WorkWithUs
close-button
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Følg +

Om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Ressourcepædagog 37 timer søges til PPR i Greve

Greve

Greve PPR er en organisation i en rivende udvikling med ca. 70 fagligt engagerede medarbejdere. Vi vægter inkluderende fællesskaber og tidlig indsats højt. PPR´s indsatser er målrettet børn, unge og deres familier med fokus på at understøtte de voksne omkring barnet, og vi arbejder både med faglige indsatser og med udvikling af kompetencer i fællesskab med forældre, pædagoger og lærere.

Ressourceteamet søger en ny kollega 37 timer om ugen. En ressourcepædagog har en vejledende funktion i Greve Kommunes daginstitutioner, hvor der er fokus på børnefællesskaber, samarbejde, pædagogik og organisering. Vi har blik for miljøet og de voksne omkring barnet. Vi arbejder med voksenlæring, pædagogik og igangsætter forandringsprocesser i praksis. Deri ligger opgaver som praksisnære sparringsforløb, Marte Meo forløb, udviklingsarbejde og tværfagligt samarbejde.

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer

  • Er uddannet pædagog med erfaringen inden for 0 til 6 års området, gerne suppleret med Marte Meo terapeutuddannelsen
  • Har en del erfaring med at vejlede pædagogisk personale
  • Har overblik, samt kan følge op og sikre processer
  • Du skal kunne facilitere sparring og refleksionsprocesser i praksis
  • Viden om og erfaring med at arbejde med inklusion og børnefællesskaber
  • Gode kommunikative evner, både i skrift og tale
  • Skal kunne arbejde selvstændigt og i teams
  • Har viden om og erfaring med at arbejde mentaliserende
  • Er åben, systematisk og målrettet i dit arbejde
  • Har gode samarbejdsevner og er teamplayer
  • Formår at skabe følgeskab i dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder

  • Et udviklingsorienteret PPR, hvor vi er særligt optaget af udvikling af nye metoder og samarbejdsformer til at understøtte inkluderende fællesskaber og tidlig indsats
  • En spændende arbejdsplads med fagligt dygtige kolleger der arbejder systemisk, narrativt og anerkendende
  • Gode trivselsmålinger og en høj grad af samhørighed og godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads der vægter at vi er faglig opdateret på ny viden
  • Løbende ekstern og intern supervision
  • Mulighed for tilrettelæggelse af egen arbejdstid
  • Stærkt kollegialt fællesskab med plads til nysgerrighed, faglighed og humor
  • Et spændende og meningsfyldt job med stor indflydelse og fleksibilitet
  • En faglig stærk og engageret faggruppe og dygtige kollegaer man kan spare med
  • Sociale arrangementer
  • Grundig oplæring og mentorordning


Øvrige oplysninger

Stillingen er på 37 timer med start 1.10.26 og du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest.

Det er en fordel at have bil.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Janni Runedal på telefon 30579594. Lig gerne en besked, så bliver du ringet op hurtigst muligt. Du kan læse mere om Greve Kommune på www.greve.dk.



Ansøgningsfristen er den 6.8.26 kl. 12:00.

Første samtale bliver afholdt den 18.8.26 og anden samtale afholdes den 20.8.26.

Samtalerne vil foregå på Greve Videnscenter PPR, Hundige alle 11, 2670 Greve.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk og psykologisk rådgivning i Greve søger Økonomi- og administrativ medarbejder

Greve

PPR i Greve er en selvstændig enhed i Center for Børn og Familie. Vi samarbejder med dagtilbud, skoler og specialtilbud for børn og unge i alderen 0 til 18 år. Vi har derudover et tæt samarbejde med Sundhedsplejen, Familierådgivning, Greve Familiecenter og Udviklingscenter Greve.

Samlet set består PPR af 70 medarbejdere, som er henholdsvis uddannede psykologer, logopæder, PPR konsulenter, fysio- og ergoterapeuter, ressourcepædagoger og pædagogiske vejledere samt en administrationen, som består af leder af PPR, 3 afdelingsledere, to sekretariatsmedarbejdere og 3 konsulenter. PPR består altså af en stor tværfaglig flok, der har et højt ambitionsniveau og en god tone, hvor der også er fokus på god trivsel og en imødekommende kultur.

Sekretariatet dækker en bred vifte af administrative opgaver. Nogle af mere generel karakter, andre af mere overordnet og selvstændig karakter.

Hovedvægten af dine opgaver vil ligge indenfor økonomi, men der er også traditionelle sekretariatsopgaver herunder sekretær for lokalt MED udvalg.

PPR’s økonomi- og administrationsmedarbejder varetager en kompleks økonomi, som både består af PPR’s egen drift og varetagelse af interne og eksterne ydelser i et tæt samarbejde med Det centrale Visitationsudvalg.

Opgaver som økonomimedarbejder omfatter bl.a.:

  • Budgetopfølgning i samarbejde med PPR’s ledere og med kommunens centrale økonomifunktion
  • Inklusionsøkonomi (mellemregning mellem folkeskolerne og Greve kommunes specialtilbud)
  • Opkrævning og betaling af regninger
  • Projekt- og puljeregnskaber
  • Opfølgning og ajourføring af elever i behandlings- og specialtilbud
Opgaver som administrativ medarbejder omfatter bl.a.:

  • JOSA superbruger funktion
  • Indgå i sekretariats betjening som f.eks besvare mails, svare telefon mv.
Vi ønsker os at:

  • Du har et naturligt flair for tal, og at du er god til at analysere og forklare dem
  • Du er omhyggelig, detaljeorienteret og struktureret
  • Du er særligt god til Excel
  • Du har kompetencer indenfor personaleadministration
  • Du er god til at samarbejde
  • Du er omstillings parat og tager positivt imod nye opgaver
Ansættelsesforhold:

  • Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Forventet tiltrædelse d. 1. oktober. Vi sørger for introduktion og oplæring
  • Dit arbejdssted vil være PPR, Sundhedshuset, Hundige Alle 11, 2670 Greve. Sundhedshuset ligger tæt ved Hundige Station, hvor der er gode transportmuligheder med både bus og tog til f.eks. København, Køge og Roskilde.
  • Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af PPR Susan Harnow på tlf. 20938440 eller administrations medarbejder Margit Stenkjær Jensen på tlf. 43978443.
  • Ansøgningsfrist: fredag d. 21. august
  • Der afholdes ansættelsessamtaler d. 26. og 27. august.
  • Aflønning aftales med afsæt i HK-overenskomst på baggrund af uddannelse og erfaring. Vi gør opmærksom på, at Greve kommune indhenter børne- og straffeattester ved ansættelsen

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling