WorkWithUs
close-button
Fredericia Kommune

Ledige job hos Fredericia Kommune i Fredericia Kommune

Antal ledige jobs
28

Fredericia Kommune

Specialarbejder til Affald & Genbrug i Genbrugsbutikken

Fredericia

Affald- og genbrugsområdet i Fredericia Kommune har ambitioner om at være blandt de dygtigste på området. Udadtil ønsker vi at sikre et højt serviceniveau og mest bæredygtighed for pengene, mens vi indadtil ønsker at sikre høj trivsel, et godt arbejdsmiljø samt et meningsfuldt og fleksibelt arbejde.

Vi har rigtig travlt – travlt med at gøre en forskel på området for genbrug og genanvendelse - dermed i sidste ende vores klima og miljø. Vi ønsker at omsætte mest muligt genbrug, og det kræver mange gode kollegaer til denne opgave. 

Affald & Genbrug
Affald & Genbrug er en del af Vækst, Teknik og Klima forvaltningen, og er ansvarlig for kommunens indsamling af dagrenovation og genanvendeligt affald fra parcelhuse, lejligheder m.fl., drift af kommunens to genbrugspladser, et center for omlastning af affald, en genbrugsbutik og et deponi. Genbrugsbutikken hører under området Service & Kommunikation.

Hos Affald & Genbrug er vi 80 medarbejdere, heraf 10 administrativt ansatte, to daglige ledere og en afdelingsleder. Vi tager socialt ansvar og har i tillæg en mission om at sikre at affaldet afsættes så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt, sideløbende med at sikre forsyningssikkerheden, effektiv drift, god service og et godt arbejdsmiljø.

Hverdagen i vores område består af
  • Kasseekspedition/kundebetjening i Genbrugsbutikken.
  • Sortering af bure med genbrugsting samt sortering af tøj.
  • Sortering og håndtering af genbrugsmøbler.
  • Opstilling af varer i butikken.
  • Opfyldning og oprydning i Frede (vores gratis genbrugszone).
Du vil gøre en forskel på følgende parametre, hvis du
  • Møder vores kunder med et smil og hjælp, når de besøger vores butik.
  • Har en positiv indstilling til opgaverne, særligt fordi vi løbende byder velkommen til praktikanter, som kan have forskellige udfordringer.
  • Møder dine kollegaer med hep, højt humør og en ja-hat.
  • Vi vægter vores stærke fællesskab og høje evne til at samarbejde over alt.
  • Tager ansvar og handler selvstændigt inden for vores fælles rammer.
  • Tager initiativ til nye opgaver og er god til at spørge om hjælp ved dine kollegaer.
  • Taler og forstår dansk.
  • Er fysisk robust - dagligdagen indebærer meget gang og stående arbejde. Der kan forekomme tunge løft, men arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes naturligvis.
Vi tilbyder
  • Et job i en organisation, hvor bæredygtighed og klima er højt på dagsordenen.
  • Ansættelse i en organisation med høj faglighed og højt ambitionsniveau, samtidigt med at der er plads til en uformel og humoristisk omgangstone.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, som altid er klar på samarbejde og sparring.
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsglæde, det stærke fællesskab og trivsel vægtes højt.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, så send en sms til leder af Service & Kommunikation, Julie Elsborg, på tlf. 22 41 26 11. Herefter kontaktes du hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer og arbejdstiderne er fordelt på mandage-fredage mellem kl. 7-17. Der kan forekomme vagter om lørdagen i ferieperioder, mellem kl. 9.30-14.30, men dette er ikke en del af den faste vagtplan for denne stilling.

Tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler
15. december 2025.
Kandidater, der bliver inviteret til samtale, vil blive kontaktet pr. telefon og mail.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
9. december 2025 kl. 12.00.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Socialpædagog til specialiseret autismetilbud med særforanstaltninger, Kronely

Fredericia

Er du positiv og lyttende? – Kan du spotte talent i hverdagens små og store succeser, og har du lyst til at arbejde i et mindre botilbud, hvor vi lykkes i fællesskab? – så er det dig, vi leder efter her på Kronely.

Vi er et specialiseret autismetilbud for voksne over 18 år med autisme, tillægsdiagnoser og særlige behov. Her bor 12 borgere i deres egne lejligheder - to af dem bor i en særskilt afdeling med særlig tilrettelagt støtte en-til-en.

Vores mål er at skabe livskvalitet, stabilitet og udvikling gennem autismefaglig pædagogik og individuelt tilrettelagte indsatser. 

Hos os er faglighed, tydelighed og respekt for den enkelte borger i centrum. 

Vores autismeforståelse tager udgangspunkt i struktur, forudsigelighed og hensyntagen til sensoriske udfordringer.

Vores kerneopgave i organisationen er: ”Alle borgere omgives af positive og lyttende mennesker, hvor de hver dag oplever succeser gennem maksimal frisættelse af deres talenter.”

En borger på Kronely fortæller: ”Det er dejligt, at vi får lov til selv at bestemme”

Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med autismespektrumforstyrrelser og særforanstaltninger, og at du trives i et miljø, hvor rutiner, struktur og tydelighed er en del af fagligheden.
  • Kan arbejde struktureret, tålmodigt og reflekteret og samtidig kan trives i en alsidig arbejdsdag, hvor forudsigeligheden kan blive erstattet af uforudsete ting, hvor dokumentation er en naturlig del af dit arbejde, hvor der i mindre grad kan forekomme personlig pleje og hvor der er plads til grin og sjov.
  • Er teamorienteret og samtidig kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i samarbejdet med borgere, kollegaer og relevante samarbejdspartnere.
  • Er tryg ved at arbejde med borgere, som kan have en udfordrende adfærd, hvor du har en faglig ro og et nysgerrigt blik på pædagogiske muligheder.
  • Er motiveret for at bidrage til en udviklingsorienteret arbejdskultur med fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel – og på at støtte borgerens sociale og personlige udvikling i eget levet liv.

Du skal have kørekort og være villig til at køre vores busser, og kunne se dig selv arbejde i weekender på helligdage samt i dag- og aftenvagter.

Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor relationer, struktur og faglig refleksion er nogle af nøgleordene. Du får grundig sidemandsoplæring og mulighed for faglig udvikling gennem kurser, supervision, faglig sparring og ledelse tæt på.

Vi er en arbejdsplads med fokus på høj faglighed og samarbejde, og vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et solidt fundament, hvor der samtidig er plads til udvikling og nye muligheder. I 2026 skal vi blandt andet arbejde med implementering af LA2+u, nye dokumentationsmetoder, arbejde med øget samarbejde på tværs af vores nabotilbud Kronehøj samt integration af navneskifte fra Kobbelgaarden til Kronely.

Vil du vide mere
Vi giver en kop kaffe, så du kan opleve Kronely og høre mere om stillingen hos os. Ring til afdelingsleder Anne-Mette, 41174419 og lav en aftale.

Vil du være med til skabe tryghed, livskvalitet og gode rammer for voksne med autisme – så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Tiltrædelse 1. februar 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 17. december 2025,
Adresse: Thygemindes Alle 1, Fredericia. 

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
10. december 2025.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

To socialpædagoger til Ullerupdalvej 90-96

Fredericia

På Ullerupdalvej ansætter vi ikke kompetencer - vi ansætter mennesker. Vi står på tæer for at sikre maksimal kvalitet – for borgere, for fællesskabet og for fremtiden. 

Er du fagligt dygtig, har en lidt skæv personlighed og ønsker du at arbejde i et hus, hvor borgerne omgives af positive og lyttende mennesker, og hvor de hver dag oplever succeser, gennem maksimal frisættelse af deres talenter? Drømmer du om en arbejdsplads, hvor det ikke handler om at være robust og forandringsparat, men hvor der er et sundt arbejdsmiljø, høj trivsel og styr på finanserne? 

Vi søger to socialpædagoger - den ene stilling er et barselsvikariat. 

Link:  se vores video

Vi er 32 borgere og 25 fastansatte medarbejdere, der samarbejder om borgerens ønsker og mål for det, der er deres selvstændige gode liv. Vi styrker og dyrker vores indbyrdes relationer gennem fællesskab, nærvær, respekt for hinandens kompetencer - og en masse glade og festlige traditioner. 

Du skal trives i et hus hvor vi´et fylder, og hvor der ikke behøver at være langt fra tanke til handling.

Hvis vi vælger dig, lover vi en hverdag med masser af frihed under ansvar. Du kommer – sammen med dine kollegaer – til at tage ansvar for, at hverdagen fungerer. Og du kommer ikke til at gå hjem uden at have haft meningsfulde stunder med borgere og kollegaer. Vi kan med garanti også love, at der bliver grinet sammen.

Du bliver introduceret til vores hus, til vores tilgang - og Ulle-ånden, som danner grundlag for vores kultur og drejer om dig som menneske og de værdier, du står på tæer for. 

Det er nødvendigt at du har kørekort og vilje til at køre vores 9 personers busser.

Vil du vide mere
Har du lyst til at lære os bedre at kende? Vi vil gerne have besøg af dig eller tage en snakke med dig, før du sender din ansøgning - så tøv ikke med at ringe til arbejdstidsplanlægger Susanne Laursen, 2551 2742, TR Helle Gertz, 4081 0906 eller afdelingsleder Britt Kristensen, 4123 9141.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Arbejdstiderne vil være dag-, aften- og weekend arbejde.

Tiltrædelse 1. januar 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi holder samtaler d. 26. november 2025.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist 
23. november 2025.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Dagplejere til Fredericia Kommune

Fredericia

Har du lyst til at arbejde i eget hjem og få en særlig betydning for de mindste børn i Fredericia?

Dagplejen Fredericia søger løbende dagplejere i hele kommunen – lige nu særligt i områderne Snoghøj/Erritsø, Fjordbakke og Kirstinebjerg. Du er dog velkommen til at søge, selvom du ikke bor ét af de steder.

Om stillingen
Din daglige arbejdsdag er som udgangspunkt i eget hjem, hvor du – i tæt samspil med dagplejekonsulenten - skaber rammerne for din og børnenes hverdag. Du får derfor rig mulighed for selvstændigt at tilrettelægge din pædagogiske praksis og daglige rutiner. 

Arbejdstiden er beregnet til 48 timer om ugen og afhænger af det pasningsmodul, du varetager.

En dag om ugen deltager du i heldagslegstue sammen med dit faste legestueteam. Her planlægger I i fællesskab pædagogiske aktiviteter, udviklingsforløb og forskellige arrangementer - som f.eks. fastelavn, Dagplejernes Dag.

I legestuen er der er mulighed for faglig sparring med både kollegaer og dagplejekonsulenter. Du vil også kunne deltage i faglige oplæg og praksisnære, kompetenceudviklende forløb i samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere. 

Om Dagplejen
Dagplejen i Fredericia er byens største dagtilbud, fordelt på mange “hjemme-matrikler” og tre legestuelokationer rundt omkring i Fredericia Kommune. Vi har pt. omkring 180 børn, 55 dagplejere, tre dagplejekonsulenter og en dagplejeleder

I Dagplejen arbejder vi målrettet på at skabe trygge og genkendelige rammer for børnene – også når deres faste dagplejer er fraværende. Vil tilstræber, at børnene kender deres gæsteplejere gennem systematisk gæsteplacering, relationsskabende praksis i legestuen og ved, at dagplejerne besøger hinanden i det omfang, det lader sig gøre.

Vi søger dig, som  
  • Brænder for vores kerneopgave: At sikre trivsel, udvikling og læring for kommunens yngste børn.  
  • Har lyst til at arbejde i eget hjem, hvor du har høj grad af indflydelse, samtidig med du i tæt samarbejde med din nærmeste dagplejekonsulent skaber et trygt og udviklende læringsmiljø med plads til fordybelse og nærvær for en lille børnegruppe. 
  • Er engageret og tager medansvar for egen faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde. 
  • Er robust - både fysisk og psykisk- og formår at arbejde selvstændigt med udgangspunkt i børneperspektivet. 
  • Deltager aktivt i legestueteamet og gæsteplacering af kollegaers børn. 
  • Har evne og vilje til at indgå i åbent, gensidigt og anerkende samarbejde med forældre, kollegaer, dagplejekonsulenter, tværfaglige samarbejdspartnere og ledelse.
  • Bidrager til at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø – vi har alle et fælles ansvar.  
  • Er loyal over for Dagplejen som arbejdsplads og kan se sig selv arbejde med afsæt i Dagplejens værdigrundlag, som bygger på:   
    • Børneperspektivet 
    • Psykologisk tryghed 
    • Trivsel 
    • Omsorg 
    • Kommunikation 

Du behøver ikke at være pædagogisk uddannet, men erfaring med arbejdet med målgruppen vil være en fordel.

Hvad kan vi tilbyde?
  • En varieret arbejdsdag med høj grad af selvbestemmelse i planlægningen af din hverdag. 
  • En fælles faglig indsats for at lykkes med vores kerneopgave: at sikre trivsel, udvikling og læring for alle børn.
  • Et tæt og højt prioriteret samarbejde med forældre, som aktivt har tilvalgt dagplejen som pasningstilbud.
  • En engageret personalegruppe med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi brænder for at skabe de bedste betingelser for både børn og hinanden.
  • Tæt tilknytning til en dagplejekonsulent, som tilbyder løbende sparring, støtte og pædagogisk udvikling.
  • En arbejdsplads med stor opmærksomhed på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, hvor der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv, også selvom arbejdet hovedsageligt foregår i dit eget hjem. 
Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du sende en sms, og du vil blive kontaktet:

  • Leder af Dagplejen Lone Heyk, 61929326.
  • Dagplejekonsulent område 1 (Fjordbakke) Susanne Albertsen, 20835761.
  • Dagplejekonsulent område 2 (Erritsø/Snoghøj og Ullerupbæk) Pernille Knudsen, 41731937.
  • Dagplejekonsulent område 3 (Kirstinebjerg) Tine Pedersen, 61929300.

Se også Dagplejens hjemmeside: https://www.fredericia.dk/da/borger/familie-boern-unge/dagtilbud-0-5-aar/dagplejen

Hvis din ansøgning matcher det, vi søger, vil vi kontakte dig for at aftale et hjemmebesøg. Her vil vi sammen se på, om din bolig kan have de rette rammer til at blive et dagplejehjem.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler løbende, og kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
1. februar 2026.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

SSH’ere til Plejen, Distrikt 4

Fredericia

Har du et brændende ønske om at gøre en forskel?
Er du ekspert i at møde borgeren i deres eget hjem med respekt og faglighed?
Vil du være en del af et engageret og udviklingsorienteret team?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger to SSH’ere til faste stillinger i dagvagt - men med mulighed for aftenvagter 
med arbejde hver anden weekend.

Om os
På Vejlevej er vi to distrikter samlet og ca. 130 faste medarbejdere fordelt på fire teams, husassistenter og aftenvagter. Vi er en solid medarbejdergruppe, der ønsker at betjene vores borgere med god kvalitet og service ud fra Fredericia Kommunes kvalitetsstandard. 

Vi er i gang med flere spændende processer, hvor vi skal arbejde med den nye ældrelov og dialogbaseret vagtplan – et system, hvor du selv planlægger din vagtplan i et samarbejde med dine kollegaer i dit team.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvorfor din medvirken er vigtigt. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger, som består af: husassistenter, sygehjælpere, SSH’ere, SSA’er, sygeplejersker, planlæggere, terapeuter, ernæringskonsulent, afdelingsleder og distriktsleder.  

Vi kan tilbyde
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode kolleger med godt humør
  • Et godt sted at arbejde med udvikling og gode samarbejdspartnere
  • En arbejdsplads præget af stor ansvarlighed for opgaverne
  • Gode og engagerede kolleger, der sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø
  • God introduktion.
Kvalifikationer og opgaver
  • Du er uddannet SSH
  • Du er engageret, fagligt bevidst, stabil og har en positiv livsindstilling
  • Vores hverdag forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt, træffe beslutninger og har en god tålmodighed. 

Du skal have kørekort og kunne cykle, da begge dele er muligt, med de ruter vi har i Distrikt 4.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte planlægger Kamilla Frank Jensen, 2013 9306 eller distriktsleder Randi Bjerregaard, 2565 2415.   

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 

Stillingerne er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2026.

Ansættelsessamtaler
Afholdes d. 9. december 2025 om formiddagen.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis, samt relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
5. december 2025. 

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Sygeplejerske til Ældreboligerne og Plejehjemmet Ulleruphus

Fredericia

Er du vores nye medspiller?
Er du nysgerrig og god til at danne relationer?
Har du humor og varme?
Så står vi og mangler netop dig!

Som sygeplejerske på Ulleruphus Plejehjem og ældreboligerne vil du indgå i den daglige pleje- og opgaveløsning for beboerne, hvor vores kerneopgave er at skabe livskvalitet og et godt hverdagsliv. Vi arbejder på tværs med Madsbyhus Plejehjem. Du vil have fokus på sygeplejeopgaver, være en del af helhedsplejen og tovholder for vores team i ældreboligerne. Én af kerneopgaverne er øje for stærk faglig dokumentation, herunder faglig sparring til kollegaer, syn for sundhedslov i forbindelse med tilsyn alt sammen for patientsikkerheden. Vidensdeling og styrkelse af afdelingens samlede kompetencer er en vigtig del af jobbet.

Om Plejehjemmet Ulleruphus og Ældreboligerne.
Ulleruphus plejehjem og ældreboligerne er en del af den selvejende institution Ulleruphus, hvor der er en tosproget kultur. Vi har både døve samt hørende beboere og medarbejdere. Vi kræver ikke, at du har tegnsprogskompetencer.

Ulleruphus består af 46 ældreboliger og 45 plejeboliger indenfor samme hus. Du vil skulle arbejde både i ældreboligerne og på plejehjemmet.

Vores personalesammensætning er bred og består af social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, husassistenter, ufaglærte, pædagoger, aktivitetsmedarbejdere, servicepersonale, køkkenpersonale, pedel og administrativt personale. I alt er vi 65 dedikerede kolleger på Ulleruphus, der ”går sammen”, men ikke nødvendigvis i takt. Vi værdsætter hinandens forskellighed og muligheden for at se tingene fra forskellige perspektiver. 

Vi søger ikke hvem som helst, og vi vil gøre os umage for at finde den helt rigtige kollega, som sammen med os vil være med til at skabe en meningsfuld hverdag for vores beboere.

Vi tilbyder
  • et spændende, udfordrende og selvstændigt job i en værdibaseret organisation
  • en personalegruppe, som arbejder målrettet med udvikling af faglighed og ansvarlighed
  • et tværfagligt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • kollegial sparring, både i det uformelle og formelle rum med refleksion og beboerfora
  • introduktionsforløb
  • et arbejdsmiljø, der vægter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og hvor der er ”højt til loftet”
  • en arbejdsplads i konstant udvikling
  • en dagligdag præget af humor og god omgangstone
  • mulighed for faglig udvikling
  • en afdeling, der er præget af nærhed og tryghed
  • gode arbejdskolleger.
Vi forventer, at du
  • er uddannet i forhold til den stilling, du søger
  • er fagligt velfunderet og nysgerrig
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • værdsætter det tværfaglige arbejde og arbejder tværgående
  • har fokus på kollegaers og egen udvikling
  • har gode samarbejdsevner og er imødekommende og stabil
  • har øje for stærk dokumentation 
  • har fokus på udvikling og kvalitet
  • Har mod på samarbejde omkring velfærdsteknologi
  • taler og skriver dansk på øvet niveau
  • har arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.
Vi vægter, at du
  • Har kendskab og erfaring med demens
  • Har en bred klinisk erfaring indenfor dit kompetenceområde.
  • Er god til at kommunikere
  • Har flair for it og dokumentation.
  • Er ansvarsbevidst, engageret og initiativrig
  • Ønsker at sikre kvalitet af den pleje og omsorg, der ydes til beboerne
  • Har erfaring fra udekørende team
Så hvis du ønsker: 
  • at udvikle dig både tværfagligt og menneskeligt
  • brænder du for at sikre og understøtte borgernes patientsikkerhed
  • at være en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på de ældres ressourcer, livserfaring og vækst hele livet? 
  • at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor leder og medarbejdere arbejder tæt sammen i bestræbelserne på at give borgerne den mest optimale omsorg?

Så søg stillingen – vi står måske og mangler netop dig.

Vil du vide mere
Ønsker du mere information om stillingen som sygeplejerske, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Charlotte V. Alnor, 25512793 eller Afdelingsleder Christine F. Rømer, 22566178. Gerne i tidsrummet 8-15 på hverdage.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Vi tilbyder en fast stilling på fuld tid.

Tiltrædelse: 1. januar 2026

Ansættelsessamtaler:
Vi forventer at afholde samtaler i uge 48

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.   

Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
24. november 2025

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Sygeplejersker, som Kvalitets - & læringsvejleder i Fredericia Kommune.

Fredericia

Brænder du for undervisning, kvalitet, faglig udvikling og kollegial sparring?

Så er du måske én af de to sygeplejersker, vi søger til nyoprettede stillinger som Kvalitets - & læringsvejleder i Fredericia Kommune.

Vi ønsker at styrke kvaliteten og fagligheden i plejen ved at understøtte plejepersonalet på kommunens plejehjem. Derfor opretter vi to stillinger, hvor du som kvalitets- & læringsvejleder får en central rolle i at sikre oplæring, undervisning og faglig sparring – tæt på praksis og i samarbejde med medarbejderne.

Om stillingen
Som kvalitets- & læringsvejleder bliver du bindeled mellem plejepersonalet og kommunens udviklings- og kvalitetsenhed. Du vil arbejde hands-on i driften, hvor du gennem sidemandsoplæring, undervisning og dialog understøtter implementering og fastholdelse af arbejdsgange og dokumentationspraksis.

Stillingen indebærer primært tilstedeværelse på plejehjemmene, hvor du indgår i den daglige praksis og tilbyder faglig sparring. Der vil være enkelte administrative opgaver, men det bærende element er den direkte kontakt og støtte til plejepersonalet. 

Om os
Du bliver en del af konsulentteamet, som består af hygiejnesygeplejerske, udviklingssygeplejersker, udviklingskonsulenter, AMR-tovholder og UTH-initialmodtager. Vi arbejder tillidsbaseret og vægter sparring, videndeling og et trygt fællesskab med højt til loftet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
  • Understøtte og udvikle faglighed og kvalitet i plejen
  • Undervise og oplære i dokumentation og arbejdsgange
  • Facilitere læringsrum med fokus på refleksion og nysgerrighed
  • Sikre dialog og samarbejde med medarbejdere og ledere
  • Anvende forbedringsmetoder til udvikling af robuste og systematiske arbejdsgange
  • Bidrage til implementering og opfølgning på kvalitets- og udviklingstiltag i samarbejde med konsulentteamet og ledelsen
Vi lægger vægt på, at du har:
  • Indgående kendskab til KMD Nexus
  • Gerne erfaring med tilsyn inden for ældreområdet
  • Bred erfaring fra det kommunale ældreområde
  • Erfaring med undervisning og facilitering – både individuelt og i grupper
Vi tilbyder:
  • En spændende og alsidig stilling med stor berøringsflade
  • Et positivt og anerkendende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
  • Grundig introduktion til opgaver og organisering
  • Et konsulentteam med høj faglighed og uformel tone
  • Mulighed for at præge udviklingen af plejeområdet i Fredericia Kommune
  • Kørselsgodtgørelse efter gældende takster. Egen bil skal stilles til rådighed
  • På sigt kan stillingen udvides til også at omfatte hjemmeplejen

Vil du vide mere:
Kontakt: Anette Bach Mogensen, Leder af Sygepleje & Kvalitet, 25 63 93 29. Send evt en SMS hvis jeg ikke træffes.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Tiltrædelse 1. februar 2026 

Ansættelsessamtaler
11. december 2025

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
4. december 2025, kl. 08.00

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Pædagoger til Børnehuset Bøgeskov

Fredericia

Vil du være en del af et fantastisk hold og gøre en forskel for børnene i et lille lokalområde? 

Vi søger to fagligt dygtige pædagoger til Børnehuset Bøgeskov, en til vores vuggestue og en til vores børnehave – begge er faste stillinger.  

Børnehuset Bøgeskov er et dagtilbud for de 0-6 årige i Fredericia Kommune. Børnehuset Bøgeskov er normeret til 82 børn. Vi er en natur og bevægelsesinstitution og vægter derfor natur og udeliv højt. Vi ligger i et dejligt område med strand, skov, Skole, FDF og Idrætsforening i lokalområdet. 

Som pædagog i Børnehuset Bøgeskov vil du indgå i et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger på stuen, og samtidig vil du skulle arbejde på tværs i huset. Vi søger kollegaer, der har lyst til at sætte sig selv i spil i forhold til den pædagogiske praksis i hverdagen. 

Det næste år vil alle dagtilbud i Fredericia Kommune være en del af et udviklingsforløb, hvis formål er at kompetenceopbygge alle medarbejdere mod at skabe et fælles fundament og sprog – så vi i fællesskab kan lykkes med at omsætte politikken ”Hverdag, Venskab og Vindstød" til en fælles pædagogisk praksis på dagtilbud i Fredericia. 

Vi forventer af dig: 
  • Kan se sig selv arbejde med børn i alderen 0-6 år 
  • Har lyst til at arbejde i et lille lokalområde 
  • Kan se sig være en aktiv del af børns leg, og skabe gode læringsfælleskaber 
  • Kan være nærværende, skabe tryghed/omsorg og være i børnehøjde 
  • At du har overblik over din primærgruppe og er initiativrig 
  • At du er omstillingsparat, fleksibel og stabil. 
  • At du bidrager til udvikling af læringskulturen. 
  • At du prioriterer forældresamarbejdet højt, er opsøgende, nysgerrig, udadvendt og imødekommende i samarbejdet 
  • Kan se dig selv i Vores børnesyn 
Vi tilbyder dig: 
  • Engagerede kolleger, der samarbejder på tværs 
  • Tæt samarbejde med nærmeste skole (bygget sammen med) 
  • En udegruppe turnus for børnehavebørnene 
  • En ressourcestærk forældregruppe. 
  • En institution som arbejder med udeliv og bevægelse for børn fra 0-6 år 
  • En engageret forældrebestyrelse og forældregruppe. 
  • En arbejdsplads der arbejder med at udvikle vores fælles kultur 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og viser dig gerne rundt. 

Vil du vide mere 
Du er velkommen til at kontakte institutionsleder Ella S Feltendahl på mail: ella.feltendahl@fredericia.dk eller tlf. 75957282 for uddybning af jobbet. 
 
Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. 

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.  

Stilling er på 35 - 37 timer. 

Tiltrædelse for begge stillinger den 1. december 2025. 

Ansættelsessamtaler  
27.november fra kl. 09.00 

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. 

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk 

Ansøgningsfrist 
24. november 2025. 

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Pædagogisk fritidsleder til Afdeling B, Frederiksodde Skole (specialskole), Genopslag

Fredericia

Vil du være med til at skabe et fritidsliv, hvor børn bliver udfordret, møder nærværende voksne og mærker, at de hører til i fællesskabet?
Brænder du for det specialpædagogiske område – og har du lyst til at sætte retning for en levende og inkluderende fritidskultur på Frederiksodde Skole?

Vi søger en pædagogisk fritidsleder til Afdeling B – en leder, der har lyst til at stå i spidsen for 27 dygtige og engagerede pædagoger og sammen med dem skabe rammerne for et meningsfuldt og udviklende fritidsliv for vores børn og unge.

Vi lover dig…
En lederstilling, hvor du både får ansvar og indflydelse – men også en masse engagerede kolleger at spille bold med. Her bliver du en del af et stærkt tværprofessionelt fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at give børnene de bedste rammer for trivsel, læring og fællesskab.

En nøgleperson i børnenes og medarbejdernes hverdag
Som fritidsleder bliver du en central figur i både børnenes og medarbejdernes hverdag.
Du får det overordnede ansvaret for Afdeling B’s fritidstilbud, herunder morgenpasning og aftenklub, og du bliver samtidig bindeled til de kommunale fritidstilbud Byggeren og Damvej, som mange af vores børn også benytter.

Stillingen indebærer et tæt samarbejde med afdelingens pædagogiske afdelingsleder og det øvrige ledelsesteam på Frederiksodde Skole. 

Om Frederiksodde Skole og Afdeling B
Afdeling B er en specialpædagogisk afdeling for elever med socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD-problematikker. Eleverne kan have udfordringer inden for det kognitive, sociale og/eller det adfærdsmæssige område, og det stiller krav til både faglighed og relationskompetencer hos medarbejderne.

Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor der er en tydelig rød tråd mellem skole- og fritidsdel. Fritidsaktiviteterne skal understøtte eleverne i at være aktive, selvhjulpne og i stand til at danne og indgå i gode relationer.

Pædagogerne arbejder både i skoledelen og i fritidsdelen. 

Som pædagogisk fritidsleder bliver du en del af skolens ledelsesteam, som består af fem afdelingsledere, en fritidsleder (dig), en administrativ leder og en distriktsskoleleder. 

Du vil få ansvaret for en række driftsopgaver, herunder opgaveoversigter, arbejdsplaner, ferieplanlægning og andre administrative opgaver i tæt samarbejde med afdelingens koordinator. Samarbejde med eksterne partnere er ligeledes en naturlig og vigtig del af ledelsesopgaven.

Hvad gør jobbet særligt?
  • Du får mulighed for at sætte dit præg på fritidskulturen på en skole, hvor vi tror på, at fritidsdelen er lige så vigtig som skoledelen - og hvor aktiviteterne har en reel pædagogisk betydning for børnenes udvikling og trivsel.
  • Du bliver en del af Frederiksodde Skoles ledelsesteam – et stærkt og engageret fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, deler ansvar og løfter i flok.
  • Du får en hverdag tæt på praksis, hvor du med din faglighed og erfaring både har øje for driften, men også har blikket rettet fremad mod nye muligheder.
  • Du bliver en del af en skole, hvor livsduelighed er vores kompas – vi arbejder benhårdt for, at børnene på trods af deres individuelle udfordringer, bliver rustet til et godt liv. Det gør vi med afsæt i KRAP, som både er et pædagogisk redskab og et fælles mindset.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der

  • er uddannet pædagog og brænder for fritidsområdet
  • har ledelseserfaring – eller modet og lysten til at kaste dig ud i det (og gerne vil tage en diplomuddannelse)
  • kan motivere og skabe følgeskab – du lytter, uddelegerer og har humor med i værktøjskassen
  • ser muligheder frem for begrænsninger og tør sætte en tydelig retning, samtidig med at du respekterer det, vi allerede gør godt
  • kan genkende dig selv i vores mission: Vi er et fællesskab, og forskellighed er en styrke.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Anders Nielsen, 2553 2376 – også hvis du ønsker en rundvisning på skolen.
Send en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 
Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Det er en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler
1. samtalerunde 4. december 2025 fra kl. 15.00.
2. samtalerunde 11. december 2025 fra kl. 14.00.
Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal forvente at gennemføre en personprofil, som der vil blive givet feedback på samt at besvare en case.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
26. november 2025.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Studiejob på Ulleruphus og Madsbyhus Plejehjem

Fredericia

Er du en medspiller som er i gang med en uddannelse og leder efter et meningsfuldt studiejob, hvor du kan bruge din nysgerrighed og evne til at skabe relationer?

Har du en naturlig tilgang til at skifte perspektiv og møde andre med humor og varme?

Så er det måske netop dig, vi står og mangler!

Vi søger en studerende med sundhedsfaglig baggrund, som trives med fagligt ansvar og udvikling. Du har en positiv og anerkendende tilgang til dine arbejdsopgaver og bidrager med en personlighed, der matcher det, vi har brug for i teamet.

Om Ulleruphus Plejehjem og Madsbyhus Plejehjem
Ulleruphus Plejehjem er et selvejende plejehjem med fortrinsret for døve borgere – dog uden krav om tegnsprogskundskaber. Huset rummer 45 plejeboliger og har tilknyttet 46 ældreboliger.

Madsbyhus er et mindre plejehjem med 14 plejeboliger, målrettet borgere med en demensdiagnose.

Der er et stærkt tværfagligt samarbejde mellem de to plejehjem, hvor medarbejderne repræsenterer en bred vifte af kompetencer – fra sundhedsfagligt personale til pedel og administrativt personale.

Begge plejehjem ligger i naturskønne omgivelser lige ned til Madsbyparken.

Vi værdsætter hinandens forskelligheder og ser stor værdi i at kunne anskue opgaver og mennesker fra forskellige perspektiver.

Vi tilbyder
  • et spændende job i en værdibaseret organisation
  • medlemskab af en personalegruppe, som arbejder målrettet med udvikling af faglighed og ansvarlighed
  • plads til at tænke kreativt
  • et tværfagligt samarbejde
  • Relations arbejde
  • Kollegial sparring
  • introduktionsforløb
  • et arbejdsmiljø, der vægter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og hvor der er ”højt til loftet”
  • en arbejdsplads i konstant udvikling
  • en dagligdag præget af humor og god omgangstone
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
Vi forventer, at du
  • er studerende på en sundhedsfaglig uddannelse
  • værdsætter relations arbejde
  • fleksibel i forhold til beboere og arbejdsopgaver
  • ønsker at arbejde ud fra Eden principperne
  • prioriterer et tæt makkerskab med kollegaer
  • er stabil i dit fremmøde
  • er interesseret i samarbejde med døve
  • har en positiv indgangsvinkel til det du møder på din vej
  • er ansvarsfuld
  • tør tænke kreativt og ikke ”som vi plejer”
  • værdsætter det tværfaglige arbejde
  • har flair for IT og gerne kendskab til KMD Nexus, FS3
  • har et roligt afbalanceret mindset.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Christine Rømer, 22566178 eller TR Cathe Poulsen Jensen, 4164 0319.

Du er meget velkommen til at komme forbi til et kig!
Kontakt Cathe Poulsen Jensen for at aftale et besøg.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.  

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. 

Vi tilbyder en flexibel løsning på stilling – drøftes ved samtale.
 
Tiltrædelse: 1. december 2025 eller snarest derefter            

Ansættelsessamtaler 
Vi forventer at afholde samtaler onsdag i uge 48.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk 

Ansøgningsfrist 
20. november 2025.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

SSH/SSA primært til aftenvagt på Madsbyhus Plejehjem

Fredericia

Er du vores nye medspiller?
Er du nysgerrig og god til at skabe relationer?
Har du humør og varme?
Så leder vi efter netop dig.

Som kollega på Madsbyhus plejehjem bliver du en del af den daglige pleje og opgaveløsning for beboerne, hvor vores kerneopgave er at skabe livskvalitet og et godt hverdagsliv. Vi arbejder tæt sammen med Ulleruphus Plejehjem og en lille udegruppe.

Du vil have fokus på helhedsplejen i det team hvor du ansættes og være med til at sætte mål for de beboere der er tilknyttet. Herunder at samarbejde med familierne bag beboerne og arbejde tværfagligt.

Madsbyhus Plejehjem – Et hjem hvor alle skal trives.
Madsbyhus Plejehjem er et hjem for beboere med en demenssygdom. Plejehjemmet er placeret tæt ved Madsbyparken med natur tæt på. Byen og volden er indenfor rækkevidde. Vi er et lille plejehjem med plads til 14 beboer, hvor vi netop er startet med at få implementeret Eden Alternative. Vores strategi er: Glæden ved gode hverdage. Vi vægter at beboerne og deres nære bliver hørt og imødekommet og så bestræber vi os på at livet skal have meningsfuldt indhold, der skal skabes relationer og forebygges ensomhed. 

Nogle medarbejdere har masser af erfaring og har været her i mange år, andre er nytilkomne. For os alle gælder det, at vi har den fælles faglige interesse i at være med til at skabe de bedste rammer for vores beboere med demenssygdom.

Vores værdier og tilgang: 

Madsbyhus skal være et dejligt sted at bo. Derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov og tilbyder tilpassede aktiviteter. På den måde mener vi, at der er mulighed for, at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og mestre. Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser familierne som helt centrale ressourcepersoner for beboerne og lægger vægt på et godt stabilt og ligeværdigt samarbejde.

Respekt, Faglighed og samarbejde.

Mødet med beboerne sker altid med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser familien som en vigtig ressource og prioriterer et stabilt, ligeværdigt samarbejde. Det er afgørende for os, at beboerne føler sig trygge og anerkendt i deres hjem.

Vores personalesammensætning:

Vi er en sammensat gruppe, der består af social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, pædagog, elever, rengøringsassistenter, teknisk servicemedarbejder, sygeplejerske, planlægger, aktivitetsmedarbejdere og plejehjemsleder. Sammen får vi huset til at fungere, og sammen gør vi en forskel for vores beboere.

Søger du:
  • et arbejde hvor der er fokus på mennesket bag demenssygdommen
  • et spændende og udfordrende job i en værdibaseret organisation
  • en personalegruppe, som arbejder målrettet med udvikling af faglighed og ansvarlighed
  • et tværfagligt samarbejde 
  • kollegial sparring, både i det uformelle og formelle rum med refleksion og beboerfora
  • introduktionsforløb 
  • et arbejdsmiljø, der vægter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og hvor der er ”højt til loftet”
  • en arbejdsplads i konstant udvikling
  • en dagligdag præget af humor og god omgangstone
  • en afdeling, der er præget af nærhed og tryghed
  • gode arbejdskolleger.

Så kan det være dig vi leder efter.

Vi vægter, at du
  • er faglært indenfor faget
  • har en positiv indstilling til hverdagen 
  • ser muligheder frem for begrænsninger  
  • taler og skriver dansk på øvet niveau
  • har erfaring med demens
  • er fagligt velfunderet og nysgerrig
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i den daglige opgaveløsning
  • værdsætter det tværfaglige arbejde og arbejder tværgående
  • har fokus på både gruppens og egen udvikling
  • har gode samarbejdsevner og er imødekommende og stabil
  • har flair for IT og gerne kendskab til KMD Nexus, FS3.
  • har fokus på udvikling og ønsker at blive oplært i nye opgaver
  • Har arbejds- og opholdstilladelse i Danmark

Så søg stillingen – vi står måske og mangler netop dig.

Vil du vide mere
afdelingsleder Christine F. Rømer 
2256 6178 
Christine.romer@fredericia.dk 
eller 
Sascha Riedel Ærbo 
2062 8147

Har du lyst til at komme ud og se hvor vi bor er du meget velkommen. Du skal blot kontakte Sascha Riedel Ærbo for en aftale.

Vi træffes alle hverdage mellem kl. 8 – 15.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Straffeattest skal fremvises ved ansættelse. Vi trækker reference ved egnet kandidat der skal matche samtalens indhold. 

Vi søger, som udgangspunkt, en medarbejder på fuld tid.

Tiltrædelse: 1. januar 2025

Ansættelsessamtaler 
forventes afholdt i uge 48                                                                                             

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, eksamensbevis, autorisations nr. samt relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
20. november 2025

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling