WorkWithUs
close-button
Familieretshuset, Afdeling Aabenraa
Følg +

Om Familieretshuset, Afdeling Aabenraa

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Familieretshuset, Afdeling Aabenraa

Samarbejdsorienteret compliancekonsulent med juridiske kompetencer inden for databeskyttelse, informationssikkerhed og AI-regulering

Aabenraa

Brænder du for at arbejde i spændingsfeltet mellem jura, compliance og teknologi? Har du indsigt i databeskyttelse, AI-regulering og informationssikkerhed – og vil du bringe det i spil i praksisnær udvikling? Så er du måske vores nye kollega.

Familieretshuset søger 2 engagerede compliancekonsulenter til arbejdet med digitalisering, AI og databeskyttelse. Du bliver i enheden Compliance en del af et stærkt fagligt miljø med kolleger, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af jura, IT og organisationen for at skabe løsninger, der både er juridisk holdbare, anvendelige i praksis og kan implementeres inden for de fastsatte rammer og deadlines. Du vil få en central rolle i Familieretshusets arbejde med implementering og efterlevelse af AI-forordningen (AI Act) og bidrage til udvikling af ansvarlig anvendelse af AI-løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver er blandt andet:

  • Juridisk rådgivning af kolleger og ledelse inden for databeskyttelse, AI-regulering og informationssikkerhed.
  • Deltage i tværgående digitale projekter og bidrager til udarbejdelse af risikovurderinger og konsekvensanalyser (DPIA/FRIA) og handleplaner.
  • Omsætte ny lovgivning og regulatoriske krav til praktiske løsninger og bidrage til udviklingen af governance-, compliance- og digitaliseringsprocesser
  • Udarbejde politikker indenfor området.
  • Vedligeholdelse og opdatering af complianceopgaver og projekter i Jira.
  • Løbende ac hoc-opgaver
Arbejdet foregår ofte i tæt samarbejde med Familieretshusets afdelinger, og det er derfor vigtigt, at du kan skabe tillidsfulde relationer og navigere sikkert i forskellige faglige perspektiver

Din profil
Vi ser gerne, at du har erfaring med databeskyttelse og informationssikkerhed, og har arbejdet med komplekse problemstillinger, hvor jura, teknologi og praksis mødes. Du arbejder selvstændigt, træffer kvalificerede vurderinger og skaber fremdrift i opgaverne.

Du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for jura, samfundsvidenskab, IT, informationssikkerhed eller et beslægtet område evt. suppleret med efteruddannelse indenfor databeskyttelse, informationssikkerhed og compliance. Du behøver dermed ikke at være jurist, men skal kunne arbejde sikkert i krydsfeltet mellem lovgivning, sikkerhed og konkrete løsninger. Det er vigtigt, at du har indsigt i de regulatoriske rammer og kan omsætte komplekse krav til konkrete løsninger og klare budskaber – både skriftligt og mundtligt.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med databeskyttelse, AI- regulering og informationssikkerhed
  • kan omsætte komplekse juridiske krav til konkrete løsninger, der virker i praksis
  • tager ansvar og driver opgaver frem uden behov for tæt styring
  • kan skabe overblik i komplekse problemstillinger og træffe klare beslutninger
  • er samarbejdsorienteret og dygtig til at skabe relationer på tværs af fagområder
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • har erfaring med risikovurderinger, DPIA'er og governance arbejde
  • har forståelse for projektarbejde og tværgående samarbejde i en kompleks organisation
  • kan balancere juridiske krav, sikkerhedshensyn og forretningsmæssige behov
  • arbejder ordentligt og professionelt og skaber tillid gennem dine handlinger
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • AI-forordningen (AI Act)
  • NIS2
  • ISO 27001
  • en offentlig myndighed eller med compliance i en større organisation
Det tilbyder vi
Vi tilbyder et aktuelt og meningsfuldt arbejdsområde i konstant udvikling, hvor du får mulighed for at arbejde med AI, digitalisering og databeskyttelse tæt på praksis. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt samarbejde med jurister, IT-specialister og kolleger fra resten af organisationen, og vi lægger vægt på gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job med fokus på faglig og personlig udvikling. Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er fokus på balance mellem arbejds- og privatliv, og du vil derfor blive ansat med flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage. Du kan desuden selv vælge, om din arbejdsadresse skal være i Aabenraa eller København.

Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi sigter efter et højt fagligt niveau med gode muligheder for faglig udvikling.

Om os
Enheden Compliance er en del af Jura & Compliance, som er placeret i Center Styring, hvor HR, Økonomi, Jura & Compliance arbejder sammen om at skabe sammenhæng og stærke relationer på tværs. Vi lægger vægt på ansvarlighed, ordentlighed, samarbejde og udvikling, og vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage til både det faglige og sociale fællesskab.

Enheden Compliance består af 7 medarbejdere med både generalist-, specialist- og juridiske profiler der gennem tæt samarbejde bidrager til opgaveløsninger med hver deres kompetencer. Enhedens opgaveportefølje spænder bredt fra juridisk – og specialist rådgivning til udarbejdelse af awareness kampagner, politikker og retningslinjer for området, behandling og rådgivning ift. databrud og sikkerhedshændelser, bistand ved risikovurderinger, DPIA og databehandleraftaler samt til rapportering, koordinering af tilsyn og implementering af nye forordninger.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Ansættelsesområdet er i Socialministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Familieretshuset på vores lokation i Aabenraa eller København. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Rikke Nordborg Jaap på tlf. 93 59 67 20.

Nysgerrig på Familieretshuset? Læs mere om os eller mød en medarbejder her på www.familieretshuset.dk Mød en medarbejder

Din ansøgning
Send CV og anden relevant dokumentation via linket ”Søg stillingen” senest d. 10. august 2026. Vi forventer at holde samtale d. 17. august i Aabenraa og den 24. august i København. Der kan blive anvendt case.

Oplys i dit CV om du ønsker ansættelse i Aabenraa eller København.

Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.

Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Familieretshuset, Afdeling Aabenraa

Skal du have et sabbatår i specialistenheden?

Aabenraa

Skal du have et sabbatår? Kan du arbejde effektivt og struktureret?

- Så har vi et spændende job til dig! Jobbet egner sig til personer under sabbatår, da der er tale om en tidsbegrænset stilling.

Kontoret består af ca. 25 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Der er to forskellige enheder med hver deres hovedopgaver. Det ene team består af primært jurister, som arbejder med specialiserede opgaver, mens det andet team har fokus på journalarbejde og lettere sagsbehandling.

Dine arbejdsopgaver Som ansat i afdelingen vil du blandt andet være med til:

  • Oprettelse af sager i vores ESDH-system
  • Journalisering af henvendelser
  • Andre administrative opgaver
Vi forventer ikke, at du vil kunne løse opgaverne fra dag et. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på, til at kunne varetage opgaverne.

Dine kvalifikationer Det afgørende er ikke din baggrund, men din personlighed. Det vigtigste er, at du:

  • motiveres af at yde en god sagsbehandling med borgeren i fokus
  • kan veksle mellem det selvstændige arbejde og samarbejdet med andre
  • arbejder effektivt og struktureret
  • kan udtrykke dig klart i tale og skrift
  • har flair for brugen af it-systemer
  • trives i sociale sammenhænge, vægter godt kollegaskab højt og er en god holdspiller
  • er kvalitetsbevidst og grundig i dit arbejde
  • tør spørge, hvis du er i tvivl – og tør gøre, hvis du ikke er.
Din arbejdsplads Som ansat i specialistenheden får du en hverdag med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med fagligt dygtige og engagerede kolleger du kan sparre med. Du vil blive en del af en kultur, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i højsædet og vi opfatter os som en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til dit privatliv.

Ansøgning, kontakt og løn Har ovenstående vakt interesse, så send os en motiveret ansøgning med CV samt anden relevant dokumentation senest den 9. august. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33. Tiltrædelse er den 1. oktober. Stillingen er 37 timer/ugentligt og tidsbegrænset til udgangen af juni 2027. Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.

Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er man meget velkommen til at kontakte:

  • Funktionsleder Christina-Kinga Szikszay Lunn på +45 61 95 59 48 (kan træffes i uge 29).
  • Funktionsleder Henriette Jeppesen på +45 93 59 99 87 (kan træffes i uge 30-31-32)
Du kan også læse mere om Familieretshuset arbejdsopgaver her.

Arbejdsstedet er Familieretshuset i Aabenraa. Ansættelsesområdet vil være Socialministeriet med tilhørende institutioner. Du vil blive omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.



Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling