WorkWithUs
close-button
Region Midtjylland

Ledige job hos Region Midtjylland i andre kommuner.

Antal ledige jobs
258

Region Midtjylland

Dedikeret sygeplejerske søges til Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling med arbejdssted i Viborg og Silkeborg

Viborg

Regionspsykiatrien Midt har i 2024 etableret et nyt behandlingstilbud til personer over 18 år, der kæmper med moderat til svær psykisk sygdom og samtidig rusmiddelafhængighed.

Teamet dækker Viborg, Skive og Silkeborg kommuner og er organiseret med tilknytning til Klinik for Psykotiske Lidelser og ADHD Viborg-Skive.

Udredning og behandling af psykiske lidelser foregår i dette team sideløbende med behandling af rusmiddelproblematikken, ligesom vi har øje for somatiske komplikationer og skadesreduktion.

Patienterne tilbydes en tværfaglig tilgang, hvor der ikke udelukkende fokuseres på de sundhedsfaglige aspekter, men i høj grad også de socialfaglige aspekter.

Det gælder både farmakologisk behandling (abstinens- tvangsdæmpende, og substitutionsbehandling), psykoterapeutisk behandling (MI- KAT- og DAT-behandling) og på sigt socialfærdighedstræning og fysioterapeutiske tilbud.

Vi glæder os over endelig at kunne tilbyde et integreret behandlingstilbud tilpasset den enkeltes behov med lettere adgang til den rette hjælp.

Vi skal møde patienterne hvor de er og derfor kan der blive tale om tjeneste på 3 matrikler.

Det er en spændende proces at opbygge et nyt team, og det er lykkedes at samle en gruppe fagpersoner, som er dybt engagerede i at udvikle behandlingstilbuddet.

Fra politisk hold er der lagt en plan for gradvis inkludering af dobbeltdiagnosepatienter, hvilket også vil føre til en fortsat udvidelse af dobbeltdiagnoseteamet over det næste år. Indtil videre består teamet af sygeplejersker, specialpsykolog, socialrådgiver, sekretær og speciallæge i psykiatri.

Sygeplejerskens opgaver i teamet:

  • Samtaler med patienter med fokus på den kompleksitet dobbeltdiagnose kan medføre af psykiatriske, somatiske og sociale problemstillinger – herunder psykoedukation og motiverende samtaler
  • Behandling af psykisk sygdom og rusmiddelafhængighed, herunder substitutionsbehandling
  • Samarbejde med patienter, pårørende og relevante parter tværsektorielt, så vi kan skabe et sammenhængende psykiatrisk og socialt tilbud 
  • Samarbejde med afdelingens øvrige klinikker og sengeafsnit, hvor dobbeltdiagnoseteamet kan være tilgængeligt for sparring og rådgivning

I klinikken har vi et godt arbejdsmiljø som er præget at gensidig tillid, åbenhed, hjælpsomhed og en god portion humor. Vi prioriterer bl.a. at spise frokost sammen og deltage i fælles undervisning.

Du vil blive tilbudt grundlæggende og løbende kompetenceudvikling – herunder e-læring og fysiske kurser der gør dig klogere på området og sikrer dig den nødvendige viden. Som nyansat hos os tildeles du en mentor, og vi vil planlægge introduktion og oplæring ud fra dine behov og erfaring.

Det er en fordel, hvis du har specialuddannelsen til psykiatrisk sygeplejerske. 

Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer i dag tid. 
Kørekort og egen bil er nødvendigt. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Har du lyst til at høre mere om stillingen og stedet, er du meget velkommen til at kontakte Christina Nielsen på tlf. 4222 4259 eller mail CHSPRA@rm.dk.
Vi byder også gerne på en kop kaffe.

 

Ansøgningsfristen er d. 4/12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 8/12. 
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

10 timers flexjob som sygeplejerske til Klinik for Åreknuder, Karkirurgisk afsnit, Regionshospitalet Viborg

Viborg

En fast stilling som sygeplejerske i et flexjob ved Hospitalsenhed Midt, Karkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse pr. 1. januar 2026.

Om afdelingen
Klinik for Åreknuder er placeret i lokaler i samarbejde med Sårcenter på 4. etage. I klinikken er der forundersøgelse af patienten, skumbehandling og varmebehandling af åreknuderne.
Teamet af sygeplejersker i Klinikken består af faste sygeplejersker tilknyttet Klinikken og sygeplejersker som rokerer mellem Klinik for Åreknuder, karkirurgisk klinik og sengeafsnittet.

Vi forventer at du har følgende kvalifikationer

Faglige kvalifikationer:

  • Erfaring inden for åreknudebehandling herunder kunne assistere lægen og sygeplejersken ved behandlinger. Skal have erfaring både som usteril og steril sygeplejerske inden for disse behandlinger
  • Deltage i udvikling af patientforløbene

Personlige kvalifikationer:

  • Er imødekommende, mødestabil og fleksibel
  • Gode samarbejdsevner
  • Medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • Arbejdsom og loyal
  • Er åben og motiveres af en foranderlig hverdag, hvor refleksion og faglig udvikling forventes

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kirurgisk afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til  oversygeplejerske Pia Tofte på tlf. 78 44 56 04.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 1. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. december 2025. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Nyfødt Intensiv søger nye sygeplejersker, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Trives du i et højteknologisk miljø, hvor akutsygepleje og Family-Centered Care er dagligdagen - så søger vi lige netop dig.  

Kunne du tænke dig at være med til at gøre en forskel for det syge nyfødte og/eller for tidlig fødte barn og deres familier, så søger vi sygeplejersker til faste stillinger og 1 års vikariater med start 1. januar 2026, eller efter aftale.

Nyfødt Intensiv er et højt specialiseret afsnit, hvor vi varetager behandlingen og plejen til syge nyfødte og/eller for tidlig fødte barn. Vi prioriterer høj faglig kvalitet, trivsel og et positivt arbejdsmiljø. 
Læring, sparring og udvikling er fundamentet i vores hverdag, som er præget af mange komplekse opgaver. 

Vi varetager den regionale neonatale transportordning, hvor vi henter akutte syge nyfødte til vores afsnit, hvor barnet behandles indtil barnet, er ude af den intensive fase. Herefter transporteres barnet og familien til deres respektive hjemsygehus.

Vi stræber efter at yde den bedste behandling og pleje til barnet med familien i centrum, under hensyntagen til den enkelte families behov, ressourcer og værdier. Vi inddrager forældrene mest muligt i plejen og behandlingen af deres barn. 
Det enkelte barns indlæggelsestid veksler mellem korte kontakter på under 1 døgn til længerevarende forløb op til flere måneder.

Alle børn kommer i afsnittet mere eller mindre akut, hvilket betyder, at patientflowet er meget svingende. 
Derfor kræves det, at du er omstillingsparat, fleksibel og trives i meget vekslende og til tider tempofyldt arbejde og hvor der kræves vedvarende fokus på læring og kompetenceudvikling.

Vi arbejder ud fra NIDCAP, som er en særlig tilgang til at aflæse og tolke for tidlig fødtes signaler. 
Vi har en NIDCAP træner og NIDCAP professionelle ansat, som tilbyder sparring og læring.  

Nyfødt Intensivt afsnit kan tilbyde:

  • Et meget varieret job med bredde og dybde i et højtspecialiseret afsnit
  • et veltilrettelagt introduktionsforløb, hvor du er uden for normeringen de første 4-6 uger 
    Du vil den i den første halvdel af introduktionsforløb følge faste daglige vejledere og derefter følge afsnittets øvrige daglige vejledere. 
    Såfremt det vælges at arbejde hver 3. weekend, vil det planlægges, at du arbejder samme weekendrul som en af dine faste daglige vejleder. Din oplæring/kompetenceudvikling i specialet vil efter din introduktionsperiode fortsætte med sparringsdage ca. hver 3.-4. måned.  Efterfølgende vil du kunne ønske din vagtplan frit. 
  • særligt tilrettelagt udviklingsforløb, mhp. af varetage pleje og behandling af det intensive barn 
  • op til 14 vagter på 6 uger (Blandet aften- og nattevagter)
  • weekendvagt hver 2 weekend i 8 timer eller weekendvagt hver 3 weekend i 12 timer 
  • engagerede, kompetente og skønne kollegaer som altid gerne vil drøfte faglighed og lære fra sig
  • et afsnit, hvor vi vægter ordentlighed, gensidig tillid, ærlighed og anerkendelse. Vi stræber efter et godt arbejds- og læringsmiljø, som vi skaber sammen
  • tæt tværfagligt samarbejde med lægegruppen.

Vi søger sygeplejersker der:

  • Har erfaring inden for neonatologi, pædiatri eller intensiv sygepleje
  • har stor lyst og evne til at arbejde med barnet og familien i centrum
  • finder det inspirerende at arbejde med meget komplekse og akutte problemstillinger
  • trives i et teknologisk miljø
  • har motivation for at arbejde med faglig udvikling
  • ønsker kompetenceudvikling og som kan se sig ind i det intensive speciale. Der er mulighed for et accelereret forløb ind i den intensive del, dette afhængig af medbragte kompetencer 
  • er fleksibel, omstillingsparat og ønsker kompetenceudvikling
  • kan arbejde i et meget omskifteligt afsnit med blandede vagttyper og en stor kollegagruppe.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Hanne Aae Lunden på 5162 1840 eller oversygeplejerske Sine Lützow Riis 5119 3497  

Der indkaldes til samtaler via mail.

Samtalerne vil finde sted på Nyfødt intensiv afsnit 3 i vores scenarierum den 18. december 2025


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi Horsens søger en barselsvikar som bioanalytikerunderviser med LKO funktion fra 1. februar 2026

Horsens

Har du lyst til at gøre en forskel for bioanalytikerstuderende?
 

Brænder du for at skabe gode læringsforløb og styrke de studerendes faglige og personlige udvikling?

Som bioanalytikerunderviser får du ansvaret for at planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, vejledning og læringsaktiviteter for afdelingens bioanalytikerstuderende. Du bliver en vigtig del af deres kliniske uddannelse og får stor indflydelse på, hvordan de oplever mødet med praksis.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores koordinerende bioanalytikerunderviser, og sammen sikrer I, at de studerende når deres læringsmål i et trygt, engageret og fagligt inspirerende miljø.

Hvem er vi?

Blodprøver og Biokemi er en afdeling med omkring 85 medarbejdere fordelt på tre sektioner: Biokemi og Koagulation, Hæmatologi og Serologi samt Præanalyse og POCT.

Vi er en afdeling, hvor alle kender alle, og hvor der er kort vej fra idé til handling. Vi prioriterer et åbent og lærende miljø, hvor der er plads til både spørgsmål, refleksion og udvikling.

Vi fokuserer på udvikling og undervisning. Vi stræber efter at skabe et miljø, hvor de studerende føler sig kompetente, trygge og trives. Så de efter endt uddannelse kan levere den høje faglige kvalitet vi stræber efter.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet bioanalytiker (gerne med klinisk vejledermodul, men det er ikke et krav)
  • Har erfaring med arbejdet på en klinisk biokemisk/immunologisk afdeling
  • har lyst til at arbejde med undervisning, læring og udvikling af studerende
  • er nysgerrig, tålmodig og anerkendende i din tilgang til de studerende
  • trives i et tæt samarbejde og bidrager til et positivt læringsmiljø

Som bioanalytikerunderviser i vores afdeling bliver du ikke en, der står på sidelinjen – du bliver en aktiv deltager i afdelingens liv og drift.

Du er med i hverdagen, hvor analyser udføres, prøver tages, og kolleger samarbejder på tværs. Du bruger dit kendskab til praksis til at skabe sammenhæng mellem teori og virkelighed for de studerende og til at give dem et inspirerende og realistisk billede af bioanalytikerfaget.

Du bliver også en del af afdelingens fælles rytme med deltagelse i Laboratoriekonsulentordningen (LKO), weekenddagvagt ca. hver 8.-9. uge, hvor opgaven er blodprøvetagning og EKG på sengeafdelinger, og morgenrunder på hverdage. 

Du behøver ikke erfaring som underviser – vigtigst er, at du har lyst til at lære rollen, være en del af fællesskabet og gøre en forskel for de studerende.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet (Danske bioanalytikere) og Danske Regioner.

Har du spørgsmål eller vil du gerne lære os bedre at kende, er du velkommen til at kontakte Koordinerende Bioanalytikerunderviser Marianne Engelund på telefon eller Chefbioanalytiker Helene Henriette Bundgaard Jensen på tlf. nr. 2275 1151. 

Du kan også følge med på vores instagramprofil @blodproverogbiokemihorsens.

Ansøgningsfrist søndag d. 14. december 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Udviklingssygeplejerske til Specialområde Hjerneskade, Region Midtjylland (Barselsvikar)

Aarhus

Brænder du for at gøre en forskel i komplekse sundhedsfaglige forløb og understøtte tværfaglige medarbejdergrupper? Er du en erfaren og initiativrig sygeplejerske, der trives med ansvar og selvstændighed? Så er du måske vores nye udviklingssygeplejerske!

Som udviklingssygeplejerske i Specialområde Hjerneskade får du en central rolle i at styrke og udvikle den sundhedsfaglige indsats tæt på borgeren. Du bliver en nøgleperson i samarbejdet mellem ledelse og tværfagligt personale, hvor du sikrer høj kvalitet i plejen, vejleder i komplekse borgerforløb og bidrager til udvikling af instrukser.

Du får en spændende og alsidig stilling i et tværfagligt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med stor frihed i din arbejdsdag. Stillingen refererer til vores sundhedsfaglige leder, og dit kontor er placeret i Viby J. Der vil være en del kørsel til afdelinger i hele Østjylland, så kørekort og egen bil er en fordel.

Som udviklingssygeplejerske vil du ofte stå alene i afdelingerne, så du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og turde træffe beslutninger. 

Se vores nuværende udviklingssygeplejerske fortælle om stillingen i videoen her: https://www.canva.com/design/DAGeCqTgOj4/cfrRR5H6pdzdy0HP6AvWlw/watch?utm_content=DAGeCqTgOj4&utm_campaign=designshare&utm_medium=link2&utm_source=uniquelinks&utlId=h5c1102bcff

Dine arbejdsopgaver
  • Bidrage til sidemandsoplæring og faglig udvikling blandt medarbejdere.
  • Rådgive og vejlede medarbejdere i sygeplejefaglige problemstillinger.
  • Afholde gruppeundervisning i emner som dokumentation, medicinhåndtering og andre relevante områder.
  • Understøtte implementering og anvendelse af retningslinjer og instrukser, så de stemmer overens med praksis.
  • Være sparringspartner for afdelingsledere og medarbejdere i sundhedsfaglige spørgsmål.
  • Støtte medarbejdere i sundhedsfaglig dokumentation.
  • Sikre implementering og forankring af sundhedsfaglige tiltag i afdelingerne.
Hvem er du?
  • Relationsskabende og opsøgende – du trives med samarbejde og møder dine kollegaer med engagement og godt humør.
  • Struktureret og systematisk – du har overblik og kan prioritere opgaver i en omskiftelig hverdag.
  • Selvstændig og løsningsorienteret – du er handlekraftig og trives med at træffe beslutninger.
  • Initiativrig og positiv – du ser muligheder, griber idéer og følger dem til dørs.
Dine kvalifikationer
  • Autoriseret sygeplejerske med erfaring fra praksis – og evt. relevant videreuddannelse.
  • Erfaring med rådgivning, vejledning og undervisning i sundhedsfaglige emner.
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde og stærke formidlingsevner.
  • Har let ved at lære nye arbejdsgange og vil hurtigt kunne tage del i opgaveløsningen.
  • Trives med at arbejde tæt på borgerne og omsætte teori til praksis i hverdagen. 
  • Kendskab til erhvervet hjerneskade og relevant lovgivning er en fordel, men ikke et krav.

Det praktiske
Stillingen er på 37 timer pr. uge med opstart hurtigst muligt eller senest den 1. februar 2026. Der er tale om en tidsbegrænset stilling til og med 1. september 2026. 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 1. december 2025. Vi vil bede dig vedhæfte relevante bilag (CV, eksamensbevis og gerne referencer).

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 50.   

Om Specialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade er Region Midtjyllands tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Specialområdet er organiseret under Socialområdet og er ét ud af otte specialområder. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud, som alle er geografisk placeret i Østjylland.

Området er fagligt stærkt, i vækst og leverer specialiserede indsatser i tæt samarbejde med afdelingsledere, områdeledelse og specialområdets konsulenter.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske eller social-/og sundhedsassistent til højtspecialiseret rehabilitering

Favrskov

Vi søger ny kollega til sengeafsnit 10 på Hammel Neurocenter. 
Er du sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent og ønsker du at arbejde med højt specialiseret rehabilitering sammen med de bedste kollegaer, så læs videre her. 

Afsnit S10 
S10 er et sensomotorisk sengeafsnit med plads til 13 voksne patienter med erhvervet hjerneskade med både fysiske og kognitive problemstillinger i forskellige grader og kompleksitet. Patienterne er i gennemsnit indlagt ca. 30 dage på S10, hvilket giver mulighed for at danne en tæt relation til både patient og pårørende. 

Vi brænder for at lave gode patientforløb med høj faglighed og patient og pårørende som vigtigste samarbejdspartnere. Rehabiliteringen foregår døgnet rundt og i høj grad som hverdagsrehabilitering, både gruppebaseret og individuelt. 

Personalegruppen består af både nyuddannede og meget erfarne kollegaer, som indgår i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har en tillidsfuld atmosfære og en lærende tilgang. Vi hjælper hinanden så meget vi kan og værner om vores fælles gode arbejdsmiljø. 

Sygepleje i et tværfagligt samarbejde 
Som neurorehabiliterende sygeplejerske/social-og sundhedsassistent er du med til at gøre en forskel for patienter, hvis liv på kort tid er forandret. 

Du indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten og du er en vigtig aktør i hele patientens rehabiliteringsforløb. Dine opgaver vil spænde vidt fra basal- til højtspecialiseret sygepleje, medicinadministration, stuegang, udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og plejeforløbsplaner, koordinering og diverse mødeaktiviteter. Herudover har vi et stort fokus på det sammenhængende patientforløb, hvorfor udskrivelse og et godt samarbejde med primær sektor vægtes højt, så overgangen bliver så tryg som muligt for patienten. 

Vi søger en sygeplejerske eller social-/og sundhedsassistent som: 

  • Har erfaring – eller lyst til at tilegne sig erfaring - inden for neuro-rehabilitering 
  • Arbejder helhedsorienteret med udgangspunkt i patientens behov og ønsker 
  • Ser vigtigheden i præcis og tydelig kommunikation og dokumentation 
  • Har et godt overblik og kan tage klinisk lederskab i patientforløbene 
  • Har gode samarbejdsevner og brænder for tværfagligt samarbejde 
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og har stabilt fremmøde 
  • Har lyst til at lære nyt og trives på en arbejdsplads, hvor der løbende sker udvikling 

Vi tilbyder dig: 

  • Udfordringer og udvikling der afstemmes i forhold til dine kompetencer 
  • Introduktion til afsnittet og det neurologiske speciale, herunder introduktionsdage i vores uddannelsesafdeling 
  • En mentor i de første måneder og en masse hjælpsomme kollegaer 
  • Høj faglighed i patientforløbene i en organisation med en stærk faglig profil 
  • Et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø 
  • Indflydelse på egen arbejdsplan 

Stillingen er ledig pr. 1.2.26 eller efter aftale.  Stillingen er på fuld tid i skiftende vagter med stor indflydelse på egen vagtplan. 

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så hører vi meget gerne fra dig. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mieke Stoumann Hoeks på tlf. 61150285.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 11. december 2025. 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. december 2025. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Vi søger flere hjertevarme kollegaer ved Gårdhaven – En del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Viborg

Er du verdensmester i at skabe relationer og formår du at se mennesket før rygsækken? Så kan vi lære dig resten. Når du bliver ansat på Gårdhaven, er det fordi vi tror på dig. Du behøver ikke kunne det hele, for du bliver ansat som menneske - og resten kan du lære gennem vores uddannelse, kurser og kolleger.

For få måneder siden skiftede Ida fra sit arbejde gennem 18 år i hjemmeplejen til Gårdhaven. Hun havde lysten til at prøve noget nyt - selvom hun ingen erfaring havde med målgruppen.

“Jeg vidste ikke, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi var, da jeg startede. Men jeg blev taget godt imod - og mine kollegaer tog mig i hånden. Jeg blev ikke dømt for det, jeg ikke vidste. Her deler vi viden, både den gode og den svære.”

På Gårdhaven arbejder vi med voksne, der bærer på svære erfaringer. Mennesker, som har oplevet svigt - og som har brug for, at vi viser, at tillid kan findes igen. Her er traumeforståelse, ro og ydmyghed vigtigere end at vide alt på forhånd. Her tror vi på, at man kan lære det meste - hvis man kommer med hjertet det rigtige sted.

“Jeg får energi af at gøre en forskel her. Af at skabe relationer og åbne døre ind til mennesker, 
der før har lukket verden ude. Når jeg føler, jeg lykkes, er det, fordi jeg er kommet lidt længere ind i relationen.”

Vi søger dig, der…
  • Er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, socialrådgiver – eller har en anden relevant baggrund.
  • Har lyst til at arbejde med relationer, traumer og recovery.
  • Kan finde ro i det uforudsigelige.
  • Og vigtigst: ser mennesket bag adfærden og er åben for læring og udvikling. 

Tryghed og faglighed går hånd i hånd. Hos os går man med alarm – men ikke med frygt. Hegnene rundt om haven står der ikke for at holde nogen inde, men for at beskytte dem, der ikke altid kan beskytte sig selv.

“Jeg føler mig ikke utryg ved at arbejde her. Mennesker reagerer voldsomt, når de ikke bliver forstået eller anerkendt. Derfor er vores vigtigste opgave at lytte.”

Midt i en forandring – og en fælles retning. Gårdhaven er et botilbud i udvikling. Vi er i gang med at skabe et sted, hvor både beboere og medarbejdere kan vokse. Det kræver tålmodighed, faglighed og mod. Men vi står sammen – og vi tror på det, vi gør.

Hos os får du:
  • Kollegaskab, hvor vi løfter og lærer af hinanden.
  • Faglig udvikling gennem SVO’s eget uddannelsesforløb: Fundament.
  • En arbejdsplads, hvor du bliver mødt som menneske.
  • Mulighed for at gøre en forskel, der mærkes - hver dag.
Om Gårdhaven
Gårdhaven er en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland. Gårdhaven er et døgndækket botilbud for mennesker, der i en kortere eller længere periode har brug for en specialiseret rummende og omsorgsgivende indsats. Beboerne på Gårdhaven er mennesker med komplekse demenstilstande, svære psykiatriske sygdomme og evt. misbrugsproblematikker. 

Vores kerneopgave er, at give mennesker med komplekse psykiske problematikker et trygt og meningsfuldt liv.
 

Ansøgning og ansættelse 
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.

Ansøgningsfrist er d. 14. december 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest d. 1. februar 2026. Ved spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Rikke Dupont på tlf.: +45 6150 3408.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Forsker ved Blodsygdomme Laboratorium, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Vil du være Forsker ved Blodsygdomme Laboratorium Aarhus Universitetshospital?

Blodsygdomme Laboratorium, Aarhus Universitetshospital, søger molekylærbiolog/molekylærmediciner eller tilsvarende til en tidsbegrænset fuldtidsstilling med ansættelsesperiode 1. januar 2026 til 31. december 2028 med evt. mulighed for forlængelse.

Laboratoriet er en del af den kliniske afdeling Blodsygdomme, og vi udfører rutinemæssige laboratorieanalyser for især vores egen afdeling samt andre hæmatologiske afdelinger fortrinsvist i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Laboratorieundersøgelserne udføres som led i diagnostik og monitorering af patienter med maligne hæmatologiske sygdomme. Rutineanalyserne omfatter primært multicolor flowcytometri, molekylærgenetiske samt cancercytogenetiske undersøgelser. Ud over den rutinemæssige diagnostik og sygdomsmonitorering har laboratoriet et aktivt forskningsmiljø.

Vi har etableret et translationelt forskningsmiljø, hvor forskere og klinikere arbejder tæt sammen om at forbedre diagnosticering og monitorering af hæmatologiske patienter. Vi er særligt optagede af at undersøge den biologi, der ligger til grund for maligne hæmatologiske sygdomme og bedriver kliniknær forskning på internationalt niveau. Den ledige stilling er i relation til vores forskningsgruppe, hvor du vil blive ansvarlig for udvikling af diagnostiske billedbaserede flowcytometriske assays særligt i relation til myelodysplastisk syndrom og akut myeloid leukemi. Her er sigtet med forskningen en forbedring af den diagnostik vi i dag tilbyder samt bidrag til at udvikle ny behandling til patienter med maligne sygdomme. Du vil i samarbejde med forskningsleder Maja Ludvigsen være ansvarlig for at drive komplekse forskningsprojekter og desuden varetage opgaver i relation til vejledning og undervisning af studerende i forskningsgruppen. Det drejer sig bl.a. om flg. opgaver: 

  • Kvalitetssikring af billedbaseret multicolor flowcytometri
  • Udvikling og opsætning af paneler til billedbaseret multicolor flowcytometri til diagnostik af maligne hæmatologiske sygdomme og til sygdomsmonitorering
  • Forskning i ny behandling og forbedret diagnostik
  • Vejledning og undervisning af ph.d.- og specialestuderende
  • Planlægning af fremtidige forskningsprojekter
  • Udarbejdelse af ansøgninger om forskningsmidler

Stillingen ønskes besat af en molekylærbiolog/molekylærmediciner med dokumenteret høj faglig kompetence inden for billedbaseret flowcytometri. Ph.d. indenfor relevant område er et krav. Det er ligeledes et krav, at ansøgeren har indgående og lang erfaring med:

  • Konventionel flowcytometri og billedbaseret flowcytometri
  • Design og opsætning af paneler til konventionel flowcytometri og billedbaseret flowcytometri
  • Behandling af data fra konventionel flowcytometri og billedbaseret flowcytometri herunder softwareprogrammet IDEAS (inkl. ML og AI)
  • Videnskabelig kommunikation

Vi tilbyder et spændende og udviklende job i en fagligt velfunderet afdeling med et godt tværfagligt samarbejde med laboratoriets øvrige personalegrupper, herunder læger, molekylærbiologer, bioanalytikere samt speciale- og ph.d.-studerende. Vi har et godt arbejdsmiljø med støttende kollegaer, og du får et selvstændigt arbejdsliv fyldt med faglige udfordringer.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lektor, ph.d., Maja Ludvigsen, d. 14. november kl 11-12, på telefon 2285 9523.

Ansøgningen skal senest være os i hænde den 20. november 2026 og bedes være vedlagt CV, samtlige eksamensbeviser, evt. udtalelser og andre relevante bilag.
Vi afholder ansættelsessamtale mandag i uge 48, 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

2 erfarne vagtplanlæggere søges til Hospitalsenhed MIDT– vær med til at forme fremtidens arbejdsplanlægning i Region Midtjylland

Viborg

Brænder du for vagt- og arbejdsplanlægning, og har du erfaring med at skabe effektive og fleksible løsninger? Har du lyst til at være med til at forbedre arbejdsplanlægningen for 23.000 medarbejdere, vagtplanlæggere og ledere i Region Midtjylland? Så er det måske dig, vi søger til vores nyoprettede ”Team Arbejdsplanlægning”.

Om projektet
Region Midtjylland arbejder aktivt på at optimere arbejdsplanlægningen på tværs af hospitaler og sociale tilbud. Målet er at skabe en mere fleksibel og effektiv arbejdsplanlægning, der giver medarbejderne større indflydelse på deres arbejdsforhold, samtidig med at vi letter arbejdsgangene for vores medarbejdere, vagtplanlæggere og ledere.

Som en del af vores nyoprettede Team Arbejdsplanlægning skal du være med til at sikre, at de nuværende systemer og processer bliver anvendt endnu mere effektivt. Du vil blive godt klædt på til opgaven, og får en central rolle i at forbedre kvaliteten af arbejdsplanlægningen og sikre, at vi skaber de bedste løsninger for både medarbejdere, vagtplanlæggere og ledere.

Om stillingen
Som en del af Team Arbejdsplanlægning får du en central rolle i at optimere og videreudvikle den måde, vi arbejder med vagt- og arbejdsplanlægning i Region Midtjylland. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med din egen enhed og de nuværende HR-medarbejdere med at skabe løsninger, der fremmer øget fleksibilitet, bedre kvalitet og mere effektive arbejdsgange. Samtidigt bliver du en del af ”Team Arbejdsplanlægning” som arbejder på tværs af alle hospitaler og de sociale tilbud. Du vil derfor få et stort netværk, hvor vi arbejder sammen og støtter hinanden i at lykkes med opgaven. Du får bl.a. mulighed for at være med til at udvikle en ny regional uddannelse for arbejdsplanlæggere og ledere i samarbejde med resten af Team Arbejdsplanlægning.

Om Hospitalsenhed Midt og HR Løn
Hospitalsenhed Midt omfatter hospitaler i Viborg, Hammel, Silkeborg, Lemvig, Skive og Psykiatrien i Viborg med omkring 4.800 medarbejdere. HR Løn består af 16 lønkonsulenter og 2 kontorelever.

Samarbejde om arbejdsplanlægning
Som vagtplanlægger i Team Arbejdsplanlægning vil du komme til at arbejde tæt sammen med lønkonsulenterne i HR Løn. Når arbejdsplaner udarbejdes, er det vigtigt at de overholder gældende overenskomster, arbejdstidsaftaler og lokaleaftaler. Gennem tæt sparring og vidensdeling sikrer vi sammen, at arbejdsplanlægningen er både hensigtsmæssig og understøtter de bedst mulige arbejdsforhold for medarbejderne. Dit kendskab til vagtplanlægning kombineret med vores indsigt i at lave Løn skaber en stærk platform for kvalitet i arbejdsplanlægningen.

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Støtte og sparre med vagtplanlæggere og ledere om at forbedre og optimere den daglige arbejdsplanlægning
  • Undervise og oplære både nye og erfarne vagtplanlæggere i de bedste metoder og værktøjer/systemer
  • Etablere netværk og erfaringsgrupper på tværs for at sikre vidensdeling og samarbejde
  • Bidrage til at skabe en kultur af løbende forbedringer og sikre, at vi hele tiden har den optimale arbejdsplanlægningen

Kvalifikationer
Vi søger en erfaren (eller erfarne) vagtplanlægger(e), som:

  • Har erfaring med vagtplanlægning og arbejdet med vagtplanlægningssystemet PDC Plan som anvendes af Region Midtjylland
  • Gerne kendskab til vagtplanlægning for læger
  • Har erfaring med at forbedre arbejdsplanlægning og implementere nye metoder
  • Trives med undervisning, sparring og formidling af viden til både små og store grupper
  • Har en god forståelse for arbejdstidsregler og overenskomster
  • Er samarbejdsorienteret og motiveres af at skabe forandring i tæt samarbejde med andre

Derudover er det en forudsætning at du har kørekort (B).

Som person er du:

  • Vedholdende, initiativrig, nysgerrig og troværdig
  • Udadvendt med stærke samarbejdsevner og relationskompetencer
  • Har sans for detaljer, og kan samtidigt arbejde i helheder
  • Modig og robust med et højt drive

Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling, hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel i optimeringen af arbejdsplanlægningen på tværs af Region Midtjylland. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med både ledelser og kolleger i et dynamisk og tværgående miljø, hvor samarbejde og kommunikation er i fokus.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelserne er som Projektansættelse i perioden 2026–2027 på fuldtid
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen.

Yderligere oplysninge
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder, HR Løn, Bettina Snedker Berwald på tlf. +4524785025

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 30. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 3. december 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Erfaren sundhedsadministrativ leder der vil gøre en forskel i Øre-, Næse- og Halskirurgi

Aarhus

En stilling som leder for vores sekretariat er ledig til besættelse pr 1. februar 2026  eller efter aftale.

Har du lyst til og interesse for at arbejde med personaleledelse, og vil du stå i spidsen for den fortsatte udvikling af vores fantastiske sekretærgruppe på 32 medarbejdere, så har vi en spændende stilling til dig. 
Som sundhedsadministrativ leder indgår du i et tæt samarbejde med afdelingens tværfaglige ledergruppe bestående af oversygeplejerske, ledende overlæge og klinikleder.

Du bliver ansvarlig for den daglige personalledelse, drift og udvikling af sekretærgruppen. Vil du strategisk og faglig ledelse samt, skabe en værdifuld struktur i sekretærgruppen, der også rummer to koordinatorer, og kan du koble det til afdelingens og AUH’s strategi, så er du den vi byder velkommen. 

Hvem er vi

Øre-, Næse- og Halskirurgi er en afdeling med både højt specialiserede, regionale og hovedfunktioner indenfor specialet. Afdelingen er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau. Der er samarbejde på tværs med den øvrige øre-næse-og halsafdeling i Region Midt samt en del andre specialer på AUH. 
Afdelingens hovedfunktioner er i bygning J, Palle Juul-Jensens Boulevard og på Audiologisk Klinik i Peter Sabroes Gade. Jobbet indebærer derfor også møder på Peter Sabroes Gade.

Vi søger en sundhedsadministrativ leder der

  • har erfaring som leder, samt erfaring fra hospitalsverdenen.
  • er motiveret og fokuseret, samt forstår at balancere personaleledelse og strategisk arbejde så kulturen i personalegruppen fortsat udvikles
  • kan tackle udfordringer i dagligdagen, har handlekraft, samt overblik og er god til at organisere og til at uddelegere 
  • har visioner og strategier og tålmodighed til at virkeliggøre dem     
  • har fokus på de gode patientforløb 
  • kan initiere og udvikle lægesekretærernes faglige miljø samt kompetenceudvikle individuelt med blik for både den enkelte lægesekretærs potentiale og for helheden
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt
  • har talent for og gerne erfaring med at arbejde med data og datastyring

Vi kan tilbyde

  • en engageret lægesekretærgruppe, der er dygtige til at arbejde med uddelegeret ledelse under en tydelig og nærværende leder
  • en faglig respekteret afdeling under konstant udvikling
  • et positivt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø
  • mulighed for kompetenceudvikling
  • fokus på Psykologisk Sikkerhed og dermed arbejdsmiljø for både medarbejdere og ledere
  • et onboardingforløb der starter inden du er ansat
  • deltagelse i en dynamisk ledergruppe
  • mulighed for ledersparring individuelt samt i ledergruppen

Vi prioriterer en flad struktur i afdelingen, hvilket betyder, at der ikke er langt fra sekretær til nærmeste leder og Afdelingsledelsen.
Lægesekretærerne vægtes højt i afdelingen og der er tæt samarbejde med læger og andre faggrupper i hverdagen om opgaverne.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres i afdelingen. 

Løn- og Ansættelsesvilkår

  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn
  • Der påregnes en prøvetid på 3 måneder
  • Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest

Kontakt

Er du blevet interesseret kan du få yderligere information eller måske booke et besøg i afdelingen ved at kontakte chefsygeplejerske Marianne Bækager på tlf. 3141 0102

Ansøgning:

Send din ansøgning senest den 7. december 2025, Samtaler afholdes den 15. december 2025.

Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Reservelæge på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Har du lyst til at være del af en dynamisk og spændende afdeling, hvor du vil lære hæmatologi og se både infektionsmedicin og intern medicin generelt, så er det måske lige dig vi søger.

Vi søger en læge til en 12 måneders uklassificeret reservelægestilling på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard.
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Hvem er vi
Blodsygdomme har både højtspecialiseret hæmatologisk behandling og basal hæmatologi. Vi varetager udredning, diagnostik og behandling af blandt andet patienter med lymfeknudekræft, myelomatose, akutte- og kroniske leukæmier, samt allogen knoglemarvstransplantation. Afdelingen har i alt 45 senge fordelt på to sengeafsnit, 4 klinikker, eget laboratorium og en diagnostisk enhed. Vi er 15 yngre læger og 31 speciallæger. Afdelingen har en aktiv forskningsenhed og et godt forskningsmiljø.

Vi kan tilbyde dig

  • Ansættelse i en 12 måneders uklassificeret reservelægestilling
  • En grundig introduktion til dine arbejdsopgaver
  • En god uddannelse i hæmatologi, men også i intern medicinske problemstillinger, herunder mange spændende infektioner
  • Et godt læringsmiljø med fast undervisning mindst to gange ugentlig, og et godt samarbejde mellem speciallæger og yngre læger
  • Fast teamtilknytning med daglige konferencer i mindre teams
  • Engagerede speciallæger, der giver god faglig supervision
  • Mulighed for at stifte bekendtskab med både klinisk og basal forskning

Vi forventer af dig

  • At du er aktiv og engageret i både faget og patienterne, samt i det tværfaglige samarbejde
  • At du bidrager positivt til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø
  • At du har interesse, nysgerrighed og lyst til at lære mere om det hæmatologiske speciale

Dine arbejdsopgaver
Du indplaceres i forvagtslaget, der er 8-skiftet. Her vil du være forvagt i dagtid, have aften-nattevagter, arbejde i afdelingens diagnostiske enhed, og med mulighed for at gå stuegang og være i afdelingens klinikker.

Forvagten er i tidsrummet kl. 23 til 8 et vagtfællesskab med Lever-, Mave- og Tarmsygdomme. 

Du kommer sammen med afdelingens I-læger til at indgå i Akutafdelingens 21-skiftede vagtlag for I-læger.     

Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved kontakt til;
Uddannelsesansvarlige ledende overlæge Trine Silkjær, trinsilk@rm.dk eller 2490 0045
Cheflæge Niels Frost Andersen, nielande@rm.dk eller på 6170 9390


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling