WorkWithUs
close-button
Hillerød Handelsgymnasium - Hillerød Handelsskole UNord
Følg +

Om Hillerød Handelsgymnasium - Hillerød Handelsskole UNord

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Hillerød Handelsgymnasium - Hillerød Handelsskole UNord

Vicerektor for Hillerød Handelsskole og Handelsgymnasium

Hillerød

Hillerød Handelsskole og Handelsgymnasium, U/NORD søger en ambitiøs og handlekraftig vicerektor.

Vi står med en klar opgave: at løfte og styrke kvaliteten i vores uddannelser yderligere. Det kræver stærk pædagogisk og didaktisk ledelse, tydelig retning og vedholdende arbejde med elevtrivsel. Samtidig er vi i gang med en omstillingsproces i forlængelse af ændringerne på uddannelsesområdet frem mod 2030. Det bliver du en central del af.

Om stillingen
Som vicerektor får du en nøglerolle i arbejdet med at udvikle undervisningens kvalitet og skabe bedre læringsudbytte for eleverne. Du arbejder tæt sammen med rektor og den øvrige ledelse om at sætte retning og sikre, at indsatser bliver omsat til praksis. Det betyder, at du skal være stærk i både didaktisk og administrativ ledelse, og formå at skabe følgeskab om rammer og indsatser, der sætter eleverne og uddannelsesfællesskabet over hensynet til den enkelte medarbejder uden at det går ud over medarbejdertrivslen.

Dine vigtigste opgaver er i tæt samarbejde med rektor at:

  • Skabe gode rammer for det lokale arbejde med de fælles indsatser på tværs af U/NORD
  • Løfte uddannelseskvaliteten med fokus på pædagogik, didaktik og elevernes læring
  • Styrke elevtrivslen som forudsætning for faglig udvikling
  • Drive pædagogiske indsatser og sikre tydelig opfølgning på resultater
  • Bidrage til udvikling frem mod et nyt uddannelseslandskab i 2030
  • Skabe sammenhæng og fælles retning på tværs af uddannelser både lokalt og på tværs af U/NORD
  • Den konkrete opgave- og ansvarsfordeling i ledelsen fordeles med hensyntagen til kompetencer og ønsker i ledelsesgruppen
Om os
Hillerød Handelsskole og Handelsgymnasium er en del af U/NORD med ca. 1.000 elever og 100 medarbejdere. Vi arbejder for et fagligt ambitiøst og trygt læringsmiljø, hvor alle elever bliver så dygtige som muligt.

Du bliver en del af en ledergruppe med høj faglighed og et tæt samarbejde. Som en del af det samlede U/NORD får du både glæde af dine kolleger i rektor/vicerektorgruppen og af at være en del af Lederforum, hvor du er med til at sætte dit præg på udviklingen af U/NORD. Dine opgaver løses i et tæt samarbejde med U/NORDs stabe, herunder Elevcentret, IT, HR og Organisationsudvikling, Økonomi, Intern Service, Direktionssekretariatet m.v. Det betyder, at du altid kan få kvalificeret sparring og hjælp til administrative problemstillinger, og at der løbende fastsættes fælles standarder og praksisser for opgaveløsningen.

U/NORD har i alt 40 ledere, og vi arbejder kontinuerligt med ledelsesudvikling – både gennem formel og uformel uddannelse.

For at være et godt match til stillingen forventer vi, at du:

  • Har erfaring fra uddannelsessektoren og har undervisningserfaring – gerne med pædagogikum/ Diplomuddannelse i erhvervspædagogik og undervisningskompetence i en relevant fagrække
  • Brænder for pædagogik, didaktik og kvalitetsarbejde
  • Er god til fagfordeling, samt at skabe overblik og struktur i komplekse sammenhænge særligt i forhold til skemalægningsopgaven sammen med Elevcentreret
  • Har ledelseserfaring, gerne suppleret med en lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende
  • Er en synlig og relationsstærk leder, der skaber tillid og følgeskab gennem en imødekommende og tydelig kommunikation
  • Søger tværgående, lederafstemte og langtidsholdbare løsninger og evner at implementere populære såvel som upopulære beslutninger
Praktiske oplysninger
Som vicerektor ved Hillerød Handelsskole og Handelsgymnasium, U/NORD refererer du til Peter Bech Sørensen, som er nyansat rektor pr. 1. august 2026 under ledelse af Uddannelsesdirektør Katja Munch Thorsen.

Deadline for ansøgning er søndag den 2. august 2026.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.
Første samtale forventes at finde sted i uge 33 og anden samtale i uge 34/35, hvor der skal løses en case. For de kandidater, der går videre til anden samtale vil der mellem 1. og 2. samtale være en personprofilanalyse (PPA).

Der indhentes referencer på den kandidat, der indstilles til ansættelse. Det er til en hver tid en betingelse for ansættelse på U/NORD at der kan fremsendes en ren børneattest.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Katja Munch Thorsen på tlf. 9133 0003 eller Peter Bech Sørensen (nyansat rektor pr. 1. august 2026) på tlf. 91330051

Om løn og ansættelse
Som vicerektor ved Hillerød Handelsskole og Handelsgymnasium, U/NORD ansættes du i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område. Vicerektoren vil blive indplaceret i teknisk lønramme 35 med en forventet månedsløn på ca. 60.000 kr. Hertil lægges 18,97 % arbejdsgiverfinansieret pension.

U/NORD understøtter et sundt og sikkert arbejds- og undervisningsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid. U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hillerød Handelsgymnasium - Hillerød Handelsskole UNord

Vi har to stillinger som undervisere på EUX og HHX i fagene Jura og IT

Allerød

Vil du være med til at gøre informatikfaget og jura levende, meningsfuldt og relevant for elever i dag? Så har vi den perfekte mulighed til dig! Der er tale om to stillinger, en i jura og en i erhvervsinformatik.

Kom og bliv en del af Hillerød Handelsskole & Handelsgymnasium – en innovativ skole under U/NORD, hvor elevernes trivsel, inspiration og dannelse står i centrum. Vi søger engagerede undervisere, der brænder for at motivere og vejlede unge i en dynamisk og fagligt stimulerende atmosfære.

Vores atmosfære er præget af højt humør, faglig stolthed og en stærk kollegial kultur. Her samarbejder vi på tværs af fag og teams for at skabe et inkluderende og innovativt læringsmiljø. Vi arbejder med moderne pædagogiske metoder, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Hvad kan du glæde dig til?

Som underviser bliver du en del af et engageret lærerteam, der:

  • sparrer, deler viden og udvikler undervisningen i fællesskab
  • prioriterer et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både grin og fordybelse
  • arbejder med moderne pædagogiske metoder, undervisningsindretning og kollegial feedback
Vi er i gang med en spændende udvikling, hvor vi tænker uddannelse bredere end nogensinde før. Hos os handler undervisning ikke kun om faglighed, men også om at forme unge til hele mennesker – med kritisk sans, bæredygtigt mindset og lyst til at tage ansvar i en kompleks verden.

Hvad kan du forvente hos os?

  • En spændende arbejdsdag med energi, variation og engagerede elever i alderen 15-20 år
  • Mulighed for at bidrage med dine kompetencer uanset erfaring – nyuddannet eller erfaren underviser er velkommen
  • Fokus på din faglige og pædagogiske udvikling gennem kurser, kollegial sparring og feedback
  • Et støttende og humoristisk kollegafællesskab, hvor du aldrig står alene
  • En arbejdsplads, hvor værdierne faglig stolthed, respekt og nysgerrighed er mere end ord
Du er den rette, hvis du:

  • Du elsker at undervise og ønsker at inspirere unge til at opdage teknologiens muligheder
  • Du har en relevant kandidatuddannelse – gerne med pædagogisk tilgang, men det er ikke et krav
  • Du er nysgerrig, initiativrig og bidrager til et godt arbejdsmiljø – med godt humør
  • Du ønsker at opbygge gode relationer til elever og kolleger
  • Du er interesseret i enten en fuldtids- eller deltidsstilling
  • Fagkompetencer i matematik eller virksomhedsøkonomi er en stor bonus, men ikke et krav
God opstart – uanset erfaring

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren underviser, får du en tryg og grundig opstart.
Som ny underviser deltager du i et mini-pædagogisk grundkursus i august, og du bliver desuden tilknyttet både en faglig og en social mentor, der hjælper dig godt i gang.

Er du nysgerrig?

Så ring eller skriv til Uddannelsesleder Dorte Lendal på telefon 91 33 00 89 eller mail: dlen@unord.dk – hun vil meget gerne tage en uforpligtende snak.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse er hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Akademiker i Staten eller indplacering efter uddannelse.

Det er et krav for ansættelsen, at der til hver en tid kan fremvises en ren børneattest.

U/NORD er en røgfri skole, vi ønsker at bidrage til et sundt arbejds- og undervisningsmiljø.

Stillingen er efter nærmere aftale enten en tidsbegrænset eller fastansættelse på fuld tid, hvis der ønskes deltid er dette også en mulighed.

Ansøg nu – vi afholder løbende samtaler

Send ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via linket i denne annonce.

Ansøgningsfrist er d. 2. august 2026 kl. 12. – vi afholder samtaler løbende.

U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Læs mere om faget her: Vejledning til Informatik-B

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling