WorkWithUs
close-button
Københavns Kommune

Ledige job hos Københavns Kommune i København Kommune

Antal ledige jobs
326

Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Absalonhus plejecenter

København

Motiveres du af at yde en høj kvalitet af pleje og omsorg til vores ældre, og er du samtidig en kollega, som har gode samarbejdsevner og lyst til udvikling, så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent.

Absalonhus er et mindre plejecenter i hjertet af Vesterbro. Her bor 50 beboere fordelt på fire etager. Vi har en dejlig gårdhave, som skaber rammen om flere udendørsaktiviteter, og vores nabo er en børnehave, som vi har stor glæde af.

Absalonhus har en ledelse bestående af en forstander og to afdelingsledere. Hver afdeling er repræsenteret af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper samt rengøringspersonale. Vi arbejder alle med at bidrage til et godt arbejdsmiljø, og vores størrelse gør, at vi kender hinanden rigtig godt på tværs af afdelinger, og vi deler viden og kompetencer.

Om os
Vi er et ambitiøst plejehjem, som er i udvikling gennem et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven. Vi værner om værdier som ordentlighed og tillid. Og vi stiller høje krav til fagligheden.

Vi ønsker en kollega, der

  • vil være med til at gøre en forskel, og som skaber mulighed for en tryg og aktiv hverdag for beboerne og deres familier
  • kan bidrage til, at vores ældre beboere føler sig set, hørt og forstået
  • er fagligt engageret, har overblik og lyst til at være en del af et team, der arbejder tværfagligt med patientsikkerhed i fokus
  • forstår vigtigheden af god kommunikation og relationsdannelse
  • har lyst til at arbejde professionelt med sundhedsfaglige opgaver og har kendskab til dokumentationssystemet CURA
  • vil medvirke til uddannelse af elever
  • har lyst til at bidrage med nye input
Vi lægger stor vægt på samarbejde på tværs af afdelingerne og forventer derfor stor fleksibilitet fra alle i hverdagen.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i udvikling
  • intern undervisning om fagligt relevante
  • deltagelse i projekter
  • dygtige og engageret kollegaer
Om dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, nyuddannet eller med erfaring (vi tilrettelægger introduktionen derefter). Vigtigst er det dog, at du har lyst til at arbejde med ældre mennesker, og at du har stærke samarbejdsevner, lysten til at udvikle dig og ikke mindst bidrage til et godt arbejdsmiljø og kollegaskab.

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er den 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og efter gældende overenskomst.

Der skal fremvises straffeattest, og vi indhenter reference fra nuværende eller tidligere arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Emilie Damø på 23 43 14 87 eller afdelingsleder Rie Janken på 23 65 60 27.

Du er også velkommen til at komme på besøg, hvis du er nysgerrig på, hvem vi er. Du kan læse lidt mere om os her.

Vi vil meget gerne have din ansøgning og CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Samtalerne holder vi løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To pædagoger til vuggestuen og en til børnehaven i Æblekassen

København

Har du lyst til at bruge din faglighed i et hus, der struktureret arbejder med Reggio Emilia som pædagogisk fundament?

Så læs med her.

Om Æblekassen og hvad vi kan tilbyde
Æblekassen ligger på Grønttorvet i Valby i et nybygget hus, som har rigtig gode pædagogiske faciliteter. Vi har plads til 175 børn fordelt på fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Vi er ca. 42 medarbejdere og to ledere. Vi søger en pædagog til vores vuggestue og en til vores børnehave.

I Æblekassen arbejder vi ud fra mottoet ”Det skal være sjovt at være her, men vi er her ikke for sjov”. Derfor arbejder vi ud fra tre vigtige perspektiver: børneliv, arbejdsliv og forældresamarbejde.

Det gode børneliv
For os handler det gode børneliv om, at alle børn bliver mødt af rolige og nærværende voksne. Børnene bliver mødt i deres nysgerrighed, og vi voksne tilpasser vores pædagogik efter børnenes behov og interesser. Det betyder også, at børnene er trygge i en forudsigelig hverdag med faste rammer, og at du som pædagog altid har blik for tegn på læring hos børnene.

Stuerne har en indretning, som ud fra en grundstruktur kan tilpasses børnenes nærmeste udviklingstrin og interesser. Vi arbejder med årsprojekter og er netop startet på tema om Jakob Martin Strids forfatterskab.

Det gode arbejdsliv
For os handler det gode arbejdsliv om, at alle medarbejdere ved, hvad der forventes af dem og har mulighed for at gøre det, de er gode til. Derfor arbejder vi med en struktur, hvor der er fast planlagt pædagogisk forberedelse, og vi har en mødestruktur, der giver plads til at evaluere struktur, pædagogiske aktiviteter, handleplaner, sprogindsatser, og hvad der ellers hører til i en pædagogisk hverdag. Vi er lige nu i en proces, hvor alle medarbejdere bliver certificerede indenfor ICDP, det vil du som kommende kollega også blive.

Vi er ikke alle gode til alt, men alle er gode til noget. Derfor er arbejdsfællesskabet meget vigtigt for os i Æblekassen, og vi har en forventning om, at alle medarbejdere arbejder med vores struktur og er mødestabile.

Det gode forældresamarbejde
For os handler det gode forældresamarbejde om, at vi er bevidste om, at forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi lykkes, når vi sammen arbejder med børnenes trivsel, udvikling og mod. Derfor skal du som pædagog være klar til at formidle din praksis både digitalt og i den daglige dialog med forældrene.

Ansættelsesforhold
Stillingerne er som udgangspunkt med start hurtigst muligt og gerne fra den 1. december 2025 eller den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

I København får du desuden en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På Hvad tjener en pædagog i Københavns Kommune? | Københavns Kommune kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Skriv gerne i din ansøgning, hvis I er to, som ønsker at søge stillingerne sammen.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere? Vi håber, du er blevet nysgerrig og har lyst til at møde os eller se huset. Du er altid meget velkommen til at kontakte en af de to pædagogiske ledere Maria Andersen på 23 84 05 03 eller Mette Arnold Jensen på 23 84 17 09.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi glæder os til at høre fra dig og forventer at holde samtaler løbende.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til den integrerede institution Østen for Solen med unikke familiegrupper og grønt fokus

København

Genopslag

Har du lyst til at arbejde med børn i 0-6 års alderen i én af Amagers bedste institutioner? Så er chancen der netop nu.

Om jobbet
Østen for Solen er en aldersintegreret daginstitution med ca. 85 vuggestue- og børnehavebørn. Vi har samlet vores 0-4-årige på fire fuldt aldersintegrerede familiestuer og vores største børn på en storbørnsstue.

Du vil som pædagog på én af de fire aldersintegrerede stuer blive en del af vores dygtige personalegruppe, som hver dag sørger for, at vores børn trives og udvikler sig. Du kommer til at arbejde sammen med én anden fast pædagog og pædagogmedhjælper på stuen, og du vil hurtigt opleve, hvilke spændende pædagogiske muligheder og erfaringer, det giver at arbejde med aldersgruppen 0-4 år. På familiestuerne har vi en del søskendepar, hvilket giver et trygt og tæt forældresamarbejde.

Under mottoet 'Østen for solen – vi følges mod stjernerne' har vi en veldefineret og afprøvet tilgang til pædagogik, som hele tiden er under udvikling, og som vi også inviterer dig til at bidrage til. Du kommer til at arbejde med kreativ udfoldelse og leg på vores hjemlige stuer, store grønne legeplads og i nærområdet, herunder Amager Fælled og Remiseparken.

Om dig
Du kan genkende dig selv i at

  • være engageret og omsorgsfuld
  • have en anerkendende tilgang til børnene, hvor du giver plads til medbestemmelse og vægter børneperspektiver højt
  • være til pædagogiske aktiviteter planlagt med udgangspunkt i børnegruppen – godt blandet med livsglæde og plads til spontanitet – alt sammen med et blik for, at børn udvikler sig i forskellige tempi
  • turde reflektere og være selvkritisk
  • vægte kommunikationen højt mellem kolleger og forældre
  • være smilende og positiv
  • være en god kollega
Hvad vi tilbyder
Du får høj grad af medbestemmelse og mulighed for at få dine egne faglige interesser ind i dit pædagogiske arbejde. Vi er en personalegruppe, der udvikler os løbende igennem kurser, konsulenter udefra, netværk på tværs af huset og i klyngen i forhold til sprog, pædagogik mv. Vi har også en årlig udviklingsdag i klyngen, hvor vi har om forskellige pædagogiske temaer. Vi er en blandet personalegruppe i forhold til erfaring, alder og køn, og vi sætter faglig udvikling og kvalitet højt. Vi kan godt lide at have det godt sammen som kollegaer.

Vi har et dejligt lyst og velindrettet hus, og på vores store legeplads er der både skov og høns. Vi har et dejligt værksted med mange muligheder for kreativ udfoldelse og en pædagog ansat, som særligt arbejder med natur, genbrug og bæredygtighed. Vi ligger tæt på Amager Fælled og haveforeningernes mangfoldige legepladser, hvor vi ofte går eller cykler hen i vores el-ladcykler. Vi bor på Røde Mellemvej 73 i København S.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026. Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider og rullende fredage. Vores åbningstider er mandag-fredag kl. 07.00-17.00 (fredag til kl. 16.00).

Som ansat i Københavns Kommune optjener du plustid, hvilket giver dig en ekstra uges ferie om året.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Thaysen på 29 40 75 19. Du kan også finde yderligere oplysninger om os på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Samtaler afholdes i uge 49.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Kernehusets vuggestue i De Gamles By

København

Er du optaget af neuroaffektiv pædagogik? Og har du lyst til at skabe inkluderende og trygge børnefællesskaber?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Du bliver del af et fantastisk lille arbejdsfællesskab på en velfungerende stue, hvor fagligheden er i top. Vi har en god struktur for arbejdet og planlægger altid, så der er plads til fordybelse, udvikling, den faglige sparring og de gode grin.

I Kernehuset ser vi de tryghedsskabende relationer mellem børn og voksne, som vores vigtigste pædagogiske opgave. Vi er optagede af den neuropsykologiske pædagogik og arbejder med strukturel og relationel forudsigelighed. Vi har fokus på positionering, og hvordan de æstetiske læringsmiljøer inspirerer og motiverer børnene i legen, og vi arbejder med at styrke børns indbyrdes relationer herigennem.

Du behøver ikke have erfaring med neuroaffektiv pædagogik, men du skal have lysten, og så skal vi nok hjælpe med resten.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet pædagog med eller uden erfaring
  • Har blik for de små ryk og udviklingen hos børnene
  • Står stærkt i din egen faglighed og vil deltage aktivt i vores faglige drøftelser og fællesskab
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for den aktivitet, du laver med børnegruppen
  • Kan drage omsorg for egen mentale og følelsesmæssige balance – du kender dig selv i faget og har dig selv med i arbejdet med børnene.
Det får du her i Kernehuset
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores lille daginstitution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi ved, hvor vigtigt det er, at vi tager godt imod vores nye kollegaer og vi har et velkomstforløb, der sikrer, at du bliver godt klædt på til opgaverne og lærer din nye arbejdsplads at kende.

Der vil være faste møder med din sparringsmakker, tillidsrepræsentant og leder med tid til refleksion, forventningsafstemning og spørgsmål, så vi sikrer, at du lander trygt hos os.

Vi er et hus med mange fagligheder og engagerede medarbejdere, og blandt det pædagogiske personale er der både socialrådgivere, en psykolog og en, der er konservatorieuddannet.

Vi har højt til loftet, og du får rig mulighed for at udvikle din faglighed hos os – både i det daglige faglige fællesskab men også gennem forskellige kurser og efteruddannelser.

Om os
Vi er placeret i De Gamles By − en bilfri, grøn oase midt på Nørrebro. Det giver os gode muligheder for at tage børnene med ud på tur i nærområdet. Vi har desuden en stor og grøn legeplads med æble- og pæretræer, som vi er meget glade for.

Du kan læse mere om os på https://kernehuset-kk.aula.dk/

I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, eller vil aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Tina Gustenhoff på 21 27 07 44.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 25. november 2025
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Engageret og autentisk kontaktperson, der trives i en alsidig hverdag, til botilbuddene Dannebrogsgade og Saxogade

København

Vi søger en fast kontaktperson med relevant sundhedsfaglig eller socialfaglig baggrund, såsom social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, der kan støtte borgerne i at mestre en udfordrende hverdag og skabe trygge rammer i deres dagligdag.

Hvem er vi?
Dannebrogsgade og Saxogade er socialpsykiatriske botilbud efter almenboliglovens § 105 og som ligger centralt på Vesterbro. Vi er forankret under Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer under Socialforvaltningen.

Dannebrogsgade og Saxogade er botilbud i Københavns Kommune for voksne borgere med en sindslidelse. Botilbuddet er normeret til 47 borgere i alderen 32-70 år, som bor henholdsvis i Dannebrogsgade eller Saxogade i egen lejlighed. Borgerne har en psykiatrisk diagnose, og derudover forekommer der misbrug samt somatiske diagnoser. Vi er 14 kontaktpersoner med socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund. Desuden har vi et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere såsom psykiater, sygeplejersker, rusmiddelkonsulent og sagsbehandler.

Om jobbet
Vi støtter borgerne i at skabe rammen for et aktivt og værdifuldt liv, såsom at

  • borgerne ønsker at tage ansvar for eget liv
  • udvikle strategier til at mestre deres psykiske udfordringer og eventuelle misbrug
  • udvikle kompetencer til at opnå en meningsfuld og selvstændig tilværelse
  • bevare håbet
Du vil få arbejdsplads både i Saxogade og Dannebrogsgade og blive kontaktperson for tre-fire borgere. Alle kontaktpersoner er organiseret i tre teams. To-tre gange om måneden er der teammøde med mulighed for dybdegående sparring. Ledelsen er desuden løbende tilgængelig for sparring. Kontaktpersonen samarbejder med borgeren om at oprette mål for den individuelle indsats, udforme borgerbeskrivelse samt evaluere og udvikle samarbejdet.

De daglige opgaver består bl.a. af

  • samtaler og aktiviteter samt ledsagelse ud af huset, inddragelse af nærmiljøet og hjælp til praktiske gøremål i borgerens bolig
  • sundhedsfaglige opgaver herunder understøttelse af borgernes egenomsorg såvel psykisk som fysisk
  • støtte til personlige mål, dokumentation og medicinadministration
Vi har desuden fokus på og undersøger, hvilke muligheder, der er for at inddrage den bynære natur i samarbejdet med borgerne.

Vi tilbyder desuden

  • et spændende arbejde med mange alsidige opgaver
  • et inspirerende tværfagligt samarbejde
  • et grundigt introduktionsforløb
  • en engageret medarbejdergruppe med høj faglighed
  • udvikling og tilrettelæggelse af egne opgaver i samspil med borgerne
  • løbende kompetenceudvikling samt supervision med ekstern supervisor
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med afsæt i recovery og rehabilitering, den motiverende samtale (MI), Low Arousal (LA), LA2 og dialogisk praksis
  • en arbejdsplads der vægter det gode arbejdsfællesskab højt
Vi forventer, at du

  • har et positivt og respektfuldt menneskesyn
  • kan håndtere en uforudsigelig arbejdsdag og bevare ro og overblik
  • indgår fagligt bevidst, reflekterende og inkluderende i et tværfagligt team og har lyst til at udvikle dig fagligt
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og mål/procesorienteret
  • forstår vigtigheden af dokumentation
  • er ansvarsfuld, fleksibel og engageret i dit virke, og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig fordelt i tidsrummet kl. 08-18.00, og desuden hver 3. weekend og på helligdage i tidsrummet kl. 08-16.00. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt. Løn i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Mere information
Kontakt tilbudsleder Lotta Göstasson på 21 55 16 65. Se også vores hjemmeside.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til Kernehusets vuggestue i De Gamles By

København

Er du optaget af neuroaffektiv pædagogik?
Og har du lyst til at skabe inkluderende og trygge børnefællesskaber?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Du bliver del af et fantastisk, lille arbejdsfællesskab på en velfungerende stue, hvor fagligheden er i top. Vi har en god struktur for arbejdet og planlægger altid, så der er plads til fordybelse, udvikling, den faglige sparring og de gode grin.

I Kernehuset ser vi de tryghedsskabende relationer mellem børn og voksne, som vores vigtigste pædagogiske opgave. Vi er optagede af den neuropsykologiske pædagogik og arbejder med strukturel og relationel forudsigelighed. Vi har fokus på positionering, og hvordan de æstetiske læringsmiljøer inspirerer og motiverer børnene i legen, og vi arbejder med at styrke børns indbyrdes relationer herigennem. Du behøver ikke have erfaring med neuroaffektiv pædagogik, men du skal have lysten, og så skal vi nok hjælpe med resten.

Vi søger dig, der

  • har blik for de små ryk og udviklingen hos børnene
  • står stærkt i din egen faglighed og vil deltage aktivt i vores faglige drøftelser og fællesskab
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for den aktivitet, du laver med børnegruppen
  • kan drage omsorg for egen mentale og følelsesmæssige balance – du kender dig selv i faget, og har dig selv med i arbejdet med børnene
Det får du her i Kernehuset
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores lille daginstitution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi ved, hvor vigtigt det er, at vi tager godt imod vores nye kolleger, og vi har et velkomstforløb, der sikrer, at du bliver godt klædt på til opgaverne og lærer din nye arbejdsplads at kende. Der vil være faste møder med din sparringsmakker, tillidsrepræsentant og leder med tid til refleksion, forventningsafstemning og spørgsmål, så vi sikrer, at du lander trygt hos os.

Vi er et hus med mange fagligheder og engagerede medarbejdere, og blandt det pædagogiske personale er der både socialrådgivere, en psykolog og en, der er konservatorieuddannet. Vi har højt til loftet, og du får rig mulighed for at udvikle din faglighed hos os både i det daglige og faglige fællesskab.

Om os
Vi er placeret i De Gamles By − en bilfri, grøn oase midt på Nørrebro. Det giver os gode muligheder for at tage børnene med ud på tur i nærområdet. Vi har desuden en stor og grøn legeplads med æble- og pæretræer, som vi er meget glade for. Du kan læse mere om os her.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og med start snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.





Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Tina Gustenhoff på 21 27 07 44.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 25. november 2025
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogisk medarbejder til Bryggergårdens fritids- og juniorklub (9-13 år) – Fritidscenter Indre Valby (23 timer ugentligt)

København

Er du interesseret i at styrke vores klubtilbud systematisk og målrettet?
Grundet stigende børnetal i fritidscenteret søger vi en medarbejder til fritidsklubben i Bryggergården på Angelgade 2 i København V. Her er tilknyttet ca. 125 børn, der fortrinsvis kommer fra Europaskolen, hvilket indebærer, at du skal beherske dansk og engelsk både i tale og på skrift. Du skal besidde en masse energi, evne refleksion og være engageret indenfor fællesskabende legeaktiviteter med særligt fokus på vore pigegrupper. Blandt andet med afsæt i KIDS, en metode til at undersøge og udvikle den pædagogiske kvalitet, søger vi dig, der er engageret og dygtig, har høj faglighed og som kan arbejde aktivt og nysgerrigt med dannelsen af fællesskaber og stærke relationer.

Arbejdstiden ligger mandag-torsdag kl. 13-17.00 og fredag kl. 10-17.00. Vi vægter også ture ud af huset, overnatninger og særarrangementer højt.

På Bryggergården stræber vi efter at skabe trygge rammer, hvor børnene gennem fællesskab og nærvær lærer at mestre livet og udvikle sig som hele mennesker. Fritidscenter Indre Valby (FC Indre Valby) består af seks fritidsklubber, et ungeværk og underværk samt et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave, Sluseholmen og Vesterbro og modtager primært børn fra de nærliggende skoler. FC Indre Valby er en del af Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, som dækker de kommunale 10-17-års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.

Du vil opleve

  • at blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter, både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
  • et stort råderum og masser af tillid, men at der fra kollegernes og ledelsens side også forventes, at du tager ansvar, overholder aftaler og løser opgaver
  • en mangfoldig gruppe af skønne børn, som er meget engagerede og aktive i klubbens hverdag og byder ind med aktiviteter, ideer og projekter og selv er en stor del af at udvikle og afvikle disse
  • et højt fagligt niveau, hvor vi altid bestræber os på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen – dette understøtter vi også gennem kurser og temadage
Kort fortalt kan vi tilbyde et fællesskab, hvor vi forpligter hinanden og os selv, tager ansvar for den frihed, vi har, og vigtigst af alt, at vi tager ansvar for vores rigtig gode sammenhold, at vi passer på hinanden og at humoren er på plads.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 23 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer (husk at skrive referencer i ansøgningen).

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder René Norqvist Hansen på 30 71 76 81 i tidsrummet kl. 09-16.00 eller pædagog med ledelsesfunktion, Brage Alexander Moan på 23 35 89 33 mellem kl. 10-17.00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Samtaler finder sted onsdag den 26. november kl. 17-20.00 på Sjælør Boulevard 149 i Valby. Vi indkalder til samtalerne mandag den 24. november inden kl. 17.00.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Vi søger socialpædagoger på botilbuddet Jacobshøj på Amager – kom til åbent hus den 18. november kl. 14-15

København

Bliv en del af et botilbud, hvor hverdagen er fyldt med faglighed, humor og stærke fællesskaber – og hvor vi hele tiden arbejder for at give borgerne et liv med mening, tryghed og selvbestemmelse. Og vil du gerne møde os, inden du sender din ansøgning? Så er du mere end velkommen til at kigge forbi vores åbent hus-arrangement. Her kan du høre mere om stedet, hilse på os og stille spørgsmål.

Du er naturligvis også meget velkommen til at søge stillingen direkte – helt uden at deltage i åbent hus.

På Jacobshøj bor voksne med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Her arbejder vi med sansestimulering, ro og struktur – og vi har altid blik for de små skridt i borgerens udvikling. Vi støtter op om selvbestemmelse og samarbejder tæt med pårørende.

Hos os bliver du en del af et team, hvor vi griner meget, hjælper hinanden og går op i både faglighed og fællesskab.

Nicklas, socialfaglig koordinator fortæller: ”Jeg oplever især, at vi gør en stor forskel for beboerne, når vi formår at forstå deres begrænsede verbale sprog eller deres nonverbale sprog således, at vi i samråd med beboeren kan agere deres advokat og stemme. Der ligger en stor ære i at kunne viderebringe deres ønsker, behov og drømme, særligt når de ikke altid selv formår at italesætte disse”.

Hvem er du?
Du er pædagog, meget gerne erfaren, men vi er selvfølgelig også interesseret i at høre fra nyuddannede, der er klar til en lidt stejlere læringskurve.

Det vigtigste for os er, at du er klar på at tage ansvar for både fagligheden og samarbejdet – så vi sammen kan gøre arbejdspladsen og botilbuddet endnu bedre og måske endda finde på et par geniale opfindelser undervejs.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at

  • være kontaktperson for to-tre borgere og have ansvar for deres trivsel og udvikling – herunder fx beboerøkonomi, kontakt til pårørende og samarbejdspartnere
  • indgå i sundhedsfaglige opgaver, fx støtte til personlig pleje, bad, påklædning, sondemad og blendet mad
  • dokumentere i Domus og bidrage til faglig refleksion i hverdagen
  • arbejde med neuropædagogiske metoder og sansestimulering, der styrker borgerens livskvalitet
  • skabe ro, struktur og nærvær i borgernes hverdag – og bidrage til et kollegialt fællesskab med faglighed og humor.
Det er ikke bare arbejde – det er trivsel, udvikling og sanseoplevelser
Jacobshøj er et hjem, hvor vi altid søger at gøre det lidt bedre. Vi arbejder med neuroaffektive kompasser og har fokus på at støtte borgerne i at bevare og udvikle deres færdigheder. Det kræver, at du har blik for de små udviklingsskridt og hele tiden sikrer bedst mulig selvbestemmelse – både ud fra hvad der er muligt, men også i respekt for borgerens ret til selvbestemmelse.

Jacobshøj består af 20 lejligheder og hver dag samarbejder pædagoger og sundhedsfaglige tæt – og vi har altid adgang til huslæge og sygeplejerske. Vi skaber små pædagogiske øjeblikke, som at gå en tur og mærke vinden i håret, samtidig med at vi sikrer trygge og meningsfulde dage for alle.

Du kommer godt fra start hos os
Når du starter, får du et introduktionsforløb på 14 dage, en god intromappe og en fælles introdag med nye kolleger fra andre botilbud.

Du får en hverdag, hvor du

  • arbejder tæt sammen med både pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger
  • bruger velfærdsteknologi i det daglige arbejde
  • har adgang til huslæge og sygeplejerske
  • bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi også tager os godt af hinanden
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er på fuld tid med både morgen- og aftenarbejde – og ja, hver 2. weekend, så du også får tid til at lade op. Opstart den 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så send en SMS eller ring til vores afdelingsleder Thorbjørn Boldsen, som har en pædagogisk baggrund, på 51 43 45 13.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside Jacobshøj (Multiple handicap) | Socialjob.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi indkalder løbende til samtaler.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Matematiklærer til 3. årgang på Nyboder Skole

København

Er du den, vi søger, og er vi dem, du vil være en del af?
Hvis du kan svare ja til det, så er du måske vores kommende, dygtige kollega, og så hører vi gerne fra dig. Vi søger dig, der er engageret, er dygtig, har en tydelig klasserumsledelse, evner at danne trygge relationer og vægter fagligheden højt.

Vi søger en matematiklærer til vores fantastiske skole med skønne elever og gode kolleger. Som matematiklærer i vores almenafdeling skal du varetage matematikfaget på 3. årgang samt andre fag. Det er særligt vigtig, at du har en god og tydelig klasserumsledelse og evner at danne trygge relationer uden at miste blikket på fagligheden. Du bliver tilknyttet en årgang på skolen ifm. med emneuger, skole-/hjemsamarbejde og andre aktiviteter. Du skal også indgå i vores 3. klasseteam og være en af de primære lærere på årgangen.

Nyboder Skole har ca. 520 elever, heraf er ca. 80 elever i taleklasserækken. Vi arbejder ud fra princippet om årgangsundervisning og arbejder til tider sammen på tværs af afdelingerne og årgangene. På skolens hjemmeside kan du læse mere om skolens målsætning, taleklasserækken og pædagogiske principper.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37 timer om ugen). Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen indebærer ud over elevtimer også teamsamarbejde, afdelings- og udviklingsmøder og andre opgaver i tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos souschef Thomas Diechmann og hos skoleleder Jens Arnt på 33 66 49 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 27. november 2025



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Vi opnormerer og søger derfor en ergo-/fysioterapeut til Område Nord

København

Genopslag

Kan du bidrage med at opspore og styrke børns sensoriske og motoriske udfordringer og sammen med den øvrige tværfaglige support understøtte, at børn trives og kan indgå i meningsfulde fællesskaber i almenmiljøet, og at færre børn visiteres til specialtilbud. Så er det måske dig, vi søger?

Om stillingen
Stillingen skal styrke den forebyggende og foregribende indsats på almenområdet for børn med sensoriske og motoriske udfordringer i dagtilbud og indskoling. Stillingen skal understøtte de inkluderende læringsmiljøer med specialpædagogiske kompetencer i praksis.

Du skal bidrage med konkret inspiration og vejledning omkring motoriske og sensoriske aktiviteter i børns hverdag i hjemmet, i dagtilbuddet og i indskolingen med en legende tilgang.

Dine arbejdsopgaver
Du skal kunne bidrage til, at det terapeutfaglige perspektiv på børns generelle udvikling og trivsel bliver en fast del ved drøftelser og konkrete indsatser omkring børn i hjem, dagtilbud og indskoling.

Du skal understøtte, at børn mødes i læringsmiljøer, der understøtter deres motoriske og sensoriske behov.

Du skal sammen med den øvrige tværfaglige support arbejde forebyggende og foregribende med krop, sanser og bevægelse på almenområdet.

Du vil blive en del af et onboardingforløb, hvor du vil møde de øvrige ansatte terapeuter, og hvor du vil blive introduceret til indsatsen Børn og Bevægelseskultur (BOB), som danner fundament for tilgangen til opgaverne.

Du skal indgå i opgaver på flere niveauer: For større og mindre medarbejdergrupper i dagtilbud/indskoling, for udvalgte stuer/klasser, for grupper af børn og for forældre – og enkeltsager, men målet er, at flest mulige indsatser foregår i legende fællesskaber.

Dine kompetencer
Du er autoriseret ergoterapeut eller fysioterapeut evt. med supplerende relevant uddannelse eller kurser. Måske har du erfaring fra PPR eller fra en lignende funktion.

Dine faglige kompetencer og motivation er, at du

  • har viden om eller er motiveret for at opnå viden om Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering i områdeforvaltningerne og viden om den pædagogiske kerneopgave i dagtilbud, KKFO og indskoling
  • kan oversætte de børne (ergo/fys-) terapeutfaglige kompetencer til praksisrettet vejledning, konkret inspiration og sparring i dagtilbud, KKFO og indskoling samt i den tværfaglige support
  • kan formidle, hvordan en sansemotorisk og kropslig tilgang kan understøtte et inkluderende læringsmiljø og kan bidrage til, at børns forudsætninger imødekommes for deltagelse i aktiviteter, læring og fællesskaber generelt
  • har mod på og kompetencer til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre oplæg og/eller undervisningsforløb
  • har erfaring med dokumentation og andet skriftligt arbejde
  • har kendskab til undersøgelsesredskaber såsom Sensory Profile, Movement ABC, AIMS, Bayley, kliniske observationer, Berry VMI
  • har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med flere faggrupper og forældre og ser muligheder i at være med til at forme din stilling
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er forankret i team støtte- og kompetencepædagoger. I område Nord bliver I fire terapeuter. I Københavns fire bydele bliver I samlet ti terapeuter.

Område Nord er en sammenlægning af områderne Brønshøj/Vanløse og Nørrebro/Bispebjerg. Sammenlægningen er sket fra 1. september 2025. Du vil derfor blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi er i gang med at skabe fælles kultur og arbejdsgange. Samtidig med at der i København er et stort fokus på mangfoldige børnefællesskaber og supportens fremtidige organisering i forhold til at læse den dagsorden.

Du vil opleve en høj grad af medinddragelse og være tæt involveret i udviklingen af funktionen og opgaverne.

Stillingen er til besættelse fra d. 1. januar 2026

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen rekvirerer Københavns Kommune børne- og straffeattest samt reference.

Yderligere information
For nærmere information om stillingen kan du kontakte leder for støtte og kompetencepædagogerne Annette Dreier 29 43 27 32.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi forventer at holde samtaler den 26. november 2025.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgiver til Ungeliv i Din Sociale Indgang, Børn Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

København

Ungeliv søger en dygtig børne- og ungerådgiver, som har lyst til at være en del af en engageret kollegagruppe, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for unge og deres familier.

Om stillingen
Som børne- og ungerådgiver i Ungeliv får du ansvaret for sagsbehandlingen i et antal ungesager, som du i tæt samarbejde med de unge, familierne, dine kollegaer og resten af husets mange kompetente fagpersoner vil arbejde for at skabe en positiv udvikling i.

Vi har en spændende og bred målgruppe, bestående af unge med forskellige former for udsathed. Det kan være alt fra kriminalitet til psykiatriske diagnoser, funktionsnedsættelser, misbrug eller svære opvækstvilkår.

Du vil også få mulighed for at arbejde med en bred vifte af indsatser for de unge, herunder både støttende indsatser, kompenserende støtte og anbringelser, hvor formålet er at skabe progression og stabilitet for den unge uanset indsatsniveau.

Målet for de unge vil være det selvstændige unge- og voksenliv, og fokus vil derfor være på overgangen fra skoleliv til ungdomsliv herunder beskæftigelse, uddannelse, og eventuelle videre indsatser i Din Sociale Indgang – Unge.

Om Ungeliv
Ungeliv består af ca. 24 børne- og ungerådgivere, tre kriminalitetsmedarbejdere, seks medarbejdere i den kriminalitetsforebyggende indsats Den Korte Snor, to medarbejdere i projekt U-Space, to teamledere og én afdelingsleder.

Som børne- og ungerådgiver i Ungeliv får du en fast sagsstamme på cirka 25 unge i alderen 14-23 år, og du vil arbejde med alle sagsfaser.

Vi arbejder med medstyrende teams, hvor du som børne- og ungerådgiver bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab med makkerskaber omkring de komplekse sager, og hvor du har har tæt faglig sparring med dine kollegaer og nærmeste leder. Dette skaber rammer for vidensdeling og faglig udvikling, både individuelt og på tværs af teamet.

I Ungeliv har vi et skærpet fokus på at inddrage den unges stemme kontinuerligt, iværksætte tidlige og rettidige indsatser for de unge og familierne, herunder at finde løsninger i familiens netværk, lokalområdet og civilsamfundet.

Vi vægter borgerens retssikkerhed højt, og har dermed høje forventninger til praksis, skriftlighed, tæt inddragelse og kontakt til den unge, samt systematisk dialog med vores samarbejdspartnere, som står for den støtte, som vi iværksætter omkring den unge.

Om dig
Du har uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler eller lignende. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet på børne- og/eller ungeområdet, og hvis du har erfaringer med at arbejde i DUBU og med SOS og/eller ICS-metoden.

Som børne- og ungerådgiver skal du kunne fungere som facilitator for forandring i familierne og påtage dig myndighedsrollen med mod og ansvar.

Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, og at du er udviklingsorienteret. Du skal turde at stille krav og være insisterende, samtidig med at du skal inddrage de unge og familier, som du samarbejder med.

Det er vores grundlæggende værdi, at solid faglig kompetence går hånd i hånd med det konstruktive samarbejde. Vi kan og vil samarbejde med alle omkring vores socialfaglige vurderinger.

Det får du hos os
I VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Vi har en ambition om at gøre myndighedsrollen til et klart karrierevalg, hvor man som socialrådgiver har mulighed for at udvikle sig fagligt og bringe sine socialfaglige kompetencer i spil.

Hos os står du ikke alene med sagerne. Tværtimod kan du forvente, at vi tager et fælles ansvar for sagsbehandlingen, og at du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi interesserer os for og hjælper hinanden.

Det er vigtigt for os at tage godt imod nye kolleger. Du bliver derfor tilbudt et introforløb, hvor du får en individuelt tilrettelagt introplan samt en mentor, som vil hjælpe dig med stort og småt i din første tid. Derudover kommer du til at have hyppig sagsgennemgang med din nærmeste leder i de første tre måneder.

Derudover vil du hos os møde

  • En organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab
  • Muligheder for at specialisere dig indenfor ét eller flere områder og indgå i udviklingsprojekter, faglige aktiviteter mv. efter interesse
  • God faglig sparring fra kollegaer og ledelse samt supervision
  • En arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og mange sociale arrangementer
  • Fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en god kantineordning.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har lang torsdag og en kort fredag.

Den faste stilling er til besættelse 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

I forbindelse med ansættelserne indhenter vi udvidet børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen eller VVK, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Kjeldgaard Pejstrup på 21 65 56 61 eller teamleder Nadja Brandt Jahnsen på 30 45 39 52.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 26. november.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling