WorkWithUs
close-button
Falkonerklinikken København
Følg +

Om Falkonerklinikken København

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Falkonerklinikken København

Psykolog søges til nystartet klinik i Birkerød

Rudersdal

Ønsker du en stilling, hvor arbejde og fritid er i balance? Vi tilbyder god løn, kontinuerlig faglig udvikling og medindflydelse i dit arbejdsliv. Hos os får du mulighed for at gøre en positiv forskel i patienternes liv.

Hvem er vi?

Falkonerklinikken Birkerød bliver den tredje klinik i vores netværk, som i forvejen tæller klinikker i København og Aarhus. Klinikken åbner i november 2026 og bliver bygget op fra bunden med en kombination af enkelte nuværende ansatte fra klinikken i København, samt nyansatte kollegaer med mod på at skabe endnu en klinik.

Vi er en privat psykiatrisk klinik med fokus på høj faglig kvalitet, tilfredse patienter og et godt arbejdsmiljø. Vi har et veletableret samarbejde med danske sundhedsforsikringer og tilbyder desuden forløb til privatbetalende patienter.

I Birkerød får du mulighed for at være med helt fra starten og sætte dit præg på både faglighed, arbejdsgange og kultur. Ambitionen er at skabe et fast, stærkt og velfungerende team med mulighed for tværfagligt samarbejde, fokus på efteruddannelse, socialt fællesskab og tid til fælles pauser.

Vi lægger vægt på grundige udrednings- og behandlingsforløb og på at skabe trygge rammer for både patienter og medarbejdere.

Klinikken er praktisk placeret i Birkerød, tæt på stationen og med gode parkeringsmuligheder.

Vi kan tilbyde dig

· god fast månedsløn og fleksibilitet i dit daglige arbejde.

· betalt frokostpause, frokostordning & sundhedsforsikring

· gode faglige rammer for udredning og behandling.

· fast fælles ekstern supervision for psykologerne.

· simpelt og intuitivt IT-system, som kan læres på blot en enkelt dag.

· sekretærassistance til alt det, der ikke er psykologfaglige kerneopgaver.

· tæt og godt samarbejde med klinikkens sekretærer, psykologer og psykiatere.

· fast afsat tid (og penge) til efteruddannelse.

· frihed og tid til selv at tilrettelægge dine behandlingsforløb.

Hvem er du?
Du er autoriseret psykolog/psykolog med praksisuddannelse med interesse for (at lære mere om) arbejdet i primærsektoren. Vi lægger vægt på, at du har interesse for ikke-psykotiske sygdomme, herunder ADD/ADHD, affektive sygdomme, angsttilstande, OCD og udviklingsforstyrrelser.
Vi har behov for din hjælp til at bistå os ifm. udredningsforløb for f.eks. ADD/ADHD, autisme, personlighedsforstyrrelser, osv.

Du får også egne terapiforløb, hvor du forventes at arbejde ud fra anerkendte terapeutiske metoder, der kan anvendes i kortere behandlingsforløb på 8-10 sessioner.
Problematikkerne vil ofte være affektive sygdomme og angst i den lettere ende af skalaen.
Vægtningen mellem udredning og terapi vil vi selvfølgelig forsøge at tilpasse dine interesser, men det vil variere alt afhængig af klinikkens aktuelle behov.

Vi har en forventning om, at du taler og forstår dansk. Gode engelskkundskaber ville være en klar fordel, idet vi også har en del internationale patienter

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid, med fast månedsløn. Alt efter erfaring og kompetencer, er den forvente lønrammet mellem DKK 50.000 og 60.000 inkl. 5% firmapension.
Arbejdsforholdene kan planlægges individuelt, så de passer din praktiske hverdag.  Derudover giver vi ret til 6 ugers ferie, løn under sygdom og et fast antal årlige betalte kursusdage. Hvis du har andre overvejelser, tager vi gerne en drøftelse omkring dette.
Du vil blive tilknyttet vores klinik i Birkerød, hvor du får eget kontor og faste kolleger. Vi tilbyder derudover selvfølgelig arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til job@falkonerklinikken.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen
Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om indholdet i stillingen, og drøfte dine ønsker til en ansættelse. Du er altid velkommen til at kontakte klinikkens ejere Torben eller Philipp på tlf. 22 99 38 19 (Torben)/29 64 59 39 (Philipp)

Ansøgningsfrist: 28.august 2026
Planlagt dato for ansættelsessamtaler: 8. & 14. september 2026
Planlagt ansættelsesdato: 1.november 2026

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Falkonerklinikken København

Lægesekretær til nyopstartet klinik i Birkerød

Rudersdal

Har du styr på detaljerne, overblik i en travl hverdag og et smil i stemmen? Trives du med klassiske lægesekretæropgaver – og kan du samtidig holde styr på de større linjer i en kliniks daglige drift? Så er du måske vores nye kollega i Falkonerklinikken Birkerød. 

Om Falkonerklinikken Birkerød 

Falkonerklinikken Birkerød bliver den tredje klinik i vores netværk, som i forvejen tæller klinikker i København og Aarhus. Klinikken åbner i november, og vi sammensætter et helt nyt tværfagligt team fra bunden, med enkelte nuværende ansatte fra klinikken i København. 

Vi er en privat psykiatrisk klinik med fokus på høj faglig kvalitet, tilfredse patienter og et godt arbejdsmiljø. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største sundhedsforsikringer og tilbyder desuden forløb til privatbetalende patienter. 

I Birkerød får du mulighed for at være med helt fra starten og sætte dit præg på både kultur, arbejdsgange og den daglige drift. Klinikken etableres med nye faciliteter og et nyt, moderne patient- og journalsystem, så de administrative arbejdsgange kan bygges hensigtsmæssigt op fra begyndelsen. 

Vi ønsker at skabe en mindre, velfungerende arbejdsplads med tæt tværfagligt samarbejde, høj faglighed, efteruddannelse, socialt fællesskab og tid til fælles pauser. 

Klinikken ligger praktisk placeret i Birkerød, tæt på stationen og med gode parkeringsmuligheder. 

Hvad vi tilbyder 

  • En fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge 

  • Forventet lønramme 34.400 DKK til 44.400 DKK inkl. 5% firmapension 

  • 6 ugers ferie og betalt frokostpause 

  • Frokostordning & arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring 

  • Grundig oplæring og løbende sparring 

  • Mulighed for at være med til at forme en helt ny klinik fra starten 

  • En varieret hverdag med både klassiske sekretæropgaver og koordinering af drift og arbejdsgange 

  • En central rolle i et mindre tværfagligt team med høj faglighed og stor kollegial tillid 

    Dine opgaver 

  • Overblik over patientflow og optimering af kalenderstrukturen 

  • Telefonbetjening og kontakt til patienter 

  • Journalskrivning for psykiatere og psykologer (i begrænset omfang) 

  • Booking og koordinering af konsultationer og gruppeforløb 

  • Administrative opgaver såsom materialebestilling og koordinering af den daglige drift 

  • Bidrage til at udvikle gode administrative arbejdsgange i den nye klinik 

  • Sikre, at klinikken fremstår indbydende og velfungerende 

Vi forestiller os, at du… 

  • Er uddannet lægesekretær og gerne har erfaring fra en lignende stilling 

  • Trives med ansvar og har blik for struktur og effektiv drift 

  • Er selvstændig, løsningsorienteret og har god situationsfornemmelse 

  • Har flair for både administrative opgaver, digitale systemer og menneskelig kontakt 

  • Har lyst til at være med til at bygge en ny arbejdsplads og kultur op 

  • Taler og skriver engelsk på et godt niveau, da vi har mange internationale patienter 

Sådan søger du 

Send din ansøgning og CV til job@falkonerklinikken.dk

Spørgsmål? 

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel samtale om stillingen. 

Torben: 22 99 38 19 
Philipp: 29 64 59 39 

Ansøgningsfrist: 28.august 2026 
Planlagt dato for ansættelsessamtaler: 11. & 14. september 2026 
Planlagt ansættelsesdato: 1.november 2026 

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling