WorkWithUs
close-button
Varde Kommune
Følg +

Om Varde Kommune

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
29

Varde Kommune

Studentermedhjælper med juridisk profil

Varde

Vil du arbejde med praksisnær jura og få værdifuld erfaring i en kommunal forvaltning? Så har du nu mulighed for at blive en del af Børn og Familie i Varde Kommune.

Administration – Børn og Familie søger en engageret studentermedhjælper. Du får indsigt i arbejdet med forvaltningsret og administrative processer i en organisation, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for børn og familier.

Om stillingen

Som studentermedhjælper vil dine primære opgaver være behandling af aktindsigts- og indsigtsanmodninger efter henholdsvis forvaltningsloven, offentlighedsloven og Databeskyttelsesforordningen. 

Herudover vil du understøtte afdelingens konsulenter med en række forskellige juridiske og administrative opgaver.

Arbejdstiden er cirka 15 timer om ugen fordelt på 2-3 arbejdsdage med varierende mulighed for hjemmearbejde.

Stillingen ønskes besat gerne medio august 2026.

Dine opgaver

  • Behandling af aktindsigter og sagsindsigter

  • Understøttelse af konsulenter i juridiske problemstillinger

  • Bidrag til administrativ opgaveløsning

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er jurastuderende (semester er ikke afgørende)

  • Har interesse for forvaltningsret og offentlig forvaltning

  • Arbejder struktureret og har øje for detaljen

  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og nysgerrig på at lære

Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en tværfaglig stærk organisation, hvor der er fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling. 

Med stillingen vil du få:

  • Relevant erhvervserfaring, der styrker din juridiske profil

  • Indblik i arbejdet i en politisk styret organisation

  • Et fleksibelt studiejob med gode kollegaer og en uformel omgangstone

  • Sparring med vores juridiske team i Sekretariatet i forbindelse med opgaveløsningen

  • Grundig introduktion til opgaverne og løbende oplæring

I Børn og Familie arbejder vi ud fra et nutidigt børnesyn, hvor børn og unge mødes med forståelsen af, at de gør det bedste de kan, og hvor deres trivsel, udvikling og medbestemmelse er i centrum.

Du vil blive en del af et tværfagligt miljø, hvor vi vægter sparring, grundighed og ordentlig sagsbehandling højt.

Om os

Administration – Børn og Familie består af en leder og 13 medarbejdere med forskellige baggrunde og arbejdsopgaver. Vi understøtter driften og udviklingen af afdelingerne, der udgør Børn og Familie, herunder Myndighed, Familiecentret, STU, Sundhedsplejen, Tandplejen og PPR.

I Administration – Børn og Familie lægger vi vægt på, at

  • anerkende og værdsætte hinandens forskelligheder

  • hjælpe hinanden og løfte i flok

  • opnå fællesskab i opgaveløsningen gennem nysgerrighed og indsigt

  • tage ansvar for vores opgaver

  • vise tillid ved at give plads og ansvar

Alt det praktiske

  • Ca. 15 timer om ugen, fordelt på to-tre arbejdsdage med mulighed for hjemmearbejde

  • Tiltrædelse gerne fra medio august 2026

  • Løn i henhold til gældende overenskomst

  • Arbejdsstedet er Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, 6800 Varde Kommune

  • Der vil blive afholdt samtaler løbende, så søg før din studiekammerat

  • Forud for endelig ansættelse indhentes børneattest samt straffeattest

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt da leder Lotte Mathiesen på telefon 29449775 eller mail lotm@varde.dk, dog ikke i uge 29-31 grundet ferie. 

Indrykket:04/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Bliv ledsager – gør en forskel i et andet menneskes liv

Varde

Har du et smittende godt humør, er du stabil og har lyst til at skabe gode oplevelser for andre?
Så er det måske dig, vi søger som handicapledsager i Varde Kommune.

🚶‍ Om jobbet

Vi søger engagerede timelønnede ledsagere til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som er bevilliget ledsageordning, jf. § 97.

Som ledsager hjælper du borgeren med at komme ud af hjemmet og få gode oplevelser. 
Det kan fx være:

  • Deltagelse i sociale arrangementer
  • Indkøb og gåture
  • Fritidsaktiviteter og sport
  • Generel støtte og tryghed undervejs

Du er med til at skabe livskvalitet og frihed for mennesker, der ikke selv kan færdes ude alene.

Borgerne er bevilliget op til 15 timers ledsagelse pr. måned, og arbejdstiden planlægges fleksibelt i samarbejde med borgeren.

👉 Stillingen egner sig derfor rigtig godt som et fleksibelt bijob ved siden af arbejde, studie eller andet.

💡 Vi forestiller os, at du:
  • Har lyst til at arbejde med mennesker med handicap
  • Er imødekommende og god til at skabe tryg kontakt
  • Har både fysisk og mentalt overskud
  • Er fleksibel og kan samarbejde
  • Er rummelig og respektfuld over for forskellige livsstile
📍 Det praktiske
  • Arbejdsgiver: Borgerservice Varde
  • Løn: 162,85 kr./time + tillæg for aften og weekend ifølge gældende regler
  • Vi indhenter straffeattest ved ansættelse
  • Vi ansætter løbende
📞 Vil du vide mere?

Kontakt Randi Bruun Kristensen, Gitte Dyhrberg eller teamleder Berit Damm på tlf. 79 94 68 00

👉 Klar til at gøre en forskel?
Søg stillingen via linket nedenfor.

Indrykket:09/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Er du motiveret for at undervise på en mindre filialskole i Lunde-Kvong

Varde

Da en af vores dygtige lærere går på pension, søger vi nu en lærer med tiltrædelse 1. september 2026 eller snarest muligt. Vi vil gerne have en matematiklærer til indskolingen – og ellers er vi nysgerrige efter, hvad du brænder for.

Blåbjergskolen består af 3 matrikler i henholdsvis Lunde (Børneby med 75 børn fra 0 år til 6.klasse), Outrup (130 elever fra 0.-6.klasse) og Nr. Nebel (280 elever 0. – 9.klasse). Der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne og med lokalsamfundet. Vi ligger i et naturskønt område, som ofte inddrages i undervisningen.

Vi er i en udviklingsproces med udgangspunkt i AllLearners-tænkning, som er inspireret af elevinddragelse med skoledage, hvor elevernes stemme og perspektiv får større fokus.

Som lærer vil du indgå i et velfungerende læringsfællesskab, hvor man støtter hinanden i en fleksibel hverdag. Der er ugentlige skemalagte møder, hvor teamet mødes om fælles forberedelse, efterbehandling og refleksion over undervisningspraksis, elevernes læring og trivsel.

Vi kan tilbyde:
  • En skole med fokus på fællesskab, motivation og udvikling
  • Glade og forventningsfulde elever og forældre
  • Kompetente, hjælpsomme og engagerede kolleger
  • Et inkluderende arbejdsmiljø, der tager initiativer
  • En ledelse, der altid er villig til at gå i dialog
Vi forventer at:
  • Du har lyst til at bidrage til et arbejdsfællesskab på en mindre skole
  • Du har et åbent mindset og gerne vil udvikle skolen sammen med os
  • Du har fokus på elevers læring og trivsel med en anerkendende tilgang
  • Du kan skabe gode relationer til ledelse, kolleger, elever og forældre
  • Du er en tydelig og troværdig voksen

Tiltrædelse 1. september 2026 eller snarest muligt. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der bliver afholdt løbende samtaler med ansøgningsfrist d. 7. august 2026. 

Du har mulighed for at høre mere om stillingen og Blåbjergskolen ved at kontakte Filialleder Morten Flyvbjerg Rosendahl på 26251142 eller morr@varde.dk

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Naturligvis søger nærværende og legende pædagogiske medarbejdere

Varde

Vi søger en medhjælper og en pædagog på 37 timer pr. 1/10 eller snarest. 

Naturligvis i Ansager er en aldersintegreret institution med ca. 60 børnehavebørn (3-6 år) og 16 småbørn (0-2 år) beliggende i naturskønne omgivelser. Stillingerne er primært i børnehaven, men da vi er en integreret institution, skal du være fleksibel.

Vi er en institution, som har stigende børnetal og derfor har vi brug for flere kompetente og faglige medarbejdere, som kan give børnene i Ansager og omegn de bedste forudsætninger i hverdagen.

Bliv en del af en passioneret personalegruppe, hvor trivsel, læring, udvikling og dannelse går hånd i hånd med smil, energi og arbejdsglæde. 

Vi arbejder i aldersopdelte grupper, hvor der årligt sættes det bedste team ud fra børnegruppens behov. 

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Er stabil, loyal, empatisk, nysgerrig og reflekterende.
  • Er legende og nærværende i relationen med børnene.
  • Kan skabe udviklende legemiljøer, som skaber gode deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Griber de bolde, der spilles og samtidig selv er initiativrig.
  • Har fokus på det gode forældresamarbejde.
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt.
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og kollegaskab.
  • Fleksibel og omstillingsparat.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse.
  • Et stærkt fagligt fællesskab – både i egen afdeling og på tværs af afdelingerne i Dagtilbuddet Øst.
  • Dejlige børn og et tæt samarbejde med vores engagerede forældre.
  • Hjælpsomme, positive og faglige kollegaer, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.
  • Kompetenceudvikling og efteruddannelse fx interne kurser og Erasmus+.
  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • Mulighed for en 4-dags arbejdsuge.

Om Dagtilbuddet Øst…

Dagtilbuddet Øst er et fællesledet dagtilbud, der består af følgende afdelinger:

Agerbæk Børnehus, Teglhuset i Nordenskov, Naturligvis i Ansager, Kastanjehaven i Næsbjerg og Skovbrynet i Ølgod.

I Dagtilbuddet Øst bliver du en del af et fællesskab, hvor vores arbejde tager afsæt i børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi er en tillids- og værdibaseret organisation, hvor fællesskab, samarbejde og faglig refleksion er en naturlig del af vores daglige praksis, og hvor vi løbende justerer vores handlinger med blik for det, der skaber bedst mening for børnene.

Vores pædagogiske arbejde bygger på et anerkendende børnesyn, hvor vi møder børnene med nysgerrighed og respekt og har en grundlæggende forståelse af, at børn gør det bedste, de kan. Samtidig arbejder vi bevidst med at skabe stærke og inkluderende børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til, have betydning og kunne deltage aktivt.

Vi arbejder med afsæt i de styrkede pædagogiske læreplaner og har et vedvarende fokus på at fremme børnenes trivsel, læring og chancelighed. I hverdagen betyder det, at vi prioriterer nærvær, relationer og leg højt og kontinuerligt udvikler læringsmiljøer, der giver børnene gode deltagelsesmuligheder og tager udgangspunkt i deres perspektiver og behov.

Lyder det som et sted for dig – så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og bliv en del af et fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at gøre en forskel for børnene. 

For yderligere oplysninger kontakt:

Nanna Madsen, Daglig leder i Naturligvis på mobil: 60162425 eller Maiken Flindt-Christensen, Dagtilbudsleder i Dagtilbuddet Øst, på mobil: 4252 0018.                                                                                                                                                             

Ansættelse:

Løn og ansættelse i forhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist:

Den 10. august 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler:

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.

Ansættelsessamtalen vil foregå som en reflekterende dialog mellem ansøger og ansættelsesudvalg. Ansøgere der indkaldes til samtale, vil inden mødet få tilsendt nogle små cases som vil blive omdrejningspunktet for dialogen. 

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Lærer til udskolingen, barselsvikariat

Varde

Sct. Jacobi skole og dagtilbud søger en dygtig lærer i udskolingen pr. 1. august 2026 i et barselsvikariat (37 timer)

Har du specialpædagogisk indsigt, stærke didaktiske kompetencer og lyst til at arbejde med elever, der har brug for noget andet end det traditionelle skoletilbud?
Så søger vi en lærer i et barselsvikariat til vores specialskole, hvor trivsel, relationer og faglig udvikling går hånd i hånd.

Om os

Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud rummer ca. 280 elever fra 0.-10. klasse og omkring 140 engagerede medarbejdere. Skolen er fordelt på tre matrikler: Pramstedvej og Laboratorievej i Varde, samt en afdeling i Tistrup.  Specialbørnehaven Solsikken er også en del af organisationen, som dækker hele specialområdet i Varde Kommune. 

Undervisningen er tilrettelagt ud fra folkeskoleloven, og vi arbejder målrettet med at tilpasse praksis til den enkelte elevs behov og potentiale.

Vi tager afsæt i vores fælles pædagogiske grundlag, hvor vi tror på, at alle børn har superkræfter – evner, talenter og ressourcer, der blot venter på at blive opdaget og udviklet. Vi ser ikke barnet som sin diagnose, men som et individ med unikke muligheder.

Handling skaber forvandling

Vi arbejder systemisk og med veldokumenterede pædagogiske metoder. Vi tilstræber at skabe overblik og genkendelighed gennem struktur, tydelighed og visuelle støtteredskaber som piktogrammer, symboler og skriftlig information.

Vi tror på, at handling skaber forvandling – og at alle børn skal have mulighed for at udvikle deres potentiale. Vi tilpasser praksis til det enkelte barn, så alle får mulighed for at deltage på deres niveau. I samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere skaber vi rammer for et godt børne- og ungdomsliv.

Hos os ejer de voksne udfordringerne og man skal turde være kreativ i sin metode og tilgang til børnene.

Om stillingen

Vi søger en engageret og relations stærk lærer til udskolingen i vores specialskoletilbud. Undervisningen er tilrettelagt i små, overskuelige læringsmiljøer med høj grad af struktur, tydelighed og differentiering.

Elevgruppen består af børn med specifikke indlæringsvanskeligheder, som har behov for voksne, der kan skabe trygge rammer, arbejde mentaliserende og tilpasse undervisningen til det enkelte barns forudsætninger.

Vores pædagogiske og didaktiske tilgang

Vi arbejder ud fra et ressource- og relations orienteret børnesyn, hvor læring forudsætter trivsel og tryghed. Undervisningen er præget af tydelig struktur og forudsigelighed, visualisering og konkrete læringsmaterialer. Vi kigger på det enkelte barn og benytter differentieret undervisning med små læringsmål, og veksler mellem faglige, praktiske og kreative aktiviteter med fokus på regulering, motivation og mestring

Vi arbejder systemisk og anvender veldokumenterede specialpædagogiske metoder til at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling.

Dine primære opgaver

  • Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i udskolingen
  • Tilrettelægge undervisning, der tager højde for elevernes kognitive, emotionelle og sociale forudsætninger
  • Arbejde målrettet med relations opbygning og klasseledelse i specialpædagogisk kontekst
  • Understøtte elevernes faglige progression gennem tydelig struktur og differentiering
  • Samarbejde tæt med pædagoger, øvrige lærere og ledelse
  • Indgå i samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • Dokumentere og følge op på elevernes udvikling og mål

Vi søger en lærer, der:

  • Er uddannet lærer med linjefag i matematik og tysk
  • Har erfaring med eller stor interesse for specialundervisning i udskolingen
  • Har viden om ADHD, autismespektret, emotionelle og tilknytningsforstyrrelser
  • Har forståelse for regulering, arousal og stress hos børn
  • Kan arbejde struktureret, tydeligt og relations orienteret
  • Har et anerkendende og ressourcefokuseret børnesyn
  • Trives i tæt samarbejde med andre faggrupper
  • Tålmodig og vedholdende
  • Fleksibel og løsningsorienteret
  • God til at skabe trygge relationer
  • Positiv i sit menneskesyn og sin tilgang til elever og forældre

Vi tilbyder

  • En specialskole med høj faglighed og tydelig pædagogisk retning
  • Små klasser og overskuelige læringsmiljøer
  • Et engageret og tværfagligt team
  • En arbejdsplads med stort fokus på trivsel, relationer og faglig udvikling
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er på 37 timer i et barselsvikariat
  • Tiltrædelse: 1. august 2026
  • Ansættelsessted: I vores afdeling på Pramstedvej 10C, 6800 Varde
  • Ansøgningsfrist: 31. juli 2026
  • Samtaler afholdes den 5. august 2026

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Kontakt:
Afdelingsleder Martin Karkov
Tlf.: 21299232

Læs mere om os på:
https://sct-jacobi-skole-og-dagtilbud.dk/

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Leder af PPR i Varde Kommune

Varde

Vil du være med til at skabe de optimale rammer for at flere børn og familier hjælpes rigtigt og tidligere og til at sikre flere tværfaglige løsninger? Så er det dig vi mangler i Varde Kommunes PPR.

Vi søger en erfaren leder, der med sikker hånd kan bygge oven på de eksisterende styrker og være med til i endnu højere grad at højne det tværfaglige samarbejde, både internt i Børn og Familie, men i særdeleshed også med skoler og dagtilbud. Som leder af PPR får du en central rolle i at styrke det tværfaglige samarbejde. Du kommer til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med chefgruppen på børneområdet – herunder skolechefen, dagtilbudschefen og chefen for Børn og Familie. Rollen indebærer dermed både et strategisk medansvar og en aktiv deltagelse i den fælles ledelsesopgave omkring børn og unges trivsel og udvikling.

I Varde Kommune er vi i fuld gang med at implementere Folkeskolens Kvalitetsprogram, ligesom vi de seneste år har udviklet og implementeret Lettilgængeligt Behandlingstilbud. Derudover er der netop udarbejdet en samarbejdsmodel mellem PPR, skoler og dagtilbud, som vi skal have ud at leve i praksis (se samarbejdsmodellen nederst). Dine primære opgaver bliver at fortsætte udviklingen og driften af Lettilgængeligt Behandlingstilbud og de daglige PPR-opgaver samt sikre et godt arbejdsmiljø.

Som leder får du ansvaret for ca. 30 dygtige medarbejdere. Teamet spænder bredt – fra psykologer og pædagogiske konsulenter til fysioterapeuter og tale-hørekonsulenter. Derudover er området understøttet af fagkoordinatorer.

I PPR arbejder vi ud fra Varde Kommunes børnesyn, der tager afsæt i, at alle børn, unge og deres familier gør det så godt, som de kan. Derfor er det vigtigt for os, at du deler vores ambition om at tilbyde den rette indsats – så tidligt som muligt og med respekt og professionalisme.

PPR-afdelingen er en del af Børn og Familie, hvor vi med hver vores faglige vinkel brænder for, at sikre de bedst mulige vilkår for alle børn, unge og familier. Vi står stærkt på Varde Kommunes børne- og ungepolitik, hvor tematikkerne Læring, Trivsel og Chancelighed er i fokus.

Det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i børne- og ungepolitikken, så den kan være den røde tråd i arbejdet med at skabe forbedrede rammer for en koordineret indsats på tværs af de mange fagområder. 

Hvem er du? 

Din faglige profil kan være sammensat på mange forskellige måder, men vi forventer, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse og erfaring med at omsætte faglige perspektiver til daglig drift i en flerfaglig organisation
  • Er god til at skabe struktur og ro, og kan lede en selvstændig medarbejdergruppe med nærvær og tydelighed
  • Kommer med en positiv energi, som smitter. Du formår at engagere og motivere dine medarbejdere, så de går til deres opgaver med gejst, nysgerrighed og lyst til at lykkes – sammen
  • Brænder for børne- og ungeområdet
  • Har en lederuddannelse – eller lyst til at tage en
  • Kan navigere i komplekse problemstillinger og bevare overblikket, også når der sker forandringer.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til lovgivning og tværfaglige problemstillinger på området.

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?

PPR er en afdeling under Børn og Familie i Varde Kommune. Børn og Familie rummer også Myndighed og Familiecentret, Varde STU-center, Tandplejen, Sundhedsplejen og Administrationen. 

Du bliver leder for en afdeling med kompetente og engagerede medarbejdere. Derudover bliver du en del af en ledergruppe med et stærkt fællesskab, hvor der er plads til idéudvikling, refleksion og det mod, der skal til for at skabe reel forandring. Vi arbejder aktivt med psykologisk tryghed – og vi ønsker en lederkollega, der både kan bidrage til kulturen og selv trives i et miljø, hvor man får lov til at prøve nyt, dele erfaringer og udvikle sig fagligt såvel som personligt.

Du vil i det daglige referere til Marianne Kjærgaard, der er chef for Børn og Familie.

Alt det praktiske

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026. 

Der afholdes samtaler den 24. august 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Kjærgaard i uge 27 eller 32 på telefon 51 16 78 44 eller makj@varde.dk. [LM1] 

Vi ønsker, at vores nye leder kan starte den 1. oktober 2026, og vi sørger selvfølgelig for at tilrettelægge et introforløb, så du får de bedste vilkår for en god start i jobbet. Din arbejdsplads bliver Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, 6800 Varde.

Stillingen er fuld tid, og løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Overvejer du at flytte med jobbet

I Varde Kommune skaber vores mange lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masse af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores skumme natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk

Samarbejdsmodel mellem PPR, skoler og dagtilbud

I Varde Kommune bygger samarbejdsmodellen mellem PPR, skoler og dagtilbud på et tæt og dialogbaseret samarbejde, hvor der indgås tre samarbejdsaftaler om året med hver skole og dagtilbudsledelse. Samarbejdsaftalen fungerer som en dynamisk kontrakt, der løbende tilpasses lokale behov og prioriteringer. Den udarbejdes i fællesskab mellem ledelsen og PPR og sikrer relationel koordinering, fælles prioritering og fleksibilitet i opgaveløsningen. Aftalen giver samtidig et tydeligt overblik over periodens vigtigste opgaver og understøtter et åbent samarbejde, hvor feedback og justeringer er en naturlig del af processen.

Samarbejdsaftalen danner fundamentet for arbejdet på fire indsatsniveauer:

  1. Niveau 1 – Udvikling på gruppe- og organisationsniveau: Her fokuserer PPR på at styrke viden og kapacitet i børnemiljøet gennem oplæg, workshops og pædagogiske udviklingsforløb, samt anonym sparring og aktionslæring for fagpersonalet. Niveau 1 indsatser aftales til de tre årlige møder hvor der udarbejdes samarbejdsaftaler. 
  2. Niveau 2 – TVÆRS-møder og tidlig forebyggelse: Skoler og dagtilbud arbejder med fokuspunkter, hvor PPR deltager i TVÆRS og bidrager med nye faglige perspektiver. Dialogen struktureres via SMTTE-modellen for systematisk refleksion og handling. Skole- eller dagtilbudsleder inviterer og sender dagsorden til relevante kontaktmedarbejdere i PPR. Tidspunkter for TVÆRS er koordineret på forhånd således at medarbejderne kan planlægge møderne i kalenderen. PPR-medarbejdere opretter sag i Nexus og journaliserer referat i sag. 
  3. Niveau 3 – TVÆRS-Indsats i PPR: Når der ved TVÆRS aftales en indsats i PPR, hvor PPR rykker tæt på praksis, fungerer referatet og andet materiale fra TVÆRS (hjernen og hjertet) som en anmodning og danner grundlag for opstart af niveau 3 indsats. Indsatserne tager udgangspunkt i barnets miljø og samarbejdet omkring barnet. Der arbejdes med praksisnære og tværfaglige tiltag, som styrker miljøet og involverer både voksne og systemet omkring barnet. Der er fuld journalpligt.
  4. Niveau 4 – Pædagogisk psykologisk vurdering og henvisning: Ved manglende effekt af tidligere indsatser udarbejdes PPV for børn med behov for segregeret specialundervisning. Vurderingen tager afsæt i de praksisnære indsatser og samarbejdet med forældre og personale. Henvisning til psykiatrien tager ligeledes udgangspunkt i tidligere indsatser og kommer i betragtning når disse ikke har skabt trivsel. Skolen eller dagtilbuddet udarbejder indstilling til PPV.

Samlet set sikrer samarbejdsmodellen et fleksibelt og koordineret samarbejde, hvor indsatserne intensiveres trin for trin og tilpasses aktuelle udfordringer. Modellen understøtter fælles læring, tidlig indsats og bæredygtige løsninger til gavn for børn, unge og de professionelle omkring dem.

 [LM1]Skal vi skrive ind hvornår du holder ferie og ikke kan træffes?

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

SSA/SSH søges til sundt udekørende team i Nordenskov

Varde

Vil du være en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, lavt sygefravær og stor indflydelse på din hverdag?

Vi søger social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælper til vores udekørende team i Nordenskov 

Vi har selvvalgt arbejdstid, så du byder selv på de vagter du ønsker – for os er det vigtigt at arbejdsliv og privat liv går hånd i hånd.

Stillingerne er på 37 timer med ansættelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Hvad kan du forvente?

Hos os bliver du en del af:

  • Et ambitiøst team med en høj faglighed og et stærkt kollegaskab
  • Selvvalgt arbejdstid
  • God arbejdsmiljø og højt humør – det vægter vi højt 
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor vi brænder for at gøre hjemmeplejen attraktiv – både for borgere og medarbejdere
  • Et grundigt introduktionsforløb og løbende sparring
  • Gode rammer og mulighed for medindflydelse
  • En gruppe med lavt sygefravær
  • Synlig leder, der er en del af gruppen
Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet SSA/SSH 
  • Har overskud, faglig stolthed og et positivt mindset
  • Trives med selvstændighed og kan træffe beslutninger i en omskiftelig hverdag
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde med borgere, pårørende og kolleger
  • Bidrager aktivt til udvikling og kvalitet i opgaveløsningen
  • Kommunikerer klart og anerkendende

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Trine Nordentoft trio@varde.dk eller mobil 2051 9726.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist: 17 August 2026 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Kørende teknisk servicemedarbejder til Varde Kommunes Ejendomscenter – alsidig hverdag og selvstændigt ansvar 

Varde

Som led i udviklingen af Ejendomscentret søger vi en kørende teknisk servicemedarbejder til Varde By.

Har du hænderne skruet rigtigt på, trives du med ansvar, og har du lyst til at køre mellem forskellige institutioner. Så er du måske vores nye kollega.

Du bliver en del af et stærkt team, der understøtter, at hverdagen fungerer på byens kommunale institutioner.

Om jobbet

Du kommer til at arbejde med tilsyn, drift og vedligehold af blandt andet vuggestuer og børnehaver, dag- og døgntilbud samt Varde Bibliotek. Du løser både planlagte og akutte opgaver.

Du får en central rolle med selvstændigt ansvar, hvor du:

  • Bliver primær driftsansvarlig for en række bygninger
  • Indgår som sekundær driftsansvarlig på andre bygninger
  • Er kontaktperson til institutionernes ledelse
  • Samarbejder tæt med dit team og eksterne samarbejdspartnere

Vi arbejder i selvstyrende teams, hvor ansvar og beslutningskompetence ligger tæt på opgaven.

Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Tilsyn, drift og vedligehold af bygninger og tekniske installationer
  • Mindre håndværksopgaver og praktiske serviceopgaver
  • Styring og tilsyn med CTS, ABA, adgangskontrol og alarmer
  • Koordinering med håndværkere og leverandører af fx grønt vedligehold
  • Dokumentation og opgavestyring i Dalux FM
  • Deltagelse i vintertjenesteordning
Vi søger dig, der
  • Har praktisk erfaring, gerne med håndværksmæssig baggrund
  • Har teknisk forståelse og erfaring med drift af bygninger
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
  • Er struktureret og kan prioritere – også når det går stærkt
  • Er serviceminded, samarbejdende og bidrager positivt til teamet
  • Er fortrolig med IT – Dalux FM, pc’en og mobiltelefonen er vigtige arbejdsredskaber i vores hverdag
Vi tilbyder
  • Nyere Ford Transit varebil i arbejdstiden
  • En alsidig hverdag med frihed til at planlægge opgaverne
  • Et velfungerende team, hvor hjælpen altid er nær
  • Introprogram og struktureret oplæring 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En stabil arbejdsplads med ordnede forhold
  • En uformel tone og godt kollegaskab
Praktisk information
  • 37 timer/uge (arbejdstid typisk mellem kl. 07.00–15.00, fredag kl. 07.00 – 12.00)
  • Betalt frokostpause
  • Ingen vagtordning ud over vintertjeneste (eksterne håndterer akutte opgaver uden for normal arbejdstid)

Du bliver en del af distrikt 3 med i alt 19 kolleger, der dækker institutioner i Varde by, Alslev og Sig.

Om Ejendomscentret

Vi drifter og vedligeholder ca. 280.000 m² kommunale bygninger – fra skoler og daginstitutioner til administrationsbygninger, ældre- og plejeboliger.

Organisationen består af en administration på 25 medarbejdere samt en drift på 50 tekniske servicemedarbejdere. Drift og administration arbejder tæt sammen om at sikre velfungerende rammer i hele kommunen.

Ansættelsesvilkår
  • Ansættelse efter gældende overenskomst mellem KL og FOA
  • Opstart: 1. oktober 2026 eller efter aftale
  • Kørekort (B) er et krav
  • Der indhentes straffe- og børneattest
Vil du vide mere?

Kontakt distriktsleder Annette Strebøl på tlf. 2021 9591. I uge 28, 29 og 30 via mail aste@varde.dk.

Ansøgningsfrist: 12. august 2026
Samtaler: 19. august 2026

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Vil du arbejde med arbejdsmiljø dér, hvor det gør en forskel?

Varde

Bliv arbejdsmiljøkonsulent med fokus på det fysiske arbejdsmiljø i Varde Kommune


Har du lyst til at arbejde med arbejdsmiljø både strategisk og tæt på praksis – hvor du gør en reel forskel for medarbejdere og ledere i hverdagen? Vi søger en arbejdsmiljøkonsulent, der vil være med til at fortsætte den gode udvikling af arbejdsmiljøet hos os. 

Varde Kommune er en spændende organisation med knap 4.000 ansatte, vi vægter arbejdsmiljøet højt, og lægger vægt på, at det gode arbejdsliv er noget vi skaber sammen. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø og får en hverdag med stor variation og mange samarbejdsflader. Som vores nye arbejdsmiljøkonsulent får du en central rolle i at understøtte en god arbejdsmiljøkultur i hele organisationen.

Om stillingen

Du kommer både til at arbejde med strategiske og tværgående forebyggelsesindsatser, systematisk arbejdsmiljøarbejde og udvikling. Derfor lægger vi stor vægt på, at du kan navigere i en konsulentrolle, hvor opgaven går ud på at understøtte organisationen og klæde arbejdsmiljøgrupperne på til at lykkes med at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Dine opgaver vil spænde bredt inden for arbejdsmiljø – fra rådgivning og sparring til konkrete indsatser – men med særlig fokus på det fysiske arbejdsmiljø. 

Dine opgaver

  • Rådgivning og sparring til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter
  • Forebyggelsesindsatser og deltagelse i tværgående projekter
  • Udvikling af arbejdsmiljøindsatsen, men særligt fokus på fysisk arbejdsmiljø, ergonomi og kemi. 
  • Systemadministration og dataanalyse (SafetyNet og WORXS) 
  • Facilitering af møder, undervisning og processer
  • Udarbejdelse af retningslinjer, praksisbeskrivelser m.m. 

Om dig

Vi har brug for dig, der er fagligt stærk og gerne med erfaring og interesse for det fysiske arbejdsmiljø. Vi forestiller os, at du enten har en relevant længerevarende videregående uddannelse, eller at du har en lidt kortere uddannelse, som du så til gengæld har kombineret med relevant erfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation og kan agere sikkert som intern konsulent. 

Og vi vægter det positivt, hvis du har viden om forebyggelsesindsatser, fysisk arbejdsmiljø, ergonomi, kemi eller kendskab til SafetyNet eller Kemi-Basen i WORXS. 

Derudover forventer vi, at du   

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Trives i en rolle, hvor du understøtter og udvikler andre
  • Er relationsstærk og god til at skabe samarbejde
  • Kan omsætte viden til konkrete løsninger
  • Er god til at formidle – både skriftlig og mundtligt
  • Arbejder struktureret og analytisk

Vi tilbyder

  • En varieret hverdag med spændende opgaver på tværs af organisationen
  • Mulighed for at komme tæt på arbejdspladserne
  • Et stærkt fagligt miljø med sparring
  • Selvstændighed i opgaveløsningen 
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling

Du bliver en del af HR og Udvikling, som hører under den centrale stabsenhed Personale og Udvikling. Her har vi naturligt også fokus på et godt samarbejde og et sikkert, sundt og inspirerende arbejdsmiljø.

I hverdagen vil vores arbejdsmiljøkoordinator være din nærmeste kollega, og du får gode muligheder for sparring og støtte fra erfarne kollegaer i teamet.

Din arbejdsplads bliver på Bytoften 2 på Varde Rådhus.

Vi vægter fleksibilitet højt, og i det omfang dine opgaver giver mulighed for det, vil der være mulighed for hjemmearbejde. Samtidig prioriterer vi vores arbejdsfællesskab og den fælles sparring højt, og derfor er det vigtigt for os også at være fysisk til stede sammen i afdelingen

Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuld tid og vi håber du kan starte d. 1. oktober 2026 eller eventuelt tidligere, hvis det er muligt. 

Ansættelse efter gældende overenskomst. 

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os fra uge 31:

Personale og Udviklingschef, Kirsten Bank Olstrøm, på telefon 20 51 98 33 eller Arbejdsmiljøkoordinator, Rachel Lund, på telefon 21 59 49 62. 

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 5. august 2026, og vi forventer at afholde samtaler den 12. august og eventuelt 2. samtale 19. august 2026.

 

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Skole- og SFO-pædagog til Lykkesgårdskolen i Varde

Varde

Bliv en del af et varmt og udviklende fællesskab, hvor børn, trivsel og samarbejde er i centrum

Er du en pædagog, der brænder for at skabe trygge, nysgerrige og glade læringsmiljøer – både i skole og SFO? Så er det måske dig, vi søger til Lykkesgårdskolen i Varde Syd.

Om os

Lykkesgårdskolen er en levende folkeskole med omkring 540 elever og 65 engagerede medarbejdere. Vi er en 2-3 sporet skole fra 0.-9. årgang, og som praktikskole for lærerstuderende og pædagogstuderende prioriterer vi faglig sparring, læring og udvikling højt.

Her møder du et stærkt og engageret team, hvor fællesskab, humor og faglighed går hånd i hånd – og hvor vi sammen arbejder for, at alle børn oplever glæde, trivsel og læring i hverdagen.

Vi søger en pædagog, der:
  • Brænder for børns trivsel, udvikling og fællesskab
  • Kan skabe og vedligeholde trygge relationer til elever
  • Ser muligheder frem for begrænsninger – også på de travle dage
  • Trives i et tæt samarbejde med både lærere og kolleger i SFO’en
  • Har lyst til at bidrage aktivt til vores inkluderende læringsmiljøer

I dette skoleår er stillingen tilknyttet indskolingen som skole/klasse- og SFO-pædagog.

Vi tilbyder
  • Et varmt og udviklingsorienteret arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok
  • En hverdag med plads til faglighed, kreativitet og humor
  • Engagerede kolleger, der deler idéer, erfaringer og gode grin
  • Børn, der glæder sig til at møde dig hver dag
  • En ledelse, der bakker op, lytter og tror på samarbejde
Praktisk information

Tiltrædelse: senest 1. september 2026. 30-32 timer pr. uge. Ansættelsesvilkår, efter gældende overenskomst. Stillingen er fastansættelse.

  • Ansøgningsfrist: vi holder løbende ansættelsessamtaler, dog senest 30. juli 2026.
  • Samtaler afholdes: løbende

Din ansøgning skal indeholde eksamensbevis, relevante udtalelser og eventuelle referencer.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller vil du bare høre lidt mere om os, er du meget velkommen til at kontakte:
Viceskoleleder Anne Øbo på 21160016 eller anob@varde.dk 

Du kan også læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til Lykkesgårdskolen, hvor børn, fællesskab og faglighed trives side om side 🌿.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Blåbjergskolen, afd. Outrup søger en engageret lærer til matematik og idræt

Varde

Brænder du for matematik og idræt?  
Er du motiveret for at arbejde med motiverede elever og kolleger?

Blåbjergskolen består af 3 matrikler i henholdsvis Lunde (Børneby med 95 børn fra 0 år til 6. klasse), Outrup (ca. 130 elever fra bh. kl. – 6. kl.) og Nr. Nebel (300 elever bh. kl. – 9.klasse). Der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne og med lokalsamfundet. Vi ligger i et naturskønt område, som ofte inddrages i undervisningen.

Som lærer vil du indgå i et velfungerende læringsfællesskab, hvor vi støtter hinanden i en fleksibel hverdag. Der er ugentlige skemalagte møder, hvor teamet mødes om fælles forberedelse, efterbehandling og refleksion over undervisningspraksis, og elevernes læring og trivsel. Som lærer på Blåbjergskolen er man som udgangspunkt tilknyttet en af matriklerne. 

Vi har fokus på elevernes motivation og skal nu på 3. år udvikle på vores læringssamarbejde med Rob Houben, grundlægger af allLeraners.org. En udvikling, som du vil blive en naturlig del af. 

Vi kan tilbyde:
  • En skole med fokus på fællesskab, motivation og udvikling
  • Lærere og pædagoger, der vægter et godt trivselsmiljø for vores fælles elever højt
  • Et inkluderende arbejdsmiljø, der tager initiativer
  • En ledelse, der altid er villig til at gå i dialog
Vi forventer at:
  • Du har fokus på elevers læring og trivsel med en anerkendende tilgang
  • Du kan skabe gode relationer til ledelse, kolleger, elever og forældre
  • Du er en tydelig og troværdig voksen

Vi har matematik i 1. og 5. klasse, idræt og to-voksen lektioner - resten aftaler vi 😊

Vi har brug for en lærer fra 1. august. MEN vi skal have den rette til vores børn og kolleger!

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der ansøges via nedenstående link

Vi forventer løbende samtaler fra uge 32.

Du har mulighed for at høre mere om stillingen og skolen ved at kontakte filialleder Lone Vendelbo på mobil 6011 7257. Hvis du får mobilsvareren, så indtal besked og jeg vil kontakte dig.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling