WorkWithUs
close-button
Træningsenheden
Følg +

Om Træningsenheden

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Træningsenheden

Forebyggelseskonsulent søges til Træningsenheden i Greve Kommune

Greve

Vi søger en engageret forebyggelseskonsulent til Greve Kommune. Stillingen er todelt og omfatter både borgerrettede forebyggelsesindsatser og brobygning og udvikling af samarbejder med lokalsamfundet.
Du bliver en ud af to forebyggelseskonsulenter i en afdeling med et stort tværfagligt miljø, hvor vi arbejder for at fremme sundhed, forebygge funktionstab og understøtte borgernes muligheder for at leve et aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv.

Dine opgaver
Dine opgaver er centreret om den borgerrettede forebyggelse med afsæt i ældreloven og kommunens sundhedsprofil samt den kommende folkesundhedslov.
De borgerrettede opgaver vil bl.a. være forebyggende forløb og sorgsamtaler med fokus på at understøtte den enkelte i at bevare en sund og aktiv hverdag. Samtidig vil du bidrage til kompetenceudvikling og sætte fokus på forebyggelse ved deltagelse på tværfaglige koordineringsmøder i helhedsplejen. Du vil også varetage den kommunale nikotinindsats målrettet både medarbejdere og borgere. Samtidig bliver du en central aktør i brobygningen og samspillet mellem kommunens indsatser og civilsamfundets fællesskaber. Du vil sætte dine gode samarbejdsevner i spil, når du via netværk og relations arbejde fastholder og udvikler nye indsatser og samarbejder. Du får derfor en central rolle i at mobilisere lokale kræfter, som kan være med til at styrke og øge deltagelse i fællesskaber, der kan understøtte en selvstændig og aktiv alderdom og reducere ensomhed. Du vil opleve en stor variation i opgaver og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egen hverdag. Samtidig vil du få mulighed for at præge udviklingen af kommunens forebyggende indsats.

Lidt om os
I Center for Sundhed og Pleje arbejder vi aktivt med at muliggøre, at kommunens borgere lever et aktivt og selvstændigt liv. Som forebyggelseskonsulent vil du blive organisatorisk placeret i Træningsenheden, men dine opgaver retter sig mod hele forebyggelsesområdet i Center for Sundhed og Pleje, og du vil få mange samarbejdsflader både i andre centre og lokalsamfundet. Du vil derfor bidrage til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats bredt. I Træningsenheden er vi godt 40 medarbejdere, der varetager de kommunale indsatser inden for genoptræning, rehabilitering og forebyggelse. Vi er en arbejdsplads, der lægger vægt på fællesskab, relationer og omsorg for hinanden. Vi samarbejder på tværs af enheder og fagområder for at skabe de bedste tilbud til vores borgere. I Træningsenheden mødes vi ofte i vores fællesrum, der giver et godt grundlag for faglig sparring og kollegial hygge. Omgangstonen er uhøjtidelig og vi har det sjovt sammen, samtidig med, at vi dyrker fagligheden. Vores mangeartede opgaver samt muligheden for selv at planlægge dine opgaver giver stor indflydelse egen hverdag.

Vi søger en kollega, der

  • Har en relevant sundhedsfaglig baggrund som f.eks. sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut eller anden relevant uddannelse.
  • Har erfaring med forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser.
  • Har gode relationelle kompetencer og kan skabe tillidsfulde relationer til borgere og samarbejdspartnere.
  • Er uddannet rygestop-instruktør eller interesseret i at blive det.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt og opsøgende i tværfaglige samarbejder.
  • Har interesse for eller erfaring med samskabelse og samarbejde med frivillige, foreninger og lokale aktører.
  • Er initiativrig, udviklingsorienteret og god til at skabe netværk.
  • Har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af forebyggelsesområdet.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 35 timer til besættelse pr. 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 13.8.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 19.8.26
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedsleder Tanja Schøller Nord tasn@greve.dk 2346 8627 eller forebyggelseskonsulent Anette Olausen aol@greve.dk 2169 6385.







Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Træningsenheden

Greve Kommune søger to ergoterapeuter – en til døgnrehabilitering og en forløbskoordinator til den patientrettede forebyggelse.

Greve

Bliv en del af Træningsenheden! Vi søger to engagerede ergoterapeuter, der vil være med til at udvikle og styrke vores indsatser. Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi sammen arbejder målrettet med at sikre indsatser og forløb af høj faglig kvalitet. Samtidig får du mulighed for at deltage i udviklingsarbejdet, der skal sikre, at vi lever op til de nye nationale kvalitetsstandarder, som følger med sundhedsreformen.

Hos os bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team på godt 40 medarbejdere heraf 10 ergoterapeuter. Teamet består af fysioterapeuter og ergoterapeuter herunder to kliniske undervisere, en udviklingsterapeut, forebyggelseskonsulenter, ernæringsfaglige medarbejdere og en terapeutfaglig leder. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for et selvstændigt og meningsfuldt liv for vores borgere. I Træningsenheden er vi organiseret i ansvarsområder og som ergoterapeut er du tilknyttet 2-4 områder. Vi er selvtilrettelæggende med ansvar for både udvikling og drift og der er stor mulighed for indflydelse på egen hverdag. Samtidig samarbejder vi på tværs og hjælper hinanden gennem travle perioder og ferier. Træningsenheden varetager genoptræning og rehabilitering efter sundhedslovens §140, rehabiliterings- og forebyggelsesindsatser efter ældreloven samt patient og borgerrettet forebyggelse efter sundhedslovens §119. Derudover varetager vi indsatser i samarbejde med vores jobcenter.

De ledige stillinger
Den ene ledige stilling er i vores døgnrehabiliteringsteam samt på det geriatriske område. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med fokus på tværfagligt samarbejde. I efteråret vil du bidrage til udviklingsarbejdet på de nye Sundheds- og Omsorgspladser, som vi skal drive for regionen. På vores døgnrehabilitering bliver du en del af et terapeutfagligt team på tre fysioterapeuter og to ergoterapeuter, der sammen med visitator, sygeplejersker og SSA sikrer rehabiliterende indsatser til vores borgere.
Borgerne henvises med en genoptræningsplan og har mange forskelligartede problematikker primært inden for det geriatriske, ortopædkirurgiske og neurologiske speciale.
Foruden døgnrehabilitering vil du få en ambulant genoptræningsopgave bl.a. i forbindelse med udskrivelse og overgang til hjemmet, det geriatriske område samt på dysfagi-området.

Den anden ledige stilling er målrettet vores patientrettede forebyggelse og helhedsplejen. Du vil blive forløbskoordinatorer på vores cancerrehabilitering. Her vil du sammen med vores to andre forløbskoordinatorer foretage afklarende samtaler samt varetage ergoterapeutiske indsatser inden for cancer- og rygområdet. De ergoterapeutiske opgaver er typisk ADL vurdering og træning, energiforvaltning og energibesparende teknikker samt kompenserende indsatser. Derudover vil du blive en del af helhedsplejen, hvor du sammen med din fysioterapeutmakker varetager genoptræning og rehabiliterende indsatser i et af vores plejedistrikter. I helhedsplejen er vi organiseret i 5 distrikter, som alle har fysioterapeut og ergoterapeut tilknyttet.

Træningsenheden
Vi er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, relationer og omsorg for hinanden er en naturlig del af hverdagen. Vores fællesrum er samlingspunkt for både faglig sparring og kollegialt samvær. Vi sætter pris på en uhøjtidelig omgangstone med plads til grin, samtidig med, at vi har høje faglige ambitioner. Faglig udvikling er en vigtig del af vores kultur. Vi afholder ugentligt workshops, hvor vi deler ny viden, status på udviklingsprojekter og gode erfaringer. Derudover har vi ofte fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende, som sammen med vores gode kliniske undervisere Jane og Michelle bidrager til et udviklende læringsmiljø. Vi hjælper hinanden på tværs af teams og står sammen, når opgaverne er komplekse eller hverdagen er travl. Du får derfor både dygtige kollegaer og bliver en del af et fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og arbejdsglæde prioriteres.

Ønsker til vores nye kollegaer

Vi ønsker en kollega, der:

  • Har erfaring med døgnrehabilitering, tværfagligt samarbejde eller patientrettet forebyggelse.
  • Har fokus på involvering af borger, pårørende og samarbejdspartnere
  • Har erfaring eller interesse inden for neurologi, geriatri og dysfagi eller cancer
  • Bidrager aktivt til faglig sparring og tager et fælles ansvar for opgaveløsningen
  • Byder ind i travle perioder eller når indsatserne skal udvikles
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø med bl.a. faglig nysgerrighed og rummelighed
  • Er åben når indsatser forandres og udvikles og tager initiativ, når noget kan gøres bedre.
  • Har gode samarbejdsevner og er kreativ i opgaveløsningen
  • Har kørekort
Din nye arbejdsplads
Du får en god introduktion med makkerordning og mulighed for faglig sparring.
Du får kollegaer, der har et kæmpe fokus på fællesskab, faglighed og fremragende borgerforløb.
Du får en leder og en organisation, der vil gøre mest muligt for at udvikle dig, dine kollegaer og organisationen. Og så får du får muligheden for at præge dit eget arbejdsliv og opgaveløsningen, hvis du byder aktivt ind.
hvis du har mod på at bidrage med din personlighed, din faglighed, dine samarbejdsevner og har et nysgerrigt og udviklende blik på både faget og arbejdspladsen, så er Træningsenheden i Greve måske din nye arbejdsplads. Vi håber, at du griber muligheden, og vi glæder os til at høre fra dig!

Det praktiske
Stillingerne er faste stillinger på 35-37 timer med ansættelse 1. oktober 2026.
Ansøgning med relevant dokumentation skal være modtaget senest den 18.8.26.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 25. august 2026.
Du må gerne skrive i ansøgningen, hvilken stilling du søger.

Løn efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte terapeutfaglig leder
Tanja Schøller Nord tasn@greve.dk 2346 8627 eller TR Rasmus Hjelholt rhj@greve.dk





Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling