WorkWithUs
close-button
Københavns Kommune

Ledige job hos Københavns Kommune i København Kommune

Antal ledige jobs
326

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgivere til Ungeliv i Din Sociale Indgang, Børn, Amager

København

Vi søger engagerede børne- og ungerådgivere, der brænder for arbejdet med unge og deres familier, og som ønsker at blive en del af vores fantastiske arbejdsplads.

Hos os lægger vi stor vægt på høj faglighed, et godt kollegaskab samt styrkelsen af medstyrende teams og makkerskaber i arbejdet med komplekse sager.

Lidt om os i Ungeliv
Ungeliv består af ca. 35 rådgivere, tre netværkskonsulenter, to kriminalitetskonsulenter, seks medarbejdere i Den Korte Snor, tre teamledere og en afdelingsleder. Som børne- og ungerådgiver i Ungeliv får du en fast sagsstamme på ca. 25 unge i alderen 13-23 år, og du komer til at arbejde med alle sagsfaser.

Vi har etableret medstyrende teams, hvor du som børne- og ungerådgiver bliver en del af et makkerskab omkring de komplekse sager og indgår i tæt faglig sparring med dine kolleger og nærmeste leder. Dette skaber rammer for videndeling og faglig udvikling, både individuelt og på tværs af teamet.

I Ungeliv arbejder både erfarne og nyuddannede medarbejdere sammen, og vi værdsætter forskelligheder i teamet. Vi har fokus på trivsel, samarbejde og socialt fællesskab både i teams og på tværs af afdelinger.

Vi har særligt fokus på at byde nye kolleger velkommen og på at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor man ikke føler sig alene om opgaven, da vi ved, at arbejdet med unge kan være krævende og sårbart.

Som børne- og ungerådgiver vil du arbejde med indsatser i både forebyggelses- og anbringelsessporet med fokus på at skabe progression og stabilitet for de unge. Målet er at støtte de unge i overgangen fra børneliv til unge-/voksenliv, herunder fokus på beskæftigelse, uddannelse og eventuelle videre indsatser i Din Sociale Indgang, Unge.

Om os
Vi er midt i en spændende udvikling, fordi vores tidligere borgercenter, Borgercenter Børn og Unge Amager (BBU Amager), den 1. januar 2025 fusionerede med Borgercenter Handicap og blev til Din Sociale Indgang (DSI). Vi er Din Sociale Indgang, Børn, Amager og omfatter ca. 250 medarbejdere, som fortsat vil løse opgaver inden for sagsbehandling, støtteindsatser og rådgivning. Vi er placeret på Lyongade i åbne, lyse kontormiljøer med syv-otte kolleger. Vi har en dejlig kantine, hvor vi hver dag samles og spiser frokost sammen.

Vi har ydermere en meget engageret personaleforening, der arrangerer alt lige fra julebanko til vinsmagning og foredrag.

Lidt om dig
Du er uddannet socialrådgiver eller har en tilsvarende uddannelse og har gerne erfaring fra myndighedsområdet med arbejdet med unge og familier. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SOS og/eller ICS-metoden. Du skal kunne arbejde systematisk og struktureret, samtidig med at du har evnen til at bevare overblikket i en til tider travl hverdag, der både byder på forudsigelige opgaver og uforudsigelige udfordringer.

Som børne- og ungerådgiver skal du kunne fungere som facilitator for forandring i familierne og påtage dig myndighedsrollen med mod og ansvar. Vi værdsætter, at du er nysgerrig, kreativ og udviklingsorienteret, og at du har lyst til at arbejde i en organisation i løbende forandring. Du skal kunne arbejde selvstændigt med egne sager og samtidig trives i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Vi lægger vægt på en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang, og vi ser gerne, at du tør stille krav, samtidig med at du inddrager de børn, unge og familier, du arbejder med.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et velplanlagt introprogram for den første måned og mentor de første tre måneder
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af det faglige arbejde på ungeområdet i en ambitiøs og forandringsorienteret organisation
  • Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver
  • God faglig sparring med kollegaer og nærværende ledelse
  • Arbejde i et medstyrende team med makkerskaber omkring sagerne
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til godt humør
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for socialrådgivere og socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT og er indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter udvidet straffe- og børneattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Mere information
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Louise Kabongo på 24 45 24 76 eller teamleder Christine Petersen på 21 49 47 92.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Vi har løbende ansættelsessamtaler.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Afdelingsledere til Idrætsprojektet

København

Vil du være med til at lede gennem tillid – og skabe fællesskaber, der gør en forskel for udsatte børn og unge?

Idrætsprojektet søger to afdelingsledere, der brænder for at udvikle mennesker, teams og fællesskaber. Her får du mulighed for at kombinere faglighed og ledelse i en organisation, hvor vi tror på, at relationer, et blik på ressourcer og fællesskaber kan skabe en positiv forandring for børn og unge.

Om Idrætsprojektet
Idrætsprojektet er en del af Center for Børn og Unge i Københavns Kommunes socialforvaltning (SOF). Vi er omkring 130 engagerede medarbejdere – pædagoger, lærere, socialrådgivere, akademikere og håndværkere – der arbejder tværfagligt med børn og unge i udsatte positioner.

Vi er en medledende organisation, hvor beslutninger tages af dem, der er tættest på opgaven. Som leder hos os skal du derfor trives med at facilitere processer frem for at udstikke retningslinjer – og du skal kunne skabe følgeskab gennem dialog, tillid og faglig nysgerrighed.

Du bliver en del af ledergruppen for Idrætsprojektet og refererer til leder Marie Hedengran Linnet. Ledergruppen fordeler ansvarsområderne efter geografi og indsatsområder og arbejder tæt sammen om at skabe sammenhæng, læring og udvikling på tværs.

Vi vokser – og derfor søger vi to nye afdelingsledere: én til vores teams i Brønshøj-Husum-Vanløse og én til Amager-Valby-Vesterbro.

Om målgruppen og opgaven
Vi samarbejder med børn og unge i alderen 3-18 år (og ungestøtte til 23 år), som står i udsatte positioner – børn og unge, der er i risiko for at miste fodfæstet i skole, fritidsliv eller familie, og som har brug for støtte til at finde tilbage til positive fællesskaber.

Vi arbejder dér, hvor livet leves – i skoler, hjem og fritidsmiljøer – og skaber bro til fællesskaber, uddannelse og beskæftigelse. Vi arbejder ud fra Idrætsprojektets værdibaserede metode, der bygger på aktivitetspædagogik, Low Arousal og den løsningsfokuserede tilgang.

Om jobbet

  • Lede og udvikle 20-24 trænere i medledende teams
  • Skabe faglig udvikling, sparring og trivsel i hverdagen
  • Understøtte samarbejde, læring og videndeling på tværs af organisationen
  • Indgå i tæt dialog med samarbejdspartnere som myndighed, skole og foreningsliv
  • Bidrage til at fastholde en fælles kultur og struktur i en organisation i vækst
  • Deltage i den daglige drift og krisehåndtering sammen med ledergruppen – også når opgaverne ligger på skæve tidspunkter. Vores trænere arbejder mellem kl. 6 og 22, og ledelsen skiftes til at være bagvagt for driften
Vi leder efter dig, der

  • har solid erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge
  • har kendskab til Low Arousal, aktivitetspædagogik og løsningsfokuserede metoder
  • har erfaring med faciliterende ledelse – gerne i selvstyrende eller medledende teams
  • kan skabe retning og sammenhæng mellem praksis og Socialforvaltningens strategiske mål
  • tænker strategisk, men trives med at være tæt på praksis og sikre, at driften kører
  • kommunikerer klart og levende – både mundtligt og skriftligt
  • er nysgerrig, reflekteret og trives i en kultur med høj grad af frihed og ansvar
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med højt fagligt niveau, stærkt kollegialt fællesskab og en kultur præget af tillid, åbenhed og humor
  • et job, hvor du kan se effekten af dit arbejde – hver eneste dag
  • en lederrolle med reelt ledelsesrum og udviklingsmuligheder i et fagligt stærkt miljø
  • løbende kompetenceudvikling og lederudvikling i Socialforvaltningens ledernetværk
  • sparring, støtte og administrative funktioner fra HR-, økonomi- og rekrutteringsteam
  • en organisation i vækst, hvor du kan sætte dit præg på fremtidens socialpædagogiske arbejde i København
Løn og ansættelse
Stillingerne er faste med tiltrædelse den 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vil du høre mere?
Kontakt leder Marie Hedengran Linnet på 20 47 73 53.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvad du kan bringe ind i Idrætsprojektet.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ernæringsassistent, kok eller anden faglært medarbejder til Plejecentret Hørgården

København

Hvem er vi?
Plejecentret Hørgården på Brydes Allé 28-32 i København S består af plejehjemsboliger, midlertidige plejeophold, aktivitetscenter og café. Vi producerer traditionel dansk mad fra bunden til ca. 200 beboere hver dag. Vi har varmholdt produktion og beboerne får varm mad i en god, økologisk, klimavenlig og bæredygtig kvalitet til aften.

Vi søger en faglært medarbejder, gerne med praktisk og administrativ erfaring fra et produktionskøkken. Du skal trives med højt tempo og mange bolde i luften, have erfaring, lyst og interesse i at producere mad til ældre borgere,

Vi forventer, at du er engageret og motiveret til at indgå i arbejdsfællesskabet og deltage i opgaverne på lige fod med køkkenets øvrige ansatte. Vi søger den medarbejder, der er velbevandret i det klassiske danske køkken og som lyst til at udvikle dette i takt med tiden og beboernes behov. Du har forståelse for levering af de ydelser, vi har i køkkenet og du har en høj faglig stolthed.

Vi tilbyder en travl hverdag, hvor du skal have mange bolde i luften og samtidig kunne bevare overblikket. Vi arbejder med dysfagikost, klimavenlige og bæredygtige måltider. Vi har det økologiske spisemærke i guld. Vi har motion i arbejdstiden og fri afbenyttelse af træningsfaciliteter.

Ansættelesesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider i tidsrummet mellem kl. 06.30-17.00 og hver 4. weekend fra kl. 10-17.00. Størsteparten af dagene vil mødetiden være kl. 06.30-07.00 og i en otteugers vagtplan er fem dage kl. 09.30-17.00. Ansættelsestidspunktet er snarest, men senest den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Mere information
Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder Hanne Dalsig på 21 84 82 16 eller 82 56 30 16. Se mere på Plejecentret Hørgårdens hjemmeside.

Søg via linket senest tirsdag den 25 . november 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Er du fysioterapeut med lyst til at arbejde indenfor specialområdet i Socialforvaltningen?

København

Bliver du motiveret af at vidensdele, lære om og udvikle faget i samarbejde med dine kolleger?
Vi søger en fysioterapeut til Specialterapien, som er en tværgående enhed organiseret under Center for Længerevarende Boformer (CLB) i Socialforvaltningen.

Specialterapien tilbyder fysio- og ergoterapi til voksne borgere med et udviklingshandicap i Københavns Kommune, og vi er placeret på flere adresser i København i relation til bosteder og dagtilbud til borgere med handicap. Vi har hovedmatrikel på Fussingsvej på Amager.

I Specialterapien arbejder vi med individuelle vurderinger og på baggrund heraf med behandlinger enten individuelt eller på hold af borgere med et udviklingshandicap med et genoptrænings- og/eller et vedligeholdelsesbehov. Specialterapien modtager desuden borgere, der efter hospitalsindlæggelse har en genoptræningsplan.

Læs mere om Specialterapien her.

Om stillingen
Som fysioterapeut hos os skal du både behandle borgere selv og sammen med kolleger. Vi bruger en del tid på hjælpemidler og kørestolstilpasning, kollegial sparring og tværfagligt samarbejde. Udvikling af Specialterapiens ydelser til vores borgergruppe vægtes højt, ligesom den faglige udvikling gør det.

Du skal derfor være indstillet på en hverdag, hvor medinddragelse og dialog er nøgleredskaber og en selvfølgelighed i arbejdsugen. Du vil få tildelt en kollegial makker, som du løbende kan sparre med, og derudover vil der være tid til at få den nødvendige oplæring. Som fysioterapeut ansat i Specialterapien har du desuden stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.

Terapien består af elleve fysioterapeuter, to ergoterapeuter, to badeassistenter og en omsorgsmedhjælper. Vi tilbyder en god og spændende arbejdsplads med høj trivsel og gode muligheder for udfordring, udvikling og gode rammer. Som fysioterapeut hos os vil din arbejdsuge være fysisk fordelt på to matrikler, hvor flere steder har gode udendørsfaciliteter. Du bliver tilknyttet to matrikler på fast basis, hvor du vil have den samme kollegagruppe.

Vi har fokus på den neuropædagogiske og neuropsykologiske tilgang både i det tværfaglige samarbejde og i samarbejdet med de enkelte borgere.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af

  • individuelle vurderinger af borgerens behandlingsbehov
  • individuel behandling og træning af borgere på hold
  • vurderinger af hjælpemiddelbehov og tilpasning af hjælpemidler
  • tilrettelæggelse af behandling og tværfagligt samarbejde sammen med relevant personale
  • skriftlig dokumentation af vores ydelser i vores dokumentationsprogram (Domus)
Vi forventer, at du

  • har kendskab eller lyst til fysioterapi indenfor specialområdet og besidder en høj grad af faglighed
  • har stor nysgerrighed og lyst til at engagere dig i og arbejde med borgere med et udviklingshandicap med forskellige fysiske funktionsnedsættelser
  • tør gå nye veje og ser ’fejl’ som kilde til læring i samarbejde med ledelse og kolleger
  • ser og handler i forhold til borgerens og helhedens bedste
  • er fagligt og kommunikativt stærk
  • har en høj grad af etik og møder borgeren med en respektfuld tilgang i dagligdagen
  • tager ansvar for din arbejdsplads gennem humor, grin og engagement i det kollegiale fællesskab i Specialterapien
Din kommende arbejdsplads
Specialterapien er organisatorisk placeret i CLB, område Multiple. I CLB samarbejder vi med en masse skønne mennesker med forskellige former for handicap, komorbiditeter og støttebehov. Vi har længerevarende botilbud og beskæftigelses- og dagtilbud under vores centerhat, og vi dækker områderne multiple, hjerne og syn, autisme og socialpsykiatri. Det betyder, at opgaverne er mangeartede, og du vil møde stor kompleksitet. Læs mere om CLB her.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst efter aftale med ergo- og fysioterapeuter. Stillingen er på 37 timer om ugen, gerne med tiltrædelse den 1. januar 2026. Vi indhenter referencer samt straffeattest inden ansættelse. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber, at dit arbejdsliv- og fritidsliv hænger sammen.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Lindbjerg på 30 56 67 71 på hverdage mellem kl. 08-15.00.

Søg via linket senest fredag den 5. december 2025
Vi holder samtaler fredag den 19. december.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog med et godt blik for det mangfoldige børnefællesskab til Katrinedals Skoles prioriterede ressourcecenter

København

Katrinedals Skole – trivsel, læring og faglighed
Katrinedals Skole er kendetegnet af høj faglighed, stærke fællesskaber og stort fokus på trivsel.

På Katrinedals Skole har vi et prioriteret ressourcecenter, som består af dels en faglig- og trivselsorienteret afdeling. Du vil som pædagog blive tilknyttet trivselsteamet, der arbejder med forebyggende, foregribende og indgribende trivselsindsatser i børnefællesskabet (det kan være på hele årgange, i klasserne eller med enkelte elever). Opgavernes karakter kan falde ind under det specialpædagogiske område, men altid i den almenpædagogiske ramme, hvor samarbejdet med skolens lærere og pædagoger er af stor betydning.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog og har et inkluderende børnesyn
  • har erfaring med at arbejde med inkluderende fællesskaber
  • både er praksis- og teoretisk godt funderet
  • kan igangsætte og gennemføre pædagogiske forløb med enkelte elever, børnegrupper, klasser og personale
  • arbejder systematisk og skriftligt med at beskrive mål, tiltag, status og resultater i handlingsplaner
  • har erfaring og lyst til at indgå i undervisningen i samarbejde med lærere og pædagoger og kan bringe dine pædagogiske kompetencer i spil i klasserummet – eventuelt som co-teacher
  • har viden og erfaring med at vejlede og sparre med kolleger, ledelse, forældre og elever og kan varetage møder med forældre
Dine opgaver vil være mangeartede og kan fx være

  • at fungere som sparringspartner for kolleger, ledelse, forældre og eksterne supportarbejdere (fx PPR)
  • at lave særlige forløb tilpasset forskellige elever, grupper og klasser – fx minidiamant, fri for mobberi, forløb om SoMe
  • at sparre med udskolingens mentorer og indgå i udviklingsarbejdet med arbejdsopgaver, der knytter sig til mentoropgaven
  • at støtte elever med særlige behov i konteksten
  • have tæt dialog – skriftlig såvel som mundtligt – med forældre
  • at holde oplæg for personalet om fx inklusion, identitet, mobning m.m.
  • at deltage i forskellige mødefora som fx ressourcecentermøde, forældremøder, netværksmøder, teammøder og lignende
  • videndele, vejlede og formidle relevant specialpædagogisk viden
Vi kan tilbyde dig

  • et godt og velfungerende trivselsteam med god ledelse – herunder strukturerede møder til at gennemgå opgaver omkring de enkelte elever og klasser
  • et godt undervisningsmiljø med glade og motiverede elever
  • et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
  • et velfungerende samarbejde med engagerede forældre
  • engagerede, dygtige og glade kolleger
Katrinedals Skole er en veldrevet og attraktiv skole, der ligger fem minutter fra Flintholm Station. Vi har en nybygget skoledel, der rummer fagområderne science, musik, billedkunst og madlavning og et nyt læringsmiljø for udskolingen. Derudover er skolens idrætshal, danse-/dramasal og nyrenoveret redskabssal.

På skolen går 950 kreative, motiverede og livlige elever, der kommer i skole med god forældreopbakning. Vi er omkring 75 lærere, 16 skolepædagoger og en række ressourcepersoner, der støtter op om faglig, social og personlig trivsel for elever og medarbejdere.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. januar 2026 (eller hurtigere). Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.



Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lisa Glem via skolens kontor på 82 56 25 40. Se også skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 48.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Rehabiliteringsfaglig vejleder til Center for Genoptræning Amager

København

Vil du være med til at styrke helhedsplejen og den rehabiliterende tilgang i Københavns Kommune og gøre en forskel for ældre borgere i hverdagen?
Center for Genoptræning Amager søger en fagligt stærk og engageret rehabiliteringsfaglig vejleder, der brænder for at udvikle praksis og skabe sammenhængende, tværfaglige forløb for ældre borgere.

Hvem er vi?
På ældreområdet er Københavns Kommune i fuld gang med at implementere den nye ældrelov og styrke den rehabiliterende tilgang i alle indsatser. Vores mål er, at ældre og skrøbelige borgere får mulighed for at bevare mest mulig selvstændighed og livskvalitet i hverdagen.

Center for Genoptræning Amager er et af fem centre i Center for Genoptræning København og består af fysio- og ergoterapeuter samt administrativt personale. Vi varetager genoptræningsforløb indenfor det geriatriske og ortopædkirurgiske område. Vi har et tæt samarbejde med hjemmeplejen, myndighedsområdet og de øvrige genoptræningscentre i byen, hvor der er ansat tilsvarende rehabiliteringsfaglige vejledere – et stærkt netværk, du bliver en del af. Hos os får du et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, nysgerrighed, samarbejde og en uformel omgangstone, hvor der både er plads til udvikling og et godt grin.

Om stillingen
Som rehabiliteringsfaglig vejleder får du en central rolle i at styrke den rehabiliterende tilgang i hele borgerforløbet. Du bliver organisatorisk forankret i Center for Genoptræning, men din hverdag vil i høj grad foregå i samarbejde med hjemmeplejen og andre samarbejdspartnere i lokalområdet. Dine primære opgaver bliver at

  • bygge bro mellem genoptræningen, hjemmeplejen og myndighedsområdet
  • understøtte terapeuter og medarbejdere i refleksion og læring i daglig praksis
  • bidrage til implementering af nye tiltag og videreudvikling af eksisterende indsatser
  • formidle ny viden indenfor rehabilitering
  • samarbejde med udviklingsterapeuter på geriatri
  • deltage i introduktion af nyansatte og skabe faglig sammenhæng på tværs
Du får en varieret hverdag, hvor du både arbejder koordinerende, relationelt og praktisk – altid med borgerens funktionsevne, målsætninger og livskvalitet i centrum.

Om dig
Vi søger en ergoterapeut eller fysioterapeut, der er fagligt velfunderet og brænder for at arbejde helhedsorienteret med ældre borgere. Du trives i et tværfagligt miljø, hvor du kan bruge din viden til at skabe udvikling og kvalitet i praksis. Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med geriatri og rehabilitering – gerne fra primærsektoren
  • har kendskab til faglig vejledning, undervisning og implementeringsprocesser
  • kan skabe relationer og samarbejde på tværs af fag og enheder
  • har gennemslagskraft, tålmodighed og en anerkendende tilgang
  • gerne har erfaring med samarbejde med social- og sundhedsassistenter og -hjælpere
  • er nysgerrig, løsningsorienteret og motiveres af at se, hvordan små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel for borgerne.
Vi tilbyder

  • spændende og selvstændige opgaver med stor indflydelse på indhold og metoder
  • et stærkt tværfagligt fællesskab i lokalområdet og tæt sparring med kolleger i hele kommunen
  • et miljø, hvor faglighed, tillid, humor og samarbejde går hånd i hånd
  • løbende kompetenceudvikling for at sikre et højt fagligt niveau
  • mulighed for at præge udviklingen af de rehabiliterende indsatser i Københavns Kommune
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Mere information
Er du interesseret og vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til afdelingsleder Monica Reno Madsen på 51 36 99 44 (mobil) eller 35 30 20 70 (hovednummer) eller tillidsrepræsentant og ergoterapeut Naja Kvetny på 35 30 20 70.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Vi holder samtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Center for Rehabilitering og Akutpleje – Vigerslevvej

København

Da en af vores dygtige aftenvagter har skiftet spor og skal være sygeplejerske, er der nu en unik chance for dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent.

Lige nu søger Center for Rehabilitering og Akutpleje en social- og sundhedsassistent til en attraktiv aftenvagtstilling på vores rehabiliteringsafdeling i Valby. Der er tale om en fast stilling med start snarest muligt.

Hvorfor skal du se vores vej?
Vi er ikke i tvivl. Rehabilitering er både udviklende, spændende, udfordrende – og måske også lige noget for dig. Hvis ikke du allerede har erfaring med rehabilitering, har du nu muligheden. Du har samtidig også mulighed for at blive en del af et i forvejen stærkt fagligt team i aftenvagten.

Vi arbejder med rehabilitering af borgere i Københavns Kommune, som er blevet visiteret til et rehabiliteringsophold af gennemsnitlig tre ugers varighed. Vores borgerforløb er ofte komplekse, da de borgere, vi får indlagt, er for dårlige til at kunne være hjemme. Vi modtager borgere fra både hospital og eget hjem, og vi har borgere fra alle specialer.

Vi samarbejder tæt i hverdagen for at tilgodese de mange behov, hver enkelt borger har, og vi sætter krav til hinanden omkring høj standard for opgaveløsning. De indlagte borgere er ofte multisyge, og kompleksiteten er stor, hvilket stiller store faglige krav til vores indsats. Vi arbejder således målrettet med behandling, fysisk træning, kost, sygeplejefaglig og psykosocial indsats.

Vi har en blandet personalesammensætning, som gør, at vi hver dag yder en stærk faglig indsats til alle vores borgere. Dine kommende kollegaer består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, farmakonomer, rengørings- og køkkenpersonale. Vores fokusområde er det gode borgerforløb, og vi afstemmer og indstiller i fællesskab den individuelle plan for hver enkelt borger. Vi er en gruppe medarbejdere, der med godt humør og stor faglighed brænder for at skabe sammenhæng for kerneopgaven.

Efterhånden, som flere borgere udskrives tidligere fra hospitalerne, vil der også være flere borgere, som i en kortere periode har brug for individuelt tilpasset pleje og træning for hurtigt at kunne genvinde tabte færdigheder eller tilegne sig nye strategier, så de igen kan klare sig i eget hjem.

Vi søger dig, der ønsker og savner at være en del af et tværfagligt team, som hver dag, året rundt, samarbejder intensivt om at hjælpe mennesker til igen at leve det liv, de ønsker. Vi har borgere fra alle specialer. Fælles for dem er, at de er 65+. Kompleksiteten hos borgerne er høj, hvorfor du også her får chancen for at videreudvikle dig indenfor faget.

I Center for Rehabilitering og Akutpleje vil vi være førende på kvalitet og faglighed inden for rehabilitering, og derfor har vi konstant fokus på udvikling.

Vi ønsker, at du som vores kommende kollega

  • er fagligt bredt funderet, dedikeret og ansvarlig
  • har erfaring med rehabilitering og tværfagligt samarbejde
  • sætter barren højt i forhold til opgaveløsning
  • arbejder selvstændigt, er ansvarsfuld og kan bevare overblikket
  • har lyst til skabe faste og trygge rammer om aftenen for vores borgere
  • er en udpræget teamplayer
  • forstår vigtigheden af god kommunikation og relationsdannelse
  • samarbejder både mono- og tværfagligt
  • har IT-erfaring og gerne erfaring med Cura
  • har en positiv indstilling og godt humør
Vi er en gruppe medarbejdere, der med godt humør og stor faglighed brænder for at skabe sammenhæng og livskvalitet for de borgere, der er indlagt i midlertidigt ophold hos os.

Du kan forvente

  • tilrettelagt introduktionsforløb tilrettet dine kompetencer
  • god balance i dit arbejdsliv og privatliv med et fast vagtrul
  • en afdeling med stort fokus på arbejdsmiljø, hvor vi taler til og med hinanden i en respektfuld tone
  • tæt tværfagligt samarbejde i hverdagen for at tilgodese de behov, hver enkelt borger har
  • fokus på et godt læringsmiljø, synlig og nærværende ledelse og plads til nytænkning, så du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen
  • en alsidig arbejdsplads med stor arbejdsglæde
Hvem er vi, hvad vil vi – og vil du være med?
Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads. Vi har derfor en ambition om, at når andre taler om vores sted, så taler de om det med respekt. Vi tror på, at vi kan skabe den bedste arbejdsplads med de bedste kollegaer, der hver dag går på arbejde og udfører et stykke arbejde med stolthed. Vi vil gerne have dig med på holdet. I Københavns Kommune er der gode udviklingsmuligheder, og fastansatte tilbydes kurser og uddannelsesforløb.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid. Du skal arbejde i et 5-2-rul med faste dage mandag og tirsdag. Der er weekendvagt i ulige uger. De resterende timer planlægger vi sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Som led i ansættelsesprocessen tager vi referencer og indhenter straffeattest.

Du kan følge os på sociale medier, Instagram: voreshverdag_rehabilitering og på facebook: Center for Rehabilitering og Akutpleje. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside. Find inspiration om vores hverdag her.

Du kan læse mere om vores arbejdsfællesskaber, de ni pejlemærker, som vi har rundt om og sammen med borgerne.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Emil Weyhe på 30 36 15 75.

Du må i din ansøgning gerne angive, hvor du har set stillingsopslaget.

Søg via linket senest mandag den 24. november 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børnehavepædagog med rolle som teamkoordinator til Drivhuset i Vanløse

København

Genopslag

Drømmer du om et job, hvor du kan kombinere det nære pædagogiske arbejde med børnene med organisatoriske opgaver, der binder huset sammen og får hverdagen til at køre?
Så er du måske vores nye teamkoordinator.

I Drivhuset søger vi lige nu en pædagog, som vil arbejde i vores børnehave og samtidig have en særlig rolle som teamkoordinator. Som teamkoordinator kommer du til at have forskellige opgaver, som både vedrører det pædagogfaglige og organiseringen af hverdagen. Du får et tæt samarbejde med vores pædagogiske leder og god mulighed for at præge din nye rolle.

Vi forestiller os, at du hver uge har en halv 'kontordag' til dine særlige opgaver, som fx kan indebære

  • at opdatere dags- og ugeplaner
  • koordinering med vores udflytterbørnehave ift. overgange, årshjul m.m.
  • faglig sparring med kolleger
  • hjælp til skemalægning
Resten af ugen arbejder du i vores børnehave, hvor du får fire erfarne og dygtige kolleger – tre uddannede pædagoger og en medhjælper, der er fordelt på to stuer, hvor vi arbejder tæ sammen som et team.

Vores hverdag
Vi har en struktureret hverdag, fordi det giver mulighed for at fordybe os i pædagogikken og arbejdet med børnene. Vi arbejder med små børnegrupper, som vi kalder fokusgrupper, hvor vi laver aktiviteter med udgangspunkt i et fokusområde, som børnene i gruppen har behov for at udvikle sig inden for. Som noget nyt har vi igangsat et forsøg med fast forberedelsestid, som ikke ligger i de uger, hvor vi holder vores stuemøder. Derudover er her generelt stor tillid og frihed til at planlægge dagene, så alle har tid til og mulighed for at løse deres opgaver.

Vores ønsker til dig
Vi er meget åbne for, hvem vores nye kollega er. Det vigtigste er, at du er uddannet pædagog. Derudover håber vi, at du

  • vil bidrage aktivt til vores gode struktur og hjælpe med at understøtte den
  • vil være en del af et godt og tæt teamsamarbejde, hvor vi løfter sammen
  • har lyst og evner til at tage et særligt ansvar som børnehavens teamkoordinator
  • sidst, men bestemt ikke mindst, har lyst til at give vores børn den allerbedste børnehavetid med omsorg, udvikling og masser af børneminder
Lidt mere om Drivhuset
Vi er en integreret institution, som bor på Floras Allé i Vanløse. Her har vi fire vuggestuegrupper og to børhavegrupper. Derudover har vi en udflytterbørnehave i Lille Skensved, som vi kalder Frilandshaven, hvor vi har to børnehavegrupper mere.

Vi er inspirerede af Marte Meo-pædagogik. Det betyder, at vi sætter lys på det, som fungerer godt, bekræfter og spejler børnene og har fokus på børnefællesskaberne.

Vi er særligt stolte af vores mange traditioner, som vi gør meget ud af – alt fra Sankt Hans og halloween til lygtefest og julefrokost for børnene. Det gør hverdagen magisk og skaber en ekstra god stemning, når vi har særlige stunder at kigge både frem mod og tilbage på.

Vi bor i dejligt hus, som vi kalder Byhaven med lyse lokaler og to store fællesrum. Udenfor har vi en skøn legeplads med boldbane, klatrestativ og meget mere, så vi har gode forudsætninger for at lave sjove og varierende aktiviteter både inde og ude.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. januar 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som pædagog i Københavns Kommune.

Har vi fanget din interesse?
Så fortæller vi meget gerne mere om stillingen. Ring til pædagogisk leder Malene Palmus Hansen på 21 74 22 98. Du kan også læse mere om Drivhuset på vores hjemmeside.



Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogiske medarbejdere til børne- og ungehjemmet Nexus

København

Vil du gøre en forskel for udsatte og kriminalitetstruede unge?
Børne- og ungehjemmet Nexus i Jægerspris søger engagerede pædagogiske medarbejdere, der brænder for at arbejde med unge i udvikling gennem relationer og fysisk aktivitet. Bliv en del af et fagligt stærkt team i unikke rammer med fokus på tryghed, trivsel og udvikling.

Om os
Børne- og ungehjemmet Nexus, som ligger i naturskønne omgivelser i Jægerspris, er en døgninstitution under Københavns Kommune, organiseret som en del af Center for Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Nexus er et anbringelsessted for unge i alderen 14-18 år og har 14 pladser, heraf op til otte delvis lukkede pladser og to projektpladser. Institutionen har ca. 45 faste medarbejdere fordelt på institutionen og en intern skole. Nexus består af flere afdelinger og målgruppen med forskellige anbringelsesgrundlag.

Målgruppen kan have sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, udadreagerende adfærd og udfordringer ved følelseshåndtering. De anbragte unge kan have opmærksomhedsproblemer, misbrugsproblemer, være eksponeret for kriminalitet eller have begået kriminalitet.

Aktivitet fylder og tilstedeværelse en markant del af det pædagogiske arbejde og er et centralt og gennemgående redskab til at udvikle mentale, emotionelle og sociale processer hos de unge. Fysisk aktivitet bruges til at styrke de unges evne til at optage læring og erfaring, ligesom det anvendes til at skabe alternativer til kriminalitet, misbrug og antisocial adfærd.

Vi vægter højt, at du er aktiv og kan bidrage til at styrke institutionens profil. Det er ligeledes vigtigt, at du har en kompetencegivende uddannelse med relevans for pædagogisk arbejde.

Om dig
Vi søger pædagoger, som kan indgå fast i en fuldtidsstilling med skiftende arbejdstider, og som

  • har erfaring med unge, som har psykiatriske diagnoser
  • har veludviklede skriftlige kompetencer
  • er stabile, engagerede, fleksible, fysisk og mentalt robuste
  • har en positiv tilgang til deres kolleger
  • kan handle respektfuldt i pressede situationer
  • er mødestabile, omstillingsparate og har en høj arbejdsmoral
Vi tilbyder

  • en synlig, strategisk og visionær ledelse, der sætter pris på åbenhed, ærlighed, ordentlighed og gode menneskelige værdier
  • en fantastisk personalegruppe, der elsker arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge og fysisk aktivitet
  • en faglig dygtig stab, som vil hjælpe med at udvikle Nexus, dig, medarbejderne og de unge
  • en institution med nogle fabelagtige rammer og enestående omgivelser
Bemærk, at du skal have kørekort til personbil.

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. februar 2026. Løn efter gældende overenskomst og principperne og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Der bliver indhentet offentlig straffeattest samt børneattest i forbindelse med ansættelsessamtalen. Med henblik på ansættelse ønsker vi udvidet samtykke til indhentning af referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingsledere Nurhan Özgenc på 29 83 08 38 eller Martin J. Andersen på 21 18 47 90. Læs også mere om Nexus her eller på tilbudsportalen.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49. Der kan blive gennemført personlighedstest af eventuelle kandidater, og der kan være unge med til 1. samtale.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Har du lyst til at være med til at lege, lære og skabe magiske øjeblikke i børnehaven i De Syv Have i Brønshøj? Så søger vi en pædagog og en pædagogmedhjælper

København

Har du lyst til at være med til at lege, lære og skabe magiske øjeblikke i børnehaven i De Syv Have i Brønshøj? Så søger vi en pædagog og en pædagogmedhjælper.

Er du den type pædagog, der ser legen som en seriøs affære – både når det gælder børns udvikling og din egen faglige rejse? Så kunne du være den, vi leder efter.

Her i De Syv Have handler det ikke kun om børns leg, selvfølgelig er det en vigtig del, men vi har også masser af plads til at lege med idéer, udvikle vores faglige kompetencer og samarbejde på tværs.

Hvad siger vores nuværende medarbejdere om at arbejde her?
Lama, der har været en del af teamet i 10 år, siger: "Jeg elsker arbejdsmiljøet her – det er både hyggeligt og professionelt, og vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi altid støtter hinanden."
Sara, der har været her i 2 år, siger: "At være den voksne, der skaber tryghed for børnene i vuggestuen, er en kæmpe mission for mig. Og så får jeg masser af muligheder for faglig udvikling – det gør, at vi hele tiden bliver bedre sammen."

Så hvad søger vi?

Vi leder efter en pædagog og medhjælper der

  • Nyder at være en aktiv del af børnenes verden – både i legen og i deres hverdag
  • Kan skabe tryghed og overskud, selv når der er gang i den – og det sker der jo af og til
  • Er nysgerrig, kreativ og klar på at dele idéer og blive udfordret fagligt
  • Er god til at samarbejde – både med kollegaer og forældre.
Hvad tilbyder vi?

  • To pædagoger og en medhjælper på hver stue, og så er der mulighed for faglig sparring med to pædagogiske ledere. Vi hjælper hinanden på alle måder
  • En arbejdsplads med masser af trivsel – både for børn og voksne. Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og stærke kollegiale fællesskab
  • Forberedelsestid hver uge, så du får tid til at få idéerne ned på papir og få dem til at spille
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling gennem planlægnings- og refleksionsmøder samt arbejdsfællesskaber i klyngen. Her lærer vi af hinanden og har det sjovt samtidig
  • Et pædagogisk fællesskab, hvor vi arbejder med anerkendende følgeskab og udvikling af pædagogisk praksis – vi er nysgerrige og åben for nye idéer
  • Et arbejdsmiljø med fokus på leg, bevægelse, sprogudvikling og social læring, og vi finder på sjove ting hele tiden
  • Introprogram for nye medarbejdere i klyngen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen, og vi håber, du kan starte 1. januar eller gerne før

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattester samt referencer.

Er du nysgerrig?
Ring til pædagogisk leder Martin Grindsted på 30 51 55 97 eller pædagogisk leder Roger Radin på 14 75 09 38 for en uforpligtende snak eller en rundvisning. Du skal bare lige forberede dig på, at vi er supervenlige. Du kan finde os på Gerlevvej 3, 2700 Brønshøj

Er du mere nysgerrig på os? Find os på Facebook, Instagram og LinkedIn på Klynge A Brønshøj-Vanløse og vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 25. november 2025
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Lærer til 6. årgang til Skolen på Strandboulevarden (barselsvikariat)

København

Genopslag

En af vores dygtige lærere skal på barsel. Vi har derfor fra den 10. december 2025 et ledigt barselsvikariat. Det er på 6. årgang med fagene dansk, historie, madkundskab og ressourcetimer. Derudover består skemaet af valgfag på 8. og 9. årgang i madlavning. Dette er sammen med en anden lærer. Der er også et enkelt tyskhold, men det er ikke et krav.

Skolen på Strandboulevarden er en tosporet skole, som i år fejrer 12 års fødselsdag. Derudover har vi en specialklasserække fra 6. til 9. klasse og et bydækkende familiekursus. Skolen er en ung, udviklingsorienteret skole med et aktivt lærerkollegium og et rigtig godt forældresamarbejde, hvor vi arbejder professionelt med læring og trivsel.

I ledelsen har vi stort fokus på inddragelse og medejerskab blandt personalet. Vi vægter trivsel og arbejdsfællesskaber og oplever Skolen på Strandboulevarden som en arbejdsplads med høj faglighed, hvor vi løfter i flok. Vi opbygger stærke årgangsfællesskaber via tæt fagligt teamsamarbejde og forventer derfor, at du har stærke samarbejdskompetencer. Du vil blive en del af et årgangsteam bestående af tre lærere og en ressourcepædagog.

Vi ser gerne, at du

  • har stærke evner indenfor kommunikation med personer med forskellige baggrunde/perspektiver
  • er anerkendende og tillidsfuld i din kommunikation
  • har gode samarbejdsevner
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • er struktureret og har overblik
  • har viden om læring/undervisning og didaktik
  • har kompetencer indenfor elevhenvendte mål og feedback
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 80 procent og er omfattet af overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune og arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune. Vi ønsker, at du kan starte den 10. december 2025 og senest den 1. januar 2026. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Stine Mørch på 21 46 13 46 eller skoleleder Lars Aaberg på 26 37 27 24.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 27. november 2025
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling