WorkWithUs
close-button
Københavns Kommune

Ledige job hos Københavns Kommune i København Kommune

Antal ledige jobs
326

Københavns Kommune

Uddannet pædagog til Vibenshus Skoles KKFO (barselsvikariat på 28 timer ugentligt)

København

En af vores skønne pædagoger går på barsel i december. Derfor søger vi en pædagog frem til december 2026.

Vi er en dejlig KKFO, Fritidsinstitutionen ved Vibenshus Skole, der ligger i hjertet af Østerbro, som søger en uddannet pædagog til at varetage KKFO-tid og forberedelse af ugens opgaver. Du bliver tilknyttet vores hus med store børn (2.-3. klasse).

Som institution prioriterer vi at værne om et godt samarbejde mellem skole og KKFO med udgangspunkt i en høj faglighed. Vi arbejder med fælles værdier for skole og KKFO og har fælles fokus på omsorg, engagement, samskabelse, ligeværdighed for børn, medarbejdere og forældre. Vi arbejder bl.a. ud fra 'Fri for mobberi', børn med eksplosiv adfærd samt spejling og jeg-støtte som fundament for vores pædagogiske praksis.

Vi søger en pædagog, som har lyst til at være faciliterende og deltagende med børnene, og som kan bidrage med en stærk pædagogisk indgangsvinkel til det daglige samarbejde.

Som personalegruppe har vi en uformel, hyggelig og humoristisk omgangstone, og vi lægger stor værdi i at møde kolleger såvel som børn og forældre med nysgerrighed og åbenhed.

Du kan læse mere om os her under fanen 'KKFO'.

Hvis du kan se dig selv blive en del af vores KKFO med høj faglighed, plads til forskellighed, hjertevarme og godt kollegaskab, vil vi se frem til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på 28 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Vi har faste personalemøder i tidsrummet kl. 10-17.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Thomas Springer på 35 26 11 56 (tast 4).



Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 26. november 2025

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Social- og sundhedshjælper eller -assistent til nattevagt på regnbueplejehjemmet Slottet

København

Slottet er et somatisk plejehjem med en regnbueprofil, der ligger i De Gamles By på Nørrebro. Vi er særligt opmærksomme på, at alle skal have lov til at være den, de er. Slottets 111 beboere er meget forskellige mennesker – alle med deres individuelle behov. Vi har særligt fokus på rummelighed og åbenhed for de forskellige måder, vores beboere har levet livet og ønsker at leve livet på Slottet.

Slottet består af tre afdelinger med en nattevagt på hver afdeling.

Vi værdsætter, at du

  • trives med at arbejde med ældre mennesker og er stolt af dit fag
  • har erfaring med at orientere dig i og dokumentere i Cura
  • har et godt overblik, arbejder målrettet og evner at prioritere
  • er tålmodig og lydhør
  • ser beboerne og møder dem i deres behov og ønsker
  • er mødestabil
Vi tilbyder dig

  • at gøre en forskel for Slottets beboere sammen med andre gode kolleger
  • et højt fagligt niveau og stort fokus på kvalitet
  • et stemningsfuldt 'slot' (også om natten) i en gammel bygning med sjæl
Både social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere er velkomne til at søge stillingen.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid. Du skal arbejde i et 7-7-rul og de resterende timer planlægger vi sammen. Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Mere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ellen Marie Hatlen på 24 89 41 25.

Søg via linket senest fredag den 5. december 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børnegården i Ryesgade søger pædagogisk assistent til vuggestuen

København

Vores dygtige PAU'er skal flytte ud af byen, og derfor søger vi en pædagogisk assistent/medhjælper til vuggestuen, på stuen er der to pædagoger udover dig.

Børnegården i Ryesgade er en integreret institution. I huset i Ryesgade har vi tre vuggestuegrupper med 12 børn i hver og en børnehavegruppe med 22 børn.

Vi har også en udflytterbørnehave, der hver dag kører 46 børn fra Østerbro og ud til vores dejlige hus lige ved siden af Greve Marina.

Vi bor skønt på Østerbro, tæt på metro, søerne og Fælledparken. Vores hus er hyggeligt, har god plads og en dejlig kringlet legeplads med grønne træer. Vi har søde børn og gode forældre, der bakker op om vores arbejde.

Vi er en personalegruppe med en fin blanding af både nye og gamle kolleger, der sammen brænder for, at kontinuerligt at udvikle vores fantastiske institution og skabe det bedste børneliv for børnene.

Vi holder af hverdagen og vægter at lave aktiviteter med fokus på de gode børnefællesskaber og faglig udvikling. Vi deler os i mindre grupper, så det enkelte barn oplever at blive favnet, set og hørt.

Vi bruger vores ugentlige refleksions- og gruppemøder på sparring, evaluering og dialog om børneperspektiv, mangfoldige børnefællesskaber og pædagogik.

Vi er en del af Klynge E Indre By/Østerbro ved Trianglen. Klyngen består af seks enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs på bl.a. disse områder: faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg, sampasning i sommerferien.

Vi forventer, at du

  • er rummelig og imødekommende
  • har et fagligt ståsted – du må gerne være nyuddannet
  • er nærværende og kan arbejde struktureret
  • er mødestabil, igangsættende og humørfyldt
  • kan se muligheder og brænder for at gøre en forskel for børn
  • ønsker et arbejde, hvor du er en del af et stærkt arbejdsfællesskab, der vægter udvikling og har konstant fokus på det gode børneliv
  • ​​​​​​kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00 - 17.00
Vi tilbyder

  • et hus, der holder ugentlige refleksionsmøder og ser faglig sparring som vejen frem
  • arbejde i en institution med god plads og mange muligheder
  • en stor sal til leg og store armbevægelser
  • et arbejdsfællesskab, der vokser, og hele tiden udvikler sig
  • en personalegruppe, der synes, det er sjovt at gå på arbejde
  • personalemøder på tværs af vuggestue- og børnehavegrupper
  • faglig sparring og mulighed for nye arbejdsopgaver – f.eks. sprogarbejde og overgangsarbejde.
  • en engageret og opbakkende forældregruppe.
  • mulighed for at have indflydelse og sætte sit eget faglige præg på dagligdagen.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest herefter.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Signe Demskov på 30 56 64 58.

Søg via linket senest torsdag den 27. november 2025.
Vi holder løbende samtaler.



Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Basissygeplejerske til Absalonhus (vikariat)

København

Vil du være en del af et godt kollegateam, indgå i udvikling og have indflydelse på dine arbejdstider?

Så søg jobbet som vores nye kollega.

Absalonhus er et mindre plejecenter i hjertet af Vesterbro. Her bor 50 beboere fordelt på fire etager. Vi har en dejlig gårdhave, som skaber rammen om flere udendørsaktiviteter, og vores nabo er en børnehave, som vi har stor glæde af.

Stillingen indebærer sygepleje samt pleje af og omsorg for husets beboere. Du bliver en del af et team og vil være kontaktperson for en fast gruppe af borgere. Teamet har et fælles ansvar for sikre, at beboerne har en god hverdag, hvor de tilbydes sygepleje og omsorg af høj faglig kvalitet.

Vi forestiller os, at du er sygeplejerske med erfaring og/eller interesse inden for det geriatriske fagområde. Du er fagligt velfunderet, engageret og ambitiøs på dit fags vegne. Du har gode kommunikative evner og er vant til skriftlig dokumentation. Du medvirker til et godt fælles overblik og kan bevare roen også i lidt hektiske situationer.

Om Absalonhus
Absalonhus har en ledelse bestående af en forstander og to afdelingsledere. Hver afdeling er repræsenteret af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper samt rengøringspersonale. Vi arbejder alle med at bidrage til et godt arbejdsmiljø, og vores størrelse gør, at vi kender hinanden rigtig godt på tværs af afdelinger, hvor vi deler viden og kompetencer.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt i dagvagt, og der er tale om et vikariat, som løber i 6 til 9 måneder.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Birgitte Jensen på 23 80 17 84.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, har vi mulighed for at tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Søg via linket senest onsdag den 26. november 2025
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Konsulenter til Jobcenter København - Sprog og Integration

København

Genopslag

Vil du være med til at hjælpe unge københavnere i job? Brænder du for at støtte unge i at finde deres vej ind på det danske arbejdsmarked? Har du overblik over lovgivningen, arbejder du struktureret og trives du i et miljø præget af udvikling og forandring?

Så er du måske vores nye kollega i Jobcenter København - Sprog og Integration.

Om jobbet
Vi søger kompetente og engagerede konsulenter, der gennem målrettede indsatser og tæt samarbejde med kolleger og virksomheder støtter unge i at komme i job og opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

I Ungeindsatsen arbejder vi med unge, der har brug for at lære dansk og få støtte til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Målgruppen er unge mellem 18 og 30 år, som modtager kontanthjælp og mangler en kompetencegivende uddannelse.

Som konsulent vil du for denne gruppe skulle varetage myndighedsopgaven såvel som den virksomhedsrettede indsats. Du er med til at sikre, at de unge får en tydelig plan for deres videre vej ud mod arbejdsmarkedet, oplever progression og får indsigt i deres muligheder – samtidig med, at du hjælper dem tættere på arbejdsmarkedet gennem småjob, praktik, nytteindsats og jobåbninger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at

  • varetage myndighedsopgaver, herunder afholde samtaler samt udarbejde og følge op på individuelle planer
  • motivere og støtte den unge i at udvikle sproglige, faglige og personlige kompetencer
  • etablere og følge op på virksomhedsrettede forløb, herunder småjob, praktik, nytteindsats og løntilskud
  • vejlede om veje til job og uddannelse
  • samarbejde tæt med virksomheder og kommunens sprogskole
  • fastholde fokus på jobperspektivet gennem tæt samarbejde med dit team
  • bidrage aktivt til et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger
Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med unge og hjælpe dem i job
  • kan balancere myndighedsrollen med en anerkendende og motiverende tilgang
  • har erfaring med myndighedsopgaver og/eller virksomhedsrettede indsatser
  • har kendskab til Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats
  • har kendskab til beskæftigelsesområdet og udviklingen på arbejdsmarkedet
  • har interkulturel forståelse og kan møde borgerne med respekt og tydelige rammer
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner i mødet med både borgere og samarbejdspartnere
  • tror på borgerens evne og vilje til at finde sin plads på arbejdsmarkedet – og kan støtte borgeren i at se og bruge egne ressourcer
  • er samarbejdende, konstruktiv og udviklingsorienteret
  • har en relevant uddannelse og fortrolig med IT og digitale systemer samt vant til at navigere i fagsystemer og digitale løsninger i det daglige arbejde
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og kvalitetsbevidst og er indstillet på, at administration og dokumentation er en integreret del af opgaven
  • kommunikerer klart og professionelt både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder

  • en spændende stilling, hvor du kan gøre en reel forskel for unge i København
  • mulighed for at arbejde både myndigheds- og virksomhedsrettet med målgruppen
  • et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, udvikling og læring
  • onboarding, sparring og gode muligheder for udvikling
  • et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK Kommunal København for vejledere/undervisere eller Dansk Socialrådgiverforening. Lønnen forhandles indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest før et eventuelt tilbud om ansættelse.

Der er tale om både faste og midlertidige stillinger på 37 timer om ugen. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere?
Yderligere information kan fås ved henvendelse til afdelingschef Pary Nouri på 23 30 13 69.

Her kan du læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen | Københavns Kommune.

Jobcenter København – Sprog og Integration – vi hjælper nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse.

Arbejdsstedet er Jobcenter København, Emdrupvej 72, Emdrup.

Søg via linket senest onsdag den 26. november 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende samt i uge 48 og 49.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Kære pædagog – kom og besøg din nye arbejdsplads Landsbyen, vi søger pædagog 37 timer til børnehaven

København

Vi mangler dig, der er uddannet pædagog og har lyst til at være en del af vores dygtige og mangfoldige arbejdsfællesskab i Landsbyens børnehave.

Vi arbejder aktivt med anerkendende kommunikation og ressourcesyn og forventer, at du er nysgerrig, fagligt engageret og har lyst til at udvikle din pædagogiske praksis i samarbejde med dine kollegaer.

Landsbyen er en stor velfungerende daginstitution med gode indendørs- og udendørsrammer. I Landsbyen formår vi at skabe små miljøer i det store og er opdelt i to vuggestueteams og to børnehaveteams fordelt på to etager. Vores legeplads er en oase i byen med mange legemiljøer og muligheder for udendørs beskæftigelse.

Vi arbejder aktivt med at udvikle vores læringsmiljøer så de tilpasses børnegruppen og det enkelte barn og på at organisere os som voksne, så det giver mest mening for børnene. Vi bruger 'må gerne-budskaber', fordi vi tror på, at børn skal anvises en vej og støttes i deres initiativer og positive intentioner.

Vi er et børnehus med stor interesse for pædagogisk udvikling og pædagogiske projekter, og du vil få engagerede kolleger, der løbende evaluerer deres egen praksis og har en ressourceorienteret tilgang til børn, forældre og kolleger.

Du er

  • nærværende og anerkendende i din relation til børnene
  • god til at strukturere en hverdag for både børn og voksne
  • åben for sparring og udvikling af egen og fælles praksis
  • kommunikativt omhyggelig og bevidst
  • en engageret samarbejdspartner, der gerne vil være en del af en stor arbejdsplads med plads til alle
Vi glæder os rigtig meget til at lære dig at kende.

Landsbyen er en del af Klynge C/BV, som består af tre store dagtilbud, der vægter kvalitet, fælles faglig udvikling samt børnenes trivsel, udvikling og læring højt. Vi har en god økonomi i Klyngen, som består af fire store børnehuse og et engageret lederteam med faglige ambitioner og engagement i medarbejderne og den pædagogiske opgave.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og med ansættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Landsbyens adresse er: Mandelvej 2, 2400 København NV.

Yderligere oplysninger
Hvis du er uddannet pædagog – erfaren eller nyuddannet – og nysgerrig på stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hanne på 29 42 39 67 og komme og få en rundvisning i vores dejlige børnehus. Vi sætter stor pris på, at du kommer og besøger os, inden du søger stillingen, fordi vi tror på, at vi gensidigt skal vælge hinanden aktivt til i en ansættelsesproces.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025
Vi holder samtaler i uge 48/49.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Legepladsmedarbejder til 11-måneders vikariat på Den bemandede legeplads på Hulgårds Plads

København

Som legepladsmedarbejder bliver din vigtigste opgave, i samarbejde med det øvrige personale, at sørge for at legepladsen er et indbydende og trygt sted at være.

Den bemandede legeplads på Hulgårds Plads er en dejlig oase og en rummelig legeplads med mange forskellige legeredskaber og aktiviteter. På legepladsen er der blandt andet rutsjebaner, boldbane, sandkasse, plantekasser, væksthus, og et legepladshus, der fungerer som mødested for lokale københavnere.

Legepladsen bruges typisk af børn, unge og børnefamilier og i formiddagstimerne af forældre på barsel, dagplejere, daginstitutioner og skoler. Daginstitutioner og børnefamilier kan låne udendørs lege ting som cykler, sandting, bolde etc.

Legepladsen tilbyder også̊ indendørsaktiviteter og laver løbende arrangementer. På legepladsen har medarbejderne et tæt samarbejde med forskellige aktører i lokalområdet, både dagplejere, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skoler, børnekulturhus, borgere og andre organisationer.

I det pædagogiske arbejde afsøger personalet nye og spændende muligheder for aktiviteter, der kan komme københavnerne til gode. Der lægges stor vægt på et godt personalesamarbejde, og trivslen sættes højt.

Om jobbet
Da vi arbejder i det offentlig rum, skal du være synlig og imødekommende over for legepladsens besøgende og være positiv og anerkendende i din tilgang til de forskellige typer af brugere, der besøger legepladsen, herunder børn, unge, forældre.

Du skal med dine faglige erfaringer, kompetencer og interesser igangsætte alsidige aktiviteter og understøtte de projekter, legepladsen indgår i, samt bidrage til udviklingen af legepladsens aktiviteter i overensstemmelse med de lokale behov og Teknik- og Miljøforvaltningens målsætninger.

Derudover skal du deltage i praktiske opgaver, fx rengøring ude og inde samt vedligeholdelsesopgaver.

Fokus på Idræt leg og bevægelse
Da den bemandede legeplads ligger i omgivelser med idrætsfaciliteter, er idræt et vigtigt element på legepladsen. Dette betyder, at legepladsmedarbejderen skal bruge elementer fra idræt, leg og bevægelse. Målet er at understøtte barnets trivsel og udvikling og motivere livslang glæde ved at bevæge sig. Legepladsmedarbejderen skal generelt set være igangsætter af alsidige aktiviteter, men gerne orienteret omkring idræt og bevægelse.

Vi forventer at du

  • er i stand til at omgås alle mennesker og tackle mange forskellige situationer
  • er udadvendt og glad for kontakt med både børn, unge og voksne på legepladsen
  • evner at gribe de muligheder og ideer, der opstår i løbet af dagen
  • er idérig og god til at tage initiativ til at planlægge, udvikle og igangsætte nye aktiviteter
  • er samarbejdsorienteret og villig til at indgå i både teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde med lokale og kommunale aktører
  • har fokus på at danne og pleje partnerskaber og involvere frivillige i hverdagen og i længerevarende projekter
  • er fortrolig med IT, herunder evnen til at arbejde i Outlook, og kan kommunikere via Facebook
  • er i stand til at nedtrappe konflikter og skabe trygge rammer for områdets børn, unge og familier, herunder støtte op om relationer og være brobygger i nærmiljøet
  • er selvstændig og omstillingsparat, da antallet af brugere veksler både i løbet af dage og sæson på året
Vi tilbyder
Du bliver en del af en levende og alsidig arbejdsplads med vægt på høj faglighed og kvalitet i udførelsen af arbejdet. Enheden Bemandede Legepladser har generelt stor frihed i opgaveløsningen og hermed mange muligheder for udvikling af aktiviteter og projekter.

Du ansættes på en årsnorm, hvor arbejdstiden i sommer- og vinterhalvår tilpasses sommer- og vinteråbningstiderne. Du skal forvente, at du hver arbejdsdag er på arbejde, indtil legepladsen lukker. Hertil kommer nogle weekendvagter.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 20 timer ugentligt.
Vi søger en medarbejder, der er indstillet på weekendarbejde hver tredje uge fra omkring 1. juni til 31. august samt i januar og februar. Aktuelt er legepladsen åbningstider kl. 9.00-17.00 alle hverdage og kl. 10.00-17.00 i weekenderne.
Arbejde på de øvrige legepladser samt alenearbejde kan forekomme, fx ved ferieafvikling.
Stillingen er et vikariat på 11 måneder med mulighed for forlængelse.
Vi ønsker stillingen besat den 2. februar 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte legepladsens personale på telefon 38 19 79 16 eller teamleder Marie Dybdal Møller på 21 38 28 03.

Du kan også besøge legepladsen.

Søg via linket senest onsdag den 3. december 2025
Vi planlægger at afholde samtaler den 8. december 2025.

Om de bemandede legepladser
Vi er 26 bemandede legepladser i København med ca. 100 fastansatte. Målsætningen er at skabe gode muligheder for børn og unges leg og bevægelse, skabe rammer for trygge mødesteder, og bidrage til børn og unges trivsel og udvikling i lokalområdet. De bemandede legepladsers omgivelser består af gode udearealer med boldbane, græsplæne og andre faciliteter til idræt, leg og bevægelse. Det er muligt at køre på diverse cykler, lave fladbrød, spille spil, få hjælp til lektierne, lave smykker, dyrke grøntsager, bruge kreative værksteder, være sammen med dyr og meget andet.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studentermedhjælper til Projekter og Tværgående Systemer i KoncernIT

København

Vi søger en studentermedhjælper til IT-projekter, agil udvikling og systemdrift.

Vil du være med til at forme Københavns digitale fremtid? Vi er Danmarks største arbejdsplads med dertil hørende komplekse, spændende og meningsfulde opgaver, og vi hjælper mange kollegaer og borgere hver eneste dag.

Hvis du skal trives i en studenterstilling hos os, så er det vigtigt, at du er åben og villig til at være en del af et fagligt og socialt fællesskab. Vi ved, at vi lykkes og trives bedst i flok, og at værdi i høj grad skabes i tæt samarbejde mellem kollegaer.

Om stillingen
Vi søger en engageret studentermedhjælper til at indgå i vores studenterteam. Vores serviceområde er kendetegnet ved et stærkt socialt og inkluderende fællesskab med dygtige kollegaer, og vi har en fast målsætning om at være "det fedeste sted at arbejde".

Du får både mulighed for at understøtte kontorchefer, product managers og product owners i deres styringsarbejde samt bistå projektledere, systemejere og IT-arkitekter med deres opgaver af mere faglig karakter.

Hvem er du?
Du har en struktureret tilgang til opgaver, og du kan klare opgaver af såvel udviklingsmæssig og administrativ karakter.

Du kan tænke kreativt og er ikke bange for at udfordre eksisterende løsninger og processer. Du har mod på at lære og er nysgerrig på nye udfordringer.

Du er villig til at bidrage til fællesskabet og byde dig til med energi og din dugfriske viden fra studiet.

Du går på et relevant studie og har en naturlig interesse for, viden om og flair for IT i bred forstand. Det vil i øvrigt være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med fx Power Apps, MS Suiten, Azure DevOps, ServiceNow, API 'er, ESDH-systemer til sagsbehandling eller lignende.

Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af en politisk organisation med et af de største og mest komplekse IT-landskaber med de dertil hørende udviklingsmuligheder.

Du bliver udfordret på dine faglige kompetencer, og du lærer med garanti en masse, som du kan tage med dig i dit fremtidige arbejdsliv, fx IT-arkitektur, (teknisk) projektledelse, agil udvikling og datahåndtering.

Du får gode forudsætninger for fleksibilitet og sparring i forhold til dit studie.

Du får naturligvis også en masse skønne kollegaer, der brænder for deres arbejde.

Eksempler på konkrete opgaver
Der er mange forskelligartede opgaver på tværs af kontoret, som du selv kan være med til at præge. Vi vil som udgangspunkt give dig udfordringer/opgaver, men vi forventer, at du selv finder løsningerne.
Eksempler på konkrete opgaver

  • Analyseopgaver, herunder at finde nye indsigter i data gennem fx Power BI
  • Udvikling og vedligeholdelse af forskellige værktøjer til kontoret, fx til at understøtte onboarding og rekruttering
  • Facilitere visitation af nye projekter/opgaver til dine kollegaer
  • Projektledelsesunderstøttelse, fx facilitering af workshops
  • Referatskrivning fra forskellige møder og workshops
  • Drive interne udviklingstiltag, fx ved at hente input fra andre steder i organisationen, udarbejde præsentationsmateriale og præsentere resultater
  • Studenterteamet er selvkørende, og alle opgaver fordeles af teamet, så alle får mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver. Herved undgår vi, at man ender med kun at sidde med én type opgaver.
Hvem er vi?
Et rummeligt kontor med et bredt spektrum af fagligheder og personligheder. Vi er godt 80 medarbejdere, som er organiseret i 12 teams. Vi arbejder primært inden for teknisk systemforvaltning, projektstyring, IT-arkitektur og IT-udbud. Vi sikrer stabil drift og vedligehold af hundredvis af systemer og driver nogle af de største IT-projekter i Danmark.

Du vil blive ansat i serviceområdet Projekter og Tværgående Systemer, som er en del af Københavns Kommunes Koncern IT, hvor du vil indgå i et team på tre studenter. Vi understøtter Københavns Kommunes borgere og medarbejdere med IT-løsninger, der hjælper dem i deres dagligdag. Vi arbejder med alt fra ejendomsadministration og miljø til sundhedspleje.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen finder sted i henhold til gældende aftale om studentermedhjælperes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde.

Uden for eksamensperioderne forventer vi, at du arbejder 15 timer ugentligt fordelt over 2-3 dage koordineret med de øvrige studentermedhjælpere.

Tiltrædelse 15. januar 2026 eller snarest muligt efter aftale.

Vi holder til på Borups Allé 177, lige ved Fuglebakken Station

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte product manager Jesper Lærkedal på 51 60 66 07.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 49 og 50.

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Forstærket eller specialiseret plejefamilie til søskendepar

København

Familieplejen København søger en omsorgsfuld, forstærket/specialiseret døgnplejefamilie til en dreng på 15 år.

Dem, der kender ham, beskriver ham som en høflig, venlig, charmerende og vellidt dreng. Han interesserer sig for gaming og har tidligere gået til fodbold og skating.

Drengen er meget interesseret i at finde en sportsgren og drømmer om at rejse verden rundt. Han er opvokset i København, men ville godt kunne se sig selv tættere på landet, hvor der er en masse natur, dyr og gerne andre børn.

Drengen har en diagnose indenfor autismespektret. Han er kognitivt alderssvarende. Han har tidligere fungeret godt socialt med venner og skole, men har pt. brug for støtte. Han udtrykker vilje og motivation, men har også brug for voksne omsorgspersoner, der kan arbejde motiverende med ham.

Som plejefamilie skal I kunne give ham en struktureret hverdag med faste og omsorgsfulde rammer samt møde ham med åbenhed, tålmodighed og støtte.

Om jer

  • I er godkendt som forstærket eller specialiseret plejefamilie
  • I har erfaring som plejefamilie og består af et par
  • Geografisk må I være lokaliseret i hele landet
  • I er indstillet på at samarbejde med fagpersoner såvel som biologisk familie
Om jer
I bliver en del af Københavns Kommunes gruppe af forstærkede/specialiserede plejefamilier. Det vil sige, at en af jer bliver ansat fuld tid på plejeopgaven og skal derfor gå hjemme.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner - se kursusplan på vores hjemmeside: https://familieplejen.kk.dk/kurser

Flere oplysninger fås hos Heidi Haubro Vestergaard på 26 37 90 75 eller Julie Thulin Jørgensen på 23 62 37 56.

Ansøgningsfrist: 4. december 2025.

Ansøgning mærket HHV/2025-32 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til familieplejen@kk.dk eller til:

Familieplejen København
Kapelvej 47, 2. sal.
2200 København N.

Om Familieplejen København 
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på: familieplejen.kk.dk.

Du kan også søge via linket senest torsdag den 4. december 2025

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børnegården i Ryesgade søger pædagoger til vuggestuen

København

Pædagoger søger kollegaer til vuggestuen.

Vi har allerede pædagoger på alle stuer i Børnegården, men ønsker at have flere.

Vi søger derfor to pædagoger til vuggestuen - også gerne nyuddannede.

Børnegården i Ryesgade er en integreret institution. I huset i Ryesgade har vi tre vuggestuegrupper med 12 børn i hver og en børnehavegruppe med 22 børn.

Vi har også en udflytterbørnehave, der hver dag kører 46 børn fra Østerbro og ud til vores dejlige hus lige ved siden af Greve Marina.

Vuggestueteamet har allerede fire pædagoger og tre medhjælpere, der glæder sig til at få endnu et par pædagoger i teamet. Vores tre vuggestuegrupper har et tæt teamsamarbejde og arbejder meget på tværs, både med de små og store børnefællesskaber samt faglige refleksioner og pædagogisk sparring i hverdagen og på ugentlige refleksionsmøder.

Vi bor skønt på Østerbro, tæt på metro, søerne og Fælledparken. Vores hus er hyggeligt, har god plads og en dejlig kringlet legeplads med grønne træer. Vi har søde børn og gode forældre, der bakker op om vores arbejde.

Vi er en personalegruppe med en fin blanding af både nye og gamle kolleger, der sammen brænder for, at kontinuerligt udvikle vores fantastiske institution og skabe det bedste børneliv for børnene.

Vi holder af hverdagen og vægter at lave aktiviteter med fokus på de gode børnefællesskaber og faglig udvikling. Vi deler os i mindre grupper, så det enkelte barn oplever at blive favnet, set og hørt.

Vi bruger vores ugentlige refleksions- og gruppemøder på sparring, evaluering og dialog om børneperspektiv, mangfoldige børnefællesskaber og pædagogik.

Vi er en del af Klynge E Indre By/Østerbro ved Trianglen. Klyngen består af seks enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs på bl.a. disse områder: faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg, sampasning i sommerferien.

Vi forventer, at du

  • er rummelig og imødekommende
  • har et fagligt ståsted – du må gerne være nyuddannet
  • er nærværende og kan arbejde struktureret
  • er mødestabil, igangsættende og humørfyldt
  • kan se muligheder og brænder for at gøre en forskel for børn
  • ønsker et arbejde, hvor du er en del af et stærkt arbejdsfællesskab, der vægter udvikling og har konstant fokus på det gode børneliv
  • bringer din faglighed i spil og støtter op om vores arbejdsfællesskab
  • kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00 - 17.00
Vi tilbyder

  • et hus, der holder ugentlige refleksionsmøder og ser faglig sparring som vejen frem
  • en årlig pædagogisk dag ud af huset med tid til fordybelse og faglig inspiration
  • arbejde i en institution med god plads og mange muligheder
  • en stor sal til leg og store armbevægelser
  • et fedt udflytterbørnehavehus tæt på naturen
  • et arbejdsfællesskab, der vokser, og hele tiden udvikler sig
  • en medarbejdergruppe, der synes det er sjovt at gå på arbejde
  • en medarbejdergruppe, der har høje faglige ambitioner
  • personalemøder på tværs af vuggestue- og børnehavegrupper
  • faglig sparring og mulighed for nye arbejdsopgaver – f.eks. sprogarbejde, overgangsarbejde og arbejde med vores hjemmeside på Aula samt en engageret og støttende forældregruppe
  • mulighed for at have indflydelse og sætte sit eget faglige præg på dagligdagen
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest herefter.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg og få en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Signe Demskov på 30 56 64 58.

Søg via linket senest torsdag den 27. november 2025.
Vi holder løbende samtaler.



Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Heibergskolen søger en rengøringsassistent på deltid

København

Vi søger en rengøringsassistent på deltid.

Heibergskolen er en 24 år gammel skole på Indre Østerbro. I skoleåret 2025-26 består skolen af 20 klasser i to spor fra børnehaveklasse til 9. klasse – i alt 530 børn. Desuden gør rengøringsteamet også rent på skolens KKFO, som ligger på skolens område.

Du vil blive en del af et rengøringsteam på i alt fem medarbejdere.

Vi forventer, at du

  • kan tale, forstå og læse dansk.
  • har kurserne INSTA 800 og evt. erhvervsrengøring
  • har gode samarbejdsevner
  • er mødestabil
  • har arbejdet som rengøringsassistent før
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 25 timer pr. uge i 40 uger årligt, fortrinsvis på skoledage.

Arbejdstid er mandag-fredag fra kl. 5.00-10.00.

Tiltrædelse 1. januar 2026

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Københavns Kommune og FOA Fag og Arbejde samt fagligt fælles forbund 3F for ikke faglærte lønarbejdere, der er beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde eller lignende.

Du vil være ansat på skolebrøk, hvilket betyder, at du kun arbejder på skoledage.

Din løn bliver fordelt ligeligt på 12 måneder og derfor beregnet med en udbetalingsprocent på 90,77 af 25/37 af månedslønnen for en fuldtidsbeskæftiget.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du kontakte Martin Klæstrup på 27 28 29 87.

Du kan læse mere om skolen på skolens hjemmeside: www.heibergskolen.aula.dk

Søg via linket senest torsdag den 27. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling