WorkWithUs
close-button

Entreprise-Gruppen ApS

Er du typen der hellere skruer på en 50 tons maskine end en plæneklipper? Udekørende montør søges til Ringsted 🚜🔧

Ringsted

Kan du finde fejl hurtigere end en kunde kan sige "den virkede altså i går"? Har du olie i blodet, værktøj i hænderne og et smil på læben? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvem er vi?

Vi arbejder med nogle af branchens største og mest imponerende maskiner. Vi specialiserer os i salg af grave og entreprenørmaskiner samt løsninger inden for hydrauliske kraner, materialehåndteringsmaskiner og redskaber. Derudover leverer vi udstyr til neddeling af biomasse og affaldsprodukter.

Kort sagt: Vi får store ting til at flytte sig. 💪

Hvad skal du lave?

Som udekørende montør bliver din arbejdsplads kundernes maskiner og arbejdspladser rundt omkring i landet.

Dine opgaver bliver blandt andet:

🔧 Service og vedligeholdelse af store entreprenør og materialehåndteringsmaskiner

🔍 Fejlfinding når maskinerne driller

⚙️ Reparation af blandt andet Fuchs og Mantsinen maskiner

📅 Selvstændig planlægning af dine arbejdsdage

🚐 Kørsel direkte ud til kunderne med fuldt udstyret servicevogn

Hvem er du?

Du er måske udlært mekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, lastvognsmekaniker eller har en anden relevant teknisk baggrund.

Det vigtigste er, at du:

✅ Kan arbejde selvstændigt

✅ Er løsningsorienteret og teknisk nysgerrig

✅ Trives med kundekontakt

✅ Forstår værdien af et stærkt team

✅ Har kørekort B

Erfaring med entreprenørmaskiner er en fordel, men ikke et krav. Vi hører gerne fra alle med de rette tekniske kompetencer.

Hvad får du hos os?

🚐 Firmabil med det nødvendige værktøj

🤝 Et stærkt og professionelt team med gode kolleger

📚 Grundig oplæring og et solidt introduktionsforløb

💰 Konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår

🏥 Pension og sundhedsordning

🔧 Mulighed for at arbejde med nogle af markedets største og mest spændende maskiner - Klar til at komme i gear?

Så send din ansøgning eller ring til os for en uforpligtende snak.

📧Mail: olga@entreprisegruppen.com

📞Telefon: 60 59 74 29

Vi glæder os til at høre fra dig! 🚜

Indrykket:08/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
77
Få flere jobtilbud
Array

Ringsted Kommune

Ungeenheden søger en erfaren Ungekonsulent til en håndholdt beskæftigelsesindsats – Next Level

Ringsted

Brænder du for arbejdet med unge og en tværfaglig organisering, der giver mulighed for de håndholdte og skræddersyet indsatser til unge på tværs af beskæftigelse, uddannelse og det sociale område, så er Ungeenheden det rette sted for dig. 

Vi søger dig, som har en stærk socialfaglig profil med et ønske om at gøre en forskel for de unge i Next Level og som er villig til at gå en ekstra meter.

Om jobbet

Next Level er startet som et 2-årigt projekt i Ungeenheden, men efter 1,5 år er det blevet et fastimplementeret tilbud i Ungeenheden. Vi har aktuelt 18 unge tilknyttet. Teamet er aktuelt normeret til tre fuldtidsstillinger, hvoraf du vil være den ene. Derudover er der tilknyttet en fleksjobansat, som sammen med resten af teamet bidrager til den daglige fordeling og varetagelse af teamets opgaver. Vi søger en ny kollega, da en af vores værdsatte medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer. 

Next Level er et vejledning- og opkvalificeringstilbud til unge mellem 15-25 år, som har vanskeligt ved at indgå i det ordinære uddannelsessystem og/eller arbejdsmarked. Det er i udgangspunktet et tilbud som bevilges for ca. 1 år, men kan også være kortere forløb og bevilliges efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Forløbet har til formål at hjælpe de unge til at kunne komme i uddannelse eller arbejde med forskellige støtteforanstaltninger, så de på sigt kan få sig et godt og selvstændigt voksenliv.

I Next Level arbejder vi ud fra begrebet om nærmeste udviklingszone og tager udgangspunkt i hvor den unge er, hvad de har brug for støtte til og de ønsker og drømme de har for fremtiden. Vi tror på, at de unge er eksperter i eget liv og at de med den rette støtte har evnerne til at komme i mål, med det de sætter sig for. 

De unge i Next Level har forskellige udfordringer, men fælles for dem er, at de har en baggrund med vanskelige skoleforløb, meget fravær, psykiske udfordringer og sociale problematikker samt begrænset erfaring med arbejdsmarkedet. De unge i Next Level er motiveret for at skabe en positiv forandring i deres liv.  

Hverdagen i Next Level foregår i grupper, hvor de unge på daglig basis møder ind til undervisning og/eller værkstedsaktiviteter samt virksomhedspraktik. Der er i løbet af ugen individuelle samtaler, hvor der følges op på den unges udvikling og trivsel. Det ugentlige skema tager udgangspunkt i de unges situation og de har derfor forskellige mødetider samt indhold. Undervisningen kan indeholde forskellige emner som kendes fra skolesystemet, men kan også være livsduelige temaer som økonomi og samfundsliv. Vi har fokus på bevægelse, sundhed og sociale fællesskaber. Vi samarbejder på tværs i kommunen med andre relevante aktører, både offentlig og privat. 

Hvem er du

Vi søger dig, som brænder for at samarbejde med sårbare unge og som ser succeserne i selv de små skridt. Du drives af den udvikling de unge skaber. Du er rolig, velafbalanceret og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er oprigtig og troværdig i din kommunikation med de unge og møder dem med åbenhed og nysgerrighed på netop deres situation. Du kan sætte grænser og være en tydelig voksen og de unge er ikke i tvivl om, at du vil dem.  

Personlige kvalifikationer: 

  • Er god til at danne relationer 
  • Kan sætte sig ind i de udfordringer som sårbare unge har 
  • Kan navigere i både formel og uformel kommunikation 
  • Kan navigere i en til tider uforudsigelig hverdag og kan omstille sig
  • Tålmodig og rummelig 
  • Initiativrig og bidrager med gode ideer
  • Jobbet kræver kørekort og at du er villig til at bruge egen bil. 

Faglige kvalifikationer: 

  • Har erfaring i arbejdet med udsatte- og psykisk sårbare unge
  • Kan lide at undervise og lære fra sig – både på gruppe og individ niveau
  • Fordel med udvidet IT-kendskab
  • God til skriftlig dokumentation
  • Kan skabe sig et godt netværk i civilsamfundet og hos virksomheder. 

Afdeling

Ungeenheden er en specialiseret enhed i Ringsted Kommune, som vi er meget stolte af og hvor vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde. Ungeenheden danner rammen om indsatsen for de unge 15-30-årige. Det fælles formål er, at få flere unge til at gennemføre en uddannelse eller at komme i beskæftigelse, og opnå mulighed for et selvstændigt liv uanset baggrund og opvækst. Ungeenheden repræsenterer forskellige fagområder som UU., det specialiserede socialområde fra 15 til det 25 år og beskæftigelsesindsatsen for de unge op til 30 år. Vi yder i fællesskab en indsats, hvor det at skabe gode overgange i de unges liv og helhedsperspektivet har første prioritet. 

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job med ansvar og indflydelse på opgaveløsningen 
  • Dygtige og engagerede kolleger 
  • Mulighed for faglig sparring og erfaringsudveksling internt og eksternt 
  • Indflydelse på udviklingen af opgaveløsningen i afdelingen 
  • En ledelse, der ønsker at udvikle og forbedre vores faglige metoder på området 
  • Flekstid
  • Fleksibel fredag

Dine nærmeste kollegaer består at et stærkt fagligt og ambitiøst team på 3 ungekonsulenter i tæt samarbejde med resten af Ungeenheden. Vi sætter pris på fællesskab, samarbejde og humor, ligesom vi vægter trivsel og et godt arbejdsmiljø højt. Vi arbejder tæt sammen med kollegaer fra Ungeenhedens andre lovområdet. Det er en hverdag der byder på fleksibilitet og fantastiske unge mennesker.  

Der er ansættelsessamtaler den 19. august 2026..

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune

Pædagog til udvikling af fleksible lærings- og fritidsmiljøer i Gyrstinge

Ringsted

Vil du være med til at skabe nye deltagelsesmuligheder for børn i både skole og SFO? Og har du lyst til at udvikle fleksible lærings- og fritidsmiljøer, hvor fællesskab, leg og specialpædagogiske greb går hånd i hånd?

Vi søger en kollega, der tror på, at alle børn ønsker at lykkes, og som kan omsætte specialpædagogisk viden til nærværende hverdagspraksis. Vi søger en kollega, der vil være med til at udvikle de lærings- og fritidsmiljøer, som gør det muligt for flere børn at opleve mestring, mening og tilhør.

Gyrstinge Skole & Landbørnehus søger en pædagog med specialpædagogiske kompetencer til en kombineret skole- og SFO-stilling.

Hvem er vi?

Gyrstinge Skole & Landbørnehus er en samlet landsbyordning med fælles ledelse, sund økonomi og stærk forældreopbakning. Vi har et landbørnehus med vuggestue og børnehave, en skole med elever fra 0. til 6. kl. og en SFO med høj tilslutning. Vi har stærke relationer på kryds og tværs af de mindre børne- og voksenfællesskaber, faglige ambitioner i alle afdelinger og et tæt samarbejde med forældre og det omkringliggende landsbysamfund. Vores naturskønne omgivelser giver os unikke muligheder for at skabe varierede lærings- og deltagelsesmiljøer inde som ude. Se mere på gysl.dk.

Vi er optaget af at skabe trivselsstærke fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til, at kunne bidrage og kunne udvikle sig:

  • at give børn indflydelse og ejerskab over egne opgaver
  • at tilpasse udfordringerne, så de hverken er for svære eller for lette
  • at skabe et trygt miljø, hvor alle føler sig set, forstået og forbundet med andre

Om stillingen:

Vi ønsker at styrke arbejdet med specialpædagogisk greb i vores almenpædagogiske praksis i både skole og SFO. Vi søger derfor en pædagog, som vil være med til at udvikle de lærings- og fritidsmiljøer, hvor børn med forskellige forudsætninger kan opleve reel deltagelse, mestring og trivsel. Du bliver en nøgleperson i det udviklingsrum.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • at understøtte børnenes sociale, følelsesmæssige og faglige deltagelse i både skole og SFO
  • at arbejde relationelt, systematisk og vedholdende med fællesskabende pædagogik og udviklingen af fleksible lege- og læringsmiljøer
  • at være nysgerrig på børns perspektiver og optaget af at forstå deres motivation og handlegrunde
  • at omsætte generel viden om børn i udsatte positioner til faglige refleksioner og konkrete handlinger i hverdagen
  • at indgå i et tæt tværprofessionelt samarbejde med kolleger, forældre og andre relevante samarbejdspartnere

Vi tilbyder:

  • mulighed for at arbejde undersøgende og udviklende med specialpædagogiske indsatser helt tæt på praksis
  • yderst kompetente, engagerede og loyale kolleger, som tror på fælles løsninger
  • en arbejdsplads med ambitioner, korte beslutningsveje og en uhøjtidelig stemning over frokosten
  • gode muligheder for faglig sparring og udvikling
  • motiverende omgivelser for både legende, lærende og æstetiske oplevelser

Vi søger en fagperson, der sammen med resten af vores stærke hold vil være med til at udvikle fremtidens fællesskaber for børn i Gyrstinge. Hos os handler specialpædagogik ikke om at trække børn ud af fællesskabet – men om at udvikle fællesskaber, som flere børn kan være en del af.

Ring eller skriv endelig hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge vores skønne sted.

Ansøgningsfrist: 18. august 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 24. august 2026.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune

Ungeenheden søger en ungeløftkonsulent til Ungeløftet

Ringsted

Vil du være med til at gøre en forskel for unge i Ringsted Kommune?

Brænder du for arbejdet med unge og en tværfaglig organisering, der giver mulighed for håndholdte og skræddersyede indsatser på tværs af beskæftigelse, uddannelse og det specialiserede sociale område? Så er Ungeenheden det rette sted for dig.

Om jobbet

Vi søger en engageret og relations stærk barselskollega, der kan hjælpe unge i alderen 15-29 år med psykiske eller sociale udfordringer ind i job eller uddannelse. Du bliver en gennemgående og central person i den unges liv, da du varetager myndigheds-, vejlednings- og opkvalificeringsopgaver samt samarbejdet med virksomhederne. Målet er, at den unge skal forholde sig til færrest mulige professionelle.

Om indsatsen

Ringsted Kommune er en del af den nationale satsning Ungeløftet, der skal hjælpe unge uden job eller uddannelse ind i meningsfulde fællesskaber. Vi kombinerer IPS-metoden (Individual Placement and Support) og Flere Unge Skal Med-tilgangen med en systemisk og løsningsfokuseret indsats. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder, civilsamfundsaktører, uddannelsesinstitutioner og øvrige dele af kommunen.

Du bliver en del af et højt specialiseret og erfarent beskæftigelsesteam på otte kollegaer. Teamet er kendt for at tænke ud af boksen – inden for Ringsted Kommunes og lovgivningens rammer.

Vi værdsætter fællesskab, samarbejde og humor og prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø højt. Vi arbejder tæt sammen med kollegaer fra Ungeenhedens øvrige lovområder og har altid de unge i fokus. Udover den daglige drift arbejder vi med temaer og kompetenceudvikling på tværs, fx. TBT, LØFT og beskæftigelsesrettede metoder.

Beskæftigelsesteamet er en del af en tværfaglig afdeling, hvor vi arbejder med høj grad af inddragelse af borgeren og dennes netværk. Vores tilgang er ressourceorienteret med fokus på tværfaglig sparring og processer. Vi vægter samarbejde på tværs af lovgivning, afdelinger og sektorer. Med udgangspunkt i den unges behov og lovgivningens rammer arbejder du tæt sammen med den unge, familien, netværket og civilsamfundet.

Hverdagen er dynamisk, og vi arbejder med stor selvstændighed i opgaveløsningen – med støtte fra kollegaer og ledelse.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Støtte unge i job og uddannelse gennem IPS- og Flere-metoden – med fokus på hurtig jobstart og tæt opfølgning
  • Myndighedsopgaver: Udarbejde og følge op på handleplaner i samarbejde med unge og kolleger
  • Virksomhedsmatch: Opsøge og etablere samarbejde med lokale virksomheder og skabe bæredygtige løsninger
  • Tværfagligt samarbejde med psykiatrien, uddannelsesinstitutioner og interne teams
  • Dokumentation og opfølgning i fagsystemer
  • Arbejde inden for beskæftigelseslovens område – primært med unge, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse
  • Forberede sager til Det Rehabiliterende Team

Stillingen er et begivenhedsbestemt vikariat pga. barsel.

Hvem er du

  • Har erfaring med beskæftigelsesområdet herunder myndighedsarbejde, unge i udsatte positioner, virksomhedskonsulentarbejde eller psykiatrien
  • Er stærk i relations arbejde og kan skabe tillid hos unge og samarbejdspartnere
  • Har kendskab til IPS-metoden eller lyst til at lære den
  • Kan balancere myndighedsrollen med en coachende tilgang
  • Har kørekort og gerne bil til rådighed
  • Har en socialfaglig uddannelse og relevant erfaring med målgruppen
  • Er god til både skriftlig og mundtlig formidling
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaveløsningen
  • Evner at have flere bolde i luften og kan prioritere opgaverne.

Afdeling

Ungeenheden er en specialiseret tværfaglig enhed i Ringsted Kommune, der danner rammen om indsatsen for unge mellem 15 og 29 år. Vores fælles formål er at få flere unge til at gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse – og opnå mulighed for et selvstændigt liv uanset baggrund og opvækst.

Ungeenheden repræsenterer forskellige fagområder, herunder støtte til unge efter Barnets Lov og Serviceloven, UU-vejledning (inkl. STU) samt beskæftigelsesindsatsen for unge op til 30 år. Vi yder i fællesskab en helhedsorienteret støtte og skaber gode overgange i de unges liv.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job med ansvar og indflydelse på opgaveløsningen
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig sparring og erfaringsudveksling internt og eksternt
  • Indflydelse på udviklingen af opgaveløsningen i afdelingen
  • Fleksibel fredag, som betyder at der er mulighed for enten at arbejde hjemme eller holde fri om fredagen
  • Flekstid.

Der er ansættelsessamtaler den 18. august 2026.

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

CS-Online

Lagermedarbejder til CS MEGASTORE

Ringsted

CS MEGASTORE (tidligere ComputerSalg) med lager i Benløse ved Ringsted er i rivende udvikling. Derfor søger vi lagermedarbejdere, som har lyst til at blive en del af et stærkt lagerteam, hvor sikkerhed, samarbejde og kvalitet er i højsædet.

Hos CS MEGASTORE er vi blandt Danmarks største webshops med et bredt sortiment inden for elektronik, bolig, husholdning, hus og have, sport, leg og fritid. Hver dag arbejder vi målrettet for at levere en god kundeoplevelse – og lageret spiller en afgørende rolle.

Dine arbejdsopgaver

Som lagermedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:

  • Pluk og pak af kundeordrer
  • Modtagelse og håndtering af varer
  • Vareopfyldning og lokation af varer
  • Sikre et godt flow på lageret
  • Bidrage til orden, kvalitet og struktur i lagerhallerne

Vi forventer, at du

  • Sætter sikkerhed først og tager ansvar for både dig selv, dine kollegaer og vores udstyr
  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst – også når tempoet er højt
  • Er fleksibel, engageret og trives med samarbejde
  • Kan tale og skrive dansk samt begå dig på engelsk
  • Har god fysik og trives med en aktiv arbejdsdag
  • Har overblik, tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet

Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og gode kollegaer
  • Frugtordning
  • Personaleforening
  • Attraktiv medarbejder-indkøbsordning
  • Funktionæroverenskomst
  • Sundhedsforsikring
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en virksomhed med ambitioner

Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du trives i et miljø med højt tempo, hvor sikkerhed, samarbejde og kvalitet går hånd i hånd, så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

CS-Online

Studiemedhjælper til SoMe, content og marketing

Ringsted

Er du i gang med eller på vej ind på en uddannelse som multimediedesigner, mediegrafiker, markedsføringsøkonom eller en anden relevant medie-, marketing- eller kommunikationsuddannelse? Og har du lyst til at prøve kræfter med content, sociale medier og marketing hos en af branchens stærke onlineforhandlere?
 

Så har vi det perfekte studiejob til dig.

Hos os får du et afvekslende studiejob, hvor du bliver en del af vores marketingteam og får mulighed for at arbejde bredt med sociale medier, grafisk indhold, video, produktbilleder og mindre kampagner. En fast del af jobbet bliver at tage og klargøre produktbilleder af udvalgte produkter i vores lille fotostudie. Vi lover dig, at du får medindflydelse, ansvar og praktisk erfaring med opgaver, der bliver brugt i en travl e-commerce hverdag.

Vores forretning er i høj grad drevet af synlighed på prisportaler, affiliate marketing og Google Shopping, men vi arbejder også aktivt med nyhedsbreve og synlighed på sociale medier – særligt Facebook og Instagram.

Vi arbejder samtidig løbende med at udvikle nye interne værktøjer, både ved hjælp af AI og som en del af vores egne systemer. Derfor får du også indblik i en digital hverdag, hvor nye teknologier og smartere arbejdsgange bliver en naturlig del af marketingarbejdet.

Vi er til stede på flere platforme – og vi ønsker blandt andet at udvikle vores indhold til TikTok. Derfor leder vi efter dig, der har interesse for sociale medier, content og visuel kommunikation, og som har lyst til at være med til at skabe indhold, der både engagerer og sælger.

Du bliver en del af et lille marketingteam bestående af en SoMe Marketing Coordinator, en Paid Media Specialist og en Head of Marketing. Du kommer især til at arbejde tæt sammen med vores SoMe Marketing Coordinator, men vil også få sparring fra resten af teamet.

Du er

  • Studerende eller på vej til at starte på en relevant uddannelse inden for fx multimediedesign, medier, marketing, kommunikation eller handel
  • Interesseret i sociale medier, content, grafik, video og digital markedsføring
  • Kreativ, nysgerrig og klar på at byde ind med ideer
  • Vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Teknisk stærk og har lyst til at lære nye systemer og værktøjer
  • Gerne bekendt med programmer som Photoshop, Canva, Premiere, CapCut eller lignende
  • Gerne med kendskab til Meta Business Suite
  • Imødekommende, struktureret og klar på en alsidig hverdag

Dine opgaver

  • Arbejde med indhold til sociale medier – herunder grafik, video og billeder
  • Udvikle og producere content til TikTok og andre sociale platforme
  • Hjælpe med opsætning og eksekvering af giveaways
  • Forberede, opsætte og eksekvere mindre kampagner på sociale medier
  • Have ansvar for at tage og klargøre produktbilleder af udvalgte produkter i vores lille fotostudie
  • Hjælpe med grafisk materiale til kampagner, nyhedsbreve og webshop
  • Bidrage med idéer til, hvordan vi kan styrke vores synlighed og indhold på sociale medier

Vi tilbyder

  • Et fleksibelt studiejob på 10–20 timer om ugen
  • Fleksible arbejdstider, hvor der tages hensyn til eksamensperioder mv.
  • Praktisk erfaring med marketing, SoMe, content og e-commerce
  • Mulighed for at få ansvar og medindflydelse på egne opgaver
  • En plads i et mindre team inden for web og marketing
  • Ansættelse under Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel

Hos os vil du opleve en moderne e-commerce virksomhed beliggende i Benløse i nyistandsatte lokaler med en rar atmosfære. Du bliver en del af en virksomhed i vækst med fokus på ambitiøse målsætninger, et bredt produktsortiment og en travl digital hverdag.

Tonen er uformel, og vi sætter stor pris på, at arbejdsdagen både er lærerig, udfordrende og sjov.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

UGGERLY INSTALLATION A/S

Kontorassistent til Greentech-afdeling i Ringsted

Ringsted

Kontorassistent til Greentech-afdeling i Ringsted

Vi søger en struktureret og serviceminded kontorassistent til vores Greentech-afdeling i Ringsted. Her bliver du en vigtig del af vores team, der arbejder med  ladebokse installationer til både private og erhverv.

I rollen får du en central administrativ og koordinerende funktion, hvor du understøtter lederne af ladeboks-teamet i både Ringsted og Odense. Din primære arbejdsplads vil være i Ringsted, men du skal forvente rejsedage til vores afdeling i Odense 1-2 gange om måneden.

Om jobbet

Som kontorassistent bliver du en vigtig brik i den daglige drift. Du får kontakt med kunder, montører, overmontører og interne kolleger, og du hjælper med at sikre, at opgaver bliver planlagt, fulgt op og afsluttet korrekt.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Vedligeholdelse af kundedatabaser, projektmapper og relevant sagsmateriale

  • Løbende dialog med montører omkring dagsplaner, ændringer og materialebehov

  • Modtagelse af kundehenvendelser samt vejledning om produkter, priser og arbejdsgange

  • Arkivering af dokumentation, herunder installationsrapporter, serviceaftaler og øvrige bilag

  • Booking af ordrer og koordinering af installationstider med montører og overmontør

  • Administrativ hjælp i forbindelse med typehuse ved behov, eksempelvis klargøring af tegninger samt tilmelding og færdigmelding af el

  • Opfølgning på igangværende sager i tæt samarbejde med overmontøren

  • Assistere med materialebestilling og følge op på leverancer af blandt andet kabler, ladestandere og monteringsudstyr

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra en administrativ, koordinerende eller kundeservicerelateret rolle

  • Arbejder struktureret og kan holde overblik over flere opgaver på samme tid

  • Er god til at kommunikere med både kunder, montører og interne samarbejdspartnere

  • Trives i en hverdag, hvor planlægning, opfølgning og service går hånd i hånd

  • Har flair for systemer, dokumentation og administrative processer

  • Har en fleksibel og positiv tilgang til arbejdsdagen og trives med variation, herunder at tage på rejsedage og samarbejde på tværs af lokationer

Erfaring fra installationsbranchen, el-branchen eller teknisk administration er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, skabe struktur og bidrage positivt til teamet.

Vi tilbyder

  • En spændende administrativ rolle i en afdeling med fokus på grøn teknologi og el-ladeinstallationer

  • En hverdag med stor kontaktflade og varierende opgaver

  • Gode kolleger i både Ringsted og Odense

  • Mulighed for at blive en del af et område i vækst

  • En arbejdsplads, hvor samarbejde, ansvarlighed og god service vægtes højt

Lyder det som noget for dig?

Har du erfaringen og lysten til at blive en del af vores Greentech-afdeling, vil vi gerne høre fra dig.

Send dit CV og din ansøgning til afdelingsleder for el-ladeinstallationer, Martin Kærgaard Jensen, på mkje@uggerly.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin på telefon 25 58 54 83.

Alle ansøgninger bliver vurderet over sommeren, indkaldelse til samtale sendes ud fra uge 32

Om Uggerly Installation

Uggerly Installation er en af Danmarks førende installationsvirksomheder med flere end 475 medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, Ringsted og Glostrup.

Vi har mere end 100 års erfaring inden for elinstallationer og arbejder i dag også med VVS og svagstrøm. For både offentlige og private kunder gennemfører vi komplekse entrepriseprojekter inden for blandt andet hospitalsbyggeri, erhvervsejendomme, boligbyggeri og industri.

Hos Uggerly Installation vægter vi høj faglighed, ordentlighed og langvarige relationer. Vi skaber en arbejdsplads, hvor medarbejderne får ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle sig.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

RINGSTED MASKINFABRIK ApS

Industritekniker til Cnc drejning og fræsning på Ringsted Maskinfabrik

Ringsted

Hos Ringsted Maskinfabrik er vi underleverandør til virksomheder indenfor bl.a. medicinal, elektronik, energi, proces og robotteknologi, mv. Du vil derfor være med til at producere kundespecifikke emner i forskellige størrelser og materialer, som spænder fra alt i antistatisk plast til titanium

Vi håndterer komplekse emner på bl.a. på vores 5-aksede CNC fræser og vores drejecenter med robotportal. Vi har fokus på, hvordan vi sikrer stabil og hurtig levering til vores kunder, og vi er certificerede i ISO 9001 og ISO 14001, og vi arbejder derfor efter standarderne.

Arbejdsopgaver

Du vil få ansvaret for din egen serieproduktion af konkrete leverancer. Du skal derfor både kunne starte en opgave op, sætte den op og følge en ordre helt til dørs. Du skal også kunne:

·         Læse og bruge tekniske tegninger

·         Programmere og betjene computerstyrede maskiner

·         Tjekke mål og kvalitet af producerede dele

·         Vedligeholde produktionsudstyr

Personlige og faglige kvalifikationer

Du er en erfaren industritekniker inden for CNC-drejning og fræsning. Du er ansvarsbevidst og pligtopfyldende, og du er vant til at arbejde selvstændigt. Du er også:

·         Kvalitetsbevidst og lærenem

·         Fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid

·         Stabil og har ordenssans

Du har også godt humør, når du går på arbejde – det har vi nemlig.

Hvad kan vi tilbyde?

Masser af udfordringer og gode kolleger! Vi har gode arbejdsforhold og bl.a. flekstid. Vi ligger centralt placeret i Ringsted – så det er nemt at komme til og fra arbejde både i bil og med offentlig transport.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stilling er en fuldtid. Løn efter aftale.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dækpartner A/S

To montører til Dækpartner Ringsted

Ringsted

Dækpartner Ringsted søger to montører med interesse for LV, PV og breakdown-service

HAR DU BENZIN/DIESEL I BLODET? Er du interesseret i en aktiv hverdag, hvor du sammen med gode kollegaer sikrer kvaliteten og sikkerheden på værkstedet samt på vejene? Har du en praktisk tilgang og tager ansvar for dine arbejdsopgaver? Så er det dig leder vi efter!

Vi har travlt - og søger derfor en montør med udekørende funktion samt en montør fast på centret med start hurtigst muligt.

På centret i Ringsted bliver du en del af et fantastisk team, får en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, højt til loftet og fagligt stærke kollegaer.

Som montør med udekørende funktion får du et spændende og alsidigt job. Du har hænderne skruet rigtig på, er engageret og kommer med godt humør.

Som fast montør på centret får du ligeledes del i en hverdag, hvor du dagligt tager del i en alsidig opgaveportefølje. Du har ligeledes hænderne skruet rigtigt på, er engageret og bidrager med godt humør.

Jobbene omfatter dækservice i kategorien: Personvogn (PV), Lastvogn (LV) og det tunge segment generelt.

Dine opgaver vil bl.a. Være:

Montør:

  • Serviceeftersyn og lettere reparationer på person-, vare- og lastbiler.
  • Montering, afbalancering og udskiftning af hjul og dæk.
  • Klargøring og skift af sæsonhjul.
  • Dækhåndtering, dækreparation og kvalitetskontrol.
  • Forefaldende værkstedsopgaver samt vedligeholdelse af værktøj og udstyr.
  • Samarbejde med kolleger om en effektiv og kvalitetsbevidst drift.

Udekørende montør:

  • Arbejdsopgaverne ovenfor er ligeledes gældendende i denne stilling
  • Udekørende montør med deltagelse i breakdownordning

Hvem er du:

  • Erfaring som udekørende montør med flair for arbejdet med lastbiler er en fordel men ikke et krav
  • Du trives med en arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens.
  • Du er mødestabil og motiveret til at udføre et godt stykke arbejde
  • Du er serviceminded og kan håndtere flere opgaver samtidigt
  • Du er positiv og smilende, både over for kunder og kolleger
  • Du er initiativrig og opsøgende i forhold til merarbejde
  • Du er fleksibel i forhold til dine opgaver.
  • Du har fokus på kvalitet og god kundeservice.
  • Du er motiveret, hurtig til at lære og kan selvstændigt
  • Du er en god kollega og en udpræget holdspiller.
  • Gyldigt kørekort B er et krav
  • Truckcertifikat er en fordel.

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Hvis stillingen lyder som noget for dig, og du har lysten til at lære, så send os din ansøgning. Vi tilbyder løbende oplæring og uddannelse, så du kan udvikle dig sammen med os.

Vi tilbyder:

Fokus på faglig udvikling og videreuddannelse

Vi følger Industriens Overenskomst, og tilbyder pension, feriefridage og fritvalg jf. denne. Herudover kan vi tilbyde dig en sundhedsforsikring.

Et godt arbejdsmiljø og god trivsel prioriteres højt.

Vi har en uformel og glad omgangstone i vores team, hvor vi behandler hinanden med respekt. Der er altid plads til spørgsmål og sparring, og vi lægger stor vægt på vores gode sammenhold.

Det er vigtigt, at der er en god stemning på arbejdspladsen, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder - det vil sige en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være stolte af.

Kan du genkende dig selv i beskrivelsen, så er du måske vores nye kollega.

Lidt om Dækpartner A/S

Dækpartner er et 100% danskejet selskab i Vulkan Group, og du vil komme til at arbejde med de bedste dækmærker, produkter og leverandører inden for branchen.

Vi ønsker at være Danmarks foretrukne samarbejdspartner.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Michael Nørgaard på telefon 2310 9261 eller på mail til cl.ringsted@daekpartner.dk. Selv ansøgningen skal sendes via ansøgningsportalen HR-ON.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!


Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

PHP SERVICE A/S

SAP S/4HANA Specialist til Craemer Nordic ApS i Ringsted

Ringsted

Vil du være vores nye SAP-superbruger i en international virksomhed med fødderne solidt plantet på jorden?

Craemer Nordic ApS søger en erfaren og engageret kollega til en fuldtidsstilling med fokus på SAP S/4HANA. Du bliver en vigtig del af vores kontor i Ringsted. Her får du et tæt parløb med økonomiteamet og dine kolleger i salgsafdelingen. Samtidig bliver du en del af den internationale Craemer Group, som har hovedsæde i Tyskland og aktiviteter over hele verden.

Vi leder efter en kollega, der kender SAP S/4HANA ud og ind, og som virkelig brænder for at arbejde i systemet hver dag. Du motiveres af at skabe struktur, kvalitet og smarte processer. Som person smitter du med dit gode humør, tager udfordringer med et smil og finder altid en løsning.

Hvad går jobbet ud på?

Du får en central rolle i vores hverdag, hvor du sikrer, at vores tal og processer i SAP kører fuldstændig på skinner. Dine opgaver spænder bredt fra den daglige bogføring til håndtering af ordrer i SAP.

Du får desuden ansvaret for bogføringen i vores svenske datterselskab. Hvis du allerede kender til svensk regnskabslovgivning og moms, er det et stort plus – hvis ikke, så lærer vi dig det. Det vigtigste er din solide regnskabsforståelse og din lyst til at lære nyt.

Dine primære opgaver bliver at:

• Styre den daglige bogføring, afstemning og kontrol i SAP S/4HANA.

• Håndtere kreditor- og debitorprocesser.

• Have ansvaret for regnskabet for vores svenske datterselskab.

• Oprette og behandle indkøbs- og salgsordrer i SAP.

• Svare på spørgsmål og hjælpe dine kolleger med SAP-relaterede processer.

• Spotte og implementere smartere måder at gøre tingene på i SAP.

Hvem er du?

• Du har flere års erfaring med SAP S/4HANA og finansmodulerne.

• Du har stærke kompetencer inden for bogføring og økonomiprocesser.

• Har du arbejdet med indkøbs- og salgsordrer før, er det en fordel men ikke et krav.

• Du arbejder struktureret og har øje for detaljen uden at miste overblikket.

• Du taler og skriver professionelt på dansk og engelsk. Kan du en smule tysk, er det en fordel i forhold til vores tyske hovedkontor, men absolut ikke et krav.

• Du trives i et internationalt miljø og arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst.

Hvad tilbyder vi dig?

Hos Craemer Nordic vægter vi professionelt arbejde højt, men vi glemmer ikke at have det sjovt og rart sammen. Vi tilbyder:

• Fokus på work-life balance: Vi respekterer din fritid og sørger for, at privatliv og arbejdsliv hænger sammen.

• Et fantastisk arbejdsmiljø: Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og hjælpsomme kolleger.

• En attraktiv personaleforening: Vi gør noget ud af det sociale og styrker fællesskabet med gode oplevelser.

• En central og alsidig rolle i en velfungerende økonomi- og salgsafdeling.

• Gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.

• Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring.

Hvem er Craemer Nordic ApS?

Vi er en del af den tyske Craemer Group, som i mange år har været en førende producent af industrielle løsninger inden for plastforarbejdning, metalbearbejdning og logistik. I den nordiske afdeling i Ringsted betjener vi kunder i hele regionen, og vi bygger vores succes på kvalitet, pålidelighed og langvarige relationer.

Søg stillingen

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og slår til, når vi finder den helt rette profil.

Har du spørgsmål til jobbet? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uformel snak.

Rene Friis Andresen

Tlf.: +45 2250 5088

rene@phpservice.dk

Craemer Nordic ApS Ringsted, Danmark

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RaskRask.dk ApS

Massør med fleksible arbejdstider i Ringsted og omegn

Ringsted

Massør med fleksible arbejdstider 

Brænder du for at hjælpe andre mennesker og gøre en forskel i hverdagen?
Vil du også gerne have balance mellem arbejde og fritid og selv  bestemme dine arbejdstider?
Så er det dig, vi mangler på vores team af udekørende behandlere.

Hvem er vi?

RaskRask er et landsdækkende koncept for behandling og velvære. Vi tilbyder massage i hjemmet og på arbejdspladsen. Med mere end 250 engagerede fagpersoner og 10.000 glade kunder, er vi et populært og veletableret koncept. Vi vil gerne gøre det nemt at være selvstændig behandler og give dig frihed og fleksibilitet i din hverdag. Vores dedikerede team på kontoret i Aarhus tager sig af alt det praktiske som hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og administration, så du får tid og overskud til at give den bedst mulige behandling til dine kunder og gøre en forskel, hvor det kan mærkes. 

 

Hvad får du ud af det?

  • Fleksible arbejdstider: Hos RaskRask bestemmer du selv, hvornår og hvor meget du gerne vil arbejde.

  • Stærkt netværk af fagpersoner: Du vil blive en del af vores stærke netværk, der består af mere end 250 behandlere med forskellige faglige baggrunde.

  • Profil med gode anmeldelser: Få din egen profil på hjemmesiden med gode anmeldelser og opbyg faste kunderelationer.

  • Minimal administration: Vi sørger for alt det praktiske såsom markedsføring, bookingsystem og administration, så du slipper for at tænke på det.

  • Faglig udvikling: Mulighed for faglig udvikling gennem sparring med andre behandlere, vores samarbejde med Aarhus Osteopati og At Work skolen samt vores interne læringsunivers. 

 
Hvordan fungerer samarbejdet?

Vi har sørget for hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og forsikring, så du kan koncentrere dig om at give en fantastisk massageoplevelse.

Du får adgang til vores partner-app, hvor du kan se dine bookings, kontakte kunderne og vælge det område, du ønsker at dække. I partner-app’en kan du åbne din kalender de dage og timer, du ønsker at arbejde og derved sammensætte din arbejdsdag, præcis som du ønsker. Kunderne har mulighed for at booke en tid med dig direkte gennem vores hjemmeside, nemt og enkelt. 

 
Hvem er du?

  • Du er uddannet massør, kropsterapeut, fysioterapeut eller fysioterapeutstuderende (4.-7. semester).

  • Du er passioneret for dit fag, og elsker at gøre en forskel for andre mennesker

  • Du er kvalitetsbevidst og serviceminded og nyder at have kontakt med mennesker i din dagligdag. 


Læs mere og ansøg via vores hjemmeside:

www.raskrask.dk/massoer-job/

 Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere, så ring eller skriv endelig:

 Info@RaskRask.dk
Tlf. 93 88 00 63

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges

ODIN ENGINEERING A/S

Slagelse

Hos ODIN Engineering søger vi en dygtig industritekniker/CNC-operatør, der trives med komplekse opgaver, høj præcision og produktion i små serier.

Du kommer til at arbejde med programmering, opstilling og CNC-bearbejdning på moderne bearbejdningscentre, hvor forståelse for emnets funktion og kompromisløs kvalitet er en naturlig del af hverdagen. Det, du producerer, monteres ofte i vores helt unikke maskinkonstruktioner her på site eller ude i verden.

favourite-job-icon Gem

Er du typen der hellere skruer på en 50 tons maskine end en plæneklipper? Udekørende montør søges til Ringsted 🚜🔧

Kan du finde fejl hurtigere end en kunde kan sige "den virkede altså i går"? Har du olie i blodet, værktøj i hænderne og et smil på læben? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvem er vi?

Vi arbejder med nogle af branchens største og mest imponerende maskiner. Vi specialiserer os i salg af grave og entreprenørmaskiner samt løsninger inden for hydrauliske kraner, materialehåndteringsmaskiner og redskaber. Derudover leverer vi udstyr til neddeling af biomasse og affaldsprodukter.

Kort sagt: Vi får store ting til at flytte sig. 💪

Hvad skal du lave?

Som udekørende montør bliver din arbejdsplads kundernes maskiner og arbejdspladser rundt omkring i landet.

Dine opgaver bliver blandt andet:

🔧 Service og vedligeholdelse af store entreprenør og materialehåndteringsmaskiner

🔍 Fejlfinding når maskinerne driller

⚙️ Reparation af blandt andet Fuchs og Mantsinen maskiner

📅 Selvstændig planlægning af dine arbejdsdage

🚐 Kørsel direkte ud til kunderne med fuldt udstyret servicevogn

Hvem er du?

Du er måske udlært mekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, lastvognsmekaniker eller har en anden relevant teknisk baggrund.

Det vigtigste er, at du:

✅ Kan arbejde selvstændigt

✅ Er løsningsorienteret og teknisk nysgerrig

✅ Trives med kundekontakt

✅ Forstår værdien af et stærkt team

✅ Har kørekort B

Erfaring med entreprenørmaskiner er en fordel, men ikke et krav. Vi hører gerne fra alle med de rette tekniske kompetencer.

Hvad får du hos os?

🚐 Firmabil med det nødvendige værktøj

🤝 Et stærkt og professionelt team med gode kolleger

📚 Grundig oplæring og et solidt introduktionsforløb

💰 Konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår

🏥 Pension og sundhedsordning

🔧 Mulighed for at arbejde med nogle af markedets største og mest spændende maskiner - Klar til at komme i gear?

Så send din ansøgning eller ring til os for en uforpligtende snak.

📧Mail: olga@entreprisegruppen.com

📞Telefon: 60 59 74 29

Vi glæder os til at høre fra dig! 🚜

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Entreprise-Gruppen ApS

Gammel Strandvej 2990

Vigtige datoer

Indrykket: 8 June 2026

Ansøgningsfrist: 3 August 2026

Kontaktperson

Olga Isle

olga@entreprisegruppen.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling