WorkWithUs
close-button

Aarhus Kommune

Er du vores nye pædagog med fokus på fritidspædagogik og Fritid for Alle? - Tilst Fritidsklub UngiAarhus

Aarhus

Er du vores nye pædagog med fokus på fritidspædagogik og Fritid for Alle?

Om jobbet:

Glæder du dig til at komme på arbejde og skabe de rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig?
Kan du reflektere over; ”hvordan skal jeg være sammen med de unge? Hvad er de optaget af? Hvad skal jeg udbyde af aktiviteter? Hvordan understøtter jeg børn og unge med behov for støtte? Hvordan skaber jeg Fritid For Alle og hvordan giver jeg børnene en stemme i hverdagen?”

Hvis du ønsker at være en del af et stærkt læringsfælleskab og en arbejdsplads, hvor du kan være med til at give børn og unge en stemme i hverdagen og at gøre en forskel i deres fritidsliv, så skal du søge denne 30 timers stilling som pædagog i Tilst fritidsklub ved UngiAarhus VEST.

Vi tilbyder:

at blive en del af en arbejdsplads med fokus på eksperimenterende faglighed
Vi arbejder målrettet med Fritid for alle og på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Alle børn og unge skal opleve sig som en værdifuld del af et fællesskab – uanset forudsætninger, behov eller baggrund. Derfor arbejder vi med lokal praksisudvikling gennem aktionslæring og refleksionsmodeller, så vi kan skabe fritidsmiljøer, der giver alle børn mulighed for at deltage, trives og udvikle sig.

at være en signifikant voksen i børnenes fritidsliv
Som pædagog i UngiAarhus og Tilst fritidsklub bliver du en betydningsfuld voksen i børnene og de unges hverdag og er en central kraft i at skabe trygge rammer, hvorfra børnene kan afprøve, øve sig og udvikle sig i at indgå i et fællesskab med andre. Du bidrager aktivt til de større fællesskaber i klubben gennem dine kompetencer og ved at skabe aktiviteter og læringsrum, der understøtter relationer, venskaber, identitet og trivsel. Du kan rammesætte og har et godt blik for din egen positionering i samspillet med børnene.
En del af vores børnegruppe er i udsatte positioner og har brug for særlig støtte og guidning og du har mod på at arbejde med at skabe trivsel for denne børnegruppe

at understøtte din faglige udvikling
Vi er en ambitiøs arbejdsplads med fokus på den kompetenceudvikling, der er nødvendig i forhold til børnegruppens behov. Vi har tjek-in samtaler med sparring for at understøtte, at du lykkedes i kerneopgaven. Kursusudvalget i UngiAarhus udbyder løbende et bredt udbud af kompetence og udviklingsforløb. 

Hvem er du?                                                                                                                        

  • Du har en smittende energi og møder barnet, hvor det er - både i større grupper og 1 til 1 - du trives med omskiftelige dage.
  • Dine kompetencer kan være mange – men du har et særligt fokus på at kunne udbyde aktiviteter til pigegruppen. 
  • Du bliver en del af fritidsklubbens trivselsteam på tre pædagoger, som har fokus på at understøtte og skabe deltagelsesmuligheder for en gruppe af børn med diagnose, specialklassebehov eller behov for almen støtte.  
  • Du har en åben tilgang til fælles faglig udvikling og tager aktivt imod kollegaers professionelle input, som en del af det daglige samarbejde.
  • Du tager ansvar for det fælles arbejdsmiljø ved selv at bidrage til den gode arbejdskultur og du kan arbejde med dine egne forudsætninger for at kunne møde frisk på arbejde.  
  • Du varetager forældresamarbejdet med professionalisme og ansvarlighed og sørger for tydelig, relevant og rettidig kommunikation i både den daglige dialog og i trivselsmøder.  
  • Du er god til at kommunikerer både i tale og på skrift og har lyst til at kvalificere din praksis ved at arbejde systematisk og datainformeret.  
  • Du vil tværfagligt samarbejde - især med skolen som nærmeste samarbejdspartner og kan byde ind i forhold til udvikling af dette samarbejde. Der kan evt. aftales flere timer i stillingen, hvis du kan varetage understøttende undervisning i f.eks. håndværk og design, pigeidræt mm.  
  • Du engagerer dig aktivt i det store fællesskab UngiAarhus og bidrager til vores fælles retning og udvikling. Det forventes, at du deltager i fælles faglige temadage, by dækkende begivenheder som OMG og Sommer på Ø samt en årlig overnatning. Her er din tilstedeværelse med til at styrke sammenhængskraften på tværs af organisationen.
  • Du er uddannet pædagog eller har en lignende pædagogisk uddannelse og har gerne erfaring inden for klubområdet og fritidspædagogik.

Derfor skal du vælge os:

Børnegruppen i Tilst fritidsklub er på ca. 110 børn i alderen fra 4. klasse til 6. klasse og de er kendetegnet ved en stor mangfoldighed i interesser, lyst til aktiviteter og nysgerrighed på teenagelivet og et behov for kompetente pædagoger, der kan understøtte deres udvikling af sociale, sensitive og refleksive kompetencer. 

Tilst Fritidsklub er beliggende på Tilst skole og har sin egen store klubbase med et stort køkken og hyggeområde, attraktive inde faciliteter, kreativ- og projektrum, multimedierum og adgang til musikrum, idrætshal, udelivsmiljø, bålplads, håndværk og design, kunstgræsbane og meget mere. 

Du får nære 6 kollegaer i fritidsklubben og bliver en del af et samlet klubteam på 12 ansatte på tværs af fritidsklub, ungemiljø, pædagogisk ledede legeplads, Get2sport og Netværksskabende medarbejder.
Vi er et lærende og stærkt læringsfællesskab, der stræber efter at blive så fagligt dygtige, som vi kan til det fritidspædagogiske håndværk og det at kunne skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.  
Du bliver også en del af det kollegiale og faglige fællesskab i UngiAarhus VEST, hvor du kan deltage i arbejdsgrupper, temadage og udviklende kurser i forhold til dine kompetencer og faglige interesser. 

Vi opfordrer ansøgere til at kontakte klubben for at få mere af vide om stillingen, også gerne hvis du er nyuddannet.                                                                                                                                                                        

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog med 30 timer/ugen, med en aftenvagt og med ansættelse pr. 1. september eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af at attesterne viser, at du lever op til Aarhus kommunes værdigrundlag. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte klubbens Pædagogiske leder:
Ulrik Jørgensen, tlf. 21734622 eller mail ujo@aarhus.dk 

Du kan få mere viden om UngiAarhus og Tilst fritidsklub ved at søge på:
UngiAarhus Tilst fritidsklub og www.facebook.com/Tilstfk/                                                           

Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.  

Orienter dig også gerne i Brede børnefællesskaber via følgende link Bredere børnefællesskaber.

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus kommune søges digitalt. 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist er søndag d. 16.8.26 

Der afholdes ansættelsessamtaler fredag d. 21.8.26. 

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om UngiAarhus

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk

I Aarhus Kommune arbejder vi ud fra en fælles overordnet Fritids- og Ungdomsskoleplan (FU plan), således også lokalt i vores Fritidstilbud.

Det giver sig bl.a. udslag i:

  • At vi gerne vil give børnene/ de unge muligheder for kvalificeret selvbestemmelse at danne sig og uddanne sig.
  • At vi vil medvirke til, at de vokser op og bliver livsduelige, kreative, selvstændige individer med et selvværd og en kunnen, der giver dem mod på de personlige og uddannelsesmæssige udfordringer, de står overfor. 
    Vi voksne ansatte ser os selv som børnenes mentaliserende sparringspartnere i den proces.
  • At du kommer til at arbejde tværfagligt og tværgående med de lokale aktører, og kan se dig selv arbejde i en klub, og et område- og bydækkende perspektiv

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
870
Få flere jobtilbud
Array

Apollon

Apollon søger bartender

Aarhus

Er du typen, der kan skænke en perfekt øl, shake en solid cocktail - og samtidig holde humøret højt, selv når baren er fyldt? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Apollon søger vi en energisk og dedikeret bartender, der vil være med til at skabe den helt rigtige stemning bag baren.

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at lære (eller allerede kan) øl og cocktails

  • Trives i et travlt og socialt miljø

  • Er mødestabil og klar på at give den gas

  • Kan arbejde 1–2 vagter om ugen – og som minimum hver anden weekend

Vi tilbyder:

  • Et sjovt og uformelt arbejdsmiljø

  • Gode arbejdsforhold

  • Fantastiske kollegaer og masser af godt samvær

Erfaring er en fordel, men ikke et krav – vi skal nok lære dig op, hvis du har den rette indstilling.

Lyder det som noget for dig?
Send en kort ansøgning og dit CV til patrick_brock@hotmail.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

UNICON A/S SKEJBY

Unicon søger produktionsassistent til Skejby

Aarhus

- Der kan håndtere både beton og branchens bedste kollegaer 

Vil du være med til at lægge fundamentet for hele Danmark?  

Er du hærdet til at blande frisk beton? Og vil du være en del af et helstøbt og solidt arbejdsmiljø hos Danmarks førende betonproducent? Hvis du samtidig kan lide at håndtere tekniske udfordringer og arbejde med analyser og prøver i vores laboratorium, så er du måske vores nye produktionsassistent. 

Fremtidens støbninger kræver, at DU er af den rette støbning 

Som produktionsassistent hos Unicon er du noget helt specielt. Gjort af et særligt stof; og med passion for det job, du udfører sammen med dine mange dygtige kollegaer. Og det er nødvendigt, for DU er personen i centrum af maskinrummet. Det er dig, det står og falder med, at teknikernes recepter bliver til præcis den beton, kunderne efterspørger; dig, der har ansvaret for, at alting kører på skinner. Det kræver overblik, foruden tekniske kompetencer, snilde, viden om cement, sand, sten, vand og additiver, og det kræver en sikker hånd på vores avancerede udstyr.  

Du bliver tilknyttet fabrikken i Skejby, hvor du vil indgå i vores team af produktionsassistenter, der også vil hjælpe med din oplæring. Du vil også skulle afløse på andre fabrikker i området. 

Der er flere gode grunde til at blive produktionsassistent hos Unicon: 

  • Vi har branchens bedste ansættelsesforhold 

  • En aktiv og spændende arbejdsdag med mange varierende arbejdsopgaver 

  • Betalt arbejdstøjsordning, hvor vi også vasker tøjet for dig 

  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt og spændende karrieremuligheder 

  • Fleksibilitet for dig i forhold til vagter og arbejdssted 

  • En helt unik holdånd 

  • Grundig introduktion og oplæring i jobbet 

At være en del af holdet hos Unicon er noget ganske særligt, og kræver, at du også er det  

Har du hvad der skal til for at blive produktionsassistent hos Unicon, så er det nu, du har chancen.  

For at være af den rette støbning, kræver det at, 

  • Du har erfaring med planlægning af produktionsprocesser og leverancer – og er vant til at arbejde med forskellige IT-systemer i forbindelse med planlægning 

  • Du har gode samarbejdsevner og er serviceminded – både overfor kunder og kollegaer 

  • Du har en teknisk og mekanisk forståelse 

  • Du har hænderne rigtigt skruet på og er ikke bange for at tage fat  

Vi har ingen krav til en specifik uddannelse, men er du tidligere uddannet smed, mekaniker eller elektriker, vil det være en fordel, ligesom erfaring fra bygge-/entreprenørbranchen også vil være et plus. 

Sådan bliver du en del af holdet 

Hvis du vil med på holdet, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte fabriksleder Casper Sakskjær Nielsen på telefon +45 2688 4995. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.  

Om Unicon 

Unicon Danmark tilbyder lige muligheder for alle og har aktivt fokus på at fremme et arbejdsmiljø, der er fri for diskrimination, og hvor medarbejdere behandles med værdighed og respekt. I vores virksomhed er ansættelse baseret på den enkeltes fortjenester og kvalifikationer, som er direkte relateret til kompetencekrav i jobbet. Vi diskriminerer ikke nogen medarbejder eller jobansøger baseret på race, etnicitet, nationalitet, herkomst, genetiske oplysninger, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet/udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre beskyttede karakteristika efter gældende love eller regler. Vi overholder disse principper i alle aspekter af ansættelse, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, kompensation, forfremmelse og fordele.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Samarbejde og Leg på tværs af generationer: Pædagog søges til Børnenes Ø

Aarhus

Samarbejde og Leg på tværs af generationer: Pædagog søges til Børnenes Ø 

– faglighed og samarbejde er to lige vigtige opgaver 

Vil du arbejde et sted, hvor du ikke står alene, hvor samarbejde tages alvorligt – og hvor tydelige voksne skaber trygge rammer for skønne børn? 

I de helt unikke rammer i Generationernes Hus på Aarhus Ø finder du Børnenes Ø. Vi er et selvejende dagtilbud, som går højt op i to ting: Samarbejde og leg. 

Samarbejdet kommer til udtryk i måden vi evaluerer, taler om tingene, hvilke begreber vi bruger mm. Det har løftet vores faglighed at have et ekstra fokus på, hvordan vi samarbejder. 

Som selvejende dagtilbud er der også højere til loftet i forhold til, hvad vi kan. Vi honorerer idéer og initiativer fra vores medarbejdere. Hvad end det drejer sig om nye læringsmiljøer, arbejdsgange eller senest vores mange temakasser til at fremme leg og fordybelse. 

Nemlig legen fylder meget hos os. Vi har jævnligt praksisfortællinger på vores møder, og vi har lavet nye let afkodelige læringsmiljøer for børnene. Det er heller ikke sikkert, at alle vores stuer skal have de samme læringsmiljøer. De skal have det, som børnene kalder på. 

Vi leder derfor efter en pædagog, som kunne have lyst til leg og initiativ i vores børnehave. Vi ønsker 37 timer, men mindre kan også gøre det ved den rette kandidat. 

Flere generationer under samme tag 

Som en del af Generationernes Hus – et levende hus, hvor dagtilbud, plejehjem, bofællesskaber mødes på tværs af generationer. 
Dette giver nogle unikke pædagogiske oplevelser, hvor vi ofte tager børnehavebørnene med op på plejehjemmet til stor glæde for de gamle og selvfølgelig også de små. 
Derudover støder man tit ind i forskellige mennesker, når vi er i “Kabyssen” hvor vi kan lave mad, “Den Høje” til bevægelse og motorik, “Grøn Sal” til fælles aktiviteter – samt små kroge og uderum til fordybelse og relationer. 
Vi tror på, at børn trives bedst i tydelige fællesskaber med nærværende voksne, og at det kræver voksne, der også kan være tydelige og ansvarlige over for hinanden

Vores pædagogiske praksis 

Vi arbejder målrettet med inklusion og børns deltagelsesmuligheder, bl.a. gennem Dagtilbud for alle

Vi har fokus på legen som bærende pædagogisk metode – i 2026 har vi et særligt fokus på, hvordan den voksne aktivt understøtter legen i hverdagen. 


Din rolle hos os 

Vi søger en pædagog, der: 

Kan se sig selv i vores skønne børnehave afdeling  

Møder børnene med nærvær, ro og fagligt overblik 

Har lyst til at tage medansvar for tydelige strukturer i hverdagen 

Tror på, at et godt arbejdsmiljø og høj faglighed hænger uløseligt sammen 

Kan være i bøvl – og blive professionelt i samarbejdet 

Indgår aktivt i legen og skaber deltagelsesbaner for alle børn 

Hos os behøver du ikke kunne det hele på forhånd – men du skal have lyst til at være en del af fællesskabet og tage samarbejdet alvorligt. 

Vi tilbyder 

Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor man kan læne sig ind i hinanden 

En arbejdsplads med høj faglighed, tydelige rammer og gode relationer 

Mulighed for at være med til, at sætte præg på en institution i udvikling. 

En varieret hverdag i et hus, der tænker fællesskab på tværs af vores stuer både børnehave og vuggestue, samt på tværs af generationer. 

Er du nyuddannet eller erfaren er ikke det afgørende – din tilgang, lyst til samarbejde og engagement i børns trivsel er det vigtigste. 

 

Har du lyst til at blev en del af os? 

Så send din ansøgning og CV via linket – eller ring til pædagogisk leder Bodil Svensmark Hulgård41 85 59 36, hvis du vil høre mere. (kom ud og besøg os, vi viser dig gerne vores skønne hus)  

Læs mere om os her: Dagtilbuddet Aarhus Ø 

Generationernes Hus – et hus fuld af liv 

Generationernes Hus er et moderne byggeri på Aarhus Ø, hvor dagtilbud, pleje- og ældreboliger, handicapboliger samt ungdoms- og familieboliger mødes under samme tag. Her skaber vi hver dag små og store fællesskaber på tværs af generationer.  

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt så hurtig som mulig og gerne senest 1-10-2026, vi venter også gerne på den rette. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder på telefon 41855935. 

Du er velkommen til at kontakte os og aftale rundvisning for at se Børnenes Ø. 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.  

Ansøgningsfrist: 

10-8-2026 kl.09.00 

Vi holder samtaler d.14.8 2026 mellem 8.00 - 13.00. 
 

I Børn og unge har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer, børneattest og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

Samtalerunde 

Vi indkalder løbende til samtaler, og de afholdes d.14.08.2026  

Sted: Generationernes Hus  

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Proshop a/s

Kundeservicestjerne til Proshop A/S - Aarhus

Aarhus

Kundeservicemedarbejdere på fuld- og deltid til Proshop i Aarhus Har du et stærkt servicegen, og trives du med højt tempo, mange kundehenvendelser og konkrete problemstillinger, der skal løses effektivt?

Vi søger både fuldtids- og deltidsmedarbejdere til vores kundeservice i Højbjerg ved Aarhus.

Om jobbet Hos Proshop hjælper vi hver dag tusindvis af kunder via telefon, chat, e-mail og personlig betjening.

Du bliver en del af en kundeservice, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, effektiv sagsbehandling og en professionel og jordnær tilgang til den enkelte kunde.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Besvarelse af kundehenvendelser via telefon, chat og e-mail

  • Kundebetjening i vores Pick-up Point i Højbjerg

  • Rådgivning om produkter fra vores omfattende sortiment

  • Håndtering af spørgsmål om ordrer, levering, returnering og reklamation

  • Opfølgning på kundesager

  • Sikring af en ensartet og professionel kundeoplevelse

Arbejdstid Fuldtid Fuldtidsstillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med arbejdstid på hverdage.

Du skal samtidig være fleksibel og kunne tage vagter i vores Pick-up Point, når driften kræver det.

Deltid Deltidsstillingerne er på minimum 10 timer og typisk op til 20 timer om ugen.

Arbejdstiden vil primært ligge:

  • På hverdage mellem kl. 16.00 og 22.00

  • I weekender mellem kl. 10.00 og 18.00

Som deltidsmedarbejder skal du kunne arbejde både aftener og weekender. Du skal desuden være fleksibel i forhold til vagtplanen og forvente vagter i vores Pick-up Point.

I din ansøgning bedes du tydeligt angive:

  • Om du søger fuldtid eller deltid

  • Hvilke ugedage og tidsrum du normalt kan arbejde

  • Hvor mange timer om ugen du ønsker

  • Hvornår du kan begynde

Løn og tillæg Lønnen følger en fast lønramme.

Den konkrete indplacering sker på baggrund af relevant erfaring, kvalifikationer og forventet selvstændighed i rollen.

Derudover ydes relevante anciennitets-, aften-, weekend- og øvrige tillæg.

De konkrete lønvilkår oplyses som en del af ansøgningsforløbet.

Vi forventer, at du
  • Har et stærkt servicegen og motiveres af at hjælpe kunder

  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk – både mundtligt og skriftligt

  • Arbejder effektivt og bevarer overblikket, når der er travlt

  • Er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil

  • Trives med både digital kundeservice og personlig kundebetjening

  • Gerne har erfaring fra kundeservice, detailhandel eller en anden servicefunktion

Erfaring er en fordel, men din indstilling, kommunikation og evne til at tage ansvar er mindst lige så vigtig.

Vi tilbyder
  • Grundig oplæring i vores systemer, produkter og arbejdsgange

  • Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø

  • Dygtige og hjælpsomme kolleger

  • En arbejdsdag med ansvar, variation og mange forskellige kundesager

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

  • Mulighed for at blive en del af en virksomhed i vækst

Arbejdssted Proshop A/S
Slet Møllevej 17
8270 Højbjerg

Arbejdet udføres fra vores hovedkontor og Pick-up Point i Højbjerg.

Ansøgning Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi behandler ansøgningerne løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet de rette kandidater.

Hvis du motiveres af ansvar, tempo og kundedialog i høj kvalitet, hører vi gerne fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

En personlig hjælper på 24 timer ugentligt søges til ung aktiv mand i Århus C

Aarhus

LIDT OM MIG:
Hej. Jeg hedder Sebastian. Jeg er en ung mand på 25 år. Jeg er spastiker, og derfor har jeg brug for din hjælp til at være mine hænder og fødder. Jeg er en glad og positiv ung gut, der har en aktiv hverdag, men sætter også pris på de dage, hvor der ikke sker så meget. Grundet mit handicap og min studiegang på VUC hvor jeg er ved at tage en HF, kan jeg til tider være ret udmattet. Jeg elsker at bruge tid sammen med mine venner og familie, og jeg nyder at deltage i forskellige sociale arrangementer, såsom festivaler, stand up osv.

Jeg har derudover en god portion humor, og jeg kan lide at sige tingene som de er, og sætter samtidig stor pris på en god respektfuld og ordentlig kommunikation.
Kørekort er nødvendigt, da man skal kunne køre min handicapbil rundt til familiebesøg, sociale arrangementer osv.
Jeg har nu boet i min egen lejlighed på Aarhus Ø i tre år. Før har jeg brugt fire år på Egmont Højskole.
Jeg har talebesvær, men det skal du ikke være bekymret over, du skal nok lære at forstå mig, da du også skal være min tolk.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg har ingen forventning om tidligere erfaring. Vi tager tingene som de kommer og jeg lærer dig selv op, det har jeg god erfaring med.
Jeg forventer at du stoler på at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø.
Jeg forventer også at du er klar til at snakke om andet end hvad jeg har brug for hjælp til. Vigtigt at pointere, jeg lægger ikke op til et venskab, men et godt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at snakke om andet end arbejde, pligter og rengøring. Her forventer jeg også at du kan optræde professionelt, fx. når jeg er til møder, familiearrangementer eller lign.

Vagterne er typisk længerevarende, men det kan variere meget, især i weekenderne. Det informerer jeg jer om hvis I bliver ansat.

Praktisk hjælp:

  • Madlavning og opvask

  • Rengøring og oprydning

  • Tøjvask

  • Indkøb

Personlig pleje:

  • Hjælp til spisning, tage mad, afrydning

  • På- og afklædning

  • Komme i seng, vækning og komme af sengen

  • Forflytning,

  • Toiletbesøg

  • Bad

  • Barbering, børste tænder

  • Klippe negle, indsmøring af creme, rense ører

  • Strækøvelser - morgen/aften

  • Ledsagelse

  • Chauffør

  • Toiletbesøg

  • Kommunikation

  • Shopping, lægebesøg, biograf og andre aktiviteter ud af huset

  • Fysioterapi

Væsentlige vilkår:

  • Hjælp til svømning og hjælp på rejser.

  • Hjælp til fysisk træning på Maywalker og cykel.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B

  • Fleksibel

  • Selvstændig

  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

  • Jævnaldrende hjælper

  • Da jeg går i skole har jeg brug for en hjælper som tidligere har erfaring med noter, lektier osv.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 01.09.2026

  • Deltid: 24 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 17.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 1 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 201197@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Marianne Larsen på mail: marianne@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71999522 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201197

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Glad og positiv pædagogmedhjælper søges til DII Solsikken i Gl. Åby Dagtilbud

Aarhus

Om jobbet:

Nu har du chancen for at blive en del af en spændende, inspirerende og sjov hverdag for børn og voksne i Solsikken.

Vi søger en nærværende og initiativrig medhjælper til en fast stilling på 37 timer med ansættelse fra 24. august 2026 eller snarest derefter. Timerne er fordelt i både børnehaven og vuggestuen. Det kræver, at du er fleksibel og har lyst til at være en del af hele huset.

Vi er en skøn integreret institution med ca. 55 børn i alt. Der er 2 børnehavegrupper og 1 vuggestuegruppe. Vi er en energisk personalegruppe, der ser os selv som et helt hus, hvor vi arbejder tæt sammen med fokus på kerneopgaven og fælles faglig udvikling. 

Din profil

Vi søger 1 pædagogmedhjælper, der har lyst til sammen med os at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og læring for børnene og bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du:

  • Har fokus på børnene/kerneopgaven.
  • Er positiv og imødekommende.
  • Er stabil, robust og fleksibel. 
  • Har lyst til at lege sammen med børnene, og ser legen som en værdi i det pædagogiske arbejde.
  • Forstår nærværet som et vigtigt fundament for barnets udvikling og læring. 
  • Arbejder ud fra den forståelse at barnet har værdi i sig selv og det gør det bedste det kan.
  • Tager selvstændigt ansvar for praktiske opgaver i hverdagen.
  • Er glad for natur/udeliv. 
  • Kan give og modtage feedback. 
  • Er medansvarlig for at skabe et godt samarbejde på stuen og i huset.

Derfor skal du vælge os:
Vi er et hus med en stabil personalegruppe, som har fokus på kerneopgaven. Vi prioriterer at arbejde i mindre grupper og være med i børnenes lege når der f.eks. opstår en is-butik i vores lille legehus, når der danses til musik, graves efter krible-krable dyr eller laves forskellige kreative aktiviteter.

  • Vi er altid nysgerrige efter at prøve noget nyt og udvikle vores praksis i den retning, som børnegruppen kalder på. 
  • Vi arbejder særligt med dagtilbud for alle, hvor vi har fokus på organisering og de fysiske læringsmiljøers betydning for at skabe de bedste deltagelsesmulighed for alle børn i Solsikken. 
  • Vi forventer, at alle bidrager med deres kompetencer og styrker. Vi arbejder bevidst med at ”spille” hinanden gode. 
  • Vi vægter udelivet både på vores legeplads og på små ture i nærområdet. 
  • Vi har fokus på at inddrage børnene og styrke deres selvhjulpenhed gennem hele dagen. 
  • Vi har i hverdagen fokus på at skabe udviklende øjeblikke med og for alle børn.

I Solsikken arbejder vi med mentorordning, hvor du som nyansat vil blive introduceret og vejledt ind i såvel hverdagen samt vores samarbejdskultur.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Ansættelsesdato: 24 august eller snarest efter. 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For yderlige informationer kontakt pædagogisk leder Anja Simonsen 23429508 eller anjsi@aarhus.dk

Du kan læse mere om DII Solsikken på vores hjemmeside: Solsikken


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  11-08-2026
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende. 

Ansøgningen skal vedlægges relevante udtalelser og CV.

Om os:

DII Solsikken er en del af Gl. Åby Dagtilbud, som er et kommunalt pasningstilbud i området Silkeborgvej/vest under magistratsafdelingen Børn og unge Aarhus kommune. Dagtilbuddet er beliggende i Åby og består i alt af 10 afdelinger. Vuggestuerne Nannasvej, Silkeborgvej 88, Heimdalsvej, Børnehaven Silkeborgen, Dagplejen Åby, samt de integrerede institutioner Perlen, Tusindfryd og Hobbitten 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kredsløb

Kundeservicemedarbejder til Privat Kundecenter – Varme

Aarhus

Vil du være med til at skabe gode kundeoplevelser – og trives du i en hverdag med kundekontakt, teknik og fakturering? 

Hos Kredsløb søger vi en engageret og serviceminded medarbejder – som trives i en omskiftelig hverdag. 

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, skaber gode oplevelser for vores kunder – og hvor kvalitet, samarbejde og god kundeservice er i fokus. 

Bliv en del af fremtidens forsyningsselskab 
Kredsløb spiller en central rolle i den grønne omstilling gennem udvikling og drift af bæredygtige løsninger inden for energi, varme og ressourcehåndtering. 

Du bliver en del af Privat Kundecenter – Varme med ni engagerede kolleger. Vi arbejder i et uformelt miljø med høj faglighed, stærkt sammenhold og fokus på at skabe værdi for forretningen og vores kunder. 

Dine opgaver 
Dine primære opgaver vil være håndtering af indgående opkald og besvarelse af e-mails. Du går op i at sikre vores kunder en professionel og kvalificeret service og byder naturligt ind med nye ideer til optimering af vores arbejdsgange. I fremtiden vil vi få flere nye produkter, og som en del af dit arbejde, skal du kunne rådgive vores kunder om de bedste løsninger. 

Besvarelse af kundehenvendelser vedr. afregning, tekniske spørgsmål og spørgsmål i forbindelse med flytning – både på telefon og mail. 

Udarbejdelse af fakturering af fjernvarmeforbrug og flytteopgørelser. 

Dialog med fjernvarmekunder omkring driftsforstyrrelser og tekniske spørgsmål til deres fjernvarmeinstallation. 

Oprettelse af nye kunder i vores afregningssystem. 

Guide kunderne i brug af selvbetjeningsløsninger på hjemmesiden. 

Bidrage til et positivt og professionelt kundefokus i teamet.  

Din profil 
Du er professionel i din tilgang til kunder, positiv og smilende af natur. Du er fleksibel og forstår at træde til, når der er travle perioder eller når teamets prioriteringer ændrer sig fra dag til dag. Din nysgerrighed gør, at du nemt får forståelse for hele organisationen, så du hjælper kunden det rigtige sted hen første gang i telefonen. Du har stærke kommunikationsevner og formår at formidle klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt.  

 
Vi forestiller os, at: 

Du har relevant erfaring fra en kundeservicefunktion.  

Du kan arbejde selvstændigt, og har samtidig fokus på, at hele afdelingen kommer i mål med opgaverne. 

Du ikke er bange for teknik – vi forventer ikke, du kan, men har lysten til at lære det. 

Du har flair for IT.  

Du drives af at finde løsninger og skabe forbedringer, der giver værdi for kunder og organisation. 

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring inden for forsyningsbranchen eller anden relevant erfaring. 

  

Kredsløb som arbejdsplads  
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det, du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor/arbejder i Aarhus Kommune. Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.   

  

Vil du være med i den grønne omstilling?  
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 12. august 2026. Vi behandler ansøgninger løbende, og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.  

Du er velkommen til at kontakte teamleder for Privat Kundecenter – Varme, Maria Damkjær Hvid på tlf. 4185 6399, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026.  

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.   

Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.   

  

Vi ser frem til at høre fra dig!  

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Malling: Pædagogmedhjælper til vuggestue afdeling i Børnehuset Eghovedvej

Aarhus

Om jobbet:

Vil du være med til at give de mindste den største dag, så er jobbet som pædagogmedhjælper i vores dejlige vuggestue oplagt. Vi er en stor vuggestuegruppe på 29 børn fordelt på 2 stuer. Hos os er ingen børn tilfældige heldige, og du skal være med til at bidrage til dette. Du kommer til at være en del af vores team på 8 medarbejdere i vuggestuen samt 6 medarbejdere i børnehaven. Vi vægter samarbejdet både på stuerne og i hele institutionen højt, og alle har en vigtig rolle i børnenes liv. Som medhjælper vi du blive en del af et medhjælper team på 3, hvor i skal være med til at understøtte børnenes trivsel og udvikling. Man vil både kunne arbejde alene med en lille gruppe børn, eller i et samarbejde med en større gruppe.  Vi er strutureret med plads til nogen spontanitet, for strukturen giver tryghed og overblik for alle. Vi skal kunne regne med alle har en opgave de udfører, da det samtidig giver frihed. Hos os får medhjælperene mulighed for selv at tilrettelægge og udføre aktiviteter i sammenråd med uddannet personale. Dine opgave vil være varierede og spænder fra leg og omsorg for børnene, og til mere praktiske opgaver, som at køre borde af eller dække rullebord. Her er det en god ide at tænke børnene ind i opgaverne, så de oplever at være en del af noget større. Vi har en fantastisk legeplads, som vi bruger hele året.

Din profil:

Vi søger en medarbejder som kan:

-se det store i de små

-arbejde selvstændigt og i teams

-have overblik

-fordybe sig med børnene

-have mange bolde i luften

-gøre en forskel for børnene

-kunne lide at være ude hele året


Derfor skal du vælge os:
Vi har en faglig stærk personalegruppe, som gerne vil arbejde sammen. Vi har et onboarding system, hvor du har en mentor tilknyttet i starten. Vi har en fantastisk legeplads, hvor der er plads til alle. Arbejdsmiljøet er en vigtig del for hele huset.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Mark Nielsen på tlf. 41855155, du er også velkommen til at lave en aftale og komme og besøge os.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 14/8-26
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 34

Om os
Vi ligger centralt i dejlige Malling, hvor både bus og letbane er i gå afstand. Institutionen ligge i et villa kvarter med sti-systemer og tæt på naturen. Vi er ude hver dag uanset vind og vejr, og har en helt eventyrlig legeplads med god plads. 
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Reservelæge til Introduktionsstilling ved Øre-, Næse-, Halskirurgi, AUH

Aarhus

1 Introduktionsstillinger (i-nr. 6620-19-46-i-03 i oto-rhino-laryngologi er ledige til besættelse pr. 13. august 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Stillingen, der er 1-årige, ønskes besat med ansøgere, som stiler mod en uddannelse til speciallæge i oto-rhino-laryngologi.  

Du vil indgå i afdelingens forvagtslag sammen med reservelægerne i hoveduddannelse, sædvanligvis 8-skiftet rådighedsvagt fra bolig. 

Du vil i perioder have funktion på Regionshospitalet i Randers, der lægeligt set er en del af afdelingen på Aarhus Universitetshospital. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Cheflæge Stefano Londero på 2155 4677. 

Ansøgningsfrist den 11. august 2026. 

Det afholdes løbende samtaler. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

NORDIC SERVICE PARTNERS A/S

Burger King Aarhus C søger medarbejder under 18 år

Aarhus

BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud på arbejdsmarkedet. Vi ser dette som det perfekte første job med rig mulighed for personlige udvikling. Du bliver vores ansigt udadtil og får et alsidigt job, som indebærer at du roterer mellem forskellige arbejdsopgaver.

Vi tilbyder dig:

  • Fællesskab og teamwork som kernen i vores arbejdsmiljø.
  • Fleksibilitet og mulighed for at tilpasse arbejdstiden til din skole og fritidsaktiviteter
  • Muligheden for at lære og vokse med støtte fra kollegaer

Vi søger dig, der er:

  • Motiveret af at indgå i et team, hvor miljøet er travlt, og du tilgår dette med en positiv indstilling
  • Har evnen til at arbejde i højt tempo og yde den bedst mulige service til gæsterne
  • Serviceminded og synes, at det er spændende at arbejde med mennesker

Lyder det som den næste udfordring for dig? Ansøgningen tager kun et par minutter, og du kan gøre det direkte på din mobil. Send din ansøgning i dag og bliv en del af vores team!

Held og lykke!

Nordic Service Partners A/S er omfattet af overenskomsten mellem Horesta og 3F, der også dækker unge under 18 år.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Er du vores nye pædagog med fokus på fritidspædagogik og Fritid for Alle? - Tilst Fritidsklub UngiAarhus

Er du vores nye pædagog med fokus på fritidspædagogik og Fritid for Alle?

Om jobbet:

Glæder du dig til at komme på arbejde og skabe de rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig?
Kan du reflektere over; ”hvordan skal jeg være sammen med de unge? Hvad er de optaget af? Hvad skal jeg udbyde af aktiviteter? Hvordan understøtter jeg børn og unge med behov for støtte? Hvordan skaber jeg Fritid For Alle og hvordan giver jeg børnene en stemme i hverdagen?”

Hvis du ønsker at være en del af et stærkt læringsfælleskab og en arbejdsplads, hvor du kan være med til at give børn og unge en stemme i hverdagen og at gøre en forskel i deres fritidsliv, så skal du søge denne 30 timers stilling som pædagog i Tilst fritidsklub ved UngiAarhus VEST.

Vi tilbyder:

at blive en del af en arbejdsplads med fokus på eksperimenterende faglighed
Vi arbejder målrettet med Fritid for alle og på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Alle børn og unge skal opleve sig som en værdifuld del af et fællesskab – uanset forudsætninger, behov eller baggrund. Derfor arbejder vi med lokal praksisudvikling gennem aktionslæring og refleksionsmodeller, så vi kan skabe fritidsmiljøer, der giver alle børn mulighed for at deltage, trives og udvikle sig.

at være en signifikant voksen i børnenes fritidsliv
Som pædagog i UngiAarhus og Tilst fritidsklub bliver du en betydningsfuld voksen i børnene og de unges hverdag og er en central kraft i at skabe trygge rammer, hvorfra børnene kan afprøve, øve sig og udvikle sig i at indgå i et fællesskab med andre. Du bidrager aktivt til de større fællesskaber i klubben gennem dine kompetencer og ved at skabe aktiviteter og læringsrum, der understøtter relationer, venskaber, identitet og trivsel. Du kan rammesætte og har et godt blik for din egen positionering i samspillet med børnene.
En del af vores børnegruppe er i udsatte positioner og har brug for særlig støtte og guidning og du har mod på at arbejde med at skabe trivsel for denne børnegruppe

at understøtte din faglige udvikling
Vi er en ambitiøs arbejdsplads med fokus på den kompetenceudvikling, der er nødvendig i forhold til børnegruppens behov. Vi har tjek-in samtaler med sparring for at understøtte, at du lykkedes i kerneopgaven. Kursusudvalget i UngiAarhus udbyder løbende et bredt udbud af kompetence og udviklingsforløb. 

Hvem er du?                                                                                                                        

  • Du har en smittende energi og møder barnet, hvor det er - både i større grupper og 1 til 1 - du trives med omskiftelige dage.
  • Dine kompetencer kan være mange – men du har et særligt fokus på at kunne udbyde aktiviteter til pigegruppen. 
  • Du bliver en del af fritidsklubbens trivselsteam på tre pædagoger, som har fokus på at understøtte og skabe deltagelsesmuligheder for en gruppe af børn med diagnose, specialklassebehov eller behov for almen støtte.  
  • Du har en åben tilgang til fælles faglig udvikling og tager aktivt imod kollegaers professionelle input, som en del af det daglige samarbejde.
  • Du tager ansvar for det fælles arbejdsmiljø ved selv at bidrage til den gode arbejdskultur og du kan arbejde med dine egne forudsætninger for at kunne møde frisk på arbejde.  
  • Du varetager forældresamarbejdet med professionalisme og ansvarlighed og sørger for tydelig, relevant og rettidig kommunikation i både den daglige dialog og i trivselsmøder.  
  • Du er god til at kommunikerer både i tale og på skrift og har lyst til at kvalificere din praksis ved at arbejde systematisk og datainformeret.  
  • Du vil tværfagligt samarbejde - især med skolen som nærmeste samarbejdspartner og kan byde ind i forhold til udvikling af dette samarbejde. Der kan evt. aftales flere timer i stillingen, hvis du kan varetage understøttende undervisning i f.eks. håndværk og design, pigeidræt mm.  
  • Du engagerer dig aktivt i det store fællesskab UngiAarhus og bidrager til vores fælles retning og udvikling. Det forventes, at du deltager i fælles faglige temadage, by dækkende begivenheder som OMG og Sommer på Ø samt en årlig overnatning. Her er din tilstedeværelse med til at styrke sammenhængskraften på tværs af organisationen.
  • Du er uddannet pædagog eller har en lignende pædagogisk uddannelse og har gerne erfaring inden for klubområdet og fritidspædagogik.

Derfor skal du vælge os:

Børnegruppen i Tilst fritidsklub er på ca. 110 børn i alderen fra 4. klasse til 6. klasse og de er kendetegnet ved en stor mangfoldighed i interesser, lyst til aktiviteter og nysgerrighed på teenagelivet og et behov for kompetente pædagoger, der kan understøtte deres udvikling af sociale, sensitive og refleksive kompetencer. 

Tilst Fritidsklub er beliggende på Tilst skole og har sin egen store klubbase med et stort køkken og hyggeområde, attraktive inde faciliteter, kreativ- og projektrum, multimedierum og adgang til musikrum, idrætshal, udelivsmiljø, bålplads, håndværk og design, kunstgræsbane og meget mere. 

Du får nære 6 kollegaer i fritidsklubben og bliver en del af et samlet klubteam på 12 ansatte på tværs af fritidsklub, ungemiljø, pædagogisk ledede legeplads, Get2sport og Netværksskabende medarbejder.
Vi er et lærende og stærkt læringsfællesskab, der stræber efter at blive så fagligt dygtige, som vi kan til det fritidspædagogiske håndværk og det at kunne skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.  
Du bliver også en del af det kollegiale og faglige fællesskab i UngiAarhus VEST, hvor du kan deltage i arbejdsgrupper, temadage og udviklende kurser i forhold til dine kompetencer og faglige interesser. 

Vi opfordrer ansøgere til at kontakte klubben for at få mere af vide om stillingen, også gerne hvis du er nyuddannet.                                                                                                                                                                        

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog med 30 timer/ugen, med en aftenvagt og med ansættelse pr. 1. september eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af at attesterne viser, at du lever op til Aarhus kommunes værdigrundlag. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte klubbens Pædagogiske leder:
Ulrik Jørgensen, tlf. 21734622 eller mail ujo@aarhus.dk 

Du kan få mere viden om UngiAarhus og Tilst fritidsklub ved at søge på:
UngiAarhus Tilst fritidsklub og www.facebook.com/Tilstfk/                                                           

Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.  

Orienter dig også gerne i Brede børnefællesskaber via følgende link Bredere børnefællesskaber.

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus kommune søges digitalt. 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist er søndag d. 16.8.26 

Der afholdes ansættelsessamtaler fredag d. 21.8.26. 

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om UngiAarhus

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk

I Aarhus Kommune arbejder vi ud fra en fælles overordnet Fritids- og Ungdomsskoleplan (FU plan), således også lokalt i vores Fritidstilbud.

Det giver sig bl.a. udslag i:

  • At vi gerne vil give børnene/ de unge muligheder for kvalificeret selvbestemmelse at danne sig og uddanne sig.
  • At vi vil medvirke til, at de vokser op og bliver livsduelige, kreative, selvstændige individer med et selvværd og en kunnen, der giver dem mod på de personlige og uddannelsesmæssige udfordringer, de står overfor. 
    Vi voksne ansatte ser os selv som børnenes mentaliserende sparringspartnere i den proces.
  • At du kommer til at arbejde tværfagligt og tværgående med de lokale aktører, og kan se dig selv arbejde i en klub, og et område- og bydækkende perspektiv

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Aarhus Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 22 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Ulrik Jørgensen

+45217346221

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling