WorkWithUs
close-button
Region Midtjylland

Ledige job hos Region Midtjylland i andre kommuner.

Antal ledige jobs
228

Region Midtjylland

Frisk kollega til vores kantine/café søges! Ernæringsassistent til Mad og Ernæring, Aarhus Universitetshospital, Skejby

Aarhus

Til vores kantine/café på Aarhus Universitetshospital i Skejby søger vi en frisk og kreativ medarbejder med interesse for god mad og betjening af vores kunder. 

Det er fast stilling med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, fordelt på alle ugens dage i tidsrummet kl. 06.30 - 18.00 med arbejde hver 8. weekend.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og spændende arbejdsplads, hvor kvalitet og friske råvarer prioriteres højt.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerende og dygtige kolleger.
  • En arbejdsplads, hvor du kan være med til at skabe rammerne.

Vi søger kolleger med følgende profil:

  • Du har en uddannelse som ernæringsassistent, cater eller anden relevant faglig uddannelsen
  • Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg.
  • Du forstår at sammensætte og anrette maden så den ser indbydende ud.
  • Du forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i team.
  • Du har et godt humør, er ansvarsbevidst og udadvendt.
  • Du kan bevare overblikket, også når der opstår uforudsigelige situationer.
  • Du trives med at give kunderne den bedste betjening, så de kommer igen.
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde med andre.
  • Du har et højt fagligt niveau.

Jobbet omfatter:

  • Tilberedning af maden
  • Anretning af maden
  • Kundebetjening
  • Servicere gæster til møder og gæstearrangementer
  • Opvask og rengøring

På Aarhus Universitetshospital har vi 4 kantiner/cafeer og 3 kaffehuse, som hver især står for at tilberede frisk tillavet mad til salg og til møder- og gæstearrangementer. Du bliver tilknyttet fast i en af disse kantiner/cafeer. Vi går meget op i at tilbyde kunder og kollegaer mad af høj kulinarisk kvalitet og en service, der giver dem gode oplevelser.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Koordinator af drift (radiograf) søges til Afsnit 7, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Vi søger en radiograf med funktion som Koordinator af drift til Røntgen og Skanning Afsnit 7 fra 1. februar 2026, eller efter aftale.

Stillingen kan både være en fuldtids driftskoordinatoropgave og den kan også strikkes sammen i en kombination med lidt basisradiografarbejde.

I denne rolle vil du arbejde tæt sammen med afsnittets nuværende driftskoordinator - I bliver et team, hvor I altid kan sparre med hinanden om opgaverne.

Koordinatorteamet har til opgave at sikre den daglige drift i afsnittet i et tæt samarbejde med overadiografen. Funktionen rummer bl.a.

  • Fremmødeplaner samt vagtplanlægning under hensyntagen til personalets kompetencer, uddannelse, møder og kurser (PDC vagtplan) .
  • Lønregistreringer
  • Ferie- og nedlukningsplaner
  • Velkomstbreve, modtagelse og introduktion til nyansatte kollegaer (i samarbejde med afsnittets mentorer).
  • Tage imod sygemeldinger om morgenen (fra kl. 07.15)
  • Varetage koordinering af den daglige drift inkl. at dække huller i vagtplan på dagen. 
  • Koordinere dagen ifht behov for ekstra afløsning på de enkelte undersøgelsesstuer.
  • Bidrage til den praktiske planlægning af afsnittets faglige onsdagsundervisning.
  • Sikre sammenhæng mellem afsnittets drift og de radiografstuderendes forløb i tæt samarbejde med afsnittets kliniske vejledere.

Vi lægger vægt på følgende kompetencer hos en Koordinator af drift

  • Evne til at have et stort overblik, koordinere og skabe sammenhæng i et afsnit med mange forskellige funktioner (erfaring fra en lignende rolle eller opgave vægtes højt).
  •  Er systematisk, kommunikativ og god til den skriftlige dokumentation. 
  •  Kan håndtere kollegaers ønsker og ændringsbehov i forhold til vagtplanlægning på en konstruktiv måde.
  •  Har lyst til at tage medansvar for opstarten af nye kollegaer, deres sociale trivsel og udviklingen af faglige oplæringsplaner, i tæt samarbejde med specialeansvarlige radiografer samt afsnittets mentorer.
  •  Fungerer som en støtte for afsnitsledelsen ifht at skabe optimal drift og sikrer kontinuerlig involvering af og feedback til ledelsen.

Du kan forvente af os
Vi har en travl, men spændende hverdag, hvor vi fokuserer meget på at sikre det bedste patientforløb. Afsnit 7 er et stort afsnit, både hvad angår kvadratmeter, antal forskellige funktioner, medarbejdere og subspecialiseringer.
Vi arbejder på at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at give medarbejderne større fleksibilitet i forhold til arbejdsplanlægning (Ønskeplan). For at få det til at fungere, er et stærkt koordinatorteam med de rette ressourcer nødvendigt.
Arbejdstiden for en driftskoordinator ligger primært i dagtimerne (fra 07.15-15.09), men der kan sjældent være behov for en længere vagt sent på eftermiddagen. Ellers er afsnittet åbent for patienter ml. kl. 07.45-22.30 på hverdage og fra 9-17 i weekenden. Afsnittet rummer alle typer af undersøgelsesmodaliteter og favner bredt ifht både standard- og højtspecialiserede undersøgelser – både ambulante og akutte forløb.

Vi er åbne for at drøfte muligheden for hjemmearbejdsdage en gang imellem, men vi lægger stor vægt på, at koordinatorerne er fysisk til stede, da det er vigtigt for at sikre et godt flow i hverdagen.

Hvem er vi
I Afsnit 7 er vi 65 radiografer og røntgensygeplejersker samt 31 speciallæger i radiologi.
Vi tager os primært af undersøgelser og behandlinger af både indlagte og ambulante patienter fra forskellige afdelinger, herunder Blodsygdomme, Brystklinikken, Mave- og Tarmkirurgi, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Led- og Bindevævssygdomme, Praktiserende Læger og Kræftafdelingen. Vi står også for brystkræftscreening i Aarhus og Horsens. Derudover er Afsnit 7 centrum for mange af de MDT-konferencer, der finder sted på hospitalet.

Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital er opdelt i 4 afsnit, som hver har deres egen ledelse, men refererer til én fælles afdelingsledelse. Ledelsen i Afsnit 7 består af en overradiograf og to ledende overlæger.
Samlet set er der cirka 400 ansatte i hele Røntgen og Skanning AUH.


Vil du vide mere?
Vil du vide mere om os og stillingen, eller komme forbi til en kop kaffe og se afsnittet, så kontakt Overradiograf Bente Nikolajsen på bentniko@rm.dk eller fra 3. december Overradiograf Christine Houman Nyrup på chrinyru@rm.dk. 
Du er også velkommen til at kontakte afsnittets TR; Dinna Skov Harder på dinhar@rm.dk eller afsnittets nuværende koordinator af drift Nina Maria Just Jensen på nimjen@rm.dk.

Send din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring til os inden ansøgningsfristens udløb 7.december 2025.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Med funktionen som koordinator af drift følger et funktionstillæg på omkring 17.000 kr. (2018-niveau).

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi stiller os åbent for dialog om deltid.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende Autorisation.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af
personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med en eventuel
ansættelse.
 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

GENOPSLAG: En overlæge i plastikkirurgi søges til Plastik- og Brystkirurgi

Aarhus

Om stillingen 

Plastik- og Brystkirurgi, AUH, søger en overlæge i plastikkirurgi med ansvar for brystrekonstruktioner. 

Du får en central rolle i det plastikkirurgiske team, hvor du – sammen med afdelingens øvrige speciallæger – varetager den kirurgiske behandling af vores patienter. Som overlæge bliver du en aktiv drivkraft i udviklingen af afdelingens behandlingstilbud. Det indebærer bl.a. videreudvikling af kirurgiske patientforløb med fokus på populationsansvar, uddannelse af yngre læger og mulighed for at bidrage til forskning. 

Du bliver en del af et stærkt, tværfagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe de bedste patientforløb. Vi forventer, at du engagerer dig i afdelingens tværgående opgaver og bidrager til at udvikle og optimere samarbejdet på tværs af faggrupper og afdelinger på AUH. 

For at sikre høj kvalitet i behandlingen arbejder du derfor tæt sammen med både sygeplejersker, specialister og sundhedsadministrative ledere – altid med patientens bedste i centrum. 

Vi søger en overlæge som

  • Besidder en bred klinisk erfaring inden for det plastikkirurgiske område 
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner. 
  • Interesserer sig for transformation og innovation af kirurgiske behandlinger, som understøtter implementering af digitale løsninger i patientforløb. 
  • Har forskningsinteresse og/eller -erfaring. 
  • Ønsker at understøtte uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og sundhedsadministrative medarbejdere. 
  • Har fokus på retningen for fremtidens patientbehandling. 
  • Interesserer sig for den aktuelle sundhedspolitiske strategi. 

Om afdelingen 

Plastik- og Brystkirurgi på Aarhus Universitetshospital er en af landets førende afdelinger inden for plastik- og brystkirurgi. Afdelingen varetager højt specialiserede funktioner for patienter i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Plastik- og Brystkirurgi består af Plastikkirurgisk klinik, Brystklinik, Sengeafsnit og Patienthotel. Afdelingen varetager løbende undervisning af studerende og har en stærk klinisk forskningsenhed.  

Vi tilbyder: 

  • En afdeling i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg på både daglige arbejdsgange og langsigtede udviklingsprojekter. 
  • Muligheder for forskning i et aktivt forskningsmiljø. 
  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne afdelinger. 
  • Deltagelse i behandling af plastikkirurgiske patienter på et højt specialiseret niveau i tæt samarbejde med andre specialer. 

Løn- og ansættelsesvilkår  

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, og ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt autorisation.  

Stillingen er en fuldtidsstilling. 

Ansøgning 

Ansøgere vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. For at komme i betragtning som overlæge kræves det, at du har minimum 5 års erfaring som speciallæge i kirurgi eller plastikkirurgi, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland. Du vil blive bedømt af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg nedsat af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 

Tiltrædelse 
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale. 

Ansættelsessamtaler:  

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 51 2025. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Cheflæge Birgitte Jul Kiil på telefon 9243 2569. 

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan eftersendes ved kontakt til Sofie Wulff: sowsoe@rm.dk

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV samt øvrige relevante bilag. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Vikariat som oversygeplejerske til Sengeafsnit 10, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Aarhus

Vi søger en oversygeplejerske til et vikariat på Sengeafsnit 10, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, i perioden 1.1.2026 (eller snarest derefter)-28.2.2027, med evt. mulighed for forlængelse. 

  

Har du lyst til at påtage dig en ledende rolle, med en visionær og inddragende tilgang, og være med til at understøtte udviklingen af den psykiatriske udredning, pleje og behandling i afdelingen?

Er du motiveret for at arbejde tæt sammen med en gruppe af såvel meget erfarne, men også en gruppe af nyere medarbejdere, og som er tværfagligt sammensat? Fælles er, at alle arbejder for at forbedre patienternes behandling og livskvalitet i den akutte fase.

Kan du svare ja til det, er du måske vores nye oversygeplejerske. 

Om Sengeafsnit S10: 
Sengeafsnittet er en specialiseret enhed, der fokuserer på psykiatrisk pleje og behandling af patienter inden for psykosespektret. Vi har tæt samarbejde med de ambulante enheder i Klinik 1 (FACT 2) og Klinik 2 (OPUS).

S10 er et velfungerende afsnit med dedikerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen for at sikre den bedste pleje og behandling af vores 24 patienter. Vores personalegruppe inkluderer læger, specialpsykolog, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialpædagoger, socialrådgiver samt lægesekretær. Vi er uddannelsessted for elever og studerende fra flere faggrupper. 

Lederteamet 
Som oversygeplejerske vil du indgå i afsnittets lederteam, som lige nu består af 2 oversygeplejersker, hvor du vil være den ene, og en ledende overlæge. I vil sammen have ansvaret for at lede og videreudvikle afsnittet, så det fortsat kan levere højkvalitets psykiatrisk pleje og behandling. Sammen skal I sikre jer, at driften hænger sammen i hverdagen, at der er de rette faglige kompetencer til rådighed og at arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed er i top.

Som oversygeplejerske vil du spille en central rolle, hvor du sammen med lederkollegaer skal sætte rammer og retning for behandlingen af den psykiatriske patient og indgå i AFP´s fælles ledergruppe.  

Vi søger en funktionsleder, der: 

  • Har faglig baggrund som sygeplejerske
  • Evt. har ledererfaring, gerne suppleret med lederuddannelse. Der er her mulighed for at få et indblik i ledelse, sammen med 2 erfarne med-ledere 
  • Har erfaring inden for psykoselidelser
  • Har organisatoriske evner og kan være med til at sikre sammenhæng og fremdrift i afsnittets arbejde 
  • Er visionær og kan sætte en tydelig ramme og retning for afsnittets udvikling sammen med dine lederkolleger i afsnittet og i hele AFP
  • Har evner til at lede, engagere og motivere medarbejdere med tværfaglig baggrund
  • Kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og sektorer
  • Er tydelig i sin kommunikation, udviser ordentlighed og i en anerkendende ledelsesstil
  • Sammen med lederkolleger kan sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på kompetencer, sikkerhed og trivsel for medarbejdere og patienter
  • Evner at lede gennem regionens værdier – dialog, dygtighed og dristighed
  • Er synligt til stede, god til at følge op og ikke bleg for selv at give et nap med, hvis der er behov for det

Vi tilbyder: 

  • Faglige og personlige udfordringer i et dynamisk, veldrevet afsnit
  • Grundig introduktion til afsnittet og dine opgaver
  • Et godt team af medarbejdere, der bruger humor, støtte og sparring i det daglige arbejde
  • En bred vifte af faggrupper, som du vil samarbejde med 
  • Kontinuerlig supervision, mulighed for faglig udvikling og udvikling af dine kompetencer 
  • En plads i en ledergruppe, hvor samarbejde og fælles mål er i fokus og hvor vi hjælper 

     hinanden

  • En alsidig hverdag med både rutineopgaver og nye udfordringer

Praktiske oplysninger 

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst. 

Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske i Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved telefonisk kontakt til chefsygeplejerske Bente Isager på tlf.:  2056 5930 eller cheflæge Marie Brandsborg på tlf.: 40129253.

Ansøgningsfrist den 23.11.25

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26.11.25, fra morgenstunden

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Serviceassistent/–medarbejder søges til Servicecentret på Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt

Silkeborg

Vi søger en ny kollega til stillingen som serviceassistent eller evt. en servicemedarbejder ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret, Regionshospitalet Silkeborg. Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt, eller senest 1. februar 2026.

Om stillingen
Teamet i Servicecentret i Silkeborg består af 10 medarbejdere, der varetager mange forskellige opgaver på hospitalet. Opgaverne er listet op i profiler, hvor flertallet af medarbejderne er i jobrotation så hverdagen byder på variation af nye udfordringer.

Eksempler på opgaver, som løses i teamet:

  • Rengøring af lokaler og apparatur 
  • Serviceopgaver i Blodprøver og Biokemi, bl.a. klargøre rekvisitter klar til bioanalytikere
  • Håndtering af linned og uniformer 
  • Varetage udlån af bestilte hjælpemidler til indlagte og udskrevne patienter
  • Affaldshåndtering
  • Post & Depotfunktion herunder scanning/bestilling af varer
  • Bestilling af forplejning
  • Udlån af garderobeskabe

Stillingen er på 37 timer pr uge. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne, med mødetid 
kl. 07:00 - men der kan forekomme enkelte weekend vagter.

Vi søger en kollega der:

  • Har erfaring med rengøring og meget gerne indenfor hospitalsområdet 
  • Har lyst og gåpåmod til at løse de forskellige opgaver
  • Er klar på, det kan være fysisk krævende arbejde
  • Er serviceminded og god til at kommunikere
  • Er fleksibel og hjælpsom i forhold til opgaveløsningen
  • Er pligtopfyldende, engageret og ansvarsbevidst
  • Er mødestabil

Kan anvende IT på dagligt brugerniveau, da der er krav om kvittering for opgavers udførelse
Vi lægger vægt på, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø med positiv energi og samarbejdsvilje.

Læs mere om Servicecentret her: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/servicecentret/

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 📞 Teamleder Michael Stitz, tlf. 78 44 16 27 📞 Koordinator Pia Brorson, tlf. 78 41 58 09 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 28. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. december 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Bliv sygetransportredder i Randers

Randers

Vi søger to sygetransportreddere, der har lyst til at være en del af den regionale liggende sygetransport i Region Midtjylland med base i Randers Syd – og en af dem kunne blive dig. Du får en vigtig rolle i patienternes samlede forløb, nemlig sygetransporten, hvor du er med til at gøre køreturen mellem eksempelvis hospitaler er så tryg som mulig, for de patienter, der har brug for at ligge ned under turen. 

Hvem er vi på udkig efter? 
Vi vil gerne høre fra dig, der, i tillæg til at være uddannet sygetransportredder, har fokus på patienterne og opgaveløsningen. 

Vi lægger vægt på, at du er god til at møde borgeren og har en tryghedsskabende fremtoning i dit arbejde.

Du kommer til at indgå i en organisation, der har fokus på både at løse de daglige opgaver og udvikle måden at arbejde på. Det er vigtigt for os, at du vil bidrage til en konstruktiv og løsningsorienteret samarbejdskultur – på tværs af faggrupper og organisatoriske tilhørsforhold. Der bliver derfor lagt vægt på dine evner til at samarbejde og til at bidrage til et godt arbejdsmiljø - både i sygetransporten og i Præhospitalet som helhed. 

Du skal have kørekort kategori B.

Din nye arbejdsplads
Præhospitalet har ansvaret for det præhospitale område i Region Midtjylland, og vores hovedopgave og vision er ”at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter”. Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver.

I Præhospitalet møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, men fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.

Du bliver ansat i Præhospitalets afdeling for ambulancer og akutlægebiler. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse, som består af en ambulancechef og en cheflæge samt en funktionsledelse bestående af ni funktionsledere. Funktionsledelsen varetager personaleledelsen af ambulance- og sygetransportpersonalet. 

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med FOA.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jesper Arbo Frederiksen på tlf. 24401202 eller mail jesper.frederiksen@rm.dk

Yderligere oplysninger om Præhospitalet kan findes på www.ph.rm.dk

Sådan søger du
Du søger nemt en stilling via linket "send ansøgning" nederst på siden. Her vil du blive bedt om at udfylde nogle oplysninger om dig selv (navn, adresse mv.). Derudover er der nogle få spørgsmål om baggrunden for din ansøgning, tidligere ansættelse samt præferencer i forhold til område.

Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 1. december 2025.
Samtaler forventes afholdt den 8. december 2025.

Når vi har modtaget din ansøgning, får du i første omgang en automatisk bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. 
Ansøgere, der bliver tilbudt en samtale, vil modtage information om adresse og tidspunkt kort tid efter ansøgningsfristen.

Tiltrædelse henholdsvis 1. februar 2026 og 1. marts 2026.

Hvis du bliver ansat, skal du regne med at deltage i to introduktionsdage forud for driftsstarten.
 


Stillingerne er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ambulancebehandler eller paramediciner til døgnvagt i Hinnerup

Favrskov

Vi søger en engageret og fagligt velfunderet kollega til Præhospitalets base i Hinnerup.

Her bliver du en del af et mindre, men stærkt fællesskab om basens ambulance. Du kommer til at indgå i vagtrul med en fast makker, og du får rig mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer.

Som ny kollega bliver du en del af et velfungerende team, hvor gensidig respekt, fleksibilitet og tillid er afgørende for, at hverdagen fungerer optimalt – både fagligt og menneskeligt. Vi fungerer som én samlet enhed med fokus på både patientsikkerhed og et godt arbejdsmiljø.

Din profil
Du er uddannet ambulancebehandler eller paramediciner, og du er fagligt velfunderet og opdateret inden for dit felt, herunder har du vist, at du tager ansvar for egen faglig udvikling og uddannelse. 

Vi lægger vægt på, at du er god til at møde borgeren og har en tryghedsskabende fremtoning i dit arbejde. 

Du kommer til at indgå i en organisation, der har fokus på både at løse de daglige opgaver og udvikle måden at arbejde på. Det er vigtigt for os, at du vil bidrage til en konstruktiv og løsningsorienteret samarbejdskultur – på tværs af faggrupper og organisatoriske tilhørsforhold. Der bliver derfor lagt vægt på dine evner til at samarbejde og til at bidrage til et godt arbejdsmiljø - både i ambulancerne og i Præhospitalet som helhed. 

Du skal have kørekort kategori B og C.

Hvem er vi? 
Præhospitalet har ansvaret for det præhospitale område i Region Midtjylland, og vores hovedopgave og vision er ”at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter”. Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, men fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.

Du bliver ansat i Præhospitalets afdeling for ambulancer og akutlægebiler. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse, som består af en ambulancechef og en cheflæge samt en funktionsledelse bestående af ni funktionsledere. Funktionsledelsen varetager personaleledelsen af ambulancepersonalet samt varetager den daglige ledelse.

Stillingen har ledelsesreference til funktionsleder Jesper Arbo Frederiksen.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til:
Funktionsleder Jesper Arbo Frederiksen
Mail: jesper.frederiksen@rm.dk
Tlf.: 24401202

Yderligere oplysninger om Præhospitalet kan findes på www.ph.rm.dk.  

Sådan søger du
Du søger nemt en stilling via linket "send ansøgning" nederst på siden. Her vil du blive bedt om at udfylde nogle oplysninger om dig selv (navn, adresse mv.) samt vedhæfte en motiveret ansøgning samt et opdateret CV. 

Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er d. 27. november 2025.
Samtaler forventes afholdt d. 1. december 2025.

Når vi har modtaget din ansøgning, får du i første omgang en automatisk bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Ansøgere, der bliver tilbudt en samtale, vil modtage information om adresse og tidspunkt kort tid efter ansøgningsfristen.

Tiltrædelse 1. februar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 2 for Unge, AUH/Skejby søger sygeplejerske

Aarhus

Søger du job på et afsnit med høj faglighed og fokus på udvikling? Så har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske team nu, hvor vi pr. 01.02.2026 eller snarest derefter søger:

En sygeplejerske til en fast stilling 37 timer om ugen

Stillingen indebærer dagvagter og 6-8 aftenvagter pr. måned (evt. nattevagter efter ønske). 

Der arbejdes i gennemsnit hver 3. weekend.

Vi tilbyder:

  • Struktureret introduktion og mentorordning.
  • En spændende arbejdsplads med høj faglighed, fokus på udvikling og godt et arbejdsmiljø.
  • Engagerede, dygtige kolleger bredt sammensat ift. køn, alder og erfaring.
  • Godt tværfagligt og monofagligt samarbejde.
  • Deltagelse i faste konferencegrupper med ugentlige konferencedage.
  • Supervision, klinik og løbende undervisning med henblik på faglig udvikling.
  • Mulighed for deltagelse i faste personaledage med henblik på faglig fordybelse.
  • Godt fagligt og socialt fællesskab.

Vi søger sygeplejerske der:

  • Gerne har erfaring fra psykiatrisk regi eller med børn og unge i andet regi, men vi tager imod dig med afsæt i din baggrund, og hører også gerne fra dig selvom du er nyuddannet.
  • Gerne har erfaring med mentalisering og miljøterapi - men ellers oplærer vi dig i det.
  • Har lyst til at arbejde med børn og unge med en bred vifte af ungdomspsykiatriske diagnoser.
  • Trives i en omskiftelig hverdag med en bred pallette af diagnosegrupper og problemstillinger.
  • Besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Kan være fagligt reflekterende og rumme emotionel, selvskadende adfærd og potentielt konfliktfyldte situationer.
  • Kan arbejde selvstændigt og samarbejde tværfagligt.
  • Har mod på at arbejde med refleksion og selvrefleksion, herunder indgå i supervision.
  • Har erfaring med og/eller interesse for at arbejde med studerende.

Kort om Sengeafsnit 2 for Unge, AUH: 

Afsnittet består af afsnittet på AUH / Skejby af et sengeafsnit i Gødstrup, og pladserne fordeles således:

  • Sengeafsnit på AUH med 12 senge, heraf 6 skærmede - og 6 åbne pladser
  • Sengeafsnit i Gødstrup med 6 pladser

Den opslåede stilling er til Sengeafsnit 2 for Unge, AUH, Skejby

Sengeafsnit 2 for Unge er normeret til 11 patienter (12 disponible pladser). Afsnittet er et alment ungdomspsykiatrisk afsnit, der tager sig af den sygehusbaserede indsats for unge mellem 14 og 18 (op til 21 år) med psykiatriske og retspsykiatriske problemstillinger. 

Patienterne indlægges både elektivt og akut og vi udfører forskellige observations- og behandlingsopgaver rettet mod den enkeltes indlæggelsesårsag. 

Som sygeplejerske vil du tage del i den tværfaglige og mentaliseringsbaserede miljøterapi. Vi tilbyder de indlagte unge en tilpasset ugestruktur med fagligt funderede miljøterapeutiske aktiviteter som fx kreativt værksted og ture ud af huset.

Som sygeplejerske vil du desuden have et særligt ansvar relateret til bl.a. medicinhåndtering og somatiske forhold.

Vi arbejder med patientinvolvering og samarbejder tæt med forældre og bosteder. 

Vi betegner os selv som “Et bæltefrit afsnit” og arbejder meget struktureret med forebyggelse af tvang bl.a. vha. mentalisering, Safewards, FATFAT, sanseintegration, NADA, mv.

Flere oplysninger kan fås ved at kontakte:

Konstitueret oversygeplejerske Helene Brusgaard på telefon 2426 0822, ledende overlæge Martin Hansen på telefon 4048 3520 eller oversygeplejerske Karina Hingebjerg på telefon 2425 5843

Ansøgningsfrist den 10.12.2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 15.12.2025.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 


BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

En stilling som overlæge i sektor for idrætstraumatologi, Ortopædkirurgi, Regionhospitalet Viborg.

Viborg

Om stilling
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i Ortopædkirurgi med særlig interesse for idrætsskader og patellofemorale lidelser. Ansøgere forventes at have erfaring med operationer af knælidelser, herunder korsbåndsrekonstruktion. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. 

Vagtforhold
Det forventes at overlægen indgår i afdelingens bagvagt sammen med afdelingens øvrige speciallæger og 1. reservelæger.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her Overlæge for idrætstraumatologi 

Afdelingsledelsen
Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefsygeplejerske, desuden er den ledende sekretær, oversygeplejersken samt den ledende terapeut en del af ledelsesteamet.
Ledelsen er kendetegnet ved et tæt samarbejde med medarbejderinvolvering ud fra Regionens værdier: dialog, dygtighed og dristighed. Afdelingens vision er, at vi vil levere høj behandlingskvalitet i sammenhængende ortopædkirurgiske forløb, hvor patient og pårørende er i fokus.

Om afdelingen 
Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har akut optag fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner med i alt ca. 225.000 indbyggere. Afdelingens sengeafsnit har plads til i alt 27 indlagte patienter, derudover har afdelingen en klinik med ca. 25.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.
Afdelingen har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter inden for ortopædisk kirurgi.
Der er stor fokus på uddannelse og læring, og vi forventer at du deltager i både teoretisk og praktisk undervisning af afdelingens læger, studenter og øvrige personale. Vi forventer også interesse for deltagelse i videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.

Vi tilbyder:

  • En stilling med gode muligheder for faglig udvikling
  • Alle speciallæger har egen uddannelseskonto
  • En afdeling med højt til loftet, god kollegialitet og humoristisk omgangstone
  • En nærværende cheflæge, for hvem både faglighed og værdier vægtes højt.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her 
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt,  Ortopædkirurgisk afdeling.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Steen Olesen på tlf. 7844 6501.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Desuden skal der vedlægges kvalifikationer inden for "speciallægens 7 roller". Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen og skal være os i hænde elektronisk senest den 24. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49/50, 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Fysioterapeut til fast stilling, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Favrskov

Fysioterapi i en højt specialiseret tværfagligt funktion med mulighed for personlig udvikling.

Fysioterapeut til Klinik for mentale funktionsnedsættelser, Afsnit S3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
En fast stilling som Fysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Klinik for mentale funktionsnedsættelser, sengeafsnit 3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse fra 01.01.2026. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde.

Kan du nikke genkendende til nogle af følgende udsagn, er du måske vores nye kollega på S3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter:

  • Du har kompetencer inden for det fysioterapeutiske felt, men også gode kommunikative og relationelle kompetencer
  • Du har erfaring med neurorehabilitering af patienter med problemer som følge af fysiske, kognitive og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser
  • Du har erfaring med pårørende samarbejde
  • Du har respekt for andres faglighed og lyst til tæt tværfagligt teamsamarbejde
  • Du ønsker at bidrage til et sundt arbejdsmiljø
  • Du trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven og forløbt
  • Du har faglige ambitioner, reflekterer over egen praksis og lyst til at specialisere dig indenfor neurorehabilitering  

Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og/eller kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din fysioterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.

I starten af ansættelsen vil du gennemgå et introduktionsforløb. Fagligheden er naturligvis i højsædet, samtidig med at vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.S3 har en meget erfaren fysioterapeutgruppe. Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over vores praksis, hvilket bidrager til at styrke den kommunikative og relationelle udvikling.

Om afdelingen/centret
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder stor ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager patienter med svære hjerneskader fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har ca. 100 behandlingspladser og behandler årligt ca. 800 patienter. Der er ca. 800 ansatte, heraf ca. 80 fysioterapeuter og ca. 80 ergoterapeuter.

Kognitiv Klinik S3, behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser som en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen.

Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og evt. diætist.

Se nærmere om Hammel Neurocenter på Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Fagperson Hospitalsenhed Midt

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder, Jim Jensen  på tlf. 31718138 eller mail JIMJEN@rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. november 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Hamarhus søger socialpædagog eller medarbejder med anden socialfaglig uddannelse

Viborg

Vil du bruge din socialpædagogiske faglighed dér, hvor den virkelig betyder noget?

Stilling på 37 timer og gerne med start 1.  januar 2026.

Hamarhus oplever øget tilgang af unge og søger derfor en socialpædagog eller en medarbejder med anden socialfaglig uddannelse, der vil være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børn og unge – i et fagligt stærkt fællesskab.
Vi arbejder med børn og unge med autisme spektrum forstyrrelse. Mange af vores børn og unge har tillægsdiagnoser som angst, OCD, selvskade og spiseforstyrrelser. Vores børn og unge har brug for trygge voksne, der kan møde dem med ro, forståelse og faglighed – i både gode og svære situationer. Du skal kunne rumme dig selv i mødet med børn og unge med udfordrende adfærd og varetage den specialpædagogiske hverdag med udgangspunkt i en kultur, hvor vi altid hjælper hinanden. 

Om Hamarhus
Hamarhus er et børne- og ungehjem for børn og unge fra 7- 18 år jf. § 43 i Barnets Lov og et midlertidigt botilbud jf. § 107 i SEL for unge mellem 18 og 20 år. Vi er en del af Specialområde Børn og Unge (SBU) i Region Midtjylland og ligger i Viborg. 
Vi arbejder ud fra et humanistisk børne- og ungesyn, hvor alle børn gør deres bedste og har ret til at blive set, hørt og respekteret. Vores pædagogiske grundlag bygger på Low arousal, autismepædagogik, sanseprofiler og neuroaffektiv udviklingspsykologi, som vi anvender målrettet for at understøtte den enkeltes udvikling.
Som ny medarbejder bliver du en del af SBU’s pilotforløb og får grundig introduktion til bl.a. neuroaffektiv udviklingspsykologi, Lov om voksenansvar og dokumentation. Du bliver desuden klædt godt på gennem simulationstræning (bl.a. SIKK-tilgangen), faste træningsdage i samarbejde med Institut for Sikkerhed og løbende supervision ved psykolog.

Om stillingen
Hos os får du medindflydelse på vagtplanen. Du bliver en del af et kontaktteam med primært ansvar for 1–2 unge og en vigtig rolle i arbejdet med resten af gruppen. Arbejdstiden ligger mellem kl. 7:00 og 23:00 og vil bestå af dag-, aften- og weekendvagter. Der er indgået lokalaftaler, som bl.a. giver mulighed for lange vagter (op til 16 timer).

Når du starter hos os, tilbyder vi:
•    Grundig introduktion med 2 ugers intro forløb, mentorordning og pilotforløb med faglig opkvalificering
•    Et arbejdsmiljø med fokus på både børn og unges og personalets trivsel og udvikling
•    Et fagligt udviklende miljø med psykologisk tryghed og ledelsesmæssig opbakning
•    Tværfagligt samarbejde og adgang til SBU’s psykologer, social- og sundhedsfaglige specialister
•    Simulationstræning og faste træningsdage med Institut for Sikkerhed
•    Løbende supervision og faglig sparring
•    Intern uddannelse, kompetenceudvikling
•    Tæt på ledelse

Du har
•    Uddannelse som socialpædagog, eller anden socialfaglig uddannelse
•    Erfaring med arbejdet i målgruppen
•    Evne til at skabe trygge, respektfulde relationer til børn og unge
•    Erfaring med samarbejde med forældre og netværk samt dokumentation
•    Refleksionsevne og godt kendskab til egne reaktioner og virkning på andre
•    Lyst til tværfagligt samarbejde og forebyggende pædagogisk arbejde
•    Engagement i faglig udvikling og ansvar for egne opgaver i teamet

Om Specialområde Børn og Unge
SBU er ét af Region Midtjyllands otte specialområder og består af syv specialiserede afdelinger, tre interne skoler, en specialbørnehave, STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud. Det giver os mulighed for at tilbyde særligt specialiserede løsninger til kommunerne og skabe udviklingsmuligheder for nogle af samfundets mest udsatte børn og unge.
Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre fagligheder, og vi vil være Danmarks førende specialtilbud. Derfor prioriterer vi uddannelse, innovation og kvalitet højt.

Praktisk
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation og Danske Regioner. Kørekort er nødvendigt, da der også vil være kørsel med de unge. Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse.

Ansøgningsfrist: 24. november 2025.
Samtaler: Løbende samtaler med udgangspunkt i case, som kræver forberedelse.
Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller efter aftale.

Ved spørgsmål kontakt:
Afdelingsleder Mariann Raaby Nielsen på tlf. 23 93 98 30.
Afdelingsleder Morten Rohde Keller på tlf. 91 17 21 60.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling