WorkWithUs
close-button
Region Midtjylland

Ledige job hos Region Midtjylland i andre kommuner.

Antal ledige jobs
228

Region Midtjylland

Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 2 for Unge, AUH/Skejby søger pædagog

Aarhus

Søger du job på et afsnit med høj faglighed og fokus på udvikling? Så har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske team nu, hvor vi pr. 01.01.2026 eller snarest derefter søger:

En pædagog til en fast stilling 37 timer om ugen

Stillingen indebærer dagvagter og i udgangspunktet 6-8 nattevagter pr. måned. Efter ønske kan der tilbydes aftenvagter ad hoc.

Der arbejdes i gennemsnit hver 3. weekend.

Vi tilbyder:

  • Struktureret introduktion og mentorordning.
  • En spændende arbejdsplads med høj faglighed, fokus på udvikling og godt et arbejdsmiljø.
  • Engagerede, dygtige kolleger bredt sammensat ift. køn, alder og erfaring.
  • Godt tværfagligt og monofagligt samarbejde.
  • Deltagelse i faste konferencegrupper med ugentlige konferencedage.
  • Supervision, klinik og løbende undervisning med henblik på faglig udvikling.
  • Mulighed for deltagelse i faste personaledage med henblik på faglig fordybelse.
  • Godt fagligt og socialt fællesskab.

Vi søger en pædagog der:

  • Gerne har erfaring fra psykiatrisk regi eller med børn og unge i andet regi, men vi tager imod dig med afsæt i din baggrund, og hører også gerne fra dig selvom du er nyuddannet.
  • Gerne har erfaring med mentalisering og miljøterapi - men ellers oplærer vi dig i det.
  • Har lyst til at arbejde med børn og unge med en bred vifte af ungdomspsykiatriske diagnoser.
  • Trives i en omskiftelig hverdag med en bred pallette af diagnosegrupper og problemstillinger.
  • Besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Kan være fagligt reflekterende og rumme emotionel, selvskadende adfærd og potentielt konfliktfyldte situationer.
  • Kan arbejde selvstændigt og samarbejde tværfagligt.
  • Har mod på at arbejde med refleksion og selvrefleksion, herunder indgå i supervision.
  • Har erfaring med og/eller interesse for at arbejde med studerende.

Kort om Sengeafsnit 2 for Unge, AUH: 

Afsnittet består af afsnittet på AUH / Skejby af et sengeafsnit i Gødstrup, og pladserne fordeles således:

  • Sengeafsnit på AUH med 12 senge, heraf 6 skærmede - og 6 åbne pladser
  • Sengeafsnit i Gødstrup med 6 pladser

Den opslåede stilling er til Sengeafsnit 2 for Unge, AUH, Skejby

Sengeafsnit 2 for Unge er normeret til 11 patienter (12 disponible pladser). Afsnittet er et alment ungdomspsykiatrisk afsnit, der tager sig af den sygehusbaserede indsats for unge mellem 14 og 18 (op til 21 år) med psykiatriske og retspsykiatriske problemstillinger. 

Patienterne indlægges både elektivt og akut og vi udfører forskellige observations- og behandlingsopgaver rettet mod den enkeltes indlæggelsesårsag. 

Som pædagog vil du tage del i den tværfaglige og mentaliseringsbaserede miljøterapi. Vi tilbyder de indlagte unge en tilpasset ugestruktur med fagligt funderede miljøterapeutiske aktiviteter som fx kreativt værksted og ture ud af huset.

Som pædagog vil du skulle bidrage mine dine observationer og perspektiver ved bl.a. behandlingskonferencerne.

Vi arbejder med patientinvolvering og samarbejder tæt med forældre og bosteder. 

Vi betegner os selv som “Et bæltefrit afsnit” og arbejder meget struktureret med forebyggelse af tvang bl.a. vha. mentalisering, Safewards, FATFAT, sanseintegration, NADA, mv.

Flere oplysninger kan fås ved at kontakte:

Konstitueret oversygeplejerske Helene Brusgaard på telefon 2426 0822, ledende overlæge Martin Hansen på telefon 4048 3520 eller oversygeplejerske Karina Hingebjerg på telefon 2425 5843

Ansøgningsfrist den 20.11.2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24.11.2025.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 


BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til en fast stilling i Klinik for Depression

Aarhus

Brænder du som sygeplejerske for psykiatrien? Så kan det være dig vi står og mangler i Klinik for depression!

Der er tale om en fast stilling på 37 timer med start den 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.

Afdeling for Depression og Angst 

Klinik for Depression er en enhed i Afdeling for Depression og Angst, ADA. Afdeling for Depression og Angst er én af de fire psykiatriske universitetsafdelinger, der udgør AUH Psykiatrien. Afdelingen består af fire sengeafsnit, fem klinikker samt Psykiatriens Hus i Aarhus. Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb, således at behandlingen i sengeafsnit og ambulatorier er integrerede og føles meningsfulde for patienterne. Vi har fokus på inddragelse af patienter og pårørende i udredningen og behandlingen. 

Klinik for Depression  

I Klinik for Depression vil du få ca. 50 kollegaer, bestående af sygeplejersker, læger, sekretærer, socialrådgiver og psykologer som alle vægter et tværfagligt samarbejde højt. 

Klinik for Depression består af en sekretærenhed, to behandlingsenheder og en ECT og rTMS-enhed. Alle enheder har tilknyttede teamkoordinator. 

Vi er en klinik som behandler svært syge patienter med depression, målgruppen er patienter med moderat til svære depressioner. Der ses ofte Comorbiditet, hvorfor flere patienter udredes under et forløb i klinikken. Som behandler i vores klinik arbejder man ud fra den bio-psykosociale model. Vi vægter et tværfagligt samarbejde med patienten højt.  

Vi er en klinik, der vægter et godt arbejdsmiljø, og det er vigtigt at vores kommende kollega kan være med til at bidrage hertil. Vi er en personalegruppe som løfter i flok og hjælper hinanden og du vil altid kunne få sparring og hjælp hos en kollega. Når vi selv skal sætte ord på hvad vi synes der er godt i vores arbejdsmiljø er det bl.a. følgende vi siger: arbejdsglæde, gode kollegaer, rumlighed, vi hjælper hinanden, god ferieplanlægning, dækker ind for hinanden og godt samarbejde. Vi arrangerer af og til sociale arrangementer i klinikken,  poverty walk efterfulgt af fællesspisning.

Vi har et højt fagligt niveau og har gang i flere spændende udviklingsopgaver, som skal være med til at sikre en forsat høj kvalitet i vores arbejde og et sikkert patient flow. Vi holder tavlemøder hver uge for at følge vores udviklingsarbejde, som bl.a har betydet, at vi har en stor eksempel samling der kan anvendes, når der skal laves administrative opgaver såsom epikriser. 

Vi har psykoedukationsgrupper for forskellige målgrupper. Grupperne består typisk af op til 10 patienter og 2 behandlere i et 4-10 ugers forløb. Du vil som vores nye kollega have mulighed for at blive behandler på vores grupper sammen med en erfaren kollega. 

Arbejdsopgaver 

  • Varetage funktionen som primærbehandler for patienter med unipolar depression, ofte med comorbiditet. 
  • Samtaler med patienten omkring sin sygdom samt håndtering af denne. 
  • Samarbejde med pårørende samt interne og eksterne parter, med fokus på behandling af høj kvalitet, patientinddragelse og sammenhængende patientforløb. 
  • Mulighed for at have psykoedukationsgrupper sammen med en kollega. 
  • Indgå løbende i kvalitets- og udviklingsarbejde i klinikken. 
  • Indgå i det tværfaglige teamsamarbejde, fagligt og socialt. 
  • I samarbejde med klinisk vejleder, varetage funktionen som daglig vejleder for sygeplejestuderende. 

Ønskede faglige kvalifikationer 

  • Autorisation som sygeplejerske. 
  • Gerne viden om og erfaring med psykofarmakologisk behandling. 
  • God teoretisk viden om psykiatri og de mest anvendte behandlingsformer i øvrigt. 
  • Evne til at arbejde dels selvstændigt, dels tværfagligt med planlægning og gennemførelse af hensigtsmæssige behandlingsforløb med patienter indenfor målgruppen. 
  • Sans for at opretholde passende caseload og patient flow, indenfor gældende rammer (behandlingsgaranti, nationale kvalitetsmål, ydelseskrav m.m.). 

Ønskede personlige kvalifikationer 

  • Godt overblik også selvom der er ”mange bolde i luften”. 
  • Evne til dels at arbejde selvstændigt, men også samarbejde mono- og tværfagligt. 
  • I stand til at prioritere i opgaverne. 
  • Kan bidrage til det gode arbejdsmiljø. 

Vi tilbyder 

  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitals regi, inden for et spændende subspeciale (unipolar depression). 
  • Godt kollegialt samarbejde med engagerede og fagligt kompetente kolleger i et mindre team. 
  • Et stærkt mono- og tværfagligt miljø med fine muligheder for faglig sparring og et godt kollegialt fællesskab. 
  • Introduktion og mentorordning, hvor der er afsat tid til at du hver uge mødes med din mentor. 
  • Fast undervisning en gang om måneden. 
  • Fast monofaglig supervision hver 14.dag ved en specialpsykolog. 
  • Mulighed for at tilrettelægge sine arbejdstider selv inden for aftalte rammer. 
  • Stor fleksibilitet i forhold til ferieønsker. 

Løn og ansættelse 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist den 01.12.2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 04.12.2025 

Yderligere oplysninger 

Ved yderligeres spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til: 

Ledende overlæge, Inge Alice de Miranda på tlf. 30 54 79 80 eller

ledende psykolog Vibeke Hansen på tlf. 29 64 58 03.

Du kan læse mere om klinikken og få indsigt i medarbejderudsagn via følgende link:

https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling-for-depression-og-angst/afdeling-for-depression-og-angst-som-arbejdsplads/klinik-for-depression/

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Medarbejder med interesse for psykiatrisk sygepleje

Viborg

Stillingen er til dig som er fx sygeplejerske, pædagog, social og sundheds assistent, ergoterapeut eller fysioterapeut. 

Stillingen på P2 er ikke en vakant stilling men en del af en strategisk beslutning om at robustgøre sengeafsnittet, da vi i den kommende fremtid står over for en omorganisering. 

På p2 ændre det ikke særlig meget for målgruppen og dermed specialet, dog skal alle stamafsnit begynde at modtage i eget afsnit. 

Vi står også over for en integration med somatikken, der skal sikre bedre behandling af de psykiatriske patienter, da de ofte har en del komorbiditeter til deres sygdom, så der bliver rig mulighed for at arbejde på tværs af sundhedsvæsnet og man kan få lov at udfolde mange elementer af sygeplejen. 

Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med psykotiske lidelser? Så er du måske vores nye medarbejder til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi søger en ny kollega – gerne med psykiatrisk erfaring, men det er ikke et krav.  

Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat hurtigst muligt - pr. 01.01.26 eller snarest herefter.  

Hvem er vi? 

På P2 er vi specialiseret i observation, udredning og behandling primært af skizofreni og akutte psykoser. På afsnittet har vi plads til 14 patienter fra 18 år og derover. Man møder mennesker med komplekse problemstillinger, som kræver en individuel tilgang, hvor din kreativitet bliver udfordret og skæve løsninger kan være vejen frem. Vi arbejder både med korte patientforløb, hvor relationen skal etableres hurtigt, men også længere forløb. Hos os vil du møde patienter fra alle sociale lag og med alle former for problemstillinger.  

Hvem er du? 

Vi ønsker, at du kan bevare overblikket i akutte situationer. Du kan arbejde målrettet og struktureret. Har flair for kreativitet og nytænkning. Du er nysgerrig på andre mennesker. Du er fagligt engageret og interesseret i at bidrage til afdelingens udvikling.  

Gode kollegaer gør forskellen  

Vi er en sammensat personalegruppe med forskellig faglig baggrund og uddannelse - både nyuddannede og erfarne kollegaer. Vi hilser nye kollegaer med anden erfaring end fra psykiatri velkommen. Vi tror på, at vores forskellige fagligheder og erfaring giver et godt samarbejde, når vi tværfagligt løser forskellige udfordringer. Ved fælles refleksion finder vi frem til en individuel vej for patienten og hos os, er du aldrig alene med en svær beslutning. 

Vi klæder dig på til jobbet  
Vi har et oplæringsforløb, hvor du bliver sat grundig ind i arbejdet på afsnittet. Der vil være op til fire ugers sidemandsoplæring og mentorordning. I de første fire uger vil du være en ekstra kollega, så vi har tid til at sætte dig ordentligt ind i arbejdsopgaverne. Der vil blive planlagt kurser i kommunikativ deeskalering, konflikthåndteringskursus, EPJ dokumentationskursus og introduktionskursus til organisationen. Herudover akutkørkort. Vi prioriterer i afsnittet muligheden for personlig kompetenceudvikling.  

Mulighed for videre uddannelse   

Der er mulighed for på sigt at kunne søge om at starte på fx specialuddannelsen, dog skal nedenstående adgangsbetingelser være opfyldt (haves de ikke fra start, kan de opnås hos os): 

  • Bestået dansk eller udenlandsk sygeplejerskeeksamen på bachelorniveau eller anden dansk eller udenlandsk sygeplejeeksamen samt videnskabsteori og – metode på diplomniveau eller tilsvarende 
  • Dansk autorisation som sygeplejerske 
  • Mindst 2 års klinisk erfaring fra fuldtidsansættelse inden for psykiatrisk sygepleje 
  • Aftale med arbejdsgiveren om 1,5-årig videreuddannelse  

Der vil også kunne være mulighed for at tage uddannelse som deeskalerings instruktør, hvis man har 2 års erfaring i psykiatrien. 

Generelt har vi meget fokus på opkvalificering af vores medarbejder og går ofte i dialog herom. 

Patientinddragelse  
Patientinddragelse er vigtigt for os, og vi har derfor spurgt vores patienter, hvad de værdsætter i mødet med deres kontaktperson. For dem er det vigtigt, at du kan rumme deres lidelse, lytte og indgyde håb om en positiv ændring i deres vej videre i livet. 

Fleksibel vagtplan 
Vi benytter MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Aktuelt kan der ønskes arbejder vi hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter. 

Du vil til ansættelsessamtalen blive bedt om at ønske min. to vagtlag og her have mulighed for at ønske enten hver anden weekend eller hver tredje weekend. Ved hjælp af MIN PLAN har du mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan, således at arbejds- og familieliv er i balance for dig.  

Hverdagen på P2 skrevet af medarbejdere  

På en typisk dag i vores afd. vil du være kontaktperson for 3-4 patienter. Der kan være stuegangssamtaler eller mere uformelt socialt samvær, hvor du som kontaktperson arbejder med psykoedukation og Safeward i et trygt miljø. 

Du vil stå for medicinadministration samt støtte dine patienter med mestring af deres specifikke problemstillinger. Vi benytter forskellige tryghedsskabende metoder f.eks. NADA og vores ”Calm Down-box” med non-farmakologiske tiltag. Vi har fokus på individuelle handlingsplaner, som udarbejdes i samarbejde med patienten. 

Om løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.  

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. 

Vil du vide mere 

Yderligere oplysninger kan du få hos oversygeplejerske Anne Sofie Andersen på tlf. 22418189 eller mail annsofad@rm.dk  

Der vil også være mulighed for at aftale et besøg, hvis du kunne have lyst til at se afdelingen og mærke stemningen blandt medarbejderne.  

Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2 som arbejdsplads - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner 

Din ansøgning 

Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 23.11.25. Ansøgninger vil blive vurderet løbende. 

Ansættelsessamtaler vil forgå d. 24.11.25. 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

En stilling som overlæge i sektor for idrætstraumatologi, Ortopædkirurgi, Regionhospitalet Viborg.

Viborg

Om stilling
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i Ortopædkirurgi med særlig interesse for idrætsskader og patello femorale lidelser. Ansøgere forventes at have erfaring med operationer af knælidelser, herunder korsbåndsrekonstruktion. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. 

Vagtforhold
Det forventes at overlægen indgår i afdelingens bagvagt sammen med afdelingens øvrige speciallæger og 1. reservelæger.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her Overlæge for idrætstraumatologi 

Afdelingsledelsen
Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefsygeplejerske, desuden er den ledende sekretær, oversygeplejersken samt den ledende terapeut en del af ledelsesteamet.
Ledelsen er kendetegnet ved et tæt samarbejde med medarbejderinvolvering ud fra Regionens værdier: dialog, dygtighed og dristighed. Afdelingens vision er, at vi vil levere høj behandlingskvalitet i sammenhængende ortopædkirurgiske forløb, hvor patient og pårørende er i fokus.

Om afdelingen 
Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har akut optag fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner med i alt ca. 225.000 indbyggere. Afdelingens sengeafsnit har plads til i alt 27 indlagte patienter, derudover har afdelingen en klinik med ca. 25.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.
Afdelingen har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter inden for ortopædisk kirurgi.
Der er stor fokus på uddannelse og læring, og vi forventer at du deltager i både teoretisk og praktisk undervisning af afdelingens læger, studenter og øvrige personale. Vi forventer også interesse for deltagelse i videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.

Vi tilbyder:

  • En stilling med gode muligheder for faglig udvikling
  • Alle speciallæger har egen uddannelseskonto
  • En afdeling med højt til loftet, god kollegialitet og humoristisk omgangstone
  • En nærværende cheflæge, for hvem både faglighed og værdier vægtes højt.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her 
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt,  Ortopædkirurgisk afdeling.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Steen Olesen på tlf. 7844 6501.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Desuden skal der vedlægges kvalifikationer inden for "speciallægens 7 roller". Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen og skal være os i hænde elektronisk senest den 24. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49/50, 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Oversygeplejerske til Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Oversygeplejerskestilling i Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen AUH

Er du klar til at tage ledelsen som oversygeplejerske i Akut Psykiatrisk Modtagelse? Start det nye år hos os

Akut Psykiatrisk Modtagelse søger en dynamisk og visionær oversygeplejerske, der er klar på at arbejde med integration af psykiatri og somatik.

 Akut Psykiatrisk Modtagelse er et unikt modtagelses- og observationsafsnit, der fungerer som en integreret del af vores samlede Akutafdeling. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og specialer for at skabe individuelle og specialiserede patientforløb, hvor samspillet mellem somatik og psykiatri spiller en central rolle. 

Vi er som oftest den første kontakt for patienten og spiller en central rolle i vurdering og planlægning af det videre behandlingsforløb. Afsnittet har fem sengestuer, hvor vi tilbyder observation og akut behandling i op til 48 timer. 

Akut psykiatrisk modtagelse består af en gruppe fagprofessionelle, der brænder for at arbejde tværfagligt i modtagelsen af  akutte psykiatriske patienter.

Vi lykkes, når vi i fællesskab formår at modtage, vurdere og pleje vores patienter på et højt fagligt niveau.


Akutsygepleje i Akut psykiatrisk modtagelse indebærer

  • modtagelse, observation, pleje- og behandling, indlæggelse, overdragelse og udskrivelse af voksne 
  • en helhedsorienteret tilgang med fokus på ABCDE, triage (DEPT), TOKS og et stærkt sygeplejefagligt skøn.  
  • tæt tværfagligt samarbejde med psykiater, akutmedicinske speciallæger, øvrige sygeplejersker i Akutafdelingen, primærsektor og sekretærer m.fl.  
  • fokus på høj kvalitet, evidensbaseret praksis, patientsikkerhed, uddannelse, udvikling og forskning.  
  • fokus på kommunikation, information, patient- og pårørendeinddragelse og patient- og pårørendeinvolvering og dokumentation.   

Du skal have mod på - og lyst til at lede en gruppe sygeplejersker og SOSU assistenter, som er fagligt specialiserede ind i det psykiatriske kerneområde.

Du skal sikre udvikling af sygepleje og patientforløb – hvor du selv er en aktiv del af opgaven. Du skal give retning, sparring og opbakning til medarbejderne, så der bliver skabt mulighed for at leve op til afdelingens ambition om, at være den bedste komplette akutafdeling i Danmark.

Du skal ligeledes være med til at understøtte vores ambition omm, at være en attraktiv arbejdsplads med de dygtigste medarbejdere - der trives, og hvor alle oplever sig betydningsfulde for vores kerneydelse.

Du kommer ikke til at stå alene med denne opgave, du har som nævnt dygtige medarbejdere omkring dig, en funktionsledergruppe og en stab af uddannelsesansvarlige og udviklingsansvarlige sygeplejersker til at hjælpe med at navigere i vores mange forbedringsprojekter.

Du vil indgå i flere forskellige samarbejdsrelationer såvel på tværs af Akutafdelingen som på tværs af AUH. Derudover er vi i gang med at se på opgavefordeling mellem oversygeplejerskerne i hele Akutafdelingen.

Vi tilbyder dig

  • en attraktiv og selvstændig stilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder
  • en stilling i et afsnit, som vægter faglighed samt mono- og tværfagligt samarbejde højt
  • et arbejdsmiljø hvor vi lægger vægt på, at have en anerkendende kultur, hvor åbenhed, engagement, arbejdsglæde og inddragelse er nøgleord
  • tæt samarbejde med afdelingens andre afsnit – både gennem fælles patientforløb og samarbejde omkring ledelsesopgaver. 
  • en mentorordning 
  • at arbejde i teams. Det betyder at man trækker på hinanden, både fagligt og personligt.

Vi forventer, at du

  • er god til at inddrage medarbejdere og bringe deres individuelle kompetencer i spil
  • har en anerkendende ledelsesstil
  • er troværdig og har en åben og positiv tilgang til udfordringer og er medvirkende til at skabe et trygt og fagligt arbejdsmiljø.
  • har lyst til arbejdet og støtte op om fagligheden 
  • kan se dig selv som en nøgleperson i integration ml psykiatri og somatik på AUH
  • udviser engagement i udvikling af psykiatrisk sygepleje  
  • er reflekteret og udviklingsorienteret.
  • har erfaring fra psykiatrisk fagområde.

Organisatorisk placering
Stillingen som oversygeplejerske, Akutafdelingen, med reference i linjefunktion til afdelingsledelsen og faglig reference til chefsygeplejersken i Akutafdeling.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Hør mere
Funktionsbeskrivelsen kan rekvireres ved henvendelse til specialkonsulent Jeannie Rumph på jearum@rm.dk. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Mette Haahr, mette.haahr@rm.dk 

Ansøgningen stiles til chefsygeplejerske Mette Haahr, Akutafdelingen.

Ansøgningen skal være Akutafdelingen i hænde senest den 27. november 2025
Der afholdes samtaler torsdag den 4. december 2025


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Radiografer søges til Røntgen og Skanning afsnit 4-5, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Bliv en del af den radiograffaglige frontlinje på Aarhus Universitetshospital 

Er du radiograf og klar til næste skridt i din karriere – uanset om du er nyuddannet eller har erfaring? Vil du arbejde med avancerede teknologier og interventionsundersøgelser og være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det nu, du skal søge! 

Afsnit 4-5 ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital søger radiografer til faste stillinger med opstart 1. januar 2026 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og inkluderer vagttjeneste efter endt oplæring. 

Hvad gør os særlige? 

Hos os får du mulighed for at arbejde med mange forskellige og højt specialiserede interventionsundersøgelser og behandlinger, som gør en reel forskel for patienterne. Vi har et bredt og spændende undersøgelsesspektrum, der spænder fra basisundersøgelser til avanceret intervention. 

Du kan bl.a. komme til at arbejde med: 

  • CT: Hjerte-CT, CT-vejledte biopsier og Cryo behandlinger på nyrer 
  • Intervention: PTA, stent-anlæggelser, EVAR, TEVAR, UFE og emboliseringer 
  • Gennemlysning: Urologiske og pædiatriske undersøgelser og behandlinger 
  • Ultralyd: Biopsier og drænager 
  • MR: Abdomen, gynækologi, prostata og hjerter 
  • DR: Thorax og knogler 

Vores værdier – det vi står for 

Vi tror på, at faglighed, samarbejde og psykologisk tryghed er fundamentet for et godt arbejdsmiljø. 
Derfor arbejder vi aktivt med:

  • Den gode kollega – vi støtter hinanden og fejrer hinandens succeser 
  • Compassion – vi møder både os selv, patienter og kolleger med empati og respekt 
  • En forbedringskultur, hvor alle bidrager til udvikling gennem tavlemøder og projekter 
  • Et uhøjtideligt og inkluderende miljø, hvor der er plads til både faglig fordybelse og humor i hverdagen 

Din udvikling og karriere 

Vi tilbyder mange veje til faglig og personlig udvikling – uanset om du er ny i faget eller har flere års erfaring: 

  • Grundig oplæring og mentorordning 
  • Mulighed for at specialisere dig inden for CT, intervention og pædiatri 
  • Deltagelse i forbedringsprojekter og forskningsaktiviteter
  • Byde ind på speciale- og nøglefunktioner i afsnittet
  • Løbende kompetenceudvikling -mulighed for kurser og efteruddannelse aktivitet

Hvem er vi? 

Afsnit 4-5 består af 56 radiografer og 26 speciallæger i radiologi. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde og et arbejdsmiljø præget af høj faglig stolthed og kollegial støtte. 

Vi servicerer patienter fra bl.a. Børn og Unge, Kvindesygdomme og Fødsler, Hjerte-Lunge-Karkirurgi, Hjertemedicin, Urinvejskirurgi, Nyremedicin, infektionsmedicinsk og Lungesygdomme. 

Modaliteter i afsnittet: 

  • 3 CT-skannere 
  • 2 MR-skannere 
  • 3 DR-rum 
  • 2 gennemlysningsrum 
  • 2 interventionsrum 
  • 4 UL-rum 
  • Modaliteter på operations- og intensivafsnit 
  • Radiograffaglige opgaver ved Hjerte CT og MR på Hjertemedicinsk klinik 

Vi leder efter dig, der

  • har lyst til at blive fagligt udfordret 
  • trives med en varieret og uforudsigelig hverdag 
  • prioriterer høj faglig kvalitet og godt kollegaskab 
  • er fleksibel og hjælpsom 
  • brænder for at yde førsteklasses patientservice 
  • ser muligheder i udvikling og forandring 

Arbejdstider og vagtstruktur

  • Dagvagt: Kl. 7.30–16.00 (17.00 på lørdage) 
  • Aftenvagt: Kl. 14.45–22.30 
  • Rådighedsvagt: Kl. 16.00–00.15 med tilkald til kl. 07.55 (hverdage) / 08.35 (weekender) 

Vi har fleksible mødetider og vagtlængder, inkl. 11-timers vagter for flere arbejdsfri dage. Weekendvagt ca. hver 5. weekend. 

Om Røntgen og Skanning AUH 

Vi er ca. 400 ansatte fordelt på flere afsnit med fire afsnitsledelser. Afsnitsledelsen i 4-5 består af en overradiograf og en ledende overlæge Vi har en veletableret forskningsenhed, AURA, og er uddannelsessted for radiografstuderende fra UCN. 

Ansøgning og kontakt 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen kræver tilfredsstillende børneattest og gyldig autorisation. 

Ansøgningsfrist: 24. november 2025, samtaler forventes afholdt uge 48 

Kontakt os gerne for spørgsmål: 

  • Konst. overradiograf Anja Nielsen – anja.nielsen@skejby.rm.dk 
  • Tillidsrepræsentant Egon Møller – egonmoel@rm.dk 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Psykolog søges til barselsvikariat i Team for ADHD, klinik 1, Regionspsykiatrien Horsens med opstart 1. januar 2026

Horsens

Team for ADHD
Vi søger en fagligt engageret psykolog til Team for ADHD, da vores nuværende psykolog skal på barsel. Du vil som psykolog få en central rolle i teamet ift. at bidrage med at løse mange spændende opgaver i form af udredning, kognitiv testning, psykoedukation samt psykoterapi. 

Du vil blive en del af et fast forankret tværfagligt team med mange års erfaring. I teamet er der stor faglig dedikation og et godt arbejdsmiljø. Teamet består af speciallæge samt sygeplejersker og socialrådgiver.
Som psykolog i teamet er du med til at sikre fagligheden gennem deltagelse på konference og tæt sparring med kolleger.

Klinik 1
Team for ADHD er en del af Klinik 1, der derudover har følgende teams: OPUS, Psykose og Retspsykiatri. Vi er en velfungerende klinik, der er præget af en stærk tværfaglig kultur, hvor der er plads til nytænkning.
I klinikken bliver du også del af et monofagligt fællesskab med specialpsykolog og 4 psykologer samt periodevist specialpsykologstuderende. Psykologgruppen mødes jævnligt og samarbejder om klinikkens opgaver. 

Afdeling
Regionspsykiatrien Horsens er som afdeling især kendetegnet ved godt samarbejde på tværs i organisationen mellem klinikker, teams og sengeafsnit. I afdelingen bidrager psykologer bl.a. med undervisning, supervision og udredning i afdelingens tværgående udredningsenhed. 
 

Vi tilbyder

  • En god arbejdsplads med kompetente og engagerede kolleger med mange års erfaring
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Fast tilknytning til den samlede psykologgruppe i RPH (aktuelt 24 psykologer)
  • En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling
  • En struktureret introduktion og mentorordning
  • Supervision efter aftale


Dine arbejdsopgaver

  • Udredning og kognitiv testning i Team for ADHD
  • Varetagelse af ADHD psykoedukationsgrupper i samarbejde med kollega
  • Varetagelse af ADHD psykoterapigruppe i samarbejde med kollega
  • Sparring/vejledning til tværfagligt personale i Team for ADHD 
  • Deltagelse på behandlings- og udredningskonference i Team for ADHD
  • Udredningsopgaver i afdelingens udredningsenhed 


Ønskede faglige og personlige kvalifikationer

  • Autoriseret psykolog
  • Særlig interesse indenfor ADHD-området
  • Gerne erfaring med brug af PSE, ADOS-2 og kognitiv testning
  • Gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper med fokus på faglig sparring
  • Skarp formidler – både mundtligt og skriftligt
  • Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø
  • Kerer sig om patientgruppen

 
Som klinik lægger vi vægt på

  • Reel omsætning af de regionale og lokale værdier
  • Faglighed, det tværfaglige samarbejde samt samarbejdet med patienter og pårørende
  • At hverdagen er kendetegnet ved et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne, udnytter tværfagligheden og udviser fleksibilitet
  • At alle ansatte har en imødekommende og serviceorienteret tilgang til alle opgaver og alle kontakter

Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner, samt et dobbeltdiagnoseteam.

Du kan læse om vores afdeling her

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos oversygeplejerske Anja Søndergaard, 21 28 79 59.


Jobstart: 1. januar 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist den 30. november 2025. 
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 5. december 2025 om formiddagen.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Introduktionsstilling til Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg / Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

Viborg

En stilling som uddannelseslæge i introduktionsstilling i-nummer 6630-15-42-i-01, ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg og Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse fra den 1. marts 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. 

Om afdelingen/stillingen
Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg er Region Midtjyllands store elektive center for ortopædkirurgi og er sektoropdelt med faste speciallæger inden for områderne: rygkirurgi, hofte-og knæalloplastik, idrætskirurgi, skulder-/albuekirurgi og sårklinik.

Den akutte traumatologi varetages på Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg. Afdelingen varetager supervision af skadestue, modtager traumer og opererer en bred vifte af traumatologiske skader, samt foretager efterbehandling. Dertil kommer et ikke ubetydeligt elektivt patient-indtag inden for specialerne alloplastik, håndkirurgi, fod-ankel kirurgi, sårklinik i samarbejde med Karkirurgisk Afdeling, idrætstraumatologi og skulder-albue kirurgi.

De 2 ortopædkirurgiske afdelinger samarbejder derfor om at tilbyde en rigtig god introduktionsuddannelse opdelt i 2 blokke af 6 måneder.

Den første 6-måneders-blok er forankret på Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, med fokus på alle de traumatologiske kompetencer i målbeskrivelsen. Afhængigt af tidligere erfaring vil der være en periode på 1-3 måneder med vægt på skadestuearbejde. Derefter flyttes fokus mere på operative færdigheder og efterbehandling. Under ansættelsen forventes du at indgå i afdelingens mellemvagtslag, som har vagt fra kl. 8-23 alle ugens dage

Den anden 6-måneders blok er forankret på Regionshospitalet Silkeborg i Center for Planlagt Kirurgi og består af 2 fokuserede ophold af 3 måneder. Introduktionslægerne er normalt 3 måneder i hoftealloplastikgruppen samt 3 måneder i Idrætstraumatologien med stuegangsfunktion i 3 måneder i ryg- eller knæsektoren. Én hverdag hver 2. uge vil der være mulig vagtforpligtelse i Skadestuen på Regionshospitalet Viborg.

Der er ingen vagtforpligtelse for introduktionslægen i Center for Planlagt Kirurgi.

Vi tilbyder dig således både bred og fokuseret oplæring i, og funktion inden for de 7 lægeroller.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt. Center for Planlagt Kirurgi og Ortopædkirurgisk afdeling.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Karl Jöhnk i Ortopædkirurgi, tlf. 7844 6684, e-mail: kajoeh@rm.dk  eller uddannelsesansvarlig overlæge i Center for planlagt kirurgi Peter Heide Pedersen, tlf. 7841 6499, e-mail: PEEPEE@rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. december 2025. kl. 15.30-18.00 i Viborg.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Introduktionsstilling til Ortopædkirurgisk Afdeling Viborg

Viborg

En stilling som uddannelseslæge i introduktionsstilling i-nummer 6630-15-42-i-04, ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse fra den 1. marts 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om afdelingen
Da Regionshospitalet Viborg er Akuthospital, varetages primært traumatologi på Ortopædkirurgisk Afdeling. Afdelingen varetager supervision af skadestue, modtager traumer og opererer en bred vifte af traumatologiske skader, samt foretager efterbehandling. 

Dertil kommer et ikke ubetydeligt elektivt patient-indtag inden for specialerne idrætstraumatologi, skulder-albue kirurgi, hoftealloplastik, håndkirurgi, fod-ankel kirurgi, og sårklinik i samarbejde med Karkirurgisk Afdeling.

Hvad du kan forvente
Der vil i alle 12 måneder være fokus på de traumatologiske kompetencer i målbeskrivelsen, og du får midtvejs foretaget en 360-graders evaluering i forhold til nogle af de øvrige kompetencer. 

Den første 6-måneders blok indgår du i vores Håndsektor, hvor du ved mesterlære opnår kvalifikationer, til selvstændigt at kunne operere mindre operationer i lokal anæstesi. Aktuelt er LA-stuen lukket pga. manglende personaleressourcer, men vi håber på genåbning i løbet af foråret.

Den sidste 6-måneders blok er du en del af vores Idrætssektor, hvor målet er at du under supervision kan foretage diagnostisk knæartroskopi. 

Som mellemvagt har du ud over vagter, tjeneste i skadeambulatoriet, stuegang, samt skadestuearbejde. Under ansættelsen forventes du at indgå i afdelingens mellemvagtslag, som har vagt fra kl. 8-23 alle ugens dage. Der arbejdes sammen med, og under supervision af, ortopædkirurgisk bagvagt, der har tilstedeværelsesvagt. Der er ingen nattevagter.

Afdelingen har en Forskningsansvarlig overlæge, som kan være behjælpelig med mindre forskningsprojekt. Der er gode muligheder i forhold til betalte kurser, hvor afdelingen meget gerne ser at man får gennemført både AO Basic, samt ATLS-kursus, i løbet af ansættelsen. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk Afdeling. 

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Karl Jöhnk, tlf. 7844 6684, e-mail: kajoeh@rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 4. december 2025 kl. 15.30-18.00.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til fuldtidstilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sengeafsnit 11

Favrskov

En fast stilling som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt med foreløbig tilknytning til Sengeafsnit 11, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. 

Sengeafsnit 11
På sengeafsnit 11 varetages rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Udover dette varetages rehabilitering af patienter med funktionelle lidelser/BDS også på sengeafsnit 11.
Sengeafsnit 11 behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser, som er en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen.

Vi arbejder i tværfaglige interdisciplinære teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.

Neurosygeplejen på s11 kræver specifikke kompetencer hos sygeplejersken på grund af den særlige kompleksitet. Forudsætninger for høj faglig kvalitet i neurosygeplejen er viden om hjernen, følger efter hjerneskade, kognitive funktionsforstyrrelser, neuropædagogik, samt psykiatri / psykologi. Ligeledes er kreativitet, omsorg og empati en forudsætning for at kunne yde den rette rehabiliterende sygepleje. 

Som sygeplejerske forventer vi at:

  • Du ønsker at være i et afsnit, hvor patientinddragelse og relationen til patient/pårørende har meget høj prioritet i det daglige arbejde.
  • Du har viden og gerne erfaring indenfor neurorehabilitering, især inden for sygepleje til patienter med kognitive funktionsforstyrrelser. 
  • Du har viden om hjernen, følger efter hjerneskade, kognitive funktionsforstyrrelser, neuropædagogik, samt psykiatri / psykologi.
  • Du har lyst til at øge din viden om Funktionelle lidelser og til at udvikle dine kompetencer inden for rehabilitering af denne patientgruppe sammen med dine kolleger.
  • Du har personlige kompetencer i forhold til at kunne være i relationen med patienter med svære kognitive forstyrrelser
  • Du har erfaring med at samarbejde med kriseramte pårørende.
  • Du har respekt for andres faglighed, og lyst til og gerne erfaring med interdisciplinært teamarbejde
  • Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Du trives på en dynamisk arbejdsplads hvor der løbende vil ske udvikling i forhold til patientopgaven og kan aktivt bidrage til denne udvikling.

Vi tilbyder dig:

  • Planlagt introduktionsprogram med undervisning i uddannelsesafdelingen på Hammel Neurocenter samt sidemandsoplæring i afsnittet af dine kolleger.
  • Tilknytning til mentor under introduktionsforløbet.
  • Et job hvor udvikling og forskning er en del af rehabiliteringsopgaven og dermed prioriteres højt i hverdagen.
  • Hjælp af dine kolleger og din ledelse til at prioritere i dine opgaver, så du trives og så patientens rehabiliteringsforløb bliver bedst muligt udfra de givne rammer.
  • Mulighed for karriereudvikling på forskellige niveauer.
  • En arbejdsplads hvor høj faglighed er i højsædet
  • Et godt kollegialt miljø med humor, rummelighed og seriøsitet
  • En ledelse, som er meget opmærksom på den enkelte medarbejders trivsel og som til stadighed i fællesskab med medarbejderne arbejder for at bibeholde et godt og positivt arbejdsmiljø.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter. 

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske, Mie Weinreich på tlf. +4578419390.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. november 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Uklassificeret lægestilling med spændende og afvekslende funktioner, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg 

Viborg

Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har en ledig uklassificeret lægestilling på 37 timer ugentligt til besættelse 1. marts 2026 eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset til et års ansættelse. 

Om stillingen 
Stillingen giver dig mulighed for at arbejde alsidigt inden for ortopædkirurgien med både operative, akutte og ambulante funktioner. 
Du kommer til at indgå i hospitalets skadestue, hvor du arbejder tæt sammen med læger fra akutafdelingen og det ortopædkirurgiske vagthold. Her får du erfaring med akut vurdering og behandling af traumepatienter. 

I afdelingens skadeklinik varetager du opfølgende kontroller og behandling af patienter fra skadestuen. Du får desuden mulighed for at deltage i operationer og stuegang. 

Dine arbejdsopgaver omfatter: 

  • Funktion i skadeklinikken med opfølgende kontroller og behandling 
  • Mulighed for deltagelse i operationer 
  • Stuegang på sengeafsnit 
  • Ambulatoriearbejde 
  • Indgå i mellemvagtslaget 

Stillingen er uden vagt om natten. 

Om afdelingen 
Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har akut optag fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner med i alt ca. 225.000 indbyggere. Afdelingens sengeafsnit har plads til i alt 27 indlagte patienter, derudover har afdelingen en klinik med ca. 25.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.  

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk afdeling. 

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Karl Jöhnk, tlf. 7844 6684, e-mail: kajoeh@rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. december 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling