WorkWithUs
close-button
Den selvejende institution Plejehjemmet Else
Følg +

Om Den selvejende institution Plejehjemmet Else

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Den selvejende institution Plejehjemmet Else

Vi søger en engageret afløser til at skabe stjernestunder for beboerne på Plejehjemmet Else

Fredensborg

Om Plejehjemmet Else

Plejehjemmet Else er et privat, non-profit plejehjem beliggende i smukke omgivelser i Humlebæk med udsigt over Øresund. Vi har 29 beboere, som har behov for pleje og omsorg døgnet rundt. Vores hjem er indrettet i et herskabeligt, gammelt hus med charmerende stuer og hyggelige boliger.

Vi er stolte af at skabe et trygt og hjemligt miljø, hvor høj faglighed, lavt sygefravær og meningsfulde aktiviteter går hånd i hånd. Vi arbejder tæt sammen med beboere og pårørende i en åben og respektfuld dialog for at sikre den bedst mulige pleje.

Beboeren i centrum

Hos os er relationen til beboerne i fokus. Vi skaber stjernestunder gennem nærvær, gode oplevelser og respekt for den enkelte beboers livshistorie, ressourcer og behov. Vores tilgang er baseret på hverdagsrehabilitering, personcentreret omsorg og fysisk træning.

 Om jobbet som afløser

Som afløser bliver du en vigtig del af vores team og bidrager til at skabe tryghed og livskvalitet for vores beboere. Vi søger afløsere til dag-, aften- og nattevagter på hverdage, i weekender og i ferieperioder.

 Vi lægger vægt på, at du:

•          Har lyst til at arbejde med plejeopgaver og trives med at komme tæt på andre mennesker.

•          Bevarer overblikket og holder hovedet koldt i pressede situationer.

•          Tør spørge kollegaer om hjælp og bidrager til et godt samarbejde.

•          Er initiativrig, imødekommende og behagelig at omgås.

•          Har lyst til at samarbejde med beboere, pårørende og kollegaer.

•          Er fleksibel og åben for at arbejde i forskellige vagtlag – skriv gerne, hvilke vagtlag du foretrækker.

Vi tilbyder

•          Grundig oplæring og introduktion til arbejdet.

•          Et udfordrende og meningsfuldt job på en attraktiv arbejdsplads.

•          Engagerede og kompetente kollegaer, der støtter op om hinanden.

•          Et godt kollegialt fællesskab, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder.

Hvem er du?

Måske er du i gang med et sabbatår, supplerer din SU, eller er nysgerrig på at prøve kræfter med et nyt fagområde. Uanset din baggrund sørger vi for, at du får den nødvendige oplæring. Det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel for vores ældre beboere.

 Ansøgning

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt gerne Forstander Pia Enemark eller souschef Thomas Deneriaz på telefon 4919 0862. Du kan se mere om Plejehjemmet Else på vores hjemmeside www.plejehjemmetelse.dk   

Se vores Facebook gruppe ”Plejehjemmet Else – Humlebæk”

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Den selvejende institution Plejehjemmet Else

Vi søger en ernæringsassistent eller en kok

Fredensborg

Er du køkkenuddannet, fagligt stolt og brænder du for at skabe gode madoplevelser – også i hverdagen?

Så er det måske dig, vi søger til vores køkkenteam 1. oktober 2026.

Mad og måltider er en vigtig del af livet på Plejehjemmet Else. Beboerne er vant til velsmagende, hjemmelavet mad af høj kvalitet, som både dufter og ser indbydende ud. Vi tror på, at mad skaber livsglæde og fællesskab, og derfor inddrages beboerne aktivt i menuplanlægningen. Hos os er der plads til både ønske mad, traditioner og individuelle behov.

Vi laver maden fra bunden og går op i gode råvarer, høj kvalitet og en præsentation, der vækker appetitten.

Om stillingen

Du bliver en del af et velfungerende køkkenteam på tre medarbejdere, som sammen står for madproduktionen til husets beboere hele døgnet.

Stillingen er på 32 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger hovedsageligt mellem kl. 7.00 og 15.00. Der indgår arbejde hver 3. weekend samt enkelte helligdage.

Vi søger en medarbejder, der

  • Er uddannet kok eller ernæringsassistent.

  • Har passion for god, hjemmelavet mad og en høj faglig standard.

  • Gerne har erfaring med ernæring, specialkost og diæter til ældre mennesker.

  • Kan planlægge og strukturere arbejdsdagen i et mindre køkken.

  • Arbejder professionelt med egenkontrol, fødevaresikkerhed og dokumentation.

  • Har IT-kendskab og kan håndtere online varebestilling og bidrage til en effektiv lagerstyring.

  • Har økonomisk forståelse og formår at arbejde inden for budgettet samt minimere madspild.

  • Trives med selvstændigt ansvar og samtidig værdsætter samarbejdet med kolleger.

  • Deltager aktivt ved arrangementer og højtider i huset.

  • Er stabil, fleksibel og møder både kolleger og beboere med godt humør.

  • Er initiativrig, imødekommende og god til tværfagligt samarbejde.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på hverdagen.

  • Mulighed for at bruge din faglighed og kreativitet i et køkken, hvor kvalitet prioriteres højt.

  • Et lille og velfungerende team med tæt samarbejde og hjælpsomme kolleger.

  • Et plejehjem, hvor maden spiller en central rolle i beboernes livskvalitet.

  • Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet, humor og respekt for hinanden.

  • Sundhedsforsikring.

  • Løn efter gældende overenskomst.

Vi er et privat plejehjem med 29 beboere, som har behov for pleje og omsorg døgnet rundt. Vi arbejder ud fra værdierne værdighed, rummelighed, tillid, hjemlige rammer og fællesskab, og vi er beliggende i smukke omgivelser i Humlebæk med udsigt over Øresund.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen eller har du lyst til at blive en del af vores team, er du velkommen til at kontakte:

Souschef Thomas Deneriaz
Telefon: 49 19 08 62

Du kan også læse mere om Plejehjemmet Else på:
www.plejehjemmetelse.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 19. august.

Vi afholder samtaler den 25. og 26. august.

Send gerne dit CV og en kort ansøgning – vi lægger størst vægt på at møde mennesket bag ansøgningen.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde en ny kollega velkommen på Plejehjemmet Else.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling