WorkWithUs
close-button
Københavns Kommune

Ledige job hos Københavns Kommune i København Kommune

Antal ledige jobs
326

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgiver til Ungeliv i Din Sociale Indgang, Børn Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

København

Ungeliv søger en dygtig børne- og ungerådgiver, som har lyst til at være en del af en engageret kollegagruppe, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for unge og deres familier.

Om stillingen
Som børne- og ungerådgiver i Ungeliv får du ansvaret for sagsbehandlingen i et antal ungesager, som du i tæt samarbejde med de unge, familierne, dine kollegaer og resten af husets mange kompetente fagpersoner vil arbejde for at skabe en positiv udvikling i.

Vi har en spændende og bred målgruppe, bestående af unge med forskellige former for udsathed. Det kan være alt fra kriminalitet til psykiatriske diagnoser, funktionsnedsættelser, misbrug eller svære opvækstvilkår.

Du vil også få mulighed for at arbejde med en bred vifte af indsatser for de unge, herunder både støttende indsatser, kompenserende støtte og anbringelser, hvor formålet er at skabe progression og stabilitet for den unge uanset indsatsniveau.

Målet for de unge vil være det selvstændige unge- og voksenliv, og fokus vil derfor være på overgangen fra skoleliv til ungdomsliv herunder beskæftigelse, uddannelse, og eventuelle videre indsatser i Din Sociale Indgang – Unge.

Om Ungeliv
Ungeliv består af ca. 24 børne- og ungerådgivere, tre kriminalitetsmedarbejdere, seks medarbejdere i den kriminalitetsforebyggende indsats Den Korte Snor, to medarbejdere i projekt U-Space, to teamledere og én afdelingsleder.

Som børne- og ungerådgiver i Ungeliv får du en fast sagsstamme på cirka 25 unge i alderen 14-23 år, og du vil arbejde med alle sagsfaser.

Vi arbejder med medstyrende teams, hvor du som børne- og ungerådgiver bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab med makkerskaber omkring de komplekse sager, og hvor du har har tæt faglig sparring med dine kollegaer og nærmeste leder. Dette skaber rammer for vidensdeling og faglig udvikling, både individuelt og på tværs af teamet.

I Ungeliv har vi et skærpet fokus på at inddrage den unges stemme kontinuerligt, iværksætte tidlige og rettidige indsatser for de unge og familierne, herunder at finde løsninger i familiens netværk, lokalområdet og civilsamfundet.

Vi vægter borgerens retssikkerhed højt, og har dermed høje forventninger til praksis, skriftlighed, tæt inddragelse og kontakt til den unge, samt systematisk dialog med vores samarbejdspartnere, som står for den støtte, som vi iværksætter omkring den unge.

Om dig
Du har uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler eller lignende. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet på børne- og/eller ungeområdet, og hvis du har erfaringer med at arbejde i DUBU og med SOS og/eller ICS-metoden.

Som børne- og ungerådgiver skal du kunne fungere som facilitator for forandring i familierne og påtage dig myndighedsrollen med mod og ansvar.

Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, og at du er udviklingsorienteret. Du skal turde at stille krav og være insisterende, samtidig med at du skal inddrage de unge og familier, som du samarbejder med.

Det er vores grundlæggende værdi, at solid faglig kompetence går hånd i hånd med det konstruktive samarbejde. Vi kan og vil samarbejde med alle omkring vores socialfaglige vurderinger.

Det får du hos os
I VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Vi har en ambition om at gøre myndighedsrollen til et klart karrierevalg, hvor man som socialrådgiver har mulighed for at udvikle sig fagligt og bringe sine socialfaglige kompetencer i spil.

Hos os står du ikke alene med sagerne. Tværtimod kan du forvente, at vi tager et fælles ansvar for sagsbehandlingen, og at du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi interesserer os for og hjælper hinanden.

Det er vigtigt for os at tage godt imod nye kolleger. Du bliver derfor tilbudt et introforløb, hvor du får en individuelt tilrettelagt introplan samt en mentor, som vil hjælpe dig med stort og småt i din første tid. Derudover kommer du til at have hyppig sagsgennemgang med din nærmeste leder i de første tre måneder.

Derudover vil du hos os møde

  • En organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab
  • Muligheder for at specialisere dig indenfor ét eller flere områder og indgå i udviklingsprojekter, faglige aktiviteter mv. efter interesse
  • God faglig sparring fra kollegaer og ledelse samt supervision
  • En arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og mange sociale arrangementer
  • Fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en god kantineordning.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har lang torsdag og en kort fredag.

Den faste stilling er til besættelse 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

I forbindelse med ansættelserne indhenter vi udvidet børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen eller VVK, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Kjeldgaard Pejstrup på 21 65 56 61 eller teamleder Nadja Brandt Jahnsen på 30 45 39 52.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 26. november.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Sundhedsfaglig vågen nattevagt til det socialpsykiatriske botilbud Rønnebo i Brønshøj

København

Arbejder du bedst om natten? Ved du, hvordan du skaber ro og tryghed for beboerne ud på de små timer? Og har du lysten til et godt kollegaskab med din faste makker?

Så har vi et spændende job til dig.

Et trygt hjem med specialiseret støtte
Rønnebo er et § 108-botilbud for mennesker med psykiske udfordringer som skizofreni og svære affektive forstyrrelser med tilbagevendende psykoser. Her bor 64 beboere i alderen 30-87 år. Nogle beboere har tillige somatiske sygdomme eller fysiske funktionsnedsættelser, og andre står tillige over for udfordringer med misbrug, som vi håndterer i tæt samarbejde med eksterne specialister.

Flere af beboerne har brug for støtte til social kontakt og til at indgå i samfundslivet generelt.

Vi støtter beboerne
Du vil få arbejdsplads på botilbuddet Rønnebo og vil sammen med en kollega dække nattevagten 7/7 fra mandag til søndag i ulige uger. To andre faste nattevagter dækker modsatte vagtuge.

Vores mål er, at

  • de beboere, hvis største udfordring er deres psykiatriske sygdom, støttes i at tage ansvaret for eget liv tilbage og lærer at håndtere deres psykiatriske udfordringer, så de på sigt kan flytte i mere selvstændig bolig
  • de beboere, som ud over deres psykiatriske sygdom tillige har somatiske sygdomme, støttes i at tage så stort ansvar for eget liv som muligt og motiveres til at leve et tilfredsstillende liv på botilbuddet
Vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende. Vi har altid øje for ligeværd mellem mennesker og har stor respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret samtidig med, at vi er forpligtet til at leve op til vores omsorgspligt.

Her finder du portrættet af en af vores gode kontaktpersoner Karin. Her fortæller hun bl.a. om, hvordan hun opfatter sin egen rolle som kontaktperson for beboerne, og hvorfor det giver så god mening at arbejde på Rønnebo.

Vi kan tilbyde

  • fast nattevagts-kollega med sundhedsfaglig uddannelse
  • et godt nattevagtsteam med lyst til at samarbejde, fx ved behov for at bytte vagter
  • god mulighed for kontakt til ledelse da denne ofte møder kl. 07.00
  • minimum fire årlige nattevagts-personalemøder med ledelsesdeltagelse
  • introduktion efter behov herunder til medicinhåndtering
De natlige opgaver vil blandt andet bestå af

  • observation af og tilsyn med udvalgte beboere
  • omsorgssamtaler/socialpædagogisk støtte efter behov
  • besvarelser af nødkald
  • udlevering af pn-medicin
  • personlig pleje fx bleskift ved behov
  • håndtering af sociale konflikter efter behov
  • lettere praktiske opgaver ad hoc
  • sygeplejefaglige opgaver fx kateter eller stomi-pleje ved akut behov
  • mindre administrative opgaver ved behov
  • dokumentation
Vi forventer, at du

  • har en sundhedsfaglig uddannelse
  • har lyst til at arbejde udelukkende i nattevagt
  • har faglig viden om og gerne erfaring med at arbejde inden for psykiatrien
  • har kendskab til somatiske sygdomme og fysiske funktionsnedsættelser
  • har forståelse for og lyst til kompleksiteten i at arbejde i et botilbud, hvor nattens opgaver spænder mellem socialpædagogisk støtte, medicinudlevering, somatisk pleje og meget mere
  • evner skriftlig formidling, har blik for både detaljen og helheden og ser dokumentation som et vigtigt element i kerneydelsen
  • kan samarbejde og kommunikere hensigtsmæssigt på tværs af vagtlag med kolleger og ledelse
  • har PC- og IT-kompetencer – herunder kan betjene Outlook, skrive mails og anvende Word
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Arbejdstiden er på fuld tid med vagter i lige uger. Det vil sige syv arbejdsdage i træk og derefter syv fridage i træk. Der vil være få undtagelser ifm. kurser og personalemøder. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber at dit arbejdsliv- og fritidsliv hænger sammen.

Arbejdstiden er fordelt i rul af 7/7 med opstart mandag i ulige uger.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at besøge vores botilbud, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Signe Vogel på 23 70 96 46 eller afdelingsleder Karin Landin på 20 59 98 53.

Du kan også læse mere om Rønnebo på Københavns Kommunes hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og dokumentation for gennemført uddannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Vi afholder 1. samtale løbende og evt. 2. samtale den 25. november 2025.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til flyverfunktion i dagtilbuddet Rosengårdens børnehaveafdeling på Østerbro

København

Vores medhjælper skal på højskole, og vi søger derfor en ny, dygtig medhjælper til flyverfunktion primært i vores børnehaveteam. Da vi ønsker mest muligt stabilitet for børnene, håber vi, at du kan se dig selv i jobbet gennem længere tid.

I din funktion som 'flyver' i børnehaven, skal du sammen med dine øvrige kolleger hver dag sikre en kvalitetsfuld dag for vores børnehavebørn. Du skal trives i et sjovt og spændende arbejde på tværs af vores tre børnehavegrupper, hvor du som ekstra medarbejder i børnehaven og som flyver kommer til at lære alle børn, forældre og kolleger at kende. Du kan for en periode være ekstra voksen på en stue, eller skulle dække fravær (møder, ferie, kursus) enten planlagt eller akut. Uanset hvad, så kræver det, at du er fleksibel og kan træde ind på en stue og være en ressourcefyldt
medhjælper alt imens, vi har det sjovt.

Du skal være med til at gøre en forskel
I Rosengården bliver du en del af et team og en personalegruppe, der et kendetegnet ved ønsket om at skabe høj faglig kvalitet. Vi arbejder med fokus på en reflekterende og struktureret pædagogisk praksis og prioriterer samarbejde, medbestemmelse og indflydelse højt.

Det forventer vi af dig
Da vi ikke har et højt sygefravær i Rosengården forventer vi, du er mødestabil – vi ved, det er vigtigt for at skabe de bedste muligheder for vores børn. Du kan være i børnehøjde og kan lege med børn. Du er struktureret, tydelig og imødekommende. Du bliver en vigtig medarbejder i hverdagen, hvor du skal kunne se muligheder og være fleksibel. Vi forventer, at du er åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis, og at du kan se dig selv som en del af et arbejdsfællesskab. Et arbejdsfællesskab, hvor nysgerrighed, samarbejde, indflydelse, medbestemmelse og fælles faglig udvikling er kernen. Du skal kunne kommunikere tæt med kolleger og forældrene i hverdagen, og kunne begå dig elektronisk. Sidst, men ikke mindst, skal du ønske at gøre en forskel for vores børne i hverdagen.

Hvem er vi?
Vi bor på Indre Østerbro, hvor vores tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper har mange og gode kvadratmeter at udfolde sig på både inde og ude. I Rosengården arbejder vi med forandring og udvikling på mange niveauer. Vi arbejder ud fra en reflekterende praksis. Vores fælles fokus er i øjeblikket på børns leg samt ude- og indemiljøer. Vi har pædagoger i alle vores grupper, dygtige medhjælpere og studerende.

Vi er en del af Indre By/Øøsterbro Klynge E ved Trianglen. Klyngen består af seks enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs – her kan nævnes faglige fyrtårne, TRIO-samarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg m.m.

Ansættelsesvilkår
Stillingen erpå 37 timer om ugen med tiltrædelse den 12. januar 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mette Breining Bremer på 21 59 38 01.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 25. november 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To pædagoger til vores fantastiske institution Lyngholmen – en lille institution med høj pædagogisk kvalitet

København

To af vores medhjælpere skal studere, og derfor vælger vi at slå to pædagogstillinger op. Da vi er et hus med høj faglig kvalitet, ønsker vi at have endnu flere uddannede pædagoger ansat og kan tilbyde nyuddannede en god start på deres pædagogkarriere.

Vi søger en pædagog til børnehaven og en til vuggestuen, så hvis du er uddannet til februar 2026, har du nu muligheden for at få arbejde, inden du er færdig med studiet.

Lidt om os
Vi brænder for kerneopgaven og vægter både arbejdsglæde og trivsel højt, hvilket ses i vores trivselsundersøgelse og flotte pædagogiske tilsynsrapport. Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor din indsats bliver værdsat, og hvor der er fokus på psykologisk tryghed i personalegruppen.

Lyngholmen åbnede i 2020, og er en lille institution med to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Institutionen er beliggende i den nye bydel Engholmen tæt ved Fisketorvet og tæt på den nye metrostation Enghave Brygge.

Vi er en del af Klynge G i VVK i Københavns Kommune, og vi arbejder sammen med de seks andre dagtilbud i vores område, hvor vi har fælles overordnede mål, har netværk på tværs, sampasning i lukkedagene, fælles bestyrelse og fælles MED-udvalg m.m.

Vores pædagogiske arbejde i praksis
Vi arbejder altid med at styrke børnenes kompetencer gennem udviklende læringsmiljøer og har i år og næste år fokus på de fysiske læringsmiljøer og det pædagogiske personales deltagelse i børneinitieret leg.

Vores arbejde tager afsæt i forskning om udvikling af inspirerende læringsmiljøer og kvalitetsudvikling i dagdagtilbud. Vi planlægger, evaluerer og justerer løbende de tiltag, vi sætter i gang. Derfor får du god mulighed for at byde ind med din viden og dine idéer.

Vi arbejder ud fra pædagogiske didaktiske overvejelser, der understøtter det mangfoldige børnefællesskab. Hver gruppe har faste stuemøder ugentligt, og alle pædagoger har ligeledes forberedelsestid en gang om ugen. Desuden har børnehaven fællesmøde hver anden uge, og børnehaven og vuggestuen har fællesmøde en gang om måneden.

Det gør, at vi udvikler pædagogikken i Lyngholmen sammen og sikrer, at der bliver fyldt masser af faglighed ind i hverdagens rutiner og aktiviteter.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet pædagog og har lyst til at gøre en forskel for vores børn. Vi ønsker altid at udvikle os, og det skal du have mod og lyst til
  • Du er en nysgerrig pædagog, der finder glæde og udviser engagement, nærvær og autenticitet i samværet med børnene
  • Du er er fagligt funderet
  • Du har en ide om, hvad du vil med børnene, så de lærer hele dagen, og får udfordret deres potentialer
  • Du har samarbejdskompetencer og kan bidrage til planlægning og struktur
  • Du er fleksibel og stabil
  • Du har lyst til at være en del af et udviklende arbejdsfællesskab
Hvad kan vi tilbyde dig

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan være med til at bidrage til den faglige kvalitet
  • Gode kollegaer som vægter det professionelle arbejdsfællesskab højt
  • Tid til forberedelse af de pædagogiske aktiviteter og arbejdet med bl.a. dialogprofiler og handleplaner
  • Faglig sparring bl.a. ved 1:1- samtaler med pædagogiske leder tre gange om året
  • Faglig sparring i netværk på tværs af klyngen
  • En engageret forældregruppe, som tager del i deres børns institutionsliv, trivsel og udvikling
  • Højt humør og god stemning i huset
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål kan du kontakte pædagogisk leder Dorthe Holm på 21 56 46 92. Du er også altid velkommen til at komme forbi og se stedet.

For yderligere information se Lyngholmens hjemmeside: https://lyngholmen-kk.aula.dk/

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. december 2025 eller hurtigst muligt. Vi venter gerne på de rigtige pædagoger.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Vedhæft uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning og CV.

Søg via nedenstående link senest lørdag den 22. november 2025
Vi holder løbende samtaler.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Gør en forskel på farten som akutsygeplejerske i Københavns Kommunes Udkørende Akutteam

København

Genopslag

Er du sygeplejerske med passion for komplekse og akutte situationer?
Kan du lide at finde smarte løsninger til den specialiserede og komplekse sygepleje i borgerens eget hjem?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Vi kører på opgaver hos alle slags mennesker i hele Københavns Kommune, og vi arbejder målrettet på at forebygge unødvendige indlæggelser og behandler borgerne der, hvor de er. Akutteamet rykker ud til både unge og ældre borgere i eget hjem, så de ikke skal 'rykke ind' på hospitalet.

Lige nu søger vi en sygeplejerske på 32-37 timer om ugen. Arbejdstiden er kl. 07.30-23.30, så her er ingen nattevagter. Du skal kun arbejde hver 4. weekend i 8- og/eller 12-timersvagt. Vagttimerne bliver lagt i samarbejde med dig og afdelingens øvrige drift.

Din primære opgave bliver at skabe sygeplejefaglig værdi i hele Københavns Kommune. Du udfører vurderinger af borgere og komplekse sygeplejefaglige opgaver. Du tilbyder også sygeplejefaglig sparring og vejledning til sundhedsfaglige kolleger både telefonisk og på stedet.

Vi visiterer selv opgaverne, og vi har et tæt samarbejde med praktiserende læger, 1813, hospitaler og sundhedsfagligt personale fra hjemmesygeplejen og plejehjem.

Ring eller send en sms til akutteamets afdelingsleder Mads Heisterberg på 21 67 35 08 eller faglige sygeplejeleder Susanne Johansen på 30 62 06 23, hvis du vil høre mere om stillingen og dine muligheder hos os – vi går langt for vores medarbejdere. Du er også altid velkommen til en kop kaffe og en rundtur i en af vores veludstyrede akutbiler. Vi glæder os til at møde dig.

Det kræver erfaring at være en del af det udekørende akutteam, så tag din viden fra hjemmesygeplejen, hospitalerne (gerne akutmodtagelsen, anæstesi- eller intensivafdelingen) og andre akutte enheder med, for vi har brug for netop dig.

Når vi rykker ud til borgere med akut opstået eller akut forværring i sygdom, er der brug for vores specialiserede viden. Det kræver solid erfaring hurtigt at 'læse' situationen og finde på kreative løsninger i borgerens hjem. Du kører ud alene, men din kollega er altid kun et opkald væk.

Vi vil derfor rigtig gerne høre fra dig, der er uddannet sygeplejerske med flere års erfaring fra praksis – og gerne specialiseret erfaring indenfor akutområdet fx akutmodtagelse, anæstesi eller intensivafdeling. Vi søger også en sygeplejerske med gode pædagogiske og formidlende evner til gavn for borger, pårørende og vores sundhedsfaglige kolleger.

Det er vores forventning, at du arbejder og handler selvstændigt med udgangspunkt i gældende arbejdsgange og instrukser. Du skal også være god til at opbygge tillidsfulde relationer til borgeren og vores mange samarbejdspartnere.

Grundig introduktion, fortsat læring og mulighed for karriereudvikling
Når du bliver ansat hos os, sørger vi for at klæde dig godt på, før vi slipper dig løs. Du får en mentor og starter med tre måneders introduktion og oplæring, hvor du blandt andet følges med en kollega de første uger, indtil du er klar til at rykke ud på egen hånd.

Din nye hverdag vil også bære præg af høj fleksibilitet og et fantastisk kollegialt fællesskab med erfarne sygeplejersker samt en sygeplejefaglig leder og en leder. Ofte starter vi vagten sammen i vores lokaler i Københavns Nordvestkvarter eller mødes senere på kontoret, hvor vi vender faglige udfordringer og plejer de kollegiale relationer.

Der er mange muligheder for at videreudvikle dig personligt og fagligt, fx særligt tilrettelagt undervisning som vedligeholder og udvikler vores høje faglighed, og vi er nysgerrige på, hvordan vi kan understøtte din fremtidig karrierevej med forskellige uddannelsesmuligheder.

Ansættelsesvilkår
Det er som udgangspunkt en fast stilling på 32-37 timer om ugen. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og er baseret på dine erfaringer og kvalifikationer. Vi håber, du kan starte den 1. februar 2025.

Mere information
Henvend dig endelig på 21 67 35 08, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 9. december 2025
Vi forventer at holde samtaler den 15.-16. december.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Kontaktperson til Sundbyhus – et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud med høj medarbejdertrivsel

København

Sundbyhus er et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud til borgere med samtidigt aktivt misbrug og psykiske udfordringer. Oftest udfordringer i form af sindslidelse.

Sundbyhus ligger på indre Amager, ikke langt fra Københavns Universitet og Amagerbro Metro.

Vi byder på et virkeligt godt (social)psykiatrisk fagligt miljø, og vi byder på et veludbygget tværgående og tværsektorielt samarbejde. De ting giver sig udslag i indsatser med velkoordineret sammenhæng, og det giver sig udslag i gode resultater, også med hensyn til recovery og dermed ”flow” til mindre støttende eller til ikke-dobbeltdiagnose specialiserede botilbud. Eller i nogle tilfælde til eget hjem.

Heldigvis er ovenstående kombineret med en høj grad af oplevet medarbejdertrivsel.

Trivselsundersøgelse i 2025 (100% besvarelse) gav score på 6,3 af max. 7 mulige på spørgsmålet: ”Vil du anbefale andre at søge en stilling på din arbejdsplads?”. Langt de fleste enkeltspørgsmål besvares over 6.

Du kan læse lidt om Sundbyhus i kort PowerPoint-form her hos Sundhedsstyrelsen: Konference om fremme af mental sundhed og indsatser for mennesker med psykiske lidelser - Sundhedsstyrelsen.

Du kan finde en artikel om os i Fagbladet FOA nr. 2/2022.

Hvem er du?
Du har lyst til at prøve at arbejde i et spændende socialpsykiatrisk speciale, på et botilbud med godt styr på kerneopgaverne og på samarbejdet internt og tværgående og med gode kolleger. Du har en af grunduddannelserne: pædagog, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller socialrådgiver.

Du har lyst til og faglig interesse for arbejdet med mennesker, som er belastede dobbelt af både misbrug og sindslidelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med det, men det er ikke et krav. Vigtigst er, at du ejer bred faglig nysgerrighed – og du også har både ro, overblik og empati.

Du kan lide at arbejde selvstændigt som kontaktperson – og du er samtidig glad for at indgå i tværfaglige teams med fokus på faglig sparring og for at deltage i intensiv brobygning til eksterne samarbejdspartnere.

Du finder det både spændende og rart at arbejde med afsæt i et veludbygget tværfagligt, tværgående og tværsektorielt samarbejde med andre aktører. Et samarbejde, du er aktivt med til at videreudvikle.

I stedet for detaljeret at få at vide hvad du skal, så holder du af at kunne identificere behovet for en indsats, at planlægge og udføre den og evaluere den – og du elsker at gøre det med høj faglig kvalitet.

Du har en helt grundlæggende nysgerrighed omkring andre mennesker, som du ser som unikke med hensyn til livsforudsætninger, kompetencer, udfordringer og drømme. Du har en klar fornemmelse af, hvem du selv er. Du ”står godt på gulvet” – også når andre omkring dig måske lejlighedsvis ikke gør det.

Du trives med en uforudsigelig dag med alsidige opgaver som fx relationelt arbejde som kontaktperson, her-og-nu-problemløsning, medicinhåndtering, dokumentation og praktikvejledning.

Du ser det som meget væsentligt, at du indgår i nært professionelt samarbejde med bl.a. udgående psykiatrisk overlæge og sygeplejerske i Region Hovedstaden (RH) Botilbudsteam, ditto i RH Retspsykiatrisk Team ROPS, ditto i RH Misbrugsteam MOPS og naturligvis med udgående kommunal misbrugsbehandler, myndighedssagsbehandler, beskæftigelseskonsulent m.fl. og aktører i den samlede rehabiliterende og skadesmindskende indsats. Alt efter hvem det er for den enkelte borger.

Hvem er vi?
Vi er 12 kontaktpersoner. Sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og en socialrådgiver. Vi arbejder tværfagligt og fungerer alle som kontaktpersoner for de i alt 27 beboere. Vi er derudover også et erfarent lederteam på 2.

Vi prioriterer kommunikation og faglig sparring højt. Vi ved, hvor vigtigt det er, at den enkelte føler sig hjemme i personalegruppen. Og at det er naturligt og trygt både at bede om og at give feedback.

Vi arbejder med afsæt i bl.a. de vidensbaserede metoder Motiverende Samtale (MI) og Low Arousal og med inspiration fra den terapeutiske tankegang i DAT (Dialektisk Adfærdsterapi).

På kort sigt arbejder vi ofte skadesreducerende – og vi har altid recovery som langsigtet mål. Regionalt team af psykiater og psykiatrisk sygeplejerske er hos os på Sundbyhus flere gange ugentligt. Kommunal misbrugsbehandler fra URUS og Københavns Kommunes myndighedssagsbehandler er også på Sundbyhus flere dage ugentligt.

Vi har jævnlig supervision med ekstern, psykologuddannet supervisor.

Vi arbejder efter København Kommunes værdigrundlag om borgernes rettigheder, respekt, værdighed, omsorg samt samarbejde og høj kvalitet i indsatsen.

Siden 2018 har Sundbyhus haft et exitflow af borgere, som har kunnet flytte til enten eget hjem eller til ikke-misbrugsspecialiseret socialpsykiatrisk botilbud på 18-33% af beboerne i tilbuddet pr. år.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi har mulighed for at tilbyde en fuldtidsstilling som kontaktperson.

Tiltrædelse snarest muligt, efter nærmere aftale.

Timerne er fordelt på en fem dages arbejdsuge med skiftende vagter dag og aften mellem kl. 7:00 og 22:00 og arbejde hver 3. weekend.

Sundbyhus er en del af Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer (CMSB) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattester ved alle nyansættelser. En ansættelse forudsætter, at der på straffeattesten ikke fremgår forhold, der kan have betydning for ansættelsen.

Sundbyhus anvender referencer som en del af rekrutteringsprocessen.

Kontakt
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du yderst velkommen til at kontakte botilbudsleder Jaqueline Andersen på mobil 30 45 41 46 eller afdelingsleder Henrik Mielche på mobil 4048 44 52.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV samt uddannelsesbevis og autorisation.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Faste vikarer til bo- og dagtilbuddet Grøndalsvænge i Nordvest

København

Vi søger omsorgsmedhjælpere til ansættelse som faste vikarer omkring 8-12 timer om ugen med mulighed for ekstratimer. Du kommer primært til at arbejde i weekenderne, men der er også mulighed for arbejde på hverdage.

På Grøndalsvænge arbejder pædagoger, pædagogmedhjælpere og sundhedsfaglige kolleger sammen om at skabe gode, meningsfulde liv for 48 livsglade borgere.

Grøndalsvænge har livsglade og unikke beboere
Beboerne har alle psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og behov på forskellig vis for hjælp og støtte i hverdagen. Flere beboere har store fysiske handicap og får støtte til pleje, kommunikation og aktiviteter med henblik på et selvstændigt liv. Beboerne har brug for omfattende pædagogisk støtte, omsorg og sundhedsmæssig pleje og behandling.

Grøndalsvænge er placeret i København NV nær Fuglebakken Station. Vi har et internt dagtilbud, en skøn sansehave, og vi har jævnligt spændende aktiviteter og oplevelser for beboerne bl.a. påskefrokost, ferieuge med aktiviteter og udflugter, halloweenfest m.m.

Se en video om Grøndalsvænge her: Grøndalsvænge - Video.kk.dk (varighed ca. 1 minut).

Hverdagen på Grøndalsvænge – dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde sammen med pædagoger, omsorgsmedhjælpere og kolleger med sundhedsfaglig baggrund. Sammen skaber I gode, meningsfulde liv for 48 livsglade og unikke mennesker i alderen 40-80 år.

Vi arbejder alle pædagogisk og løser mange af de samme opgaver. Du bliver en del af en kultur, hvor vi har fokus på at videreudvikle den socialfaglige indsats, og du vil bl.a. få sparring af vores socialfaglige og sundhedsfaglige koordinatorer.

Vores teoretiske referenceramme er neuropædagogikken. På baggrund af pædagogiske observationer går vi bag om borgerens adfærd og søger at forstå, hvilken mening det giver for det enkelte menneske at udvise netop denne adfærd.

Om dig
Du er god til at bidrage på en arbejdsplads, har mod på forskelligartede opgaver og lyst til at give beboerne på Grøndalsvænge et meningsfuldt liv. Du kan eventuelt være studerende og ønsker et studierelevant arbejde. Det er en fordel, hvis du også kan hjælpe os i dagtimerne i hverdagene.

Da borgerne har brug for ro, struktur og stabilitet i en genkendelig hverdag, skaber du trygge rammer med øje for den enkelte borger. Du trives i et miljø, hvor faste rutiner samt tydelig og målrettet kommunikation er en del af praksis. Der kan også, når beboerne ønsker det, være plads til fis og ballade, vandkamp, bagning, fredagsbar eller spil.

Hvis du kan se dig selv i nedenstående, så er du typen, vi søger.

Jeg er typen, der

  • gerne vil dokumentere, fordi det er vores måde at bevidne borgerens liv og udvikling

  • handler, hvilket også vil sige, at jeg nogle gange fejler – en god arbejdsplads med en dygtig leder er for mig et sted, hvor vi tør fejle og tale åbent om det, så vi lærer af det

  • ikke kun anser pædagogik som gåture i skoven eller kreative værksteder, det er også badesituationer og personlige plejeopgaver med borgerne

  • er stabil og ansvarsfuld

Hos os vil du få
Vi arbejder aktivt med introduktion af nye medarbejdere, hvilket du også vil opdage, hvis du starter hos os. Du vil følge en kollega i introvagter, hvilket betyder, at du får tid til at lære opgaver, beboere og husets rytme at kende. Vores medarbejdere fortæller selv, at det er en god oplevelse at starte og lande hos os på Grøndalsvænge, og det håber vi derfor også, at du vil opleve.

Ansættelsesvilkår
Der er vekslende arbejdstider dag og aften. Du bliver ansat omkring 8-12 timer om ugen efter Fast Vikar-aftalen med mulighed for merarbejde, når de andre medarbejdere holder fri, ferie eller ved andet fravær.

Vi indhenter straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsledere Hanne Fjordvang på 26 88 08 01 eller Mari Høegh på 23 35 95 58.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Vi indkalder løbende til samtale.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til botilbuddet Grøndalsvænge i København NV

København

Genopslag

Har du lyst til at gøre en forskel for voksne med fysisk og psykisk handicap? Hos botilbuddet Grøndalsvænge skaber vi et trygt og aktivt fællesskab i grønne omgivelser ved Fuglebakken Station. Vi søger en socialpædagog, der brænder for at støtte borgernes udvikling og livskvalitet.

Du vælger selv, om du vil arbejde hver 2. eller 3. weekend alt efter dit behov. Vi vægter indflydelse på arbejdsplaner.

Din kommende kollega fortæller
Jeg elsker, hvor meget tid man kan dedikere til de individuelle borgere. Jeg har aldrig haft så gode relationer i mit arbejde, som jeg har her. At have en arbejdsplads, der også er et hjem, gør, at jeg har et helt særligt fokus på at skabe den bedst mulige stemning. Der er en kunst i at skynde sig langsomt og hver dag tage endnu et lille skridt i udviklingen af beboeren. Og så er det bare vigtigt for mig at kunne give borgerne en tryg og forudsigelig dag med en struktur, der rummer spontane aktiviteter som alt fra cykelture og fingermaling til pandekager ved midnat – Emma-Rose arbejdsmiljørepræsentant og socialpædagog på Grøndalsvænge.

Grøndalsvænge har livsglade og unikke beboere
Beboerne har alle psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og behov på forskellig vis for hjælp og støtte i hverdagen. Flere beboere har store fysiske handicap og får støtte til pleje, kommunikation og aktiviteter med henblik på et selvstændigt liv. Beboerne har brug for omfattende pædagogisk støtte, omsorg og sundhedsmæssig pleje og behandling.

Grøndalsvænge er placeret i København NV nær Fuglebakken Station. Vi har et internt dagtilbud, en skøn sansehave og vi har jævnligt spændende aktiviteter og oplevelser for beboerne bl.a. påskefrokost, ferieuge med aktiviteter og udflugter, halloweenfest m.m.

Se en video om Grøndalsvænge her: Grøndalsvænge - Video.kk.dk.

Afdelingen Stuen
Stuen er en sammensat og social afdeling med 12 beboere fordelt på to fløje. Flere af beboerne har boet sammen i mange år og nyder hyggelige stunder i fællesrummet, hvor tv eller god mad typisk er i fokus. Arbejdet kræver selvstændighed, god kommunikation og kendskab til demens, da beboerne ofte skal guides i hverdagen. Personlig pleje og nærvær er en naturlig del af dagligdagen.

Hverdagen på Grøndalsvænge – dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde sammen med pædagoger, omsorgsmedhjælpere og kolleger med sundhedsfaglig baggrund. Sammen skaber I gode, meningsfulde liv for 48 livsglade og unikke mennesker i alderen 40-80 år.

Vi arbejder alle pædagogisk og løser mange af de samme opgaver. Du bliver en del af en kultur, hvor vi har fokus på at videreudvikle den socialfaglige indsats, og du vil bl.a. få sparring af vores socialfaglige og sundhedsfaglige koordinatorer.

Vi tilbyder også supervision fra ekstern psykolog til de enkelte afdelinger. Hvis du søger job hos os, skal du være forberedt på, at du kommer til en organisation, hvor alt ikke er perfekt, men en organisation under udvikling og med god mulighed for indflydelse. Vi forventer, du som ansøger har modet og viljen til at være med til at gøre Grøndalsvænge til et attraktivt botilbud og samtidig en god arbejdsplads. Grøndalsvænge står overfor en større indsats, som primært omhandler at løfte fagligheden og dokumentationen. Og derfor forventer vi, at du som kommende medarbejder har lyst til at bidrage aktivt til denne proces.

Vores teoretiske referenceramme er neuropædagogikken. På baggrund af pædagogiske observationer går vi bag om borgerens adfærd og søger at forstå, hvilken mening det giver for det enkelte menneske at udvise netop denne adfærd.

For os er det vigtigt, at du

  • er pædagoguddannet eller tilsvarende, og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra specialområdet
  • har blik for, hvordan dine pædagogiske kompetencer kommer i spil, når du har med beboere at gøre, som har komplekse plejeopgaver
  • er ansvarsbevidst, nærværende, stabil og positiv i din tilgang til beboere og kolleger
  • ønsker at arbejde med dokumentation og med mål for beboerne, og ser det som et vigtigt redskab i det pædagogiske arbejde med beboerne
  • kan bringe din pædagogfaglighed i spil både i arbejdet med beboeren og på vores møder i teamet, hvor refleksion er en del af vores pædagogiske arbejde
Hos os vil du få

  • et meningsfuldt arbejde, hvor du bidrager til livskvalitet for vores beboere
  • dygtige og engagerede kolleger med forskellige faglige baggrunde
  • grundig oplæring og introforløb
  • løbende kompetenceudvikling med fokus på neuropædagogik, dokumentation og sundhedsfaglig undervisning i blandt andet medicinhåndtering, hygiejne m.m.
  • et moderne botilbud med alle de nødvendige hjælpemidler
  • en arbejdsplads med mulighed for indflydelse og ansvar
Ansættelsesvilkår
Vi aflønner efter overenskomst for pædagogisk personale og indhenter reference og straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende dag- og aftenvagter og vagter hver 2. eller 3. weekend efter eget ønske. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber at dit arbejds- og fritidsliv hænger sammen. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Mari Høegh på 23 35 95 58.

Vi har rådighed over seks medarbejderparkeringspladser, og botilbuddet ligger lige ved siden af Fuglebakken Station i København NV.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Vi indkalder løbende til samtaler og tilbyder gerne forbesøg.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog eller medarbejder med anden relevant baggrund og faglig erfaring til nattevagt på Elmehuset - Rampen

København

I Elmehuset - Rampen søger vi en ny kollega, som vil være med til at skabe gode rutiner, rummelige samtaler og klare rammer for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Vores nye kollega er fagligt dygtig, ukompliceret og går til opgaven med gåpåmod og smil på læben. Er det dig eller én, du kender?

Om at arbejde på Rampen

Rampen er én af tre afdelinger i Elmehuset, som er en døgninstitution. Det vil sige, at de unge, der er tilknyttet institutionen, bor her i huset. Derfor er hverdagen i Elmehuset også bygget op efter hverdagens rammer og rutiner, hvilket fx vil sige, at en dagvagt starter med at vække alle, hjælpe med morgenmad og få sendt dem godt ud ad døren. En aftenvagt starter med at tage godt imod de unge, når de kommer hjem, og hører om deres dag, og den slutter med aftensmad, aftenhygge og godnat-rutiner.

På Rampen er fokus på at hjælpe de unge med at mestre livet. Det vil sige, at vi støtter dem i deres uddannelse eller job og hjælper med at holde motivationen oppe, og at vi forbereder dem på et liv i egen lejlighed med indkøb, lektier og andre hverdagsaktiviteter. Endelig er venskaber og sociale relationer et vigtigt fokuspunkt for Elmehusets unge, og det er derfor et evigt fokus- og udviklingspunkt, vi sammen arbejder for.

Et vigtigt aspekt af understøttelse og udvikling i Elmehuset er at hjælpe de unge med at få redskaber, de kan bruge selv, for at skabe og opretholde sunde rutiner og rammer, så hverdagen hænger sammen – også når de flytter fra Elmehuset. På Elmehuset arbejdes der professionelt med høj etik.

”På Rampen snakker vi om seksualitet og computerspil, depression og diagnoser. Vi har med andre ord at gøre med det hele menneske, som har de samme drømme og frustrationer som alle andre unge, og som samtidig har én eller flere diagnoser, der kan udfordre i hverdagen” – leder i Elmehuset.

I denne video kan du møde vores sygeplejerske, der fortæller om sin hverdag

Om dig
Det vigtigste er, at du er motiveret til at skabe den bedste hverdag for de unge med udgangspunkt i din faglige viden og med inddragelse af de unges ønsker og drømme. Derudover er det vigtigt, at du kan samskabe med dine kollegaer og kan se en værdi i at reflektere i flok og på tværs af erfaringsniveau og uddannelser.

Kan du se dig selv i de nedenstående beskrivelser, så er det dig, vi leder efter:

  • Jeg er pædagog eller har en anden relevant baggrund og faglig erfaring
  • Jeg har måske erfaring med målgruppen og føler, at jeg kan bruge mine erfaringer fra tidligere stillinger aktivt i jobbet her
  • Jeg sætter pris på struktur i mit arbejde, hvilket både kommer til udtryk, når jeg dokumenterer, og når jeg hjælper med at skabe klare rammer og struktur i hverdagen for de unge
  • Jeg er autentisk, har en pragmatisk tilgang til livet og en tillid og tro på mig selv og til de mennesker, jeg møder
  • Jeg sætter pris på et godt arbejdsmiljø og ved, at jeg selv er afgørende for at skabe den kultur, jeg vil have. Derfor siger jeg fx altid godmorgen, når jeg møder ind, og farvel, inden jeg går hjem
  • Jeg har gåpåmod, energi og en positiv indstilling til verden, og jeg glæder mig til at samarbejde med kollegaer såvel som med de unge, deres forældre, skoler, jobcentre og myndighed
  • Jeg er god til at mægle mellem mennesker
  • Jeg har tålmodighed og høj selvagens
Om Elmehuset
Elmehuset er et botilbud for unge i alderen 13-23 år, som ligger i De Gamles By på Nørrebro. Der bor i alt 24 unge i Elmehuset, hvoraf 16 af dem bor på Rampen.

Elmehuset er en del af Center for Børn og Unge (CBU), som er et mindre center forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I CBU og Elmehuset tror vi på, at vi skal turde udvikle os og nogle gange kaste os direkte ud i den dybe ende. Vi ser fejl som erfaring og uundgåelige trin på vejen, som vi deler med gruppen, så alle bliver klogere sammen. Denne indstilling prøver vi også at give videre til de unge i huset, så de får mod på at prøve, også selvom det til tider betyder at fejle.

Om den faglige tilgang og fokus i 2026
De næste to år har vi særligt fokus på faglig udvikling. Vi er i gang med at implementere neuropædagogikken som fælles fagligt grundlag, og det er et arbejde, du skal være villig til at deltage aktivt i. At arbejde neuropædagogisk betyder, at vi møder de unge med en nysgerrig, åben og spørgende tilgang, at vi opstiller hypoteser fremfor konklusioner, og at vi ved, at det er de unge, der er eksperter i eget liv, og derfor skal vi skabe udviklingen sammen med dem.

Derudover har vi særligt fokus på dokumentationsarbejdet, og vi er netop nu i gang med at implementere nyt dokumentationssystem, som skal sikre, at dokumentationsopgaven giver mening for medarbejderne, og at den ikke sluger for megen tid. Den gode dokumentation bruges til at sikre vidensdeling mellem kollegaer, beskrive udviklinger og indsatser i den unges liv og er en naturlig del af arbejdet med de unge. Dokumentationsopgaven handler altså også om at samle viden og erfaringer fra den unges liv, som også kan tages med videre, når den unge flytter fra Elmehuset. Dokumentationsopgaven er også en fælles opgave, og vi arbejder i kontaktteams omkring den enkelte unge.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen. Stillingen er til besættelse fra den 1. februar 2026.

Arbejdstiden er kl. 22.30-07.30 i hverdagene og kl. 22.30-08.30 i weekenderne. Du vil komme til at arbejde i et 7/7-rul, hvilket vil sige, at du har fri hver anden uge. Din arbejdsuge starter mandag aften og slutter igen mandag morgen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Frederik Milbo på 21 35 89 55. Du kan også læse mere her om os her: Elmehuset | Handicap.

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 2. december 2025.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Kreativ klubmedarbejder til fritids- og juniorklubben Slusen

København

Er du fuld af idéer, energi og lyst til at skabe rammer, hvor børn og unge kan udfolde sig kreativt? Så er du måske vores nye kollega i fritids- og juniorklubben Slusen!

Vi søger en klubmedarbejder til en fast stilling på 25 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2026 – eller snarest muligt.

Om dig
Vi leder efter en engageret og initiativrig medarbejder, der trives med at igangsætte aktiviteter og være en aktiv del af børnenes hverdag. Du brænder for kreativitet og har lyst til at dele din begejstring med børn og unge gennem alt fra maling, syning og design til nye kreative projekter.

Du er den, vi leder efter, hvis du

  • har erfaring med børn og unge – gerne fra klub, skole eller fritidstilbud
  • kan planlægge og gennemføre kreative aktiviteter
  • er nærværende, ansvarlig og god til at skabe trygge relationer
  • deltager aktivt i både planlagte og spontane aktiviteter
  • er åben for samarbejde, læring og faglig sparring
  • bidrager med idéer og praktiske kompetencer i et mangfoldigt fællesskab
  • har lyst til at samarbejde med både forældre, skole og kolleger
Hos os får du

  • engagerede kolleger og en ledelse, der værdsætter faglig sparring og udvikling
  • en arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet og pædagogisk refleksion
  • fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og fritid
  • mulighed for at tilrettelægge og præge dit eget pædagogiske arbejde
  • hjælpsomme og imødekommende kolleger og samarbejdspartnere
Om Slusen
Slusen er en fritids- og juniorklub med ca. 120 børn og unge i alderen 10-14 år – fyldt med liv, grin og gode idéer. Vi ligger midt på Sluseholm Skole i egne lokaler og har et tæt samarbejde med både skole og KKFO.

Slusen er en del af Fritidscenter Indre Valby, Afdeling C, som også rummer juniorklubben på Skolen i Sydhavn og fritidsklubben Støberiet. Fritidscenteret består af seks klubber, et ungeværk og et underværk med omkring 90 medarbejdere og over 1200 børn og unge.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af centret, har fælles kompetenceudvikling og personaledage og bygger vores praksis på en anerkendende og nysgerrig tilgang. Vi bruger blandt andet KIDS Klub og pædagogisk analyse som fælles fagligt ståsted.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 25 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger primært om eftermiddagen og aftenen med enkelte formiddagstimer. I skoleferier arbejder vi fra kl. 9.00-16.00. Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anita Lene Hansen på telefon 21 55 04 01 eller e-mail bq1v@kk.dk.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Timelønnet tilkaldevikar til undervisning på Billedskolen i Tvillingehallen

København

Billedskolen i Tvillingehallen søger erfaren underviser til en stilling som fast tilknyttet timelønnet tilkaldevikar.

Københavns Kommunes Billedskole for børn og unge ligger i historiske omgivelser i den Brune Kødby. Billedskolen tilbyder undervisning til 550 fritidselever fra 1. klasse til 22 år og udbyder hvert år billedprojekter for 140 skoleklasser, samt familieworkshops m.v.

Skolen er indrettet i åbent plan og undervisningen foregår med kontakt mellem de forskellige værksteder. Du vil blive en del af et udviklingsorienteret og kreativt hus, hvor det forventes, at du kan byde ind som vikar på de forskellige fritidshold alle ugens dage, samt kan tage nogle assistentvagter, primært om fredagen kl. 13.30-17.30.

Du skal desuden være åben overfor at deltage i begivenheder, aktiviteter og møder i løbet af skoleåret og for samarbejde med både undervisere og assistenter omkring afvikling af undervisning og udstillinger.

Vi søger dig, der har solid faglig baggrund og uddannelse indenfor billedkunst, og erfaring med undervisning indenfor området og for de pågældende aldersgrupper. Lige så vigtigt er det også, at du har gode pædagogiske evner; er engageret og glad for at arbejde med børn og unge.

Undervisningen ligger i tidsrummet mellem kl. 14.30 og 21.00 mandag-fredag og enkelte weekender i dagtimerne. Der vil også være mulighed for at vikariere fast på et hold om tirsdagen (1.-3. klasse) fra januar til maj og/eller være vikar på et hold om torsdagen (4.-6. klasse) i fem uger i januar og februar.

Besøg vores hjemmeside for at finde ud af mere om os: www.billedskolen.kk.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. januar 2026.

Ansættelse sker i henhold til gældende aftale med Københavns Kommune om løn- og ansættelsesvilkår for lærere ved Billedskolen i Tvillingehallen.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at ringe til os og tale med skolens souschef Anders Rodin på 33 66 46 40, alternativt leder Hanne Tjessem på 41 21 81 01.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Samtaler forventes afholdt onsdag den 26. november om eftermiddagen.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling