WorkWithUs
close-button
Trænings- og rehabiliteringscentret
Følg +

Om Trænings- og rehabiliteringscentret

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Trænings- og rehabiliteringscentret

Social- og sundhedsassistent søges til dagvagt

Lyngby-Taarbæk

Brænder du for rehabilitering, helhedspleje og tværfagligt samarbejde – og vil du være med til at gøre en forskel for borgere i midlertidige forløb? Så er du måske vores nye kollega i dagvagt på Trænings- og Rehabiliteringscentret (TRC).

Om Trænings- og Rehabiliteringscentret (TRC)
TRC er et midlertidigt rehabiliteringstilbud med 40 pladser fordelt på 5 teams. Vi arbejder målrettet med udgangspunkt i borgerens mål, ressourcer og funktionsevne.
Vi er et tværfagligt miljø bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, samt klinisk sygeplejefaglig specialist og udviklingsterapeuter.
TRC er i udvikling og implementerer den nye sundhedsreform. Vi er i dag kommunalt forankret, men overgår pr. 1. januar 2027 til regional drift. Vi søger derfor en SSA, der trives i forandringer og ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af fremtidens Sundheds og omsorgspladser.
Dine opgaver som social- og sundhedsassistent
Som SSA i dagvagt bliver du en nøgleperson i borgerens forløb med fokus på helhedspleje, rehabilitering og sygeplejefaglige indsatser.
Du arbejder med både praktisk pleje, behandling og rehabilitering og vil bl.a.:
  • Indsamle, vurdere og dokumentere data om borgerens helbred og funktionsevne
  • Planlægge, udføre og følge op på pleje- og behandlingsforløb i samarbejde med borgere, pårørende, sygeplejerske og tværfaglige kollegaer
  • Udføre lægeordineret behandling og varetage medicinadministration efter gældende instrukser
  • Sikre patientsikkerhed i alle opgaver
  • Indgå som kontaktperson for en gruppe borgere og bidrage til daglig koordinering
Samtidig arbejder du aktivt med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering med fokus på borgerens ressourcer og livskvalitet. Du understøtter borgerens mestring af eget liv gennem dialog, motivation og hverdagsrehabilitering samt støtter til aktiviteter, der styrker fysisk og psykisk funktionsevne.
Vi søger dig, der
  • Er autoriseret social- og sundhedsassistent
  • Har interesse for rehabilitering – gerne erfaring fra området
  • Trives i tværfagligt samarbejde
  • Er fagligt engageret, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Har lyst til udvikling og trives i forandringer
Vi tilbyder
  • En spændende dagvagtsstilling i et udviklingsorienteret team
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Faglig sparring og udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og kvalitet
Praktisk information
  • Stillingsbetegnelse: SSA – dagvagt
  • Timetal: 30–32 timer
  • Weekendarbejde: hver tredje weekend i stillingen.
  • Ansættelse: 1. september 2026 eller tidligere
  • Sted: TRC, Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Løn: Efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling på baggrund af kompetencer
  • Ansøgningsfrist den 3. august 2026
Samtaler afholdes som udgangspunkt på fast dato den 7. august, men kan også afholdes løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mia Verner Jakobsen på tlf 23348691 eller på mail: miavj@ltk.dk som gerne hjælper med yderligere information. Bemærk dog, at hun holder ferie i uge 29 og derfor ikke er tilgængelig i denne periode.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trænings- og rehabiliteringscentret

Fysioterapeut til fast stilling på Trænings-og rehabiliteringscentret

Lyngby-Taarbæk

Brænder du for rehabiliteringens mange facetter og trives du med at arbejde tæt sammen med andre?

En af vores kollegaer skal realisere sin drøm som fuldtids professionel sportsudøver, så vi søger en fysioterapeut i hjemmetræningsteamet med interesse for og gerne erfaring med neuro-rehabilitering.

Fysioterapeuternes opgaver dækker bredt over forskellige områder indenfor rehabilitering og genoptræning. Relationel koordinering mellem TRC, hjemmeplejen og kommunes øvrige samarbejdspartnere er et vigtigt fundament for løsningen af kerneopgaven.

Alle indsatserne bygger på en tilgang, som tager afsæt i den motiverende samtale, sundhedspædagogik og empowerment. Motivation, ressourcer samt mål og plan afspejles tydeligt igennem hele borgernes forløb.

Træningen kan være individuel eller på hold, og træning i borgers hjem indgår naturligt som en del af den planlagte rehabiliterende indsats. En væsentlig del af forløbet er at sikre en overgang til et vedligeholdende og vedkommende tilbud for den enkelte borger, så de kan opretholde fysisk aktivitet og derved fastholde aktivitetsniveauet efter endt forløb.

Vi er stolte over samlet at være en terapeutgruppe på godt 38 terapeuter, hvor arbejdsintensiteten er krydret med engagerede kollegaer, ledere og samarbejdspartnere, med solid faglighed og trivsel, samt et godt socialt miljø. Vi høster stor anerkendelse af den fysioterapeutiske opgavevaretagelse internt i kommunen samt fra borgerne.
Vi er en arbejdsplads som prioriterer arbejdsmiljøet igennem sociale aktiviteter og griber hverdagen med en god portion humor.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der er velfunderet i sin faglighed, gerne har erfaring og interesse indenfor neuro-rehabilitering og tværfagligt samarbejde og gerne med et kendskab til en sundhedspædagogisk tilgang. En fysioterapeut, som er en teamspiller, der vil bidrage med inspiration til vores faglige kompetencer.

Vi tilbyder dig:
  • Faglig udvikling, sparring og supervision såvel mono- og tværfagligt
  • Nærværende terapeutfaglig ledelse
  • Indflydelse på eget arbejde omkring borgerforløb
  • En grundig introduktion og mentorordning med kollegial opfølgning
  • Et godt socialt fællesskab og trivsel som en stor del af hverdagen
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder for træning, Betina Kræmmer på tlf.: 29 22 03 78 fraset i uge 30, 31 og 32

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Samtaler forventes afholdt mandag d. 20.8.26

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling