WorkWithUs
close-button
Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg
Antal ledige jobs
2

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

Administrativ barselsvikar til Elektrikerafdelingen på TEC

Frederiksberg

Da vores driftskoordinator skal på barsel, søger vi en administrativ koordinator i et barselsvikariat, en blæksprutte, som både selvstændigt og i samarbejde med andre kollegaer kan hjælpe med at løse de daglige administrative arbejdsopgaver i en omskiftelig hverdag.



Din hverdag på TEC

Du får en nøglerolle i driften af elektrikeruddannelsen, hvor du vil modtage mange henvendelser fra elever, mestre og lærere hver dag.

Arbejdsdagen som driftskoordinator vil være præget af stor variation og kan i perioder være travl, f.eks. i forbindelse med elevopstart eller afslutninger.

Der er typisk møder 2-4 gange om måneden med bl.a. teamkoordinatorerne, uddannelseslederen, studieadministrationen og lejlighedsvis med underviserne. Arbejdstiden kan starte fra kl. 07.30, hvor der er rig mulighed for at drøfte dagens opgaver med dine kollegaer.

Dine opgaver vil bl.a. dreje sig om:

  • Sikre, at de administrative opgaver bliver håndteret med kvalitet og til tiden. Dette sker i tæt samarbejde med afdelingen, teamkoordinatorer, øvrige administrative medarbejdere og TECs studieadministration.
  • De administrative opgaver inkluderer blandt andet - i samarbejde med uddannelseslederen og teamkoordinatorer - planlægning af elektrikeruddannelsen fremadrettet samt udarbejdelse af arbejdsplaner, kursuskalender og årshjul.
  • Skemalægning og skemarettelser.
  • Du skal - i samarbejde med studieadministrationen - arrangere eksamener, sørge for at bestille lokaler og forplejning til svendeafslutninger og lignende arrangementer.
Du er ikke bange for at smøge ærmerne op og få tingene til at lykkes, selvom opgaverne nogle

gange falder uden for din normale opgaveportefølje. Generelt set er ingen opgave for lille eller for stor.



Hvad tilbyder vi dig?

Du bliver en del af TEC, som er en dynamisk arbejdsplads med tæt kontakt til erhvervslivet og fokus på elevernes uddannelse. Elafdelingen består af cirka 58 undervisere og to uddannelsesledere, hvor du, som nævnt, refererer til lederen for hovedforløbene og svendeprøverne. Vi lægger vægt på at skabe fælles retning og meningsfuldhed samtidig med at give individuel frihed til at løse opgaverne.

Vi har fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde alt efter opgavens karakter.

Du bliver en del af et miljø med mange forskellige typer af opgaver og god mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har travlt og er ambitiøse og engagerede, samtidig er det vigtigt for os, at vores medarbejdere har plads til andet i livet end arbejde.



Måske har du nogen af følgende kompetencer:

Du har erfaring med administrative opgaver. Erfaring fra uddannelsessektoren er en fordel men ikke et krav. Du er motiveret for administrative driftsopgaver, herunder en overordnet og langsigtet planlægning 4-5 år frem i tiden. Du er selvstændig i opgaveløsningen, initiativrig og tænker helhedsorienteret. Du kan samarbejde med teamkoordinatorerne og ledelsen om både den daglige og mere langsigtede planlægning.

Derudover forventer vi, at:

  • Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt.
  • Du har flair for at se sammenhænge og kan overskue skemaer, ressourcer og lokaler.
  • Du kan håndtere forskellige administrative opgaver og ser det som en ære at følge opgaver til dørs til tiden.
  • Dit servicegen er stort, og du bidrager til at få hverdagen til at fungere for både elever, undervisere og ledelse.
  • Du er i stand til at se løsninger, bevare overblikket og roen.
  • Du er en god kollega og bidrager med højt humør, hvilket er en styrke for vores fælles arbejdsplads


Løn og vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Stillingen er et barselsvikariat på fuldtid med 37 timer om ugen.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Frederiksberg.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.



Sådan søger du

Lyder det som et job for dig og matcher du profilen, så søg jobbet.

Upload dit CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025.

Ansættelsessamtaler vi blive afholdt løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Vi forventer, at du kan tiltræde snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Michael Elbo på mail me@tec.dk eller på telefon 2075 5649.



Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

TECs HR søger personalejurist til spændende opgaver

Frederiksberg

Motiveres du af at bidrage i HR på opgaver med et personalejuridisk perspektiv? Har du lyst til at rådgive ledere i personalejuridiske spørgsmål? Og har du lyst til at blive en del af et kompetent team, der er præget af godt humør og en uformel omgangstone? Så glæder vi os til at møde dig.



Du får her mulighed for at sætte dit juridiske afttryk og arbejde med et bredt felt af opgaver inden for personalejura og HR.

I HR arbejder vi tæt sammen, og du vil som vores nye kollega samarbejde med to andre personalejurister. Vi arbejder bredt med juridisk rådgivning og fortolkning af nye regler, administrative opgaver fra ansættelse til fratrædelse, personalepolitikker, rekruttering og alt inden for paletten af HR-udviklingsopgaver.



Hvad får du mulighed for at arbejde med

Hos os får du chancen for at bringe din viden i spil gennem personalejuridisk rådgivning af ledere. Du bliver en vigtig sparringspartner i fortolkningen af regler og love sammen med dine kolleger, og du får mulighed for at bidrage på de samlede opgaver inden for HR, f.eks. ansættelser mm.

Mere om arbejdsopgaverne:

  • Juridisk vurdering, rådgivning og vejledning til ledere om bl.a. overenskomster og ansættelsesret, sygefraværssager, samarbejdsudvalg samt bidrag på andre personalejuridiske opgaver.
  • Bidrage til arbejdet med personalepolitikker ud fra et juridisk perspektiv i samarbejde med dine kolleger.
  • Ad-hoc opgaver inden for det ansættelsesretlige område, herunder juridisk fortolkning med fokus på, hvordan vi sørger for at oversætte og gøre nye regler forståelige for medarbejdere og ledere.


Hvad tilbyder vi

En hverdag i en spændende organisation og en ambitiøs erhvervsskole med 5 adresser i Storkøbenhavn. Vi tilbyder et job med en varieret arbejdsdag, hvor juridisk fortolkning er tæt koblet til praktisk anvendelse.

Du vil få en stor kontaktflade, og du får mulighed for at bidrage på HR’s opgaver med din personalejuridiske faglighed.

Du vil blive en del af et HR-team, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på ordentlighed, samarbejde, trivsel og respekt for hinanden. Vi har en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.



Hvad forventer vi

Du kan have nogle års erfaring, eller måske er du nyuddannet med erfaring fra et relevant studiejob. Du har en uddannelse som Cand.jur., Cand.merc. jur. eller tilsvarende.

Vi lægger vægt på, at du herudover:

  • Har erfaring med og i hvert fald lyst til at rådgive ledere.
  • Er struktureret og kan skabe overblik og tænke i løsninger.
  • Er stærk såvel i skriftlig som i mundtlig kommunikation.
  • Har situationsfornemmelse og en naturlig forståelse for sammenhænge og helheder.
  • Har lyst til at bidrage bredt på opgaver indenfor HR.


Løn og vilkår

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med mulighed for løntillæg i henhold til TECs lønpolitik. Afhængig af dine kvalifikationer og erfaring, er ansættelse som specialkonsulent muligt.

Stillingen er på fuldtid.

Du vil primært have arbejdssted på TECs Frederiksberg Campus, som ligger tæt på offentlig transport og med mulighed for parkering.



Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, ovenstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team. Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV og relevant eksamensbevis senest den 28. november 2025.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. februar 2026.

Ønsker du at vide mere om stillingen, eller har du andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Personalejurist Jens Vængesgaard på telefon 2545 3077.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.



Hvis du vil vide mere om TEC

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Job på TEC kan du lære os bedre at kende.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.



Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling