ledes af seniorforsker Maiken Pontoppidan, VIVE.

Som postdoc får du ansvar for de kvantitative analyser i projektets arbejdspakke om registerbaserede opfølgninger og bliver en del af det samlede MTB-forskningsprogram. Ved ansættelsens start vil dataindsamlingen være afsluttet, så fokus bliver analyse, publikation og formidling. Du får adgang til et unikt longitudinelt datasæt med interviews, observationsdata, spørgeskemaer og danske registerdata fra 256 familier, der er fulgt fra graviditeten til barnets 2-årsalder. Der vil være gode muligheder for at lede flere videnskabelige publikationer som førsteforfatter, herunder om interventionseffekter, registerbaserede langtidsopfølgninger og prædiktorer for børns og familiers udvikling.

Dine arbejdsopgaver

Du vil blandt andet:

  • udvikle og implementere statistiske analyseplaner
  • gennemføre avancerede longitudinelle analyser og registeranalyser
  • analysere interventionseffekter og prædiktorer for forældres og børns udvikling
  • håndtere manglende data og gennemføre sensitivitetsanalyser
  • lede og medforfatte videnskabelige publikationer
  • deltage i nationale og internationale konferencer og forskningssamarbejder.
Afhængigt af dine interesser og kvalifikationer vil der også være mulighed for at bidrage til andre forskningsprojekter om børn, familier og tidlige indsatser i VIVE. Der kan desuden være mulighed for at bidrage til udviklingen af nye forskningsprojekter og fondsansøgninger.

Kvalifikationer

Vi søger en kandidat med en ph.d. inden for psykologi, epidemiologi, folkesundhedsvidenskab, sociologi, økonomi, statistik eller et beslægtet område med en stærk kvantitativ profil.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • erfaring med kvantitative analyser af longitudinelle data
  • erfaring med danske registerdata og gerne interventionsstudier
  • kompetencer inden for anvendt statistik og kausal inferens
  • erfaring med Stata, R eller tilsvarende statistisk software
  • erfaring med komplekse datasæt og håndtering af manglende data
  • gode videnskabelige skrivekompetencer og erfaring med internationale publikationer
  • gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt
  • evne til at arbejde både selvstændigt og i et tværfagligt forskningsmiljø.
Erfaring med familieforskning, udviklingspsykopatologi eller tidlige indsatser er en fordel, men ikke en forudsætning.

Forskningsmiljø

Du bliver en del af et ambitiøst og tværfagligt forskningsmiljø i VIVE med stor erfaring inden for interventionsforskning, tidlig barndom og mentaliseringsbaserede indsatser.

Projektgruppen omfatter en ph.d.-studerende samt internationale samarbejdspartnere fra University of Oxford, Anna Freud Centre og Wayne State University. Stillingen giver gode muligheder for internationalt samarbejde, udvikling af en selvstændig forskningsprofil og ledelse af publikationer i internationale tidsskrifter.

Vil du vide mere om stillingerne eller VIVE, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Maiken Pontoppidan på tlf. 3369 7720, e-mail: mpo@vive.dk eller læse på vores hjemmeside vive.dk.

Uddannelseskrav og skriftlige arbejder

Ansættelse som postdoc forudsætter, at du har en relevant ph.d.-grad eller videnskabelige kvalifikationer på tilsvarende niveau inden for et VIVE-relevant samfundsvidenskabeligt område.

Der bliver ikke foretaget en egentligt fagkyndig bedømmelse ved ansættelsen som postdoc. Dine skriftlige arbejder vil dog indgå i vurderingen af dine kvalifikationer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen som postdoc er en tidsbegrænset ansættelse på fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for akademikere i staten samt cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne fra 2021. Afhængig af kvalifikationer vil der være mulighed for en lønforhandling. Det aktuelle lønniveau og løntrin afhænger af din erhvervserfaring efter endt ph.d. Ved fuldtid vil månedslønnen pr. 1. august 2026 ligge inden for dette lønspænd: Postdoc, løntrin 6-8: 46.300–52.400 kr. med pension.

Ansættelsesmyndighed og -område er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Arbejdsstedet er VIVE København (Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K) eller VIVE Aarhus (Søren Frichs Vej 36G, 8230 Åbyhøj). Angiv venligst i din ansøgning, hvilken lokation der passer dig bedst. Der kan forekomme rejseaktivitet mellem VIVEs lokationer.

Ansøgning

Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og alle bilag uploades sammen med ansøgningen. Find linket til ansøgningsskemaet på vive.dk -> Om VIVE -> Ledige stillinger.

Som bilag skal du uploade CV, fuldstændig publikationsliste, eksamensbeviser (både cand. og ph.d.) og de skriftlige arbejder, der skal indgå i vurderingen. Du kan maksimalt uploade 4 videnskabelige arbejder. Kun videnskabelig produktion, der uploades sammen med ansøgningen, inddrages i vurderingen. Hvis der er medforfattere til de videnskabelige arbejder, skal der medfølge en medforfattererklæring om din andel af arbejdet.

Ansøgningsfrist

Du kan søge stillingen frem til mandag den 17. august 2026, kl. 23:59. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blivetaget i betragtning.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

Se job

Skatteministeriet

Højt kvalificerede økonomer til konjunkturvurdering og makroøkonomiske analyser i Skatte- og Vækst-ministeriet

København

Vil du være med til at rådgive regeringen og skatte- og vækstministeren på et område af central samfundsøkonomisk betydning? Har du interesse for og erfaring med makroøkonomiske modeller og arbejdet med konjunkturvurdering? Så er du måske én af de nye kollegaer, vi søger til Skatte- og Vækstministeriets nye kontor for Konjunktur og Makroøkonomi.

Om jobbet
Kontoret for Konjunktur og Makroøkonomi er et nyoprettet kontor i Skatte- og Vækstministeriet, som skal bestå af i alt ca. 12 medarbejdere, heraf ca. otte økonomer og fire studenter, ledet af en kontorchef. Du vil som ny medarbejder fra start få spændende og udfordrende opgaver og vil kunne sætte dit præg på opbygningen og udviklingen af kontoret. Konjunktur og Makroøkonomi er ét af i alt fem kontorer i afdelingen Økonomisk Politik i Skatte- og Vækstministeriets departement.

Kontoret for Konjunktur og Makroøkonomi har et centralt ansvar for at overvåge og analysere udviklingen i dansk og international økonomi og udarbejde prognoser for konjunkturudsigterne på kort sigt. Kerneopgaven i kontoret er udarbejdelsen af regeringens konjunkturprognose i Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres tre gange årligt.

Kontoret vil derudover jævnligt udarbejde både små og større analyser om aktuelle økonomiske problemstillinger, der indgår i Økonomisk Redegørelse. Analyserne kan fx fokusere på udviklingen på boligmarkedet eller arbejdsmarkedet eller undersøge sammenhængen mellem skat og økonomisk vækst. Arbejdet omfatter beregninger med makroøkonomiske modeller, primært MAKRO, der blandt andet bruges til at vurdere virkningerne af ændringer i den internationale økonomi, forbrugeradfærd mv.

Kontorets arbejde danner baggrunden for centrale økonomisk-politiske beslutninger i regeringen. Arbejdsopgaverne løses i tæt kontakt med Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og andre kontorer i Skatte- og Vækstministeriet.

Vi har fokus på, at vores medarbejdere løbende udfordres, og sigter derfor efter, at både nyuddannede og erfarne oplever en stejl læringskurve i kraft af opgaver, der understøtter en fortsat faglig og personlig udvikling. Vi lægger derudover vægt på, at det skal være spændende og sjovt at gå på arbejde.

Om dig
Du er cand.polit., cand.oecon. eller lignende og er blandt de dygtigste på din årgang. Du kan være relativt nyuddannet, men har fortrinsvis en del års erfaring.

Vi forventer, at du har konkret erfaring med konjunkturanalyser og arbejde med makroøkonomiske modeller.

Som person har du et stort engagement, et godt humør og en positiv indstilling når tingene går stærkt. Du er grundig, selvstændig og initiativrig. Du har udpræget gode samarbejdsevner og sætter pris på åbenhed og konstruktiv dialog med henblik på at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende samfundsopgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 10. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bach-Mortensen på telefonnummer 7237 8958.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland , Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus? Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig. Dine opga...
favourite-job-icon Gem

Erfaren generalist med interesse for tværgående styrings- og tilsynsopgaver til Skatte- og Vækstministeriets departement

Vil du være med til at varetage og videreudvikle centrale tværgående styrings- tilsyns- og koordineringsopgaver? Er du god til at arbejde selvstændigt, analytisk og helhedsorienteret? Motiveres du af at arbejde med ambitiøse og engagerede kollegaer? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring.

Om stillingen
Kontoret for Koncernregnskab og Økonomistyring består af 15 dygtige kollegaer med forskellige baggrunde, et godt sammenhold og højt engagement.

Kontoret er en del af afdelingen for Økonomi og regnskab i Skatte- og Vækstministeriets departement. Kontorets primære opgave er styring og tilsyn med hele ministerområdet. Kontoret har pba. den kongelige resolution og ressortomlægningen af en del af vækstområdet fået tilført flere opgaver.

Vi har et tæt samarbejde med resten af departementet og med koncernens styrelser om at implementere og udvikle de områder, som kontoret har ansvaret for at varetage.

Kontoret søger en medarbejder, der trives med en bred portefølje af opgaver, herunder fx indenfor følgende områder:

  • Implementering og videreudvikling af risikostyring på tværs af Skatte- og Vækstministeriets koncern.
  • Styring og tilsyn på revisionsområdet.
  • Tilsyn med indkøb og anvendelse af konsulenter og Kammeradvokaten
  • Videreudvikling af departementets økonomistyring med fokus på relevant og tilgængelig ledelsesinformation.
  • Budget- og bevillingssager i forhold til departementets område, herunder bidrag til finansloven mv.
Kontoret er organiseret i tre teams inden for økonomistyring, tværgående styring og finansielt tilsyn. Du vil have dine egne ansvarsområder, som du varetager i samarbejde med dine kollegaer. Din konkrete opgaveportefølje sammensættes efter kvalifikationer og erfaring og kan gå på tværs af teams.

Om dig
Du har en samfundsvidenskabelig baggrund og er cand.scient.pol., cand.soc, cand.polit., cand.merc. eller har en anden relevant videregående uddannelse. Det er forventningen, at du kan indplaceres som special- eller chefkonsulent. Du har erfaring fra centraladministrationen og har evt. stiftet bekendtskab med styrings- og tilsynsopgaver. Vi lægger vægt på, at du er ambitiøs, ansvarsbevidst og udviser et stort engagement i dit arbejde. Du skal kunne samarbejde i teams og arbejde selvstændigt.

Vi forventer, at du har:

  • gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • procesforståelse og erfaring med at tilrettelægge effektive sagsgange
  • flair for koordinering og tværgående samarbejde
  • en struktureret tilgang til opgaver og et godt analytisk overblik
  • blik for detaljen og tager initiativ, når der skal findes gode og holdbare løsninger
  • interesse for at skabe gode relationer og indgå i konstruktivt samarbejde med både kollegaer i Skatte- og Vækstministeriet og øvrige relevante aktører
  • en selvstændig og proaktiv tilgang til opgaveløsningen.
Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for koncernen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest kl.12 den 13. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Martin Høirup Wiboltt på telefon 72 37 18 42.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på http://www.skm.dk/job.

Om virksomheden

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade, 1402 København K

Vigtige datoer

Indrykket: 25 Juni 2026

Ansøgningsfrist: 13 August 2026

Kontaktperson

Martin Wiboltt

Telefonnr.: 72371842

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling