WorkWithUs
close-button
Region Midtjylland
Følg +

Om Region Midtjylland

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Region Midtjylland

Datavarehus datamanager til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) - København, Odense, Aarhus eller Aalborg

København

Har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af datavarehus og softwaren omkring det? 

Så er der nu en stilling ledig som datavarehus datamanager hos SundK i Enhed for Digitalisering.

Til vores datavarehus søger vi en frisk og vidende kollega, der kan udvikle, rådgive og vejlede, både på egen hånd og sammen med kolleger. Datavarehuset i SundK udvikles løbende med nye sygdomsområder, datakilder og afrapporteringsbehov samtidig med, at fundamentet vedligeholdes, så der er et konstant og stabilt teknologi- og datagrundlag. Det vigtige er robust drift, at data bliver brugt og kan udnyttes på tværs af sundhedssektoren. 

Som datavarehus datamanager bliver din primære rolle centreret omkring dataindlæsning, monitorering, sikkerhed, kvalitetssikring, batchdrift og datadistribution. 
Data-teamet arbejder ydermere med 

  • Optimering af databehandling og fokus på best practice for effektiv databehandling og batchafvikling 
  • Modellering af data til analyser 
  • Datatilrettelæggelse for rapportbygning  
  • Forberede flytning til ny dataplatform 

I dag foregår driften af datavarehuset primært ved hjælp af SAS DI Studio/SAS-kode på et Linux servermiljø. Vi står overfor en gennemgribende migrering til en ny dataplatform de næste års tid, som vil kræve stor fokus fra Data-teamet. Den nye dataplatform vil være en Microsoft SQL dataplatform med Power BI til rapportering. 

Det er et krav, at du har mindst 5 års erfaring med flere af de nævnte værktøjer, også gerne andre støtteværktøjer til drift og udvikling af en dataplatform, samt at du er nysgerrig på området. Du skal kunne præsentere din forståelse af logikken og systematikken for at have en stabil dataplatform.  Der er planlagt et omfattende kompetenceløft, da størsteparten af dine kommende kolleger er SAS datamanagere. Det vil derfor være værdifuldt, hvis du har erfaring med Microsoft SQL som DBA eller en lignende rolle. 

Du bliver en del af Enhed for Digitalisering med 24 kolleger, hvor Data-teamet består af 6 personer. Der vil være mulighed for at indgå i arbejdsgrupper eller projekter med andre i organisationen. Der er en stor kontaktflade til alle i SundK, og specielt til de analytiske datamanagere, der er tilknyttet de kliniske kvalitetsdatabaser, men også de sundhedsfaglige kolleger, som får viden ud af data. 


Vi tilbyder 

  • et afvekslende og fagligt udfordrende job 
  • en dynamisk organisation i udvikling 
  • høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring 
  • god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse 
  • løbende udvikling af dine kompetencer 
  • en uhøjtidelig omgangstone 


Vi forventer, at du 

  • har erfaring med håndtering og analyse af data og metadata 
  • er selvstændig, ansvarsfuld og grundig i dit arbejde 
  • er en ”selvstarter” og initiativtager, men samtidig afslutter opgaver 
  • har erfaring med agile metoder og er samarbejdsorienteret 
  • kommunikerer godt i skrift og tale 
  • trives med at arbejde ud fra fælles processer og metoder 
  • kan have flere bolde i luften og er god til at prioritere din tid 
  • trives med at være i dialog med forskellige faggrupper, både internt og eksternt 

Din uddannelse kan være inden for data, IT, matematik, statistik på højt niveau og gerne med relevant efteruddannelse. 
 

Løn og ansættelse 

Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Arbejdssted er på én af SundK's lokationer i København (Rigshospitalet). Odense (Forskerparken nær SDU), Aarhus (nær Aarhus Universitetshospital) eller Aalborg.  

Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder med eksterne samarbejdspartnere og kontakt til kolleger. 

Send os en kort ansøgning/motivation og CV, uddannelsesbeviser samt evt. andre relevante dokumenter via vores online system. Ansøgningsfrist er søndag den 09.08.2026. 
Vi planlægger at holde samtaler i København den 13.08.2026, og for de kandidater, som går videre, holder vi 2. samtale torsdag den 20.08.2026.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tania Beierholt på tlf. 6124 7406 eller digitaliseringschef Michael Dyhr Thomsen på tlf. 2488 5365. 

Om SundK

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har som overordnet formål at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandlingen i Danmark. Missionen er at sikre høj og ensartet kvalitet samt effektiv prioritering i hele sundhedsvæsenet i et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. 

Vi skaber synergi mellem fem kerneområder:

  • Kliniske retningslinjer
  • Visitationsretningslinjer
  • Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
  • Vurderinger og analyser af behandlingsformer og sundhedsteknologier
  • Arbejdet med utilsigtede hændelser og Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Vi er godt 170 medarbejdere fordelt på vores fire kontorer i Aarhus, Aalborg, København og Odense.

Se mere om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut på vores hjemmeside SundK.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Senior CMS systemadministrator/ webspecialist - København, Aalborg, Odense eller Aarhus

København

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) søger en dygtig senior systemadministrator/webspecialist, som har dokumenteret erfaring med forvaltning, webadministration og webudvikling af primært Umbraco hjemmesider. 
Vi arbejder for at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen i Danmark gennem dataindsamling, analyse og transparens, og vores hjemmeside spiller en væsentlig rolle i formidlingen af det gode arbejde, der gøres i instituttet.
 

Om stillingen

Vi søger en engageret og struktureret systemadministrator/webspecialist, som får ansvaret for forvaltning, administration drift og videreudvikling af sundk.dk. Systemadministratoren/webspecialisten arbejder tæt sammen med webredaktør, globale- og lokale redaktører samt indholdsejere på siden. Du bliver bindeled mellem forretning og ekstern leverandør og skal kunne omsætte webredaktørens behov til en kravspecifikation hos leverandøren. 

I din rolle har du ansvaret for:

  • Overordnet set og i samarbejde med de øvrige roller omkring hjemmesiden sikre, at vores sites står skarpt og indbydende, følger design- og grafikguiden, fungerer for vores brugergrupper og kollegaer og er et tilgængeligt og synligt visitkort for de, som bruger AI til at fremsøge viden.
  • Sikre, at vores sites overholder sikkerhedsforanstaltninger og WCAG-lovgivning
  • Teknisk understøttelse af SEO i samarbejde med webredaktøren
  • Drift af vores AI søge-bot Raffle – og udarbejdelse af forbedringsforslag til hjemmesiden ud fra brugernes søgninger
  • Samle informationer fra heatmaps, brugeradfærd, nye mulige teknologier, behovsbeskrivelser fra webredaktører og faglige ansvarlige mv. og samler det hele til et langtidsholdbart roadmap
  • Omsætning af behovsbeskrivelser til kravspecifikationer
  • Udvikling og test af skabeloner, funktionaliteter, navigation, indholdselementer ud fra behovsbeskrivelser og evt. i samarbejde med et udviklingshus
  • Leverandørstyring inkl. budgetansvar og -opfølgning
  • Implementering af langtidsholdbare og robuste løsninger, som balancerer imellem mange interessenters ønsker og behov og samtidig lever op til design- og grafikguide 
  • Almindelig systemforvaltning som f.eks. certifikatfornyelse, brugerrettighedsstyring, back-end administration af Umbraco mv.
  • Udvikling, drift og vedligeholdelse af integrationer til hjemmesiden
  • Sikre overholdelse af GDPR og spamlov generelt og ifm. håndtering af abonnementslister og udsendelser (vi benytter MailerLite)


Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har:

  • Flere års erfaring som CMS systemadministrator, erfaring med Umbraco og erfaring med drift af store hjemmesider med mange interessenter involveret – til et niveau, hvor du anses som webspecialist
  • Interesse i at følge, hvad der sker på AI området for at sikre bedst mulig eksponering af vores hjemmeside
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • God til at skrive klar og præcis dokumentation
  • Erfaring med styring af udvikling hos leverandør
  • Stor teknisk forståelse af, hvordan Umbraco er sammensat, og hvordan et miljø omkring en hjemmeside fungerer optimalt

Og har du kodeerfaring til også at lave integrationer mv., er det et plus. Kan du arbejde med video og grafik og har flair for design, så du kan understøtte webredaktøren, er det også et plus.

Hvad gør dig til et godt match? 

  • Du arbejder proaktivt og er selvkørende i dine opgaver – men uden at køre fra kollegaer og i et godt samarbejde med de øvrige roller omkring hjemmesiden
  • Du nyder personlig udvikling og at løfte dine egne kompetencer. Du er opsøgende på Umbracos out-of-the-box værktøjer og muligheder samt på nye teknologier, som kan supplere miljøet
  • Stærke problemløsningsevner og evne til at arbejde selvstændigt, såvel som i teams 
  • Struktureret og kan håndtere at have mange bolde i luften
  • Bidrager til at styrke teamet fagligt og socialt
  • Kan arbejde indenfor rammerne i en politisk og offentlig organisation
  • Forståelse for det sundhedsfaglige område er et plus.


Vi tilbyder

  • Muligheden for at sætte dit aftryk på en hjemmeside, der bruges bredt i sundhedsvæsenet.
  • Et fagligt ambitiøst miljø med plads til sparring, nytænkning og teknologisk udvikling.
  • Fleksible arbejdsforhold og fokus på kompetenceudvikling.
  • Et engageret tværfagligt miljø med stor samfundsrelevans.


Løn og ansættelse

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Arbejdsstedet er på én af vores lokationer i Odense (Forskerparken), Aarhus (Hedeager, Aarhus N), Aalborg (NOVI Science Park) eller København (Rigshospitalet). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og samarbejde med kolleger.


Ansøgning

Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest søndag den 16. august 2026. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtale fredag d. 21. august 2026. Hvis en anden samtale bliver relevant, vil der være en opgave imellem de to samtaler. 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Michael Dyhr Thomsen på 2488 5365 eller Teamkoordinator Mette Cassøe på 2173 2123. 

Om SundK

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut blev etableret 1. januar 2025 og har som overordnet formål at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandlingen i Danmark. Missionen er at sikre høj og ensartet kvalitet samt effektiv prioritering i hele sundhedsvæsenet i et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. 

Vi skaber synergi mellem fem kerneområder:

  • Kliniske retningslinjer
  • Visitationsretningslinjer
  • Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
  • Vurderinger og analyser af behandlingsformer og sundhedsteknologier
  • Arbejdet med utilsigtede hændelser og Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Vi er godt 160 medarbejdere fordelt på fire kontorer i Aarhus, Aalborg, København og Odense.

Se mere om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut på vores hjemmeside SundK.dk



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling