WorkWithUs
close-button
Rigshospitalet

Ledige job hos Rigshospitalet i København Kommune

Antal ledige jobs
49

Rigshospitalet

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med mave-tarmkræft?

København

Så bliv en del af onkologisk ambulatorium for mave-tarmkræft på Rigshospitalet.

Brænder du for onkologisk sygepleje, så har du nu muligheden for at blive en del af vores specialiserede afdeling med motiverede og udviklingsorienterede sygeplejersker.

Vi er et stort velfungerende ambulatorium, der brænder for arbejdet omkring patienter med mave-tarm kræft. Vi prioriterer den faglige udvikling, daglig sparring og det gode arbejdsmiljø.

Om os:

Sygeplejerskerne i ambulatoriet indgår i et velfungerende tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet vores team.

Vi er et ambulatorium med 17 sygeplejersker, oversygeplejerske, assisterende oversygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist, 4 sekretærer, 8 faste læger samt et flow af sygeplejestuderende og læger under uddannelse. Vi prioriterer alle en høj faglighed, sans for humor og et stærkt socialt fællesskab. Vi arbejder i tværfaglige grupper, som er med til at sikre høj kontinuitet i vores patientforløb, og du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med en fast læge og sygeplejerskekollegaer, som giver gode muligheder for sparring.

Vores hverdag:

Vores ambulatorium har åbent mellem kl. 08.00 og 17 mandag-torsdag og kl. 08.00-15.30 om fredagen. Vores primære arbejdstid er mandag til fredag i dagtiden. Til afdelingen er knyttet et fælles sengeafsnit for alle ambulatorier i afdeling for kræftbehandling. Her indlægges vores patienter til behandling for bivirkninger efter kemoterapi eller stråleterapisamt til palliativ pleje og behandling. Vi indgår derfor også i weekendarbejdet i sengeafsnittet med weekendvagt for den enkelte sygeplejerske ca. hver 6. weekend, hvilket giver os gode mulighed for at følge det hele patientforløb. Patientforløbene kan vare fra få måneder til flere år, og vores behandlinger gives med både kurativt og palliativt sigte og kan bestå af kemoterapi, immunterapi og strålebehandling.

Vi holder meget af vores ugentlige sygeplejekonferencer, undervisning, tværfaglige konferencer, ugentlig fokus på trivsel og arbejdsmiljø samt supervision hver 14. dag.

Vores arbejdsopgaver i løbet af en dag kan bl.a. være:

  • At modtage en ny patient der skal starte kræftbehandling, hvor du har samtale med og informerer patient og pårørende om behandlingsforløbet
  • At give patienter deres kræftbehandling og identificere sygeplejebehov i forhold til patientens bivirkninger, symptomer og compliance
  • At vurdere patientens behov for fysisk såvel som psykisk støtte og henvise til fx socialrådgiver, diætist, hjemmesygeplejerske, rehabilitering og palliation
  • At modtage og vurdere akutte patienter med symptomer fra sygdom og bivirkninger til behandlingen
Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed
  • Et års fast introduktionsprogram
  • ”Basiskursus i kræftsygepleje”
  • Kursus i ”Medicinsk Kræftbehandling”
  • Mulighed for udvikling af faglige og personlige kompetencer gennem fx kurser, konferencer, daglige sygeplejekonferencer og ugentlige tværfaglige konferencer
  • På sigt specialuddannelse i kræftsygepleje
Vi ønsker os en kollega, som kan lide at arbejde både selvstændigt og temaorienteret, er ansvarsbevidst med øje på kvaliteten af sygeplejen, og som ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi ønsker desuden at du:

  • Har kendskab til onkologisk sygepleje, gerne med kursus i medicinsk kræftbehandling
  • Har lyst til at indgå i et velfungerende og udviklingsorienteret team
  • Har lyst til at dygtiggøre dig og deltage i kurser samt undervisning
  • Kan arbejde hver 6. weekend
Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen eller har lyst til at komme forbi til en kop kaffe og rundvisning af vores afsnit, er du meget velkommen til at kontakte:

Marie Louise Aller, oversygeplejerske – tlf. 35 45 11 19
Josephine Kristine Andersen, assisterende oversygeplejerske – tlf. 35 45 11 54

Ansøgningsfrist: d. 25. november
Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller efter aftale
Ansættelsessamtaler: 27. november 2025

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Studentermedhjælper til laboratoriet – Bonkolab, Rigshospitalet

København

Juliane Marie Centret

Vil du være en del af et engageret laboratorieteam, som arbejder med rutineanalyser og forskningsprøver for børn og unge med kræft?
Er du struktureret, nysgerrig og har lyst til at få praktisk erfaring i et laboratorium, hvor både faglighed, samarbejde og orden vægtes højt?

Børneonkologisk Laboratorium (Bonkolab) søger en studentermedhjælper hurtigst muligt og senest med opstart i januar 2026.
Stillingen er timelønnet på ca. 32–37 timer om ugen. Vi indkalder til samtaler løbende.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte

  • Hjælp til organisering og registrering af projektprøver i samarbejde med projektkoordinatoren

  • Prøvehåndtering, herunder scanning/registrering af prøver, overførsel af prøver til frysere og udtagning/aflevering af prøver til andre afdelinger

  • Praktiske laboratorieopgaver: pipettevejning, opvask og rengøring af glasvarer, vedligehold og opfyldning af småudstyr, varemodtagelse og organisering af varer med korrekt placering

  • Hjælp til systematisk oprydning i frysere

  • Medvirken ved arkivering af dokumenter

  • Ad hoc-opgaver i laboratoriet

Vi forventer, at du

  • Er ansvarsbevidst, grundig og har sans for orden og struktur

  • Kan arbejde selvstændigt, men trives i samarbejde med bioanalytikere og laboranter

  • Har lyst til at lære laboratoriearbejde og være en del af et team med høj faglighed

  • Er nysgerrig og hjælpsom

  • Erfaring fra laboratoriearbejde er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for oplæring

Om os
Bonkolab under Børne-Ungeafdelingen på Rigshospitalet er Danmarks største enhed for børnekræftforskning med mere end 100 ansatte.
Vores personale består af bioanalytikere, laboranter, projekt- og forskningspersonale, der arbejder inden for områderne:
- Ætiologi
- Genetik
- Tumorbiologi
- Toksicitet
- Rehabilitering

Vi tilbyder et dynamisk og uformelt miljø med fokus på samarbejde, læring og kvalitet.

Ansættelsesvilkår

• Timelønnet (ufaglært) efter gældende overenskomst
• Arbejdstid: 32–37 timer pr. uge
• Primært i tidsrummet 8.00–15.30, fredag 8.00–15.00
• Opstart: Hurtigst muligt / senest januar 2026
• Ansøgningsfrist: 1. december 2025
• Samtaler afholdes løbende

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Emel Korkmaz, projektkoordinator
Telefon: 3545 1872

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for igangværende eller afsluttet uddannelse via linket på siden senest 1. december 2025.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Sundhedsadministrativ medarbejder til Ambulatorium for Hjerte- og Lungesygdomme

København

Hjertecentret, Rigshospitalet

Vil du være med til at skabe trygge og effektive ambulatorieforløb for patienter med hjerte- og lungesygdomme?

Vi søger en sundhedsadministrativ medarbejder, der brænder for sit fag og har lyst til at gøre en forskel – både for patienterne og for kollegerne.

Om os:

I Ambulatorium for Hjerte- og Lungesygdomme bliver du en del af et engageret og tværfagligt team bestående af:

  • 6 lægesekretærer
  • 1 BA i sundhed og IT
  • 4 sygeplejersker
  • 1 social- og sundhedsassistent
  • 1 bioanalytiker.
  • Skiftende kardiologer og kirurger med daglig gang i ambulatoriet
Vi arbejder tæt sammen om patientforløb inden for kardiologi, lungekirurgi og pacemakerbehandling. Stemningen er præget af faglighed, ansvarlighed og godt humør – og vi griner sammen hver dag.

Dine opgaver:

Du får en alsidig hverdag med både patientkontakt og administrative opgaver, bl.a.:

  • Modtagelse af patienter og pårørende i receptionen
  • Arbejde i Sundhedsplatformen
  • Afslutning af patientforløb
  • Telefonisk kontakt med patienter
  • Tværfagligt samarbejde
  • Øvrige administrative opgaver
Vi arbejder efter et planlagt arbejdsrul, der sikrer variation og høj faglighed – og understøtter et godt arbejdsmiljø. Du får et individuelt oplæringsprogram, så du bliver klædt godt på til opgaverne.

Vi søger dig, der:

  • Har overblik, kan prioritere og tager ansvar
  • Er fleksibel, omstillingsparat og har en positiv tilgang til nye opgaver
  • Er en teamplayer med fokus på samarbejde og anerkendende kommunikation
Vi tilbyder:

  • Medindflydelse på din hverdag
  • Et stærkt tværfagligt miljø med fokus på læring og udvikling
  • En omsorgsfuld og humoristisk omgangstone
Vi ønsker at du:

  • Har erfaring fra en lignende administrativ stilling - gerne specifik ambulatorieerfaring
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen
  • Har relevant uddannelse - f.eks. lægesekretær, BA i sundhed og IT eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Arbejder struktureret, effektivt og med sans for detaljer
  • Sætter en ære i at yde god service og følger opgaverne til dørs
Ansættelse:

Stillingen er på fuld tid med opstart snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 30. november

Samtaler afholdes løbende.



Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Spørgsmål?

Kontakt konstitueret oversygeplejerske Mette Uldbæk på telefon 35456151 eller mail mette.uldbaek@regionh.dk

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Koordinator til vagtplanlægning

København

Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Rigshospitalet søger en vagtplanlægger



- Brænder du for struktur og mennesker?

Så er det dig, vi mangler - 37 timer pr. uge fra den 1. februar 2026.



På Neurointensiv afsnit 6021, Rigshospitalet søger vi en dygtig og detaljeorienteret vagtplanskoordinator, der har lyst til at gøre en mærkbar forskel – hver dag.

I hjertet af intensiv og opvågning er det ikke kun plejen, der skal hænge sammen – det skal vagtplanerne også. Og her kommer du ind i billedet!



Hvad går jobbet ud på?

Du bliver den centrale medarbejder der får kabalen til at gå op. Du skal sammen med oversygeplejerskerne sikre, at vores patienter som udgangspunkt altid møder kendte ansigter, og at vores dygtige medarbejdere har en vagtplan, der både tager hensyn til arbejdsliv og privatliv.

Du kommer til at:

  • Lægge og justere vagtplaner i OPTIMA
  • Koordinere ferie, fravær og sygdom – uden at miste overblikket
  • Være bindeled mellem ledelse, medarbejdere og stab
  • Sørge for at vagtplanerne følger gældende overenskomster og regler
  • Gøre en kæmpe forskel for både arbejdsmiljø og kvalitet i patientbehandlingen


Hvem er du?

Du trives med ansvar, elsker at få ting til at gå op – og du ved, at god planlægning handler om meget mere end bare tal og skemaer. Du er god til mennesker og har blik for både drift og dialog.

Vi forestiller os, at du:

  • Er sygeplejerske eller har anden sundhedsfaglig uddannelse med indgående kendskab til arbejdet på en vagttung hospitalsafdeling med stort fremmøde 24/7/365
  • Gerne har erfaring med vagtplanlægning indenfor sundhedssektoren
  • Har styr på arbejdstidsregler og overenskomster
  • Er hjemmevant i IT
  • Er struktureret, serviceminded og rolig – også når det brænder lidt på
  • Er god til at samarbejde og kommunikere


Hvad får du hos os?

  • En arbejdsplads hvor din indsats mærkes – hver dag
  • En vigtig rolle i et engageret og omsorgsfuldt fællesskab
  • Mulighed for indflydelse på din egen hverdag
  • En ledelse og medarbejdere, der bakker dig op
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og faglighed


Næste skridt

Hvis du tænker at denne stilling lige er noget for dig, så skal du ikke holde dig tilbage for at kontakte chefsygeplejerske René Richard Andersen på mail rene.richard.andersen@regionh.dk og på telefon 21325822, eller konstitueret oversygeplejerske Lise Sjøgren på mail Lise.Sjoegren@regionh.dk og nuværende vagtplanlægger for vores opvågning Stefan V. Christiansen på mail stefan.vikenfalk.christiansen@regionh.dk.

Lise og Stefan kan også kontaktes på telefon 35451466.

Send din motiverede ansøgning og CV senest søndag d. 7. december 2025

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 10. december 2025.







Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

En stilling som afdelingslæge er ledig til besættelse per 1. januar 2026 eller efter aftale

København

Vi søger en speciallæge, der kan lide en udfordrende klinisk hverdag, det tværfaglige samarbejde og vil være en del af en højtspecialiseret enhed, hvor også uddannelse og forskning er prioriteret.

Afdelingen varetager anæstesi til karkirurgi, abdominal kirurgi, urologi og har landsfunktion for anæstesiologiske ydelser til levertransplantationer og landsdelsfunktion for nyretransplantationer samt varetager den akutte postoperative fase. Derudover er der et indsatsområde med permanente dialyse og ernæringsadgange. I de kliniske specialeområder er der fokus på at skabe gode patientforløb i den perioperative periode. Vi arbejder i forhold til Rigshospitalets vision om At være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen.

Afdelingen har en alsidig forskningsgruppe med flere interessefelter. Flere tværgående initiativer giver rige muligheder for forskning og kvalitetsudvikling. Særligt inden for områderne "Kredsløb og massiv blødning", "Perioperativ patofysiologi herunder smertebehandling" og "Optimerede patientforløb."

Lægelig videre- og efteruddannelse er et af afdelingens fokusområder. Vi arbejder med individuel karriereplanlægning for speciallæger, herunder struktureret rotation mellem de forskellige kirurgiske specialer det første år af ansættelsen for at sikre grundig indføring i de specialiserede arbejdsgange og vagtfunktion, et fellowship forløb. På det undervisningsmæssige område har klinikken en stor forpligtelse i forbindelse med studenterundervisning, uddannelse af speciallæger og sygeplejersker.

Afdelingen arbejder aktivt med involvering af yngre læger i ledelse af afdelingen for god læringskultur, psykologisk tryghed og trivsel, Strukturelt er der herudover etableret vagtstruktur, så afdelingslæger og overlæger sikrer læring og understøtter autonomi for læger i uddannelsesforløb.

Vi kan derfor tilbyde en spændende arbejdsplads med mange samarbejdspartnere, hvor samarbejde og læring er fokusområder. Der er gode muligheder for yderligere specialisering og at sætte eget fingeraftryk på såvel kliniske opgaver, læringsmiljø som forskning.

Kvalifikationer

Speciallæge i anæstesiologi.

Vi forventer, at afdelingslægen bidrager til en fortsat faglig udvikling præget af professionalisme, ansvarlighed og samarbejde. En udvikling der baserer sig på høj grad af evidens og tværfaglighed.

Afdelingslægen skal besidde evne til:

  • at supervisere og vejlede yngre kollegaer
  • at bevare ro og overblik i pressede situationer og foretage prioritering af opgaver
  • at skabe udvikling og kvalitet
  • at samarbejde og at sikre et højt fagligt niveau.
  • at bidrage til godt arbejdsmiljø
Afdelingslægerne afvikler vagt på tjenestestedet alle ugens dage.

Yderligere oplysninger om afdelingen kan hentes her.

Ansøgning og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge overenskomst med tilhørende organisationsaftale for bl.a. afdelingslæger indgået mellem Region Hovedstaden og Akademikernes Centralorganisation/Foreningen af Yngre Læger.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Birgitte Ruhnau, tlf. 3545 8948 eller speciallæge Astrid Plamboeck, tlf. 3545 9883

Ansøgningsfrist mandag d. 24/11-2025

Ansøgningen vedlægges kopi af autorisationsbevis og curriculum vitae, indeholdende publikationsliste og sendes via link.

Der lægges vægt på, at ansøgeren kan dokumentere kompetencer inden for medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker, organisator og professionel.

Særtryk ønskes ikke medsendt ansøgningen.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads

Rigshospitalet er en del af hospitalsvæsenet i Region Hovedstaden.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Sygeplejerske eller jordemoder til barselsafsnit 5033/34 fra 1. januar 2026 eller efter aftale

København

Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler – Rigshospitalet, Juliane Marie Centret

Vil du være med til at skabe et af landets bedste specialiserede barselsafsnit, hvor faglighed, samarbejde og familiedannelse er i centrum? Så er du måske vores nye kollega.

Barselsafsnit 5033/34 bliver du en del af et afsnit, hvor vi arbejder med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en kultur, hvor både medarbejdere og familier skal føle sig trygge, inddragede og værdsatte.

Om afsnittet
Vi modtager patienter med kirurgiske og medicinske sygdomme – bl.a. diabetes, præeklampsi, hjertesygdomme og stofskiftesygdomme – eller komplikationer efter fødslen, altid sammen med deres nyfødte barn.
Afsnittet har 24 sengepladser samt en opvågningsfunktion med plads til tre patienter. Her observeres og behandles kvinder, der har født ved kejsersnit eller haft fødselskomplikationer.

I efteråret igangsætter vi et nyt projekt i tæt samarbejde med Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, hvor vi afprøver nye måder at holde familien samlet på samme sengestue, så både mor og barn kan modtage den nødvendige behandling – med partneren som en naturlig og aktiv del af forløbet.

Ledelse og kultur
Vi prioriterer, at du får en tryg og struktureret introduktion med mentorordning, løbende sparring og fokus på både din faglige og personlige udvikling.
Hos os spiller vi hinanden gode – sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter – og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Dine ideer og dit engagement vil blive mødt med anerkendelse og nysgerrighed, for vi ønsker, at alle bidrager til udviklingen af fremtidens barselspleje.

Vi søger en kollega, der

  • vil engagere sig i den faglige udvikling af barselsplejen
  • gerne har obstetrisk erfaring og/eller anden relevant medicinsk eller kirurgisk erfaring
  • vægter høj faglighed og professionalisme
  • interesserer sig for tværfagligt samarbejde og patientinddragelse
  • brænder for familieorienteret helhedspleje
  • finde glæde ved at arbejde i et dynamisk speciale med mange temposkift
Vi tilbyder

  • planlagt, individuelt og struktureret introduktionsprogram med mentorordning
  • en ledelseskultur med fokus på tryghed, faglig udvikling og anerkendelse
  • en arbejdsplads med fokus på familiedannelse, patientinddragelse og tilfredshed
  • et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  • weekendvagt hver 3. weekend (8-timers vagter)
  • ca. 10–12 vagter i en 6-ugers periode
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

I 2027 flytter vi ind i Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide. Frem mod indflytningen arbejder vi på tværs af afdelinger for at skabe fremtidens rammer for fødsler, barselspleje og behandling af syge børn, unge og deres familier.

Vil du vide mere?
Vi glæder os til at høre fra dig og, har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge os i afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Iben Toftegaard på tlf. 3545 7926 eller koordinerende jordemoder Celina Hjort-Hansen på 3545 1337.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag d. 23. november 2025. Vi vil indkalde og afholde samtalerne løbende og kan du starte tidligere, vil det også være en mulighed.

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Er du sygeplejerske og vil du selv bestemme, hvor mange timer du arbejder?

København

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme søger sygeplejersker, der enten har erfaring indenfor for det neurologiske speciale eller som ønsker at lære et nyt spændende speciale at kende. Vi tilbyder fleksible vagter, godt kollegaskab og et højt fagligt niveau. Vores speciale er hjerne- og nervesygdomme. Vi er en højt specialiseret afdeling og har tre specialfunktioner: Trombolyse, akut neurologi og udredning, samt epilepsiovervågning. Vi dækker hele Danmark, Grønland og Færøerne.

Dine opgaver kommer både til at ligge indenfor den almene sygepleje og de højtspecialiserede funktioner på afdelingen. Hver af vores patientgrupper har særlige behov indenfor sygeplejen, som vi gerne oplærer dig i.

Din introduktion tager udgangspunkt i dig og dine kompetencer, så du får den relevante indsigt i specialet og de forskellige funktioner vi har. Sammen evaluerer vi løbende introduktionen.

Vi kan tilbyde:

  • Dedikerede kolleger, der brænder for at lære fra sig
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både undren, gode refleksioner og latter.
  • Sparring i hverdagen med afsnittets to kliniske sygeplejespecialister
  • Afvekslende patientforløb – både de hurtige og akutte, og de længerevarende udredningsforløb
  • Hvis du er nyuddannet, deltagelse i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”
  • Hvis du har neurologisk erfaring, bliver du tilbudt vores kursus for erfarne neurosygeplejersker
  • 6 ugers introduktionsprogram med en eller flere tilknyttede mentorer, udenfor normeringen
Vi forventer at du:

  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Arbejder for patientforløb, hvor både patienter og pårørende bliver hørt og set
  • Har lyst til at være en del af og bidrage til det faglige fællesskab
  • Er aktivt involveret i de forskningsprojekter, der aktuelt gennemføres på afdelingen, og bidrage til udviklingen af evidensbaseret praksis.
Stillingen er med skiftende vagter, god mulighed for indflydelse på egen vagtplan (ønskeplan), arbejde hver 2. eller 3. weekend, alt efter ønske. Timeantal aftaler vi med dig.

Hvem er vi?

Dine nye kollegaer er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretær og serviceassistenter. Hvad angår alder og erfaring spænder vi bredt. Det giver en god dynamik i afsnittet og danner grundlag for gode sparringsmuligheder i et trygt læringsmiljø med høj faglighed.

Patienterne har oftest korte forløb på vores afsnit, hvorefter de udskrives eller overflyttes til stamsygehus, mens enkelte har længerevarende behandlings- og udredningsforløb. I vores Akut Neurologisk sengeafsnit plejer og behandler vi patienter med flere forskellige typer akutte neurologiske sygdomme.

Vi vil gerne fortælle dig mere om stillingen over en kop kaffe, derfor er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mohammad Chegini på 35454353 eller sende en mail på mohammad.chegini.01@regionh.dk

Du kan også læse mere om afdelingen i vores Årsberetning og følge os på Instagram: rh_hjerne_nervesygdomme

Stillingen ønskes besat pr. 01.01.2026, eller efter aftale.

Ansøgningsfrist den 24.11. 2025.

Samtaler afholdes løbende.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Sygeplejerske til Ambulatorium for hjerte- og lungesygdomme, Klinik 8523 Hjertecentret, Rigshospitalet

København

Ansættelse pr. 1. januar 2026

Vil du være en del af et ambulatorium, hvor faglighed, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd?
Vi søger en erfaren sygeplejerske med viden og interesse for kardiologi eller hjertekirurgi, og som trives i et travlt og spændende miljø med både planlagte og akutte opgaver.

Om ambulatoriet

I ambulatoriet modtager vi patienter med medfødte og arvelige hjertesygdomme, samt patienter der har gennemgået hjerte- og lungekirurgi.
Vi har ca. 19.000 patientbesøg årligt og varetager landsfunktioner inden for flere områder.

Du bliver en del af et mindre, specialiseret team bestående af tre sygeplejersker, en bioanalytiker og otte lægesekretærer. Det tværfaglige samarbejdet med kardiologer, thoraxkirurger og øvrige faggrupper er tæt og respektfuldt.

⚙️ Dine opgaver

Du får både selvstændige og tværfaglige funktioner, bl.a.:

  • Arbejdstest, late-potentials, holter- og døgnblodtryksmålinger (alle dage)
  • Koordinering og booking af kardiologiske undersøgelser (alle dage)
  • AK-behandling i komplekse patientforløb med delegeret ordinationsret (3 dage om ugen)
  • Hjertekirurgisk ambulatorium med præoperative risikosamtaler og postoperativ sårpleje (én dag om ugen)
⚕️ Vi tilbyder

  • Et dynamisk og engageret team med høj faglighed og godt humør
  • Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, respekt og udvikling
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Fast mødestruktur, både mono- og tværfagligt, og mulighed for deltagelse på temadage m.m.
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
Om dig

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har flere års erfaring inden for kardiologisk eller hjertekirurgisk sygepleje
  • Har interesse for arytmier, EKG-tolkning og AK-behandling
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Sætter en ære i at yde omsorgsfuld og tryghedsskabende sygepleje i den korte patientkontakt
  • Kan lide administrative og tekniske opgaver
  • Er positiv og engageret og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Er nysgerrig på fremtidens ambulatorium og har lyst til at styrke og nytænke den sygeplejefaglige indsats - tæt på forandring og i et samarbejde, der går på tværs af afdelinger
⏰ Arbejdstid og ansættelsesvilkår

  • 37 timer pr. uge
  • Arbejdstid i ambulatoriet: hverdage fra kl. 7.00–15.00
  • Weekendvagt hver 6. weekend i et hjertekirurgisk eller -medicinsk sengeafsnit (introduktion gives)
  • Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst og principperne for Ny Løn
Ansøgning

  • Ansøgningsfrist: fredag d. 21. november 2025
  • Samtaler afholdes: tirsdag d. 25. november 2025
Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret oversygeplejerske Mette Uldbæk
mette.uldbaek@regionh.dk
35 45 61 51

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Klinik for Lungekræft og neuroendokrine tumorer i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet søger ambulatoriesygeplejerske til spændende speciale

København

Godt arbejdsmiljø, høj faglighed og patientcentreret sygepleje til kræftpatienter – vil du være vores nye kollega?

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling til vores ambulatorie for lungekræft og neuroendokrine tumorer. Vi søger også en sygeplejerske til et 1-årigt barselsvikariat med mulighed for efterfølgende fastansættelse. Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

I Afdeling for Kræftbehandling, klinik 4252, brænder vi for at skabe gode patientforløb for vores patienter med lungekræft og neuroendokrine tumorer. Klinikken er et ambulatorium, der har åbent mandag-fredag kl. 8.00-15.30.

Hvem er vi?

Vi er et velfungerende ambulatorie med en personalegruppe på 15 sygeplejersker med forskelligt erfaringsgrundlag. Vi er bredt repræsenteret i aldersgruppe og anciennitet. Vi arbejder godt sammen indbyrdes og med vores læger, sekretærer og servicemedarbejder. Vi bruger tid på at udøve patientcentreret sygepleje. Vi har et vedvarende fokus på at fastholde et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor opgaver passer til fremmøde og hvor vi hjælper hinanden.

Vores speciale

Vi er specialiserede i behandling af patienter med lungekræft, lungehindekræft og neuroendokrine tumorer. Desuden varetager vores læger planlægning af strålebehandling for hæmatologiske patienter. Vi møder patienterne i forskellige faser af deres kræftforløb. Patienter der er nydiagnosticerede, patienter i behandlingsforløb, patienter i kontrolforløb og patienter vi afslutter til palliation. Nogle patienter tilbydes helbredende behandling og andre tilbydes livsforlængende behandling. Vi har patientforløb, der kan vare fra få måneder til flere år. Vi behandler patienter med kemoterapi, immunterapi, targeteret behandling og stråleterapi.

I vores sygepleje er det vigtigt at

  • patienterne har højest mulig livskvalitet
  • støtte og yde eksistentiel omsorg
  • have en imødekommende dialog med patienter og pårørende
  • skabe overblik og tryghed fra start til slut i kræftforløbet
  • etablere sideløbende rehabiliteringsforløb og tidlig palliativ indsats
  • der er kontinuitet i behandlingsforløbet med plejeansvarlig sygeplejerske og behandlingsansvarlig læge, til glæde for alle
  • være faglig stolte af vores sygepleje, og at der er mulighed for udvikling af egen sygepleje og kompetencer
Din nye hverdag hos os

Vi møder kl. 08.00 og forbereder os på dagens opgaver. Kl. 8.20 og igen kl.12.15 samles vi for at sikre, at alle opgaver er fordelt og alle kan nå deres opgaver. Flere dage om ugen har vi sygepleje- eller tværfaglige konferencer med undervisning, drøftelse og reflektion over sygepleje og arbejdsgange.

Onsdag spiser vi boller og hver fredag har vi trivselsmøde og morgenmad.

Dagens patienter kommer fra kl. 09.00 og dine opgaver omkring dine patienter kan være at:

  • modtage en ny patient, der skal starte medicinsk kræftbehandling eller stråleterapi, hvor du har samtale med patient og pårørende og informerer om behandlingsforløbet
  • give patienter medicinsk kræftbehandling og identificere sygeplejebehov i forhold til patientens bivirkninger og symptomer, samt compliance omkring medicinhåndtering
  • planlægge patientens forløb med booking af tider til behandling og kommunikation med hjemmepleje o.a.
  • vurdere patientens behov for fysisk, såvel som psykisk støtte og henvise til fx socialrådgiver, diætist, hjemmesygeplejerske, rehabilitering og palliation
  • modtage og vurdere akutte patienter med symptomer fra sygdom og bivirkninger til behandlingen
Introduktion og videreudvikling

Vi ønsker, at du kommer godt fra start og dit introduktionsprogram bliver derfor tilpasset din erfaring og kompetencer. De første 5 uger er du ude af normeringen og går sammen med din kontaktsygeplejerske. Oplæringen fortsætter løbende selvom du begynder at arbejde selvstændigt. I løbet af det første år kommer du på ”Basiskursus i kræftsygepleje” samt kursus i ”Medicinsk kræftbehandling”.

Din videre udvikling kunne være at blive oplært som koordinerende sygeplejerske, at deltage aktivt i håndtering af klinikkens protokoller, at være ressourceperson for dine kollegaer på et område, deltage i Masterclass i kræftsygepleje for erfarne sygeplejersker eller at få specialuddannelsen i Kræftsygepleje. Der er også mulighed for på sigt at deltage i kurser/uddannelse indenfor emner som vi sammen finder værdifulde for dig og for afdelingen.

Vi søger en sygeplejerske der har

  • lyst til at arbejde med kræftpatienter og deres pårørende
  • lyst til at arbejde med både den rehabiliterende, palliative og eksistentielle, såvel som den instrumentelle, koordinerende og administrative del af sygeplejen
  • engagement og interesse i at udvikle sig
  • rummelighed og ser forskellighed som en fordel
  • lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
Praktisk

Vores primære arbejdstid er mandag til fredag i dagtid. Vi arbejder desuden hver 6. weekend i både dagvagt og nattevagt i vores fælles sengeafsnit i Afdeling for Kræftbehandling.

Ansøgningsfrist: fredag den 21. november. Samtaler forventes afholdt i uge 48.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Er du interesseret i en rundvisning på afdelingen, eller har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Julie Grønning på tlf. nr. 3545 8643.

Du kan se mere på vores Instagram @afdelingforkraeftbehandling, som vi deler med de andre klinikker i Afdeling for Kræftbehandling.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

En stilling som overlæge, med tjeneste på Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet, er ledig til besættelse

København

Der lægges vægt på, at ansøgeren er speciallæge i kardiologi.

Der ønskes en person med bred kardiologisk erfaring, som er videnskabelig aktiv og har dokumenteret interesse inden for behandling af patienter med hjerterytmeproblemer.

Ansøger forventes selvstændigt og på højt specialiseret niveau at have særlige kompetencer og interesse for pacemaker/ICD-området.

Stillingen indebærer desuden deltagelse i alle hjertecentrets funktioner og udviklingsopgaver inden for udredning/behandling af patienter med hjerterytmeproblemer.

Overlægen forventes at deltage i opbygning af relevante samarbejdsrelationer i den kommende Region Øst. Dokumenteret igangværende forskningsaktivitet på Pace/ICD-området er ønskelig.

Stillingen er indtil videre vagtfri.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Søren Boesgaard, Afdeling for Hjertesygdomme 2142, Hjertecenteret, Rigshospitalet 2100 København Ø. Tlf.: 35 45 23 47.

Stillingsbeskrivelsen kan rekvireres samme sted.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i følge overenskomst med tilhørende organisationsaftale for FAS.

Ansøgningen vedlægges curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 5 vigtigste publikationer, samt speciallægeautorisation.

Ansøgningen sendes via link her på siden senest den 21. november.

Rigshospitalet er røgfrit.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Sygeplejersker til Neurointensiv afsnit 6021, Rigshospitalet

København

Sygeplejersker til Neurointensiv afsnit 6021, Rigshospitalet



Er du klar til at gøre en verden til forskel – i et sygeplejerskejob med mening?

På Neurointensiv behandler vi nogle af landets mest komplekse neurologiske og neurokirurgiske intensivpatienter – og nu inviterer vi dig med indenfor!



Kom og bliv en del af:

✅Højtspecialiseret intensiv behandling af neurokritiske patienter

✅Et stærkt fællesskab med kolleger, der løfter hinanden – fagligt og menneskeligt

✅En sygeplejegruppe hvor høj faglighed, menneskelighed, etik og omsorg går hånd i hånd

✅En innovativ afdeling med stor forskningsaktivitet og hvor vi bl.a. er stolte af vores vigtige arbejde indenfor donationsområdet

✅Hvor der er mulighed for specialuddannelse i intensiv sygepleje

✅En arbejdsplads med mulighed for fleksibilitet i mødetider

✅Hvor introduktionsforløb tilpasses dig – uanset om du er nyuddannet eller erfaren



Hvem er du?

‍⚕️ Nyuddannet sygeplejerske med nysgerrighed og mod

‍⚕️ Erfaren sygeplejerske, der drømmer om specialisering

‍⚕️ Intensiv specialuddannet sygeplejerske, klar til nye udfordringer i et neurofagligt miljø



Åbent hus arrangement:

Tag en kollega eller studiekammerat under armen og mød os til en inspirerende eftermiddag med rundvisning, faglige oplæg og uformelle snakke over lidt kaffe og kage ☕



⏰ Dato: tirsdag d. 25. november 2025

⏰ Tid: Kl. 13:00-16:30

Sted: Neurointensiv afsnit 6021, Nordfløjen opgang 6, 2.sal, Rigshospitalet



Tilmelding: Send en mail til lise.sjoegren@regionh.dk med oplysning om hvornår du gerne vil komme, der er tre muligheder – kl. 13:00, kl. 14:00 eller kl. 15:30



Kom og mærk pulsen. Se mulighederne. Og find ud af, om Neurointensiv 6021 er dit næste karrierestep.

Vi glæder os til at møde dig!



Har en mulig stilling hos os vakt din interesse, må du ikke holde dig tilbage med at tage kontakt til konstitueret oversygeplejerske Lise Sjøgren lise.sjoegren@regionh.dk 35456090 eller til chefsygeplejerske René Richard Andersen rene.richard.andersen@regionh.dk 21325822



Send din motiverede ansøgning og CV senest 15. december 2025



Ansættelsessamtaler: afholdes løbende

Tiltrædelse: efter aftale

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling