WorkWithUs
close-button
Københavns Kommune

Ledige job hos Københavns Kommune i København Kommune

Antal ledige jobs
326

Københavns Kommune

Pædagog til KKFO'en ved Nørrebro Park Skole (35 timer om ugen)

København

Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, et højt fagligt niveau og en struktureret hverdag, hvor der også er plads til kreativitet og nye ideer. Vi har en velfungerende børnegruppe og et godt forældresamarbejde.

Vi søger en pædagog med start snarest muligt.

Lidt om KKFO'en ved Nørrebro Park Skole
Institutionen har til huse på skolen i stueetagen. Der er tilknyttet ca. 350 børn og 25 ansatte.

Vi brænder for fritidspædagogik og for at give vores børn et trygt, spændende og sjovt fritidsliv.

Vi gør brug af skolens faglokaler, idrætssale, træværksted m.m. Vores beliggenhed i den grønne del af Nørrebro giver os adskillige muligheder for et varieret udendørsliv.

Vores uger er tilrettelagt efter aktivitetsskema, som tager udgangspunkt i børnenes interesser og personalets kompetencer. Du har forberedelsestid både til skole- og fritidsdelen.

Vi søger en pædagog, der har faglig stolthed, er positivt engageret og ansvarsbevidst
Vi søger dig, der

  • arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, og dit arbejde tager udgangspunkt i barnets potentialer
  • har en stærk relationskompetence, der medvirker til udviklingen af det enkelte barns selvværd og selvtillid
  • arbejder medinddragende og skaber betingelser, der giver børnene mulighed for at eksperimentere, undersøge, afprøve og erfare via leg, aktiviteter og samvær
  • arbejder med børnenes medindflydelse og rummer børns deltagelse i og indflydelse på den konkrete pædagogiske proces
Samarbejdet med skolen
Du vil blive tilknyttet en klasse med en fast ugentlig skoledag. Indholdet tilrettelægges i tæt samarbejde med årgangens lærere og øvrige pædagoger. Der afholdes ugentligt møde med lærerne. Du kommer til at følge klassen og være primærpædagog for dem. Herunder det tættere forældresamarbejde, trivselssamtaler m.m.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er fast og på 35 timer om ugen, der fordeles på en årsnorm og ligger indenfor tidsrummet mellem klokken 6:15 og 17:00 med hovedvægten af timerne om eftermiddagen.

Mere information
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Olivier Pramming på 61 22 73 67.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Vi holder jobsamtaler torsdag den 27. november.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Erfaren og knalddygtig dansklærer til ungelæringsmiljøet 6.-9. årgang på Tagensbo Skole

København

Brænder du for at give eleverne fantastiske læringsoplevelser?
Linjefaget dansk skal være krydret med idræt. Har du lyst og kompetencerne, og er du et skønt menneske, der trives med teamsamarbejde, masser af udviklingsmuligheder og en ledelse tæt på, så send os en ansøgning.

Vi er en udviklingsorienteret skole/KKFO, som konstant er optaget af at skabe de bedst mulige livsbetingelser for børnene. Vi tror på, at vi som professionelle voksne kan gøre en forskel, særligt hvis vi trives, mens vi går på arbejde.

Vores skole har gennem længere tid været i positiv udvikling. Det skyldes i høj grad vores fantastiske lærere og pædagoger. Vi er en skole/KKFO med fokus på høj faglighed, samarbejde og differentieret undervisning. Men vi er også en arbejdsplads

  • hvor man aldrig står alene med en udfordring
  • som vægter et ligeværdigt samarbejde med egen og andre faggrupper højt
  • hvor vi forpligter os på at være kritisk-konstruktive i vores tilgang til skolen og hinanden
Derfor har vi også en høj medarbejdertrivsel og et lavt sygefravær. Derudover er vi både en madskole og en skole, der praktiserer udeskole. Vores elever undervises alle udenfor én dag om ugen, og skolens større elever er med til at tilberede lækker, sund skolemad, som lærere og elever spiser sammen hver dag.

Vi søger en ny kollega, som

  • er uddannet dansklærer krydret med idræt m.m.
  • trives med at udvikle sig – i kommende skoleår skal vi konsolidere vores videreuddannelse i sprogudviklende danskundervisning og blive klogere på Building Thinking Classroom i dansk
  • trives med teamsamarbejde
  • trives med udeskole en dag om ugen
  • kan reflektere og forholde sig kritik overfor egen og teamets praksis
  • kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer
  • er ambitiøs
  • bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • har humor og en anerkendende tilgang til både elever, forældre og kolleger
Ud over et fantastisk arbejdsmiljø tilbyder vi

  • en skole, der arbejder målrettet med klasseledelse
  • en stor, engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer
  • fælles forberedelse i dansk, matematik og science (faglige læringsfællesskaber)
  • en skole/KKFO med fokus på relationen mellem barn og voksen – vi arbejder bl.a. med co-teaching, aktionslæring og klasseledelse
  • en skole/KKFO, hvor vi arbejder i teams
  • en meget fagligt stærk inklusionsafdeling, der sammen med dig og dit team hjælper børn i vanskeligheder
  • et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne og som kender eleverne og medarbejdernes praksis
  • lækre omgivelser på en flot skole med moderne faciliteter, som fx smartboards i alle lokaler, bærbare computere, iPads, fleksrum og teamrum m.m.
  • mentorordning for nye medarbejdere
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du se på vores hjemmeside og kontakte skoleleder Tommy Selchau Christiansen på 51 68 71 66 eller afdelingsleder Andreas Rasmussen på 22 48 33 01.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.



Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To pædagoger til Børnehuset Villa Bohème (den ene som barselsvikar)

København

Vil du arbejde i en institution, hvor vores kendetegn er lavt sygefravær, høj kvalitet og et stærkt velfungerende arbejdsfællesskab med dygtige pædagoger og medhjælpere på alle stuer? Så er det måske dig, vi søger.

Da vi har pædagoger på alle stuer, bliver du én af to uddannede pædagoger, der hvor du tilknyttes.

Vi lægger vægt på din lyst til at møde børnene med et godt humør, varme og glæde i et pædagogfagligt arbejdsfællesskab. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og har fokus på, hvordan vi sammen skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi arbejder med

  • organisering i mindre grupper, så vi skaber gode muligheder for fordybelse
  • ”Rum og Læring” – rummets betydning for læringsmiljøet og de muligheder det skaber for børnene
  • fokus på leg og den voksnes betydning
  • tryghedscirklen – som alle nye bliver introduceret for
  • tydelig rollefordeling – der tilgodeser alle børns behov
  • at tage godt imod nye kollegaer
Vi prioriterer faglig udvikling. Det gør vi blandet andet gennem møder i løbet af ugen, hvor vi reflekterer, evaluerer og sparrer med hinanden. Vi giver mulighed for, at du kan forsætte din faglige udvikling og videre uddannelse hos os. Vi tager gerne studerende og er heldige at have to det første halve år af 2026. Hos os indgår de studerende ikke i normeringen, hvilket betyder, at vi har ekstra hænder.

I begyndelsen af 2026 skal hele institutionen sammen have et forløb om Low Arousal, vi glæder os til at alle lærer det samme på samme tid.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest herefter med et timetal på 35-37 timer om ugen.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest samt reference som et led i ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne eller lyst til en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Christina Thomsen på 82 56 18 91.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To lærere i dansk og engelsk til Kirkebjerg Skole

København

Genopslag

Kan du give kærlige, ærlige og forudsigelige rammer for elever med særlige behov? Og har du stor interesse for specialpædagogik og -undervisning?

Så skal du søge en stilling i vores skønne specialklasserække.

Vi søger to kollegaer, der vil være med til at videreudvikle vores specialtilbud i et stærkt teamsamarbejde og læringsfællesskab. Hos os ligger kerne- og udviklingsopgaven både i det nære teamsamarbejde, hvor vi er fire-fem kollegaer, der arbejder tæt sammen om de ca. otte elever i klassen, og i samarbejdet på tværs af teams.

Vi mangler en lærer, der kan undervise i dansk i indskolingen og en lærer til et barselsvikariat, der kan undervise i engelsk på mellemtrinnet og/eller i udskolingen.

På Kirkebjerg Skole er fællesskabets grundværdi trivsel – den personlige, den relationelle og den faglige. Vi står på et pædagogisk fundament, som tror på, at børn gør det godt, hvis de kan, og at de gør det, som giver mening for dem.

Vi er ambitiøse på børnenes vegne og tror på at alle børn kan udvikles i de rette rammer. Vi har mange forskellige arenaer hvor elever kan lykkes, bl.a. udeskole, kvalificerede frikvarterer og skoleskak, som er startet på initiativ fra vores engagerede personale.

Vores forventninger til dig
Du skal tro på det bedste i alle ved at understøtte vores børn og unge i at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

Du skal være en rollemodel for eleverne ved at kunne danne professionelle relationer og være parat til at låne dit nervesystem ud til neurodivergente børn og unge med normalbegavelse indenfor autismespektret og ADHD samt have kendskab til low arousal-teknikker.

Du skal sammen med dine dygtige kollegaer og andre fagligheder være i stand til at undersøge og skabe de mest hensigtsmæssige læringsrum, og løbende dokumentere fx indsatser, pædagogiske notater m.v.

Du vil være med til at skabe livsduelige børn, som er bedre rustet til livets udfordringer, og det kræver et arbejde med elevernes evne til at vise empati, lytte aktivt og tilpasse sig forskellige sociale kontekster.

Hvad kan vi tilbyde dig?
På Kirkebjerg Skole er der både praksisnær kompetenceudvikling og god sparring og støtte i det tætte teamsamarbejde og med et stærkt ressourcecenter. Du vil blive godt klædt på og ikke stå alene.

Vi er nysgerrige på egen praksis, og holder os løbende opdateret på den nyeste viden indenfor området gennem oplæg, sparring og pædagogiske weekender, og vi vægter tid til refleksion i forskellige fora.

Du vil møde dygtige, engagerede kollegaer, og brænder du for noget helt særligt og evner at sætte det i spil, kan du få indflydelse på udviklingen af vores specialklasserække.

Mere om os
Specialklasserækken fungerer som et helhedstilbud, hvor faste lærere og pædagoger udgør et team omkring børnegruppen, og hvor pædagogerne indgår i både skole- og fritidsdel.

Kirkebjerg Skole har både en almen skole og en specialklasserække med i alt ca. 950 elever. Vi søger hele tiden mulighederne og potentialerne i den fælles skole med mange kompetencer og faglige områder. Specialklasserækken har ca. 75 børn fordelt på 0.-9. klassetrin.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling og et barselsvikariat. Ansættelse er 37 timer om ugen med start den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingerne, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonathan Nilton eller skoleleder Bjarne Oppelstrup på 33 66 14 40.

Du kan læse mere om Kirkebjerg Skole her

Udover din ansøgning skal du uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 27. november 2025
Vi forventer at afholde samtaler fredag i uge 48.



Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Fagligt engageret socialpædagog med stærke refleksive evner til bostedet Ny Ellebjerg

København

Brænder du – ligesom os – for faglighed, etik, beboernes selvbestemmelsesret, samarbejde og et godt arbejdsmiljø? Og er du uddannet pædagog?

Hvis du kan svare ja til begge dele, så læs videre.

På Ny Ellebjerg er der sjældent ledige stillinger, men på 1. sal på Bostedet Ny Ellebjerg er der pr 1. januar 2026 en ledig 37-timers stilling, da vi har mulighed for at opnormere på bostedet.

Lidt om os
Bostedet Ny Ellebjerg ligger i Valby – lige ved København Syd station og metro. Vi er et botilbud for voksne borgere med varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Her bor 26 beboere fordelt på to etager, og du vil blive en del af teamet på 1. sal, hvor der bor 12 borgere. På etagen lægger vi vægt på at skabe struktur, tydelighed og trygge rammer, da beboerne ofte bliver udfordrede af mange sanseindtryk på én gang.

Beboerne er i alderen 31–76 år og har alle en betydelig og varig nedsat funktionsevne. De trives bedst med nærværende medarbejdere, der kan skabe ro og overblik, er tydelige i kommunikationen, og hjælper med at strukturere hverdagen. Alle har deres egen lejlighed i et moderne byggeri fra 2014, og beboernes selvbestemmelse og stemme er en central del af vores arbejde. Vi inddrager dem i flest mulige beslutninger, der påvirker deres liv og trivsel.

Vi har flere fælleskøkkener og dejlige fællesarealer, blandt andet to store tagterrasser, som vi bruger flittigt i sommerhalvåret. Vi laver selv mad sammen med beboerne, fordi det skaber fællesskab, hjemlighed og hygge i hverdagen.

Faglighed og samarbejde
Vi arbejder ud fra princippet om det professionelle samarbejde. Alle i huset bidrager med både faglighed og samarbejde/kommunikation. Ingen er kun ansat til at levere faglighed. Vi lægger vægt på konstruktiv dialog og tæt samarbejde, så vi sikrer de bedste vilkår for borgerne.

Det pædagogiske arbejde tager altid afsæt i den enkelte beboers ønsker, ressourcer og støttebehov. Borgerperspektivet er altid i centrum, og vores personlige præferencer træder til side for beboerens behov.

Vores metoder bygger blandt andet på neuropædagogisk viden, empowerment og anerkendende tilgang. Vi arbejder teambaseret, hvor selvstyring, uddelegering af opgaver og ansvar er en naturlig del af samarbejdet.

Vi prioriterer også refleksion og faglig udvikling gennem supervision, temadage og kurser. En god balance mellem professionalitet, ansvarlighed, glæde, humor og kollegial omsorg er vigtig for os, og vi ønsker, at alle bidrager med deres unikke kompetencer til fællesskabet.

Et godt arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø skaber vi sammen – hver dag. På Ny Ellebjerg har vi et stærkt kollegialt samarbejde, fordi vi ved, at vi kun kan yde vores bedste for borgerne, når vi trives på arbejdet. Derfor prioriterer vi faglig sparring, kollegial omsorg og fælles ansvar.

Humor, respekt og en god tone er en naturlig del af vores hverdag. Vi støtter hinanden, og vi tror på, at arbejdet skal være både sjovt, lærerigt og meningsfuldt. Selvfølgelig har vi udfordringer ligesom alle andre, men med et trygt og støttende kollegialt fællesskab kommer vi altid igennem dem.

Vi har en arbejdsplads med høj faglighed og etik, gode kolleger, en god atmosfære og et tæt samarbejde baseret på tillid.

Vi tilbyder

  • En velfungerende arbejdsplads med høj trivsel
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Grundig introduktion med mentorordning
  • Mulighed for kurser og videreuddannelse
  • En dialogbaseret og tillidsfuld kultur
  • Stabile arbejdsforhold med lav personaleudskiftning
  • Fleksible arbejdsplaner, hvor det er muligt, for at skabe balance og trivsel
Vores ønsker til en kommende kollega
Først og fremmest skal du brænde for at være med til at gøre en forskel for bostedets beboere, og det skal give mening for dig at være en del af en personalegruppe, hvor vi løfter i flok.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet socialpædagog
  • Er fagligt funderet og velreflekteret i forhold til sine kompetencer
  • Har erfaring med og/eller lyst til at arbejde med borgere med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne
  • Forstår styrken i at samarbejde med andre, som har en anden faglig tilgang
  • Har neuropædagogisk viden eller har lyst til at tilegne sig viden herom via videreuddannelse
  • Kan sætte ord på praksis og observationer fra hverdagen, både igennem den daglige dokumentation men også i statusskrivelser, ansøgninger m.m.
  • Kan reflektere over egen praksis og bidrage til videreudvikling af de fælles faglige tilgange
  • Trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor hurtige beslutninger sommetider er nødvendige
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt herefter.

Du vil arbejde gennemsnitligt 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider, fordelt på både dag- og aftenvagter, samt arbejde hver 2. weekend.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem FOA, LFS og Københavns Kommune.

Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer fra tidligere eller nuværende arbejdsgivere.

Kan du se dig selv som et godt match til ovenstående beskrivelse, vil vi med glæde modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til, efter aftale, at besøge bostedet og få en fornemmelse af stedet. Kontakt afdelingsleder Malene Damsholt på 33 17 21 93 eller 40 35 42 97 for at aftale nærmere eller høre mere om stillingen.

Vi vil gøre opmærksom på, at du skal vedhæfte uddannelsesbevis og CV for at komme i betragtning.

Der vil som led i ansættelsesprocessen blive indhentet to referencer fra tidligere ledere samt straffeattest.

For at sikre inddragelse af beboerne, vil der for hver indkaldt ansøger blive afholdt to samtaler; en hos ansættelsesudvalget, bestående af medarbejdere og ledelse, og en bestående af en gruppe af bostedets beboere.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Samtalerne vil finde sted torsdag den 11. december på bostedet.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Social- og sundhedshjælpere til hjemmeplejen eller plejehjem i Københavns Kommune

København

Social- og sundhedshjælpere: Få nærvær, faglig udvikling og plads til fritid, mens du arbejder i hjemmeplejen eller på plejehjem i Københavns Kommune (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen)

Vi har ledige stillinger i både dag- og aftenvagt over hele byen. Lige nu har vi dog flest ledige stillinger i hjemmeplejen.

Det er nemt at søge – bare svar på spørgsmålene i ansøgningsskemaet.

Om os
Lige nu søger vi fagligt skarpe social- og sundhedshjælpere til vores fem hjemmeplejeenheder og 39 unikke plejehjem fordelt over hele København.

Vi har overblik over ledige stillinger over hele byen – helt fra Husum til Amager og fra Østerbro til Sydhavnen – både i dag- og aftenvagt. Bare fortæl os hvor og hvordan, du gerne vil arbejde, så vil vi forsøge at finde et job, der passer dig.

Vi tilbyder et job med balance mellem familien, interesserne og livet parallelt med arbejdet, og her er altid en bus, metro eller S-tog lige om hjørnet, så det er nemt at komme på arbejde. 

Nærvær, godt kollegaskab og lokal forankring
Hos os får du en hverdag, hvor du drager omsorg og dyrker relationerne. Uanset, om du arbejder i hjemmeplejen eller på plejehjem, vil du opleve at få en tæt forbindelse til de ældre københavnere, du hjælper med at leve sunde, selvstændige og værdige liv. Du kommer til at arbejde sammen med gode og dygtige kolleger, og vi går ofte kreativt og nysgerrigt til værks, når vi løser dagens opgaver

  • Yde personlig pleje og omsorg med blik for det enkelte menneskes behov
  • Tilbyde praktisk hjælp og sikre gode rammer for hverdagens rutiner gennem en rehabiliterende tilgang
  • Sørge for nærvær, samtale og fællesskab med en fast borgergruppe
  • Vurdere almentilstanden og dokumentere det vigtige
  • Sparre fagligt med kolleger og vejlede elever
Som noget særligt arbejder vi, i Københavns Kommunes Hjemmepleje, i tværfaglige teams med nærvisitation. Det gør vi for at give større råderum og mere fleksibilitet i vores arbejde, så vi bedre kan tilpasse tilbud og opgaver til borgernes varierede behov og ønsker.

Selv 'hører du hjemme' og har dit faste kollegateam i ét af vores fem hjemmeplejeområder – fx på Bispebjerg og Nørrebro, Østerbro, Indre By og Christianshavn, Brønshøj/Husum og Vanløse, på Amager eller i Valby, Sydhavn og på Vesterbro. Kort video: Sådan er hverdagen for en SOSU i hjemmeplejen i København.

Du kan også blive ansat på ét af vores 39 plejehjem fordelt over hele byen, hvor du hjælper de ældre københavnere, som ikke længere er trygge i eget hjem. Hvert plejehjem har sin unikke kultur og værdigrundlag, og det er her, du har din daglige gang og dine faste kolleger. Se kort over plejehjem og hjemmeplejen i Københavns Kommune.

Fælles for stillingerne er, at de kræver af dig, at du formår at skabe dig et overblik og kunne reagere på samt dokumentere borgernes almentilstand.

Mulighederne er mange, så lad os matche dine interesser og kompetencer med værdier og behov i en af hjemmeplejens enheder eller på et af vores plejehjem. Søg nu – så kontakter vi dig! 

Vent ikke for længe med at søge
Vi vil gerne ansætte dig fra den 1. december 2025 – eller så snart du kan. Så vent ikke for længe med at ringe til os på tlf. 30 50 32 52 eller sende os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig!  

Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer.  

SMS eller ring til vores Hotline på 3050 3252, hvis du vil høre mere. Vi er klar til at hjælpe dig med at finde det job, der passer lige til dig.

Udvikl dig hos os i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
I Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning vil vi være de bedste på faglighed, kvalitet og sammenhæng. På din første dag får du en grundig introduktion, og vi sørger for, at dine faglige og menneskelige styrker bliver sat i spil i forhold til opgaverne. Vi sørger også for, at du løbende udvikler dit særlige talent i forhold til kerneopgaven. Læs mere om udviklingsmulighederne for SOSU-hjælpere i Københavns Kommune.

Er du ikke uddannet SOSU endnu?
Så bliv voksen-elev hos os i Københavns Kommune og få løn under uddannelse. Du skal heller ikke bruge tid på at søge oplæringspladser. Det klarer vi for dig. Læs mere om mulighederne for voksen-elevløn.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du indenfor de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi holder samtaler løbende, men modtager ansøgninger helt op til fristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag.


Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til specialklasserækken på Kirkebjerg Skole

København

Kan du give kærlige, ærlige og forudsigelige rammer for elever med særlige behov? Og har du stor interesse for specialpædagogik? Så er du måske vores nye kollega til indskolingen i vores skønne specialklasserække.

Vi søger en til to kollegaer, der er uddannet pædagog og vil være med til at videreudvikle vores specialtilbud i et stærkt teamsamarbejde og læringsfællesskab. Hos os ligger kerne- og udviklingsopgaven både i en understøttende rolle i skolen og i fritidsdelen, som igangsætter af fritidspædagogiske aktiviteter og at videreudvikle vores KKFO-tilbud. Derudover skal du være gennemgående voksen hen over dagen og indgå i et tæt samarbejde i et klasseteam, pædagogteam for KKFO'en og bredt på tværs af klasserne i klasserækken.

Vi forventer, at du

  • skal være rollemodel for børnene, vise vejen, skabe trygge rammer og tage ansvar for børnenes læring
  • har erfaring med og/eller lyst til at arbejde med visualisering, tydelighed og struktur – herunder TEACCH-inspirerede arbejdsmetoder og brugen af piktogrammer mv.
  • ser teamsamarbejde som en styrke og er åben for sparring både på fælles og egen praksis
  • har gode samarbejdskompetencer og er optaget af at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og samarbejdet med forældrene
  • har blik for de muligheder vi har, ved at ligge på en almen skole, har lyst og kan se mulighederne i at give børnene deltagelsesmuligheder i et alment tilbud, både i skolen og i KKFO'en
Det er ikke afgørende, om du har erfaring med at arbejde med børn diagnosticeret inden for autismespektret og ADHD – men det er altafgørende, at du har lysten til det.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har stor respekt for den omvæltning det er at starte et nyt job, og i særdeleshed, hvis det også er med en målgruppe, man ikke før har arbejdet med. På Kirkebjerg Skole er der både praksisnær kompetenceudvikling og god sparring og støtte i det tætte teamsamarbejde, så du bliver godt klædt på og ikke står alene.

Du vil møde dygtige, engagerede kollegaer, og du vil have mulighed for at være med på vores rejse i udviklingen af vores specialklasserække. Specialklasserækken har kun syv år på bagen, så der er rig mulighed for indflydelse, gode ideer og ansvar.

På Kirkebjerg Skole er du en del af specialklasserækken, men samtidig også en del af Kirkebjerg Skoles fællesskab.

Arbejdstiden vil planlægges i tidsrummet 7.00-17.00 med en morgenåbner og en lukker. Du skal forvente at din primære arbejdstid vil være i KKFO’en.

Mere om os
På Kirkebjerg Skole er fællesskabets grundværdi trivsel – den personlige, den relationelle og den faglige. Her er højt til loftet, og vi byder dine gode ideer velkommen og hjælper med at føre dem ud i livet. Vi har bl.a. indført både udeskole og skoleskak på initiativ fra vores engagerede pædagoger og lærere.

Specialklasserækken fungerer som et helhedstilbud, hvor faste lærere og pædagoger udgør et team omkring børnegruppen, og hvor pædagogerne indgår i både skole- og fritidsdel.

Kirkebjerg Skole har både en almen skole og en specialklasserække med i alt ca. 960 elever. Vi søger hele tiden mulighederne og potentialerne i den fælles skole med mange kompetencer og faglige områder.

Klasserækken har omkring 75 børn fordelt på 0.-9. klassetrin. Vi modtager børn inden for autismespektret og ADHD. Vi fokuserer på at fremme det enkelte barns ressourcer og udvikle elevernes faglige, sociale og personlige trivsel.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er 37 timer om ugen. Der er også mulighed for deltid. Start 1. januar 2026.

Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonas Dehn på 33 66 14 40.

Du kan læse mere om Kirkebjerg Skole her: Kirkebjerg Skole (aula.dk)

Udover din ansøgning skal du uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 26. november 2025
Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

IT-supporter til 2nd line-support i Koncern IT

København

Vil du arbejde med 2nd line support sammen med et godt sammentømret supportteam?
Så bliv IT-supporter hos os i Den Digitale Arbejdsplads i Koncern IT, Københavns Kommune.

Om jobbet
Som 2nd line-supporter skal du yde remote-/telefonsupport til vores ca. 30.000 brugere og omkring 23.000 pc’er fordelt i kommunens syv forvaltninger. Du bliver en del af et supportteam på i alt ni supportere. Opgaverne vil være forskellige fra hardwaresupport til support af Windows 11, Office 365 og diverse anden software og fejlfinding.

Om dig
Din personlighed og indstilling er vigtig for os. Vi har fokus på detaljen og kvaliteten, og vi sætter en ære i at gøre tingene rigtigt og til tiden. Derudvoer forventer vi, at du

  • arbejder med 2nd level-support
  • er vant til at arbejde i Windows 11, Office 365 og Intune
  • forstår at arbejde i en større og kompleks organisation
  • er fleksibel i forhold til at løse forskellige arbejdsopgaver og har gode samarbejdsevner
  • møder brugerne med et positivt sind og med en god portion tålmodighed
Du opnår succes i rollen på den korte bane ved at

  • være nysgerrig, udadvendt og åben for at tale med mange forskellige fagpersoner på tværs af Københavns Kommune
  • skabe dig overblik
  • være villig til at lære og forstå den kultur, du bliver en del af og de tilhørende processer
Du opnår succes på den lange bane ved at

  • være en aktiv del i den fortsatte udvikling af remote-/supportafdelingen
  • bidrage med et højt ansvar, et positivt mindset og øje for detaljen
  • løse opgaverne selvstændigt med høj kvalitet og du hjælper dine kolleger, så I alle lykkes sammen
Om os
Den Digitale Arbejdsplads er den afdeling i Koncern IT, der sikrer, at over 30.000 IT-brugere oplever deres IT-arbejdsplads bliver understøttet bedst muligt. Vi er leverandør af pc- og perifert udstyr til alle pc-brugere i kommunen.

Vi tilpasser og udvikler den digitale arbejdsplads, så den understøtter forvaltningernes fremtidige krav til flere IT-løsninger. Vi er brugerorienterede, og vi ønsker gode end-to-end-oplevelser for brugerne. Vi beskæftiger os også med Cloud, Office 365, Intune, softwareudrulninger, Citrix, Windows 365. Vi har en uformel omgangstone og godt humør. Vi har mange forskellige faglige baggrunde og arbejder ofte på tværs af teams i afdelingen.

Koncern IT ligger lige ved Fuglebakken Station. Vi har fælles kantine med de øvrige koncernenheder i samme bygning. Udover kantineordning tilbyder vi også massageordning, frugtordning og fitnesslokale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Der er tale et fuldtidsjob på 37 timer ugentligt med ansættelse hurtigst muligt. Vores arbejdstider er fleksible, og vi lægger vægt på en sund fordeling mellem arbejde og fritid.

Yderligere information
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Haim Atar på 20 91 93 01.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025

Om Koncern IT
Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere en af landets største IT-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af IT-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker IT-drift og udvikling af nye, store IT-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores over 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København. Mød os på koncernit.kk.dk.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgiver til Styrket Modtagelse i Din Sociale Indgang Børn Amager

København

Brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og familier i deres første møde med forvaltningen? Så er det dig, vi mangler som børne- og ungerådgiver i Styrket Modtagelse.

Hvem er vi i Styrket Modtagelse?
Styrket Modtagelse er hjertet i Din Sociale Indgang Børn Amager, fordi alle førstegangshenvendelser fra borgere og samarbejdspartnere modtages her. Vi modtager ca. 5.000 underretninger og henvendelser årligt. Styrket Modtagelse varetager sagsbehandlingen i ca. halvdelen af nye underretninger, hvor der enten skal handles akut, eller hvor der er tale om en afgrænset bekymring for barnet eller den unge.

Vores kerneopgave er modtagelse af borgere, vurdering af underretninger og i forlængelse heraf afholdelse af børnesamtaler og møde med forældrene samt den efterfølgende retning for forløbet for børn, unge og familier. Vi har en ambition om at handle hurtigt og rettidigt og give udsatte børn, unge og deres familie målrettet råd, vejledning og støtte.

Vi har som afdeling fokus på, hvordan en sag kommer ind i organisationen, sagernes tyngde og på en styrkelse af koordinering med vores samarbejdspartnere på almenområdet og de tidlige forebyggende indsatser for familierne. Udviklingsmæssigt har vi i 2025 fokus på en omorganisering i Socialforvaltningen, der indebærer, at vi i enheden såvel som afdelingen har budt velkommen til nye kollegaer fra det tidligere Borgercenter Handicap.

Som rådgiver vil du indgå i et team med 10 børne- og ungerådgivere, som har fokus på tidlig og rettidig indsats i nye sager. Du vil blive en del af en tværfaglig afdeling, der udover rådgiverteamet, består af et administrativt team, et team, der varetager sagsbehandlingen i forhold til handicapkompenserende ydelser og enhedens daginstitutions- og skolesocialrådgivere samt to teamledere og en afdelingsleder.

Om opgaverne
Som rådgiver i Styrket Modtagelse er du den første, familien møder, efter vi har modtaget en underretning. De væsentligste opgaver for dig og dit team er

  • foretage 24 timers-vurdering af underretninger
  • afholde børnesamtaler med og uden samtykke fra forældrene
  • foretage partshøring af forældre i underretninger samt partshøringer i form af underretningsmøder, hvor underretter deltager
  • på baggrund af partshøring og inddragelse af barnet vurdere de næste skridt i sagen, hvilket betyder, at du skal træffe afgørelse om, hvorvidt sagen lukkes, der tilbydes indsats jf. barnets lov § 30, eller at der skal udarbejdes en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse jf. barnets lov § 19 og § 20 − afdækninger og børnefaglige undersøgelser udarbejdes som udgangspunkt af børne- og ungerådgivere i vores livsfasegrupper
  • holde opstartsmøder og følge op på de § 30-forløb, som du har iværksat
  • handle ved akutte henvendelser, der håndteres jf. barnets lov § 136
  • modtage personlige henvendelser og vejlede fremmødte borgere i nye sager
  • yde råd og vejledning til børn, unge, forældre og andre, der har med børn at gøre
Ca. hver 6. uge har du sammen med tre af dine kollegaer ansvaret for vagtopgaven, hvilket indebærer at handle på underretninger, hvor der er mistanke om, at barnet er udsat for overgreb, samt sager, hvor der kræves akut handling for at skabe sikkerhed for barnet. Fra 24 timers-vurdering, børnesamtale og partshøring frem til afgørelse om videre forløb.

Om dig
Din uddannelsesbaggrund er socialrådgiver eller socialformidler. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet og/eller har social- eller handicapfaglig viden. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med/kendskab til at arbejde med ICS og/eller SOS-metoden.

Derudover forventer vi, at du

  • kan se dig selv som facilitator for forandring for familierne, og har mod på at påtage dig myndighedsrollen, herunder afholdelse af motiverende samtaler med forældre
  • kan arbejde systematisk og struktureret, er stærk formidler – både mundtligt og skriftligt
  • er nysgerrig og kan tænke kreativt og utraditionelt omkring løsningerne, også selvom du ikke har langvarigt kendskab til barnet eller den unge og familien
  • har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med familierne og samtidig tør tænke kreativt i opgaveløsningen
  • kan stille krav og være insisterende i samarbejdet med familierne og koordinere tværfaglige indsatser i tæt dialog med familier og samarbejdspartnere
Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til tilbud i Københavns Kommune, fx Børne- og Ungdomsforvaltningen, og civilsamfundet og/eller erfaring med at tænke i løsninger i netværket. Dette for at kunne give borgerne de bedst mulige råd og vejledning og mindst indgribende indsats.

Vi ønsker, at du

  • trives med tæt teamsamarbejde samtidig med, at du formår at indgå i en afdeling samt en hel enhed – herunder, at du er en holdspiller, som er optaget af at hjælpe og byde ind i teamet og afdelingen, så vi sikrer, at alle kommer godt i mål
  • trives med en omskiftelig hverdag, hvor du ikke altid ved, hvad dagen bringer og hvilke børn og familier, du skal have kontakt med
  • tager medansvar for en god stemning og trivsel på arbejdspladsen, har mod på at byde ind med din faglighed og gode idéer og er optaget af, at vi sammen holder den faglige og metodiske udvikling i gang
Vi kan tilbyde
I Styrket Modtagelse bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi brænder for en hurtig, juridisk korrekt og socialfagligt velfunderet behandling af de bekymringer, som vi modtager om børn og unge i vores område.

Du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi kommer hinanden ved, sparer med hinanden, hjælpes ad og lægger vægt på at gå sammen i makkerskaber, når sagerne kalder på det.

Du vil desuden få gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling. Der er fast supervision, og flere af vores kolleger deltager i efteruddannelsesforløb, kursusmoduler, certificeringer og ledertalentprogrammer.

Vi har på mange måder et unikt socialt sammenhold i enheden. Du vil få rig mulighed for en masse sjove og uformelle snakke med dine kolleger – hvad enten det er over frokosten i vores kantine, til et af vores faglige arrangementer eller til de fælles arrangementer, som vores nyopstartede personaleforening afholder.

Om Din Sociale Indgang Amager
Amager er en bydel i udvikling, hvor indbyggertallet på over 200.000 er stigende. I bydelen er der mange gode eksterne samarbejdspartnere og Din Sociale Indgang Amager – Børneområdet har udviklet et stærkt professionelt netværk i området, som er en uundværlig ressource for os. Vi er ca. 250 medarbejdere, som tværfagligt løser opgaver indenfor sagsbehandling, støtteindsatser og rådgivning til familier med udsatte børn og unge fra 0-23 år.

Udover Styrket Modtagelse består enheden af to andre myndighedsafdelinger, Børneliv og Ungeliv, der varetager det samlede sagsforløb fra afdækning eller børnefaglig undersøgelse til opstart af og opfølgning på støttende indsats jf. barnets lov § 32 samt et familiehus, der varetager støttende indsatser i form af familiebehandling og forløb med kontaktperson eller psykolog.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse snarest muligt eller den 1. januar 2026. Det er en fast stilling. Der kan derudover opstå mulighed for en tidsbegrænset ansættelse i teamet.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet udvidet straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen og om Din Sociale Indgang Amager, kan du kontakte børne- og ungerådgiver Simone Broholm på 21 38 14 05 eller teamleder Nadia Bjerregaard på 21 24 87 58.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. eller 27. november 2025.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Engageret overgangspædagog til Tove Ditlevsens Skole

København

Har du lyst til at blive en del af en spændende og udviklingsorienteret skole, som har fokus på udeskole, elevinddragelse og co-teaching? Brænder du for børnehaveklassebørn og overgangen fra børnehave til skole?

Så er du måske vores nye kollega.

Tove Ditlevsens Skole er en velfungerende og velsøgt firsporet skole med ca. 900 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn og unge fra forskellige miljøer.    

Tove Ditlevsens Skole og KKFO er placeret på flere matrikler i et levende og mangfoldigt Vesterbro. Indskoling og KKFO er placeret på Enghave Plads, mellemtrin og udskoling i Frederiksstadsgade og yderligere tre KKFO-matrikler i gåafstand fra skolen.

Et enigt børne- og ungdomsudvalg i Københavns Kommune har i 2024 besluttet en ny retning, som på sigt skal styrke byens skoler og daginstitutioner, så alle børn får reel mulighed for at gå i skole dér, hvor de bor. Målet er at styrke almenmiljøerne, så flere børn kan blive i fællesskabet her. Politikerne har afsat penge til bl.a. at ansætte overgangspædagoger på alle skoler, der skal støtte børnenes overgang fra dagtilbud til skole.

Vi søger derfor en overgangspædagog til en af Tove Ditlevsen Skoles fire børnehaveklasser. Som overgangspædagog er du en del af teamet omkring børnehaveklassen bestående af fire overgangspædagoger og fire børnehaveklasseledere. Som overgangspædagog er du med til at sikre, at overgangen mellem dagtilbud og skole bliver så tryg og god som mulig for alle børn og forældre. Din opgave bliver at skabe tryghed og genkendelighed i overgangen. En del af din tid vil være ude i de børnehaver, vi samarbejder med. Den resterende tid vil du være i en af børnehaveklasserne sammen med en børnehaveklasseleder.

Vi forventer, at du

  • har en pædagogisk uddannelse og en god, solid erfaring med arbejdet med børn, og gerne erfaring fra både børnehave og skole
  • ser udeskole og en legende tilgang til læring som en styrke og naturlig del af skoledagen
  • lægger vægt på og evner at inddrage barnets perspektiv i din daglige praksis
  • er interesseret i at bidrage til at skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle børn
  • er fagligt og pædagogisk velfunderet og god til klasseledelse og ser co-teaching som en naturlig del af, hvordan skoledagen tilrettelægges
  • kan planlægge, organisere og udføre dit arbejde fleksibelt og selvstændigt med kerneopgaven i fokus
  • bidrager til et forpligtende samarbejde med kollegerne om børns trivsel og udvikling
  • er indstillet på at arbejde i et tæt teamsamarbejde med de øvrige pædagoger og børnehaveklasseledere på skolen
  • kan benytte digitale platforme og portaler og varetage skriftlig dokumentation
  • er tydelig i din kommunikation både skriftligt og mundtligt
  • har et anerkende børnesyn (børn gør det godt, hvis de kan)
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så tøv endelig ikke med at sende os en motiveret ansøgning.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Tiltrædelse den 1. januar 2026.

Mere information 
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.

For yderligere oplysninger kan du kontakte indskolingsleder Benedicte Oskarsson på 24 46 12 38.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 26. november.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ambitiøs og madglad kostfaglig eneansvarlig til Børnehuset GAIA og det særlige dagtilbud Solsikken

København

Vil du være med til at gøre en forskel og give vores dejlige børn den bedste start på livet med sunde og velsmagende måltider?
Vi søger en faglært køkkenmedarbejder med masser af visioner og engagement, som brænder for mad, kvalitet, økologi og børns ernæring.

Vi er en 0-6-års institution, der ligger på Amager med knap 100 børn fordelt på syv grupper og op til 16 børn med funktionsnedsættelser fra Solsikken. GAIA er en del af Amager Klynge F, som har yderligere fem andre institutioner, hvor der også er ansat køkkenpersonale. Solsikken er en del af Specialklyngen, som er bydækkende.

Vi har et dejligt stort, lækkert og moderne køkken, hvor du skal stå i spidsen for at lede og fordele opgaverne i samarbejde med en køkkenmedhjælper og p.t. også en 10-timers professionsbachelor i sundhed og ernæring med overbygning.

Vi søger dig, som gerne vil være med til at udvikle børnenes madmod og sikre en ernæringsmæssig sund og varieret kost, som laves fra bunden af årstidens økologiske råvarer. Du lægger vægt på at tilbyde børnene mad, der i smag, farve og konsistens er indbydende og giver gode spise- og smagsoplevelser.

Solsikkens børn har deres egen menuplan, der er sammensat sammen med køkkenet og ergoterapeut, idet de har specielle behov for ensartethed i smag og konsistenser.

Der er etableret et netværk for alle køkkenansvarlige i klyngen, som mødes nogle gange om året og giver hinanden faglig sparring. Derudover vil der være et netværk med Specialklyngen, som du kommer til at indgå i. Alle institutioner i Københavns Kommune skal arbejde med implementering af en mad- og måltidsstrategi. Specialklyngen deltager i øjeblikket i et skræddersyet forløb med fokus på mad og måltider med en gastronomisk rådgiver fra Meyers Madhus.

Dine primære opgaver vil være at

  • udarbejde madplaner: En til GAIA og en til Solsikken
  • skabe varierende og indbydende måltider, der er lavet fra bunden med sæsonens råvarer og en høj økologiprocent
  • holde dig opdateret indenfor gældende anbefalinger om mad til småbørn
  • bestille varer og udnytte den økonomiske ramme for forbrug i køkkenet
  • foretage løbende egenkontrol
  • samarbejde med kolleger og ledelse i huset
Lyder det som det rette sted og en stilling for dig?
Mange års erfaring er ikke nødvendigt – vi leder efter en fagligt dygtig og altid læringsparat ildsjæl.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse senest den 1. januar 2026, og er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge (der er mulighed for ansættelse med timetal fra 33-37 timer ugentligt). Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge fra kl. 06.30, men du har mulighed for at have indflydelse på dine mødetider. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.



Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Trine Bach Hermansen på 21 69 34 11, hvis du gerne vil besøge os og høre mere om jobbet. Du kan også læse mere på vores hjemmeside og om det særlige dagtilbud Solsikken her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og relevante bilag som bl.a. en menuplan for en uge for begge institutioner – gerne sammen med dine overvejelser.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling