WorkWithUs
close-button
Bispebjerg Hospital
Følg +

Om Bispebjerg Hospital

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Ledige job hos Bispebjerg Hospital i andre kommuner.

Antal ledige jobs
61

Bispebjerg Hospital

Sjælden mulighed: Bliv personalefysioterapeut på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

København

To spændende stillinger, hvor du gør en forskel for medarbejdernes arbejdsliv

Er du fysioterapeut med erfaring inden for akutte smerte- og belastningsproblematikker? Trives du med selvstændigt ansvar, mange bolde i luften og muligheden for at gøre en mærkbar forskel for dine kollegaers trivsel og arbejdsevne?

Så har du nu en sjælden mulighed for at blive en del af vores team som personalefysioterapeut på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Vi søger to personalefysioterapeuter, der sammen med os vil videreudvikle og styrke tilbuddet til personale på Bispebjerg og Frederiksberg hospital. Baggrunden er dels, at vores faste personalefysioterapeut er flyttet tilbage til Norge, og dels at sammenlægningen mellem somatikken og psykiatrien har skabt behov for at udvide tilbuddet til en større medarbejdergruppe. Derfor opnormerer vi nu indsatsen og søger to engagerede fysioterapeuter, som vil være med til at forme og udvikle et vigtigt tilbud på tværs af organisationen.

Som personalefysioterapeut arbejder du forebyggende og kommer tidligt ind i forløbene, når medarbejdere oplever smerter, belastninger eller begyndende muskel- og skeletproblematikker. Gennem undersøgelse, rådgivning, træningsvejledning og undervisning bidrager du til, at medarbejderne kan passe godt på kroppen.

Dine primære arbejdsopgaver

Du vil blandt andet:

  • Undersøge, vejlede og rådgive medarbejdere med fysiske udfordringer og belastningsrelaterede problemstillinger.
  • Planlægge, koordinere og undervise på hospitalets personaletræningshold.
  • Bidrage som ressourceperson inden for forflytningsområdet.
  • Samarbejde tæt med hospitalets arbejdsmiljøenhed om ergonomiske indsatser på hospitalets afdelinger.
  • Undervise medarbejdere i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og forebyggelse af arbejdsrelaterede belastninger.
Hvem er vi?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er Byens Hospital og er fra 2026 blevet sammenlagt med psykiatrien til en stor arbejdsplads. Du bliver ansat i Fysio- og Ergoterapiafdelingen og får et tæt samarbejde med hospitalets arbejdsmiljøteam, som arbejder målrettet med at skabe sunde og bæredygtige arbejdspladser.

Hvad indebærer jobbet som personalefysioterapeut?

Som personalefysioterapeut hjælper du medarbejdere med at forebygge og håndtere arbejdsrelaterede smerter og belastninger. Du foretager fysioterapeutiske undersøgelser, giver individuel vejledning og udarbejder anbefalinger til det videre forløb.

Du underviser både nye og erfarne medarbejdere i forflytning og ergonomi, og du samarbejder med mange forskellige faggrupper på tværs af hospitalet.

Din primære arbejdsplads vil være på Bispebjerg Hospital, men der vil også være opgaver på Frederiksberg Hospital.

Du får mulighed for at

  • Udvikle på det eksisterende fysioterapeutiske tilbud til hospitalets personale i samarbejde med din personalefysioterapeut kollega
  • Etablere et fysioterapeutisk tilbud til personale ansat i psykiatrien.
  • Bidrage til planlægning og afholdelse af temadage og undervisningsaktiviteter inden for forflytning og arbejdsmiljø – både lokalt og regionalt.
  • Sparre med arbejdsmiljøteamet om konkrete arbejdsmiljømæssige udfordringer.
  • Deltage i besøg på sengeafsnit sammen med teamets arbejdsmiljøkonsulent og bidrage til udvikling af konkrete løsningsforslag.
Vi forestiller os, at du

  • Er autoriseret fysioterapeut.
  • Evt. efteruddannelse inden for MDT, MT, sportsfysioterapi eller tilsvarende.
  • Gerne har erfaring med undersøgelse og behandling af muskel- og skeletproblematikker.
  • Har erfaring med undervisning - gerne forflytningsundervisning.
  • Har et stærkt fagligt fundament, kan arbejde selvstændigt, men også vil samarbejde i et nyt team
  • Trives i en stor organisation med mange samarbejdspartnere.
  • Er initiativrig, handlekraftig og god til at skabe relationer.
  • Har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores tilbud om personalefysioterapi på BFH.
Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og alsidigt job, hvor du selv er med til at forme din hverdag
  • Et stærkt samarbejde med arbejdsmiljøteamet, som har ansvar for arbejdsmiljø på hospitalet
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer
  • At blive en del af en afdeling, hvor tværfagligt samarbejde, faglig udvikling, kvalitetssikring og forskning prioriteres højt
Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer og til besættelse 1. oktober 2026, eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Sofie Jørgensen på tlf. 21 15 13 72 eller se meget mere om dine kommende kollegaer og afdelingen på:

  • instagram: @fysergobfh
  • LinkedIn: Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • www.bispebjerghospital.dk
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Overterapeut Sofie Jørgensen senest d. 25.08.2026

Vi afholder samtaler løbende og forventer at afholde samtaler inden udgangen af august 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgning og CV sendes online via linket.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Center for Visitation og Diagnostik søger overlæge

København

Center for Visitation og Diagnostik (CVD) søger overlæge.


Om CVD
CVD er en administrativ og klinisk enhed, der modtager alle elektive henvisninger til psykiatrisk hospitalsbehandling i Region Hovedstaden. CVD’s vigtigste opgave er at tilbyde kvalificeret og ensartet udredning samt at sikre lige adgang til behandling og den bedst mulige kapacitetsudnyttelse af de psykiatriske centres forskellige behandlingstilbud.

Patienter, der henvises til CVD, skal have tilbudt det rette behandlingsforløb i hovedfunktion eller specialfunktioner. Mange patienter visiteres på baggrund af henvisning, mens andre indkaldes til en eller flere afklarende samtaler. CVD er bemandet med speciallæger, specialpsykologer, specialsygeplejersker i både voksen-, børne- og ungdomspsykiatri og sekretærer.
Samlet er vi 24 medarbejdere, hvoraf 3 varetager børne- og ungdomspsykiatrisk visitation.

I forbindelse med psykiatrisk og somatisk samorganisering er CVD blevet organiseret under Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, men forestår fortsat centraliseret visitation alle psykiatriske centre i Region Hovedstaden.
Det er aktuelt ikke afklaret, hvordan psykiatrisk visitation skal organiseres i forbindelse med dannelsen af Region Øst.


Som overlæge i CVD vil du

  • Varetage administrative visitationer
  • Varetage kliniske visitationer, typisk 2. samtaler ved komplekse udredninger
  • Deltage i den systematiske daglige supervision af sygeplejefaglige kolleger
  • Besvare korrespondancer fra centre og primær sektor
  • Undervise kolleger
  • Bidrage med din viden, dine kompetencer og dine ideer til CVD´s fortsatte faglige udvikling

Som overlæge i CVD har du gode muligheder for

  • at styrke din psykopatologiske viden og erfaring
  • at opnå organisatorisk viden
  • at få erfaring med at samarbejde, både internt, tværfagligt og på tværs af centre og sektorer
  • at udøve faglig ledelse

Dine kompetencer

  • du er erfaren speciallæge i psykiatri
  • du må meget gerne have erfaring med psykiatrisk visitation
  • du er interesseret i og dygtig til psykopatologi og diagnostik
  • du er god til at samarbejde og være respektfuld overfor andre faggrupper
  • du har mod på at byde ind med ideer og deltage i udvikling

Løn og vilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1.9.2026 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger - 33.04.1


Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Jeanett Bauer på mail

Jeanett.oesterby.bauer@regionh.dk.
Jeanett Bauer vil herefter ringe dig op.


Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket her på siden, senest mandag d. 3. august 2026.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt i uge 32.

Læs og hør mere om Center for Visitation og Diagnostik her: https://www.psykiatri-regionh.dk/fagfolk/center-for-visitation-og-diagnostik/sider/default.aspx



Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Er du sygeplejerske, og vil du være en del af vores OPUS-hus? OPUS har 2 stillinger til besættelse pr. 1. oktober 2026, en fast stilling og et tidsbegrænset barselsvikariat

København

OPUS søger sygeplejersker til vores dygtige, socialt favnende og engagerede OPUS-hus.

Nu er der mulighed for at blive en del af det dynamiske og fagligt udviklende fællesskab i de attraktive lokaler på Lersø Parkallé, som byder på et godt læringsmiljø for både nyere og mere erfarne personaler. OPUS-København rummer de tidligere bydelsteam der nu er samlet i 4 selvstændige teams, aktuelt søger team Nørrebro en sygeplejerske i fast stilling og Nordvest en barselsvikar.


Hvad er OPUS?
OPUS er et 2-årigt tværfagligt, ambulant behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykose. Behandlingen er kognitivt-adfærdsterapeutisk funderet.

De tværfaglige team i OPUS består af speciallæger i psykiatri, sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Det er teams kendetegnet ved stor professionalisme, et godt og engageret miljø og særdeles godt samarbejde.


Hvad skal du lave?
Ligesom øvrige faggrupper i OPUS er den primære opgave for sygeplejersker i et OPUS team at arbejde som primærbehandler (kontaktperson). Meget i primærbehandler-arbejdet er samtalebåret og relations baseret, men primærbehandlerfunktionen har også en koordinerende rolle i forhold til varetagelse og planlægning af det 2-årige behandlingsforløb, herunder samarbejde med både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud).

Der arbejdes assertivt med ansvar for kontakt-fastholdelse og kontakten til patienterne kan også foregå som hjemmebesøg. Der lægges stor vægt på inddragelse af pårørende, som inviteres til samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper.

Udover primærbehandlerfunktionen indgår sygeplejersker i OPUS-huset i undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende. Sygeplejersker er en del af en stor tværfaglig personalegruppe i OPUS der alle varetager monofaglige opgaver udover den fælles opgave som kontaktperson.


Hvad er vores forventninger til dig?

  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser
  • Autoriseret sygeplejerske
  • Gerne erfaring fra ambulant psykiatri
  • Socialt engagement og faglig begejstring for den terapeutiske samtale
  • Indgå i OPUS gruppetilbud (herunder psykoedukation og social færdighedstræning)
  • Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse heri
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et åbent og udviklende fagligt og kollegialt fællesskab
  • Grundig introduktion til arbejdet og OPUS konceptet
  • En varieret arbejdsdag med selvstændig planlægning af din egen arbejdsdag
  • Mulighed for at varetage en bred vifte af både tvær- og monofaglige opgaver
  • Fast supervision i teamet
  • Regelmæssig in-house sygeplejerskemøder med husets sygeplejersker
  • Mulighed for 1-årig uddannelse i KAT-psykose for tværfaglige kontaktpersoner, og mulighed for uddannelse i social færdighedstræning (SFT) og flerfamilegruppe (FFG)
  • Et OPUS hus med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, tilknytning til forskning og en generel høj faglighed
  • Tilbud om kliniskvejleder uddannelse
  • Let adgang til og sparring med OPUS ledelsen og kollegaer i huset
  • Speciallæger i alle teams

Opkvalificering i forbindelse med integreret dobbeltdiagnose behandling og vagtarbejde
I Region Hovedstaden implementeres aktuelt et nyt integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik). Dette er også en opgave i OPUS, og giver en særlig mulighed for at yderligere at udvikle og udfordre dig selv fagligt. Opgaverne i det nye behandlingstilbud skal vi løfte i fællesskab, og der vil i den forbindelse foregå en opkvalificering af alle medarbejdere, som du kan se frem til.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.


Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

Der er tale om to stillinger; 1 fastansættelse, og en tidsbegrænset ansættelse i et vikariat. Vikariatet vil være på ca. 1 år.

Begge stillinger er med ønsket opstart d. 1. oktober 2026, eller efter aftale.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.


Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg stillingen via linket her på siden, senest torsdag d. 20.08.2026
Du bedes uploade ansøgning med CV, eksamens-, og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 35, d. 25.08 eftermiddag og d. 27.08 eftermiddag, kandidater til samtale kan forvente at blive kontaktet fredag den 21.08 eller mandag d. 24.08 på det oplyste mobilnummer.


Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Teamkoordinator Nørrebro Ayoe Jensen, mobil: 51 52 74 18

Teamkoordinator Nordvest Emil Jacobi, mobil: 23210160

Afsnitsleder Marianne Melau, mobil: 21 58 91 10


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Sygeplejerske søges til et til vikariat i psykoseteam, på Psykiatrisk Center København

København

Team E er et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, ergoterapeut, pædagog, socialrådgiver, recoverymentor, psykolog og to læger.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor hjælper vi hinanden, deler vores viden og spiller hinanden gode – både fagligt og menneskeligt. Vi værdsætter et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at spørge om hjælp, tale om det, der er svært, og lære af hinanden.

I arbejdet med mennesker med psykoselidelser er relationen afgørende. Vi arbejder recovery-orienteret med fokus på patienternes ønsker, håb og mål for livet. Samtidig møder vi hver dag vores patienter med nysgerrighed, respekt og faglighed, velvidende at ingen forløb er ens.


Om os:
For et år siden flyttede vi sammen med et andet ambulatorium til nye, lækre lokaler på Lygten. Du bliver en del af ét stort nyt fælles ambulatorium med 6 team. Din ansættelse vil være i team E, en af de to F-ACT-teams som dækker optagerområde omkring Nørrebro.


Om stillingen:
Som sygeplejerske i vores team vil du være en del af en spændende udvikling mod at forbedre behandlingen af patienter med psykose lidelser samt den integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Vi arbejder ud fra F-ACT modellen, og dermed kan vi sikre en mere fleksibel tilgang til patienterne, afhængig af hvor patienten er i sit sygdomsforløb. Du vil få mulighed for løbende kompetenceudvikling, herunder kurser i rusmiddelbehandling, den motiverende samtale, kognitiv adfærdsterapi.


Hvordan ser en typisk dag ud?
I løbet af en dag holder du ambulante samtaler med ca. 5 patienter. Det er forskelligt om de kommer ind til huset, du tager på hjemmebesøg, eller besøger dem, hvis de er indlagt. Det handler om hvad der giver mening for patienten.


Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Afholde ambulante samtaler
  • Medicinadministration
  • Være kontaktperson for cirka 30 patienter
  • Dokumentere i journalen og udarbejde behandlingsplaner
  • Undervise patienter, pårørende og studerende

Derfor skal du blive en del af vores ambulatorium!

  • Vi arbejder recovery-orienteret og har fokus på patienternes ønsker, drømme og håb for livet. Vi er en ansvarsfuld og omsorgsfuld personalegruppe med højt fagligt og socialt engagement.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og faglig udvikling
  • Ejerskab over dine opgaver og medindflydelse på beslutninger
  • Supervision og undervisning for at understøtte din faglige udvikling
  • Årlige sociale arrangementer og fælles frokostpauser

Vores forventninger til dig:

  • Uddannet sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring
  • Fagligt engageret og interesseret i kvalitetsudvikling
  • Fleksibel med flere sideløbende opgaver og gode samarbejdsevner
  • Evne til at arbejde både selvstændigt og som en team-player

Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en tidsbegrænset stilling, af ca. 8 måneders varighed, med fortrinsvis arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag. Derudover indgår du i vagtarbejde lørdag og søndag hver sjette uge.

Ansættelsesdatoen aftaler vi sammen.

Du ansættes i henhold til Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1


Skal vi være kolleger?
Kontakt oversygeplejerske Kasper Hounisen på 2056 7898 for en uddybende og uforpligtende snak. Vi viser også gerne rundt, så du kan se din fremtidige arbejdsplads.

Søg stillingen via link her på siden senest søndag den 09. august 2026.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 11. august 2026.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Overlæge søges til Psykiatrisk Center København

København

Psykiatrisk Center København har brug for en overlæge til intensivt afsnit C1.

Vi har brug for en overlæge, der har lyst til at være med til at løfte opgaven med uddannelse og trivsel. Både for yngre læger, specialpsykologer i uddannelse, personalet og for dig selv.

Vi har dagligt fokus på, hvordan alle udvikler sig i deres uddannelser og funktioner og på, at tonen til vores konferencer er god og konstruktiv.

Vores mål er hver dag at lære noget nyt og at sørge for, at alle bidrager til det faglige miljø.

Visionen er at sikre det gode arbejdsmiljø i psykiatrien, hvor alle har lyst til at møde op hver dag velvidende, at hver dag er en mulighed for udvikling. På denne måde skaber vi de bedste rammer for at hjælpe de mennesker, der kommer til os i psykiatrien.

Det daglige arbejde er præget af en målrettet indsats for at sikre gode planer for vores patienter, så de bedres i deres psykopatologi, deres kompetencer til at mestre livet og for at de rammer, de har hjemme optimeres. Alt dette for, at vores patienter har de bedste muligheder for at få et godt liv hjemme.

Vi skaber et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer vores tid, så vi når vores opgaver, uddannelse og personlig udvikling, samtidigt med, at vi kommer hjem til tiden.


Afsnit C1:
Afsnittet er et intensivt sengeafsnit med plads til 16 patienter. Afsnittet har både en dygtig og erfaren oversygeplejerske og et dedikeret og dygtigt team af personale, der alle er med til at løfte den meningsfulde og komplekse opgave at skabe relation til og behandle mennesker med svær psykisk sygdom. Afsnittet behandler både mennesker med psykose, affektive sindslidelser og har en del erfaring med at behandle mennesker med autisme, der er blevet syge af de belastninger, de udsættes for i livet.
Afsnittet arbejder med nedbringelse af tvang og formår at skabe gode relationer og en god kontakt til indlagte patienter, der er med til at reducere anvendelsen af tvang. Der er et godt tværfagligt team og samarbejdet med både de tværfaglige medarbejdere, den ambulante psykiatri og eksterne aktører fungerer godt.


Din rolle som afsnitsledende overlæge
Som afsnitsledende overlæge udfører du klinisk arbejde på højt niveau. Du varetager den indledende vurdering og diagnostik, fungerer som tovholder gennem hele behandlingsforløbet og sikrer optimal medicinsk behandling samt tværfaglig koordinering.

Du har et tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejerske, personalet og det tværfaglige team.

Der vil være mulighed for at bruge dine kompetencer inden for undervisning og være en del af det team, der underviser personale og lægefaglige kolleger.

Vi forventer, at du kan skabe overblik over behandlingen af afsnittets patienter og at du vil være med til at nedbringe tvang i psykiatrien.

Du er speciallæge i psykiatri og har erfaring med ledelse.


Lægegruppen på Psykiatrisk Center København
På Psykiatrisk Center København har vi et godt lægefagligt team med både fastansatte overlæger og speciallæger og en stor og dygtig gruppe af yngre læger.
Vi arbejder for et godt arbejdsmiljø og har oparbejdet en kultur for at hjælpe hinanden på tværs af de forskellige afsnit og funktioner. Vores konferencer fungerer godt med en god stemning, hvor alle tør sige noget og et godt læringsmiljø og vi afholder undervisning hver dag.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger - 33.04.1

Som speciallæge på PCK vil du indgå i SIF-laget.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.


Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du henvende dig til Cheflæge Mia Gall Grandahl på mail Mia.Gall.Grandahl@regionh.dk


Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden. Ansøgningsfristen er søndag d. 16. august 2026.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Samtaler med ansøgere vil foregå løbende.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Er du sekretæren med struktur som superkraft?

København

Brænder du samtidig for godt kollegaskab og møder andre med et smil, så passer du helt perfekt hos os…

Vi søger en kollega med sundhedsfaglig baggrund – det kan både være lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller sundhedsservicesekretær – til vores sekretærteam bestående af 13 dygtige kollegaer, som er fordelt på hele afdelingen.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt sammenhold og en kultur præget af tillid, respekt og engagement. Vi er et velfungerende og erfarent team, som anerkender hinandens styrker ved vidensdeling og erfaring. Vi hjælper hinanden, så ingen står alene med en udfordring.

Du får en nærværende ledelse, der er tæt på driften, understøtter udvikling og skaber de bedste rammer for både faglig kvalitet og trivsel. Du får gode muligheder for at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og sætte dit præg på opgaveløsningen.

Vi ønsker at byde velkommen til en kollega, der arbejder selvstændigt, tager initiativ og bevarer overblikket – også når hverdagen er travl. Du er struktureret i din opgaveløsning, indgår naturligt i et tæt samarbejde og har fokus på at finde gode løsninger. Samtidig er du nysgerrig, fleksibel og har masser af empati og et positivt sind.

Vores arbejdsgange er i rivende udvikling, og nye opgaver dukker hele tiden op, så du skal have lyst til at være med i udviklingsprocesserne og mene, at forandringer kun er et bump på vejen frem.

Din hverdag bliver i vores store ambulatorie, hvor du sammen med dit team på 7, har ansvaret for, at hverdagen hænger sammen.

Du bliver tovholder for vores behandlerafsnit, som fysisk ligger i en anden bygning. Her får du en central rolle i den daglige koordinering af både de faste læger samt de læger, der går på tværs af afsnit.

Dit administrative ansvar ligger i opgaver som booking, afslutning af patientbesøg samt øvrige registreringsopgaver. Derudover har du ansvaret for callcenterets daglige drift – med en fokuseret telefontid mellem kl. 9.00 og 11.00 på alle hverdage – og du skal deltage i afsnittets møder.

Hele teamet dækker lugefunktion alle hverdage, og vi lægger vægt på en fleksibel arbejdsform, hvor alle bidrager til den daglige drift og hjælper hinanden ved ferie, sygdom og andre driftsmæssige behov.

Rammerne om hverdagen er noget ganske særligt. Vi holder til i en af de smukke pavilloner omgivet af grønne områder og en blomstrende have, som bidrager til en rolig og indbydende atmosfære – til glæde for både patienter og medarbejdere, som gerne nyder frokosten i haven.

Yderlige oplysninger
På Neurologisk Afdeling udreder og behandler vi patienter med neurologiske sygdomme. Stillingen er på 37 timer og byder på en stor tværfaglig kontaktflade, da vi har flere daghospitaler, ambulatorier og sengeafsnit.

Så, hvis dette lyder interessant for dig, så skynd dig at sende os din ansøgning, for stillingen er allerede ledig.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til ledende lægesekretær Kamilla Bjerre på telefon 3863 5253 eller mail kamilla.bonde.bjerre@regionh.dk

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. august 2026 – og vi glæder os til at møde lige dig.

Bemærk, at vi holder samtaler i uge 35.

Løn- og ansættelsesvilkår: For ansættelse som lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator, eller sundhedsservicesekretær gælder overenskomsten for løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale – 32.09.1

Følg os på Instagram: neurologien_paa_bispebjerg





Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Vi søger en fysioterapeut til Psykiatrisk Center København (PCK), afsnit A2

Frederiksberg

Har du fagligt engagement og lyst til at arbejde med psykiatrisk fysioterapi, så er her en spændende stilling på akut intensivt afsnit A2, på Bispebjerg.

Stillingen ønskes besat den 1. september 2026 eller hurtigst muligt herefter.


Din rolle som fysioterapeut på afsnit A2
I behandlingen af patienterne indgår individuel - og gruppebehandling samt ad hoc behandlingsaktiviteter. Den individuelle behandling indeholder tilpasset fysisk aktivitet/genoptræning og kropsbevidsthedstræning. De faste behandlingstilbud i grupper er: kropsgruppe, fysisk træningsgruppe og en sansegruppe i samarbejde med afsnittets ergoterapeut. Rammerne indeholder: multirum til træning og sanserum på alle afsnit samt en træningshal med træningsgrupper på tværs af afsnittene.

Vi lægger vægt på samarbejdet på tværs af afsnittene i en større gruppe af fysio -og ergoterapeuter, hvor vi tilbyder forskellige behandlingsaktiviteter inden- såvel som udendørs.
Du vil være i team med ergoterapeuten på afsnittet og kommer til at arbejde tæt sammen med fysioterapeutkolleger, ergoterapeuter og andet sundheds -og tværfagligt personale.
Stillingen foregår i primært dagvagter fra kl. 8.00/8.30.


Vi kan tilbyde dig:

  • et spændende speciale i stadig udvikling på en større arbejdsplads med mange muligheder
  • et arbejde med variation
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • vejledning i opgaverne
  • engagerede kolleger
  • supervision og mentorordning
  • gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse


Vi forventer, at du

  • har autorisation som fysioterapeut
  • har erfaring indenfor psykiatrisk fysioterapi
  • har BBAT- uddannelse eller interesse herfor
  • har lyst til at etablere et godt tværfagligt samarbejde
  • kan arbejde selvstændigt og engageret
  • er fleksibel og tænker kreativt
Dine kommende kolleger er en gruppe meget engagerede ergoterapeuter og fysioterapeuter organiseret i egen enhed, samt det tværfaglige personale i sengeafsnittene.

Der refereres til souschefen og den ledende terapeut for Ergo -og Fysioterapi Enheden.

Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til Overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - 33.21.1


Yderligere oplysninger
Har du yderlige spørgsmål kan du kontakte Souschef for ergo og fysioterapeuter i PCK Michael Timmermann på telefon 40 27 58 66, eller mail michael.timmermann@regionh.dk


Ansøgning
Send din motiverede ansøgning samt CV og eksamensbevis via linket her på siden.

Ansøgningsfrist er d. 7. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33

Forud for evt. ansættelse vil der blive indhentet referencer fra 1 til 2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Læger søges til uklassificerede stillinger på ungeafsnit B299 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)

Glostrup

Lige nu søger vi læger til uklassificerede stillinger, med tiltrædelse hurtigst muligt!


Om vores ambulatorium
Vi er et ambulatorium primært for unge, men tager patienter ind i alderen 9-17 år. Vi varetager udredning og behandling af patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser, depressioner og psykose. Hos os kan du lære en masse om børne- og ungdomspsykiatri.

Hos os træder du ind i et afsnit med højt til loftet, som favner bredt. Som det eneste afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center arbejder vi både med større børn og unge. Vi keder os ikke og vi sørger for at have tid til at hjælpe hinanden. Trods travlhed har vi en dejlig og uformel kollegial omgangstone. I frokoststuen er der højt humør og plads til sjove historier.

Vi løfter i flok for at skabe et velfungerende afsnit med effektiv og god behandling af vores børn og unge. Opgaverne løses med høj grad af selvstændighed, men der er rig mulighed for faglig sparring.


Hvad kommer du til at lave?
Du får en arbejdsdag med en bred palet af opgaver med rig mulighed for faglig udvikling. Dit arbejde vil indeholde både udrednings- og behandlingsopgaver for alle typer af diagnoser. Du vil selvfølgelig få grundig oplæring.

I løbet af en dag vil dine opgaver fx kunne være:

  • Medicinsamtaler, både i form af medicinorienterende samtaler og medicinkontroller
  • Somatiske undersøgelser
  • Varetagelse af receptfornyelser samt prøvesvar, herunder svar på BP og EKG
  • Du vil indgå i vagtlaget i vores psykiatriske akutmodtagelse i Glostrup

Vores forventninger til dig
Du har gennemført KBU og har tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark.

Du har lyst til at arbejde med børn, unge og deres familier.

Vi ser gerne, at du har relevant klinisk erfaring med børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og/eller almen praksis.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er tidsbegrænsede til en 1-årig ansættelse, og er målrettet læger, der er nysgerrige på det børne- og ungdomspsykiatriske speciale eller ønsker at uddanne sig indenfor specialet.

De uklassificerede stillinger er til besættelse hurtigst muligt, efter aftale.

Du ansættes i henhold til Overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1

I henhold til lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest.

Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.


Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Anja Ginge Jensen på anja.ginge.jensen@regionh.dk eller på tlf.: 23 25 43 08.

Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.buc-regionh.dk


Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest d. 6. august 2026. Anfør venligst et telefonnummer og e-mail, som vi kan kontakte dig på i dagtimerne.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 13. august 2026 om formiddagen på Sydvestvej 102, 2. sal på B299, 2600 Glostrup.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Speciallæge eller overlæge søges til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Afdeling Bispebjerg, BUC Region Hovedstaden

København

Ambulatorium for Unge, afdeling Bispebjerg søger speciallæge eller overlæge pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består fra den 01. november 2017 af to afdelinger: Afdeling for ambulante tilbud og Afdeling for døgntilbud. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Udrednings- og behandlingsindsatsen foregår i et engageret tværfagligt miljø, hvor patient og familie er i centrum. Centret har et stærkt forskningsmiljø med fokus på tæt samarbejde med de kliniske afsnit og alle afsnit deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.


Vi tilbyder
En spændende speciallægestilling på et center, der arbejder med løbende udvikling, hvor hjørnestenene er: Værdi for patienten, Høj faglighed, kompetente og tilfredse medarbejdere og effektive arbejdsgange. Centeret er præget af faglig stolthed, engagement og effektiv arbejdstilrettelæggelse. Centret står i de kommende år foran betydelige udviklingsopgaver, såvel organisatorisk som fagligt.

I Ambulatoriet varetages udredning og behandling af ungdomspsykiatriske problemstillinger, herunder bl.a. opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, autisme og angst. I b195 varetager vi desuden højt specialiseret funktion i forhold til udredning af unge med bipolar affektiv sindslidelse samt regionsfunktion for behandling af personlighedsforstyrrelser med dialektisk adfærdsterapi. Derudover er regionens tilbud om behandling af selvskade forankret i afsnittet.

Afsnittets medarbejderstab omfatter fire speciallæger, læger under uddannelse, to specialpsykologer, psykologer- herunder psykologer under uddannelse til specialpsykolog, ambulatoriesygeplejersker, to socialrådgivere og lægesekretærer.

Afsnittet ledes af overlæge Pernille Prahl, oversygeplejerske Nanina Johansen, og oversygeplejerske Louise Thinggaard i fællesskab.

Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.


Jobbet:
Aktuelt søger vi en speciallæge/overlæge der sammen med et tværfagligt team skal varetage udredning og behandling af børn og unge med en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger. Du vil få en betydningsfuld rolle i form af konferenceleder på diagnostiske konferencer, ligesom vi har brug for vores specialkræfter til at stå til rådighed for sparring og vejledning af afsnittets øvrige personale- herunder uddannelseslæger og sygeplejersker.

Behandlingsmæssigt spænder vi i afsnittet over bl.a. farmakologisk behandling, psykoedukative- og terapeutiske forløb.

Yderligere oplysninger: Afsnitsledende overlæge Pernille Prahl (mail: pernille louise.prahl@regionh.dk)


Vi forventer

  • Du er speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, eller Psykiatri
  • Har et generelt højt fagligt engagement
  • Besidder gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver
  • Er fleksibel i opgaveløsningen
  • Gerne erfaring med undervisning og kvalitetsudvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som overlæge ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger - 33.04.1

Som speciallæge ansættes du i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.


Ansøgningsprocedure
Send din motiverede ansøgning med CV, eventuelle bilag, speciallægeanerkendelse, autorisationer mm via linket her på siden.
Ansøgningsfrist er d. 15. august 2026.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Klinisk psykolog med flere års erfaring søges til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital

Frederiksberg

Har du lyst til at udfordre dine kliniske kompetencer i en anderledes hverdag og er du interesseret i at arbejde tværfagligt, så kom og bliv vores nye kollega.



Vi er en afdeling med plads til forskellige specialer og mange faggrupper. Vi varetager en vifte af forskellige funktioner. Her er højt til loftet og kollegaer med noget på hjertet. Vi har individuelt tilrettelagt arbejde og mulighed for hjemmearbejdsdage. Vores arbejde er udelukkende med ambulante patienter, er veltilrettelagt med tilstrækkelig tid til opgaverne og fleksibel mødetid.



Om os Klinikken varetagersocialmedicinsk udredning og rådgivning af patienter, som er henvist fra hospitalsafdelinger og almen praksis grundet risiko for varigt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet som følge af livslange eller nyopståede begrænsninger i funktionsevnen.

Der er tale om komplekse patienter med omfattende bio-psyko-sociale problemstillinger.



Afdelingen for Socialmedicin har udover Socialmedicinsk Klinik flere funktioner bl.a. udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser (Klinik for Funktionelle Lidelser).



Vi er en bred og fagligt stærk medarbejdergruppe bestående af læger med baggrund inden for bl.a. samfundsmedicin, almen medicin, arbejdsmedicin, reumatologi og psykiatri, psykologer (klinisk og neuropsykolog), fysioterapeuter, socialrådgivere, forskere og sekretærer, og vi er samlet set mere end 100 ansatte.



Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, tværfagligt samarbejde og vidensdeling både internt i afdelingen og i forhold til samarbejdet med bl.a. kommuner og styrelser. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt og har fokus på efteruddannelse og karriereudvikling.



Din hverdag hos os Du vil blive en del af klinikkens tværfaglige funktion aktuelt bestående af ca. 10 medarbejdere (2-3 psykologer, 3-4 læger, 2 fysioterapeuter og 2 socialrådgivere).



Dine primære opgaver vil være udredende og vejledende samtaler med patienterne, neuropsykologiske undersøgelser og deltagelse i tværfaglige konferencer. Til konferencerne og i kontakten med patienterne er din rolle at bidrage aktivt med psykologiske perspektiver på patienters funktionsevne og vurdere behovet for yderligere specialiseret udredning og psykologiske/psykiatriske indsatser.



Derudover vil du skulle bidrage til planlægning, koordinering og udførsel af individuelt tilrettelagte, tværfaglige patientforløb, hvor din funktion vil være at gennemføre korterevarende samtaleforløb som oftest med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi eller ACT.

Det forventes, at du deltager løbende i udviklings- og kvalitetssikringsopgaver samt står til rådighed for faglig sparring, supervision og formidlingsopgaver. Uddybende funktionsbeskrivelse kan rekvireres.



Vi kan tilbyde dig
  • En dejlig arbejdsplads med en uformel omgangstone.
  • Et fagligt stærkt, ligefremt og innovativt arbejdsmiljø i en afdeling under fortsat udvikling.
  • Spændende og afvekslende opgaver med stor tværinstitutionel kontaktflade.
  • Tværfagligt samarbejde herunder også faglig sparring fra et bredt funderet fagligt team.
  • Mulighed for oplæring i neuropsykologisk testning
  • En arbejdsplads, der prioriterer undervisning, uddannelse og forskning højt.
  • Et forskningsmiljø.
  • Spændende kliniske opgaver.
  • Spændende organisatoriske opgaver.
  • Dygtige og engagerede kollegaer og sparring med psykolog/psykiater


Vi ønsker os

  1. En psykolog med flere års klinisk erfaring, gerne fra psykiatrien og/eller det sundhedspsykologiske område
  2. En psykolog der kan arbejde med komplekse patienter som rummer både psykiatriske, somatiske og sociale problemstillinger
  3. En psykolog som er specialist eller på vej til at blive specialist i psykoterapi/sundhedspsykologi/psykopatologi
  4. En psykolog der evt. har erfaring med neuropsykologisk testning
  5. En psykolog der har gode formidlingsevner både mundtligt og på skrift
  6. En psykolog der trives med at indgå i tværfagligt arbejde


Vi håber at du

Kan rumme, overskue og konkludere på ofte meget komplekse problemstillinger hos en bred patientgruppe. Er god til at tage ansvar og initiativ, få beslutninger gennemført samt være engageret i det socialmedicinske arbejde.



Erfaring med forskning og projektarbejde vil være en fordel men ikke en forudsætning.



Ansættelsesforhold

Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling

Stillingen er ledig til besættelse d 01.09.2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.



Ansøgningsprocedure

Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til



Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist d. 15.08.2026.

Der forventes afholdt samtaler i uge 34





Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Unik jobmulighed for den erfarne sygeplejerske - Et særligt sygeplejerskejob med høj faglighed i centrum

København

Vil du være en del af et fagligt stærkt team? Så er du måske vores nye forgiftningsrådgiver.

I Giftlinjen[1] søger vi dig, som er interesseret i et alsidigt og anderledes job. Vi rådgiver om alle slags forgiftninger, lige fra fejlmedicineringer, illegale rusmidler, svampe til akutte abstinenstilstande.

Om stillingen:

Din primære funktion vil være forgiftningsrådgivning over telefonen, herunder risikovurdering og behandlingsråd til sundhedsfaglige kolleger og borgere fra hele landet, inklusive Grønland og Færøerne.

Vi tilbyder:

En arbejdsplads, med godt kollegialt sammenhold og høj faglighed. Du vil få en grundig oplæring, hvor du og din læring er i fokus.

  • Tre måneders introduktion med sidemandsoplæring, udenfor normering.
  • Uddannelsesprogram indenfor toksikologi – forestået af Giftlinjens tilknyttede speciallæger
  • Mentorordning med to tilknyttede forgiftningsrådgivere
  • På sigt forventes du at deltage i Giftlinjens udviklingsarbejde
  • Løbende supervision
  • Hjemmearbejdsplads i forbindelse med nattevagter og særlige helligdage.
Vi ønsker en kollega med:

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Minimum 3 års bred klinisk erfaring, som sygeplejerske, gerne indenfor akutområdet
  • Erfaring med abstinensbehandling vil være en fordel
  • Evne til at sætte sig hurtigt ind i nye instrukser og arbejdsgange
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner på dansk og engelsk
Arbejdstid/vagter:

Din arbejdstid vil være på 32-37 timer pr. uge. Der er ca. 10 vagter pr. måned (aften-, natte- og weekendvagter). Der er 2-3 nattevagter pr. måned og 3 arbejdsweekender på 8 uger.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for ”Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1” med lønmæssig indplacering sv.t. sygeplejerske.

Er du interesseret?
Ring gerne og få en uforpligtende snak om jobbet. Vi anbefaler at du kommer på besøg og får et indblik i jobbet som forgiftningsrådgiver. Kontakt oversygeplejerske Lisbeth Bringgaard, tlf.: 38635406, eller send en e-mail: lisbeth.bringgaard@regionh.dk

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgningsfrist d. 17. august 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 25. august 2026.

Find mere information på Giftlinjens hjemmeside. Klik her

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



[1] Om Giftlinjen

Giftlinjen har national døgnfunktion og er organiseret under Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Rådgivningen er bemandet med 17 særligt uddannede sygeplejersker, der varetager selve telefonrådgivningen. I mere komplekse sager kan sygeplejerskerne rådføre sig med en af de 14 læger, der er tilknyttet Giftlinjens bagvagtshold.



Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling