WorkWithUs
close-button
Svendborg Brakes ApS
Følg +

Om Svendborg Brakes ApS

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
1

Svendborg Brakes ApS

Vindmølletekniker til global service

Svendborg

Spændende stilling som Vindmølletekniker til global service

Er du klar til en spændende hverdag i højden, både on- og offshore, hvor du arbejder med service, fejlfinding og vedligehold af avancerede bremsesystemer?

Så er det måske dig, vi søger til vores globale serviceteam hos Svendborg Brakes ApS.


Om stillingen

Vi oplever stigende efterspørgsel på vores unikke og patenterede service af bremseskiver i vindmøller og søger derfor en ny kollega til vores serviceteam.

Du vil blive en del af et serviceteam, hvor vi sammen står for service og vedligeholdelse af bremsesystemer på vindmøller og havnekraner. Disse installationer er placeret globalt, hvilket indebærer rejseaktivitet og ophold ude.

Du vil blive en del af en organisation, hvor udvikling, ansvar og samarbejde går hånd i hånd – og hvor din mening og indsats har direkte betydning.


Primære arbejdsopgaver:

  • Fejlfinding, service og reparation af bremsesystemer
  • Udskiftning af bremser/HPU (hårdt fysisk arbejde)
  • Service og inspektion på installationer worldwide
  • Fræsning af bremseskiver
  • Udarbejdelse af servicerapporter til kunden på engelsk


Hvem er du?

Du har en mekanisk eller el-teknisk baggrund. Erfaring med vindmøller er en fordel, men ikke et krav.

Du trives i en fleksibel hverdag, enten on-site eller på virksomheden i Vejstrup, og du er indstillet på, at der vil være en del rejseaktivitet globalt, både on- og offshore.

Derudover:

  • Arbejder du struktureret og er serviceminded
  • Trives du godt i et team med fart på og tager ansvar
  • Kommunikerer du ubesværet på dansk og engelsk
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau
  • Har kørekort (kat. B)
  • Har GWO-certifikat (at foretrække, men ikke et krav)


Hvem er vi?

Svendborg Brakes ApS er en del af Regal Rexnord-gruppen, der globalt har ca. 30.000 ansatte. Svendborg Brakes ApS er beliggende i Vejstrup, Danmark, og har ca. 120 ansatte. Vi producerer bremser, hydraulik og styringer til bremsesystemer på vindmøller, havnekraner, miner og svær industri.

Du vil blive en del af serviceafdelingen, som er beliggende i Vejstrup, hvor samarbejde, faglighed og hjælpsomhed er i fokus.

Vi går meget op i arbejdsmiljø og sikkerhed, da vi ønsker, at alle vores medarbejdere kommer sikkert hjem.


Klar til næste skridt?

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du vil være en del af en virksomhed i udvikling, så send en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt på nedenstående link. Vi afholder løbende samtaler.


Har du spørgsmål eller vil høre mere, er du velkommen til at kontakte Service Manager Michael Lang på michael.lang@regalrexnord.com eller +45 52 14 04 81.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:18/06/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling