WorkWithUs
close-button
AOF Region Nordjylland (inkl. aftenskolerne)
Følg +

Om AOF Region Nordjylland (inkl. aftenskolerne)

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Ledige job hos AOF Region Nordjylland (inkl. aftenskolerne) i Brønderslev Kommune

Antal ledige jobs
1

AOF Region Nordjylland (inkl. aftenskolerne)

Pedel med faglighed og hjerte til social indsats

Brønderslev

AOF Region Nordjylland – 25 timer/uge 

Har du hænderne godt skruet på – og lyst til at gøre en forskel for andre? 
Så er du måske den, vi søger til vores nye pedelfunktion i AOF Region Nordjylland. 

Bliv en del af noget nyt 

Vi er i gang med at etablere en pedellinje som en del af vores socialøkonomiske indsats. Her kombinerer vi praktisk arbejde med en vigtig opgave: at give unge mennesker og borgere i forløb mulighed for at blive en del af et arbejdsfællesskab. 

Derfor har vi brug for dig, der både har faglige hænder og menneskeligt overskud – og som kan se værdien i at tage andre med i arbejdet. 

Dine opgaver 

Du vil arbejde med klassiske pedel- og vedligeholdelsesopgaver, herunder mindre reparationer og praktiske driftsopgaver. 

En vigtig del af jobbet er samtidig, at du: 

  • inddrager STU-elever og borgere i opgaveløsningen 

  • viser, forklarer og støtter i praktiske opgaver 

  • fungerer som faglig rollemodel i en hverdag med rigtige arbejdsopgaver 

Du underviser ikke – du arbejder sammen med mennesker og hjælper dem med at lykkes i praksis. 

Din profil 

Vi forestiller os, at du: 

  • har en håndværksmæssig baggrund – eller solid praktisk erfaring, du kan dokumentere 

  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver 

  • har lyst til at arbejde med mennesker og bidrage til deres udvikling 

  • møder andre med en rolig, tålmodig og anerkendende tilgang 

  • har overskud til både opgaven og relationen 

Du behøver ikke have pædagogisk erfaring – din tilgang til mennesker er det vigtigste. 

Stillingen kan også være relevant for dig, der driver egen virksomhed og ønsker en meningsfuld deltidsstilling ved siden af. 

Vi tilbyder 

  • Et job, hvor du bringer din faglighed i spil på en ny måde 

  • Mulighed for at kombinere jobbet med egen virksomhed 

  • En hverdag, hvor du skaber synlige og meningsfulde resultater 

  • Et engageret kollegialt fællesskab med fokus på både mennesker og faglighed 

Indrykket:04/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling

Ledige job hos AOF Region Nordjylland (inkl. aftenskolerne) i andre kommuner.

Antal ledige jobs
1

AOF Region Nordjylland (inkl. aftenskolerne)

Timelærere søges til FVU, OBU og Sprogundervisning i Nordjylland

Aalborg

Timelærere søges til FVU, OBU og Sprogundervisning i Nordjylland

Vil du gøre en forskel for voksne kursister – og samtidig have stor fleksibilitet i dit arbejdsliv?

AOF Region Nordjylland søger engagerede timelærere til vores timelærerkorps. Vi søger bredt og hører gerne fra dig, uanset om du er selvstændig, studerende, lærer, pensionist, freelancer eller blot søger et fleksibelt job med varierende timetal, der kan tilpasses din hverdag.

Vi søger undervisere til et eller flere af følgende områder:

  • FVU-Dansk
  • FVU-Digital
  • FVU-Matematik
  • FVU-Engelsk
  • FVU-Start for tosprogede
  • OBU (Ordblindeundervisning for Voksne)
  • Sprogskoleundervisning

Kan du undervise inden for et eller flere af disse fagområder, og kunne du tænke dig at blive en del af vores timelærerkorps som timelønnet underviser, så hører vi gerne fra dig.

Om jobbet

Undervisningen foregår på AOF’s lokationer i Nørresundby, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn samt hos virksomheder, der tilbyder kompetenceudvikling til deres medarbejdere. Du bliver tilknyttet vores afdeling i Tinghusgade i Nørresundby, men kan have bopæl hvor som helst i Nordjylland, da undervisningen kan foregå på forskellige lokationer i regionen.

Du skal være indstillet på at undervise både hos AOF og ude på virksomheder som vi indgår aftaler med.

Vores målgruppe er primært kortuddannede, faglærte, voksne i og uden for arbejdsmarkedet, som ønsker at styrke deres kompetencer.

Vi tilbyder primært undervisning i dagtimerne, men der kan også forekomme undervisning om aftenen. Stillingen er på timelønnet basis

Undervisningen foregår efter gældende lovgivning om Forberedende Voksenundervisning under Børne- og Undervisningsministeriet.

Vi tilbyder

  • Et attraktivt og fleksibelt job, hvor du selv har indflydelse på, hvilket geografisk område i Nordjylland du ønsker at dække, og hvor mange timer du ønsker at arbejde
  • Ansættelse efter gældende overenskomst
  • Gode og hjælpsomme kolleger, der gerne deler erfaringer og sparring
  • Mulighed for at gøre en reel forskel i voksnes liv ved at styrke deres faglige og personlige kompetencer
  • Et job med stor frihed og fleksibilitet, som kan kombineres med studie, selvstændig virksomhed eller anden beskæftigelse

Vores ønsker

·         Det er en fordel, hvis du har en FVU- eller OBU-uddannelse, er lærer eller lærerstuderende, eller har relevant akademisk baggrund eller erfaring med voksenundervisning.

·         Har kendskab til målgruppen og kan samarbejde professionelt med både kursister og virksomheder

·         Er engageret, fleksibel og motiveres af at skabe resultater sammen med kursisterne

·         Anvender digitale værktøjer og relevante hjælpemidler i undervisningen

·         Har erfaring med voksne kursister med forskellige faglige forudsætninger

·         Kan skabe et trygt og motiverende læringsmiljø

·         Kan selv sørge for transport til undervisningsstederne (egen bil er en fordel)

 

Er det noget for dig? Så send gerne din ansøgning og CV til dah@aof-rn.dk.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter snarest muligt eller efter aftale.

For yderligere oplysninger kan du kontakte:

Drifts- og uddannelseschef

Dorthe Amalie Howard-Larsen

Mail: dah@aof-rn.dk

Mobil: 6644 3288

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling