WorkWithUs
close-button
Amager og Hvidovre Hospital
Følg +

Om Amager og Hvidovre Hospital

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
41

Amager og Hvidovre Hospital

Ultralydskanning af gravide. Er det noget for dig? Spændende stilling som sonograf (sygeplejerske eller jordemoder) søges til Ultralydklinikken, Gynækologisk / Obstetrisk afdeling, Amager Hvidovre Hospital

Hvidovre

Ultralydklinikken har pga. deltagelse i projekt behov for at ansætte to sonografer i tidsbegrænsede stillinger. Den ene stilling er til ansættelse pr. den 1. september 2026 eller snarest derefter. Den anden stilling er til ansættelse pr. den 01.01.2027. Begge stillinger er på 37 timer ugentligt, eller efter aftale med ansættelse til og med den 31.12.2027.

Det vil naturligvis være en stor fordel, hvis du allerede er sonograf og kan ultralydskanne. Men hvis ikke, så skal vi nok lære dig op. Oplæring vil i så fald varetages af vores erfarne sonografer som mesterlære. Det vigtigste er, at du har lyst til det føtalmedicinske speciale.

Arbejdsopgaver som sonograf i Ultralydklinikken:
Dit primære arbejdsområde som sonograf er ultralydskanning af gravide. Du vil få ansvar for dit eget program med en blanding af 1., 2. og 3. trimester skanninger, i alt 8-10 patienter dagligt alt efter hvilken stue, du varetager. Det er dig, der informerer og rådgiver i forbindelse med undersøgelserne iht. vores faglige vejledninger, fx når der ved 1. trimester skanningen findes øget sandsynlighed for kromosomafvigelser. Det er derfor meget vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt.
På sigt er det også muligt at blive en del af det team, der assisterer til moderkage- og fostervandsprøver samt varetager opgaver i vores Svangerambulatorium.
Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund vil du skulle deltage i vagtarbejdet på barselsgangen, gynækologisk afd. eller fødegangen svarende til en weekendvagt ca. hver 6. uge.

Samarbejde:
Vi vægter det gode arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere spiller en vigtig rolle i at give vores gravide den bedste behandling. Vi har et godt kollegaskab og arbejder tæt sammen med vores føtalmedicinske læger og sekretærer. Vi arbejder i makkerpar og har derudover hver dag en koordinerende sonograf, som hjælper, hvor der er behov.

Kompetenceudvikling:
I afdelingen prioriterer vi udvikling og høj faglighed. En af vores sonografer varetager derfor også funktionen som udviklingssonograf. Vi har fokus på kvalitetsudvikling, opdatering af faglige vejledninger og bed side supervision. Vi afholder desuden en halv times konference dagligt med forskelligt fokus fra dag til dag. Det kan fx være gennemgang af cases og undervisning i føtalmedicinske emner.
Vi prioriterer at personalet får mulighed for deltagelse i relevante kurser og nyoplærte sonografer tilbydes deltagelse i Føtalmedicinsk kompetenceudviklingsforløb efter ca. 1-2 års ansættelse.

Uddannelse og forskning:
Som universitetshospital har vi en forpligtigelse til at deltage i forskningsprojekter samt at uddanne andet sundhedspersonale. Vi har derfor både kursister i længerevarende ophold samt studerende, der er med i klinikken en enkelt dag.

Fakta om Ultralydklinikken:
Vi er et stort afsnit med ca. 24.000 ultralydsundersøgelser om året fordelt på 13 undersøgelsesstuer.
Afsnitsledelsen udgøres af oversygeplejersken i samarbejde med den ledende overlæge. Derudover er vi 20 sonografer med en bred aldersspredning, 4 sekretærer, to afdelingslæger, to overlæger og en professor.

Vi arbejder på alle hverdage. Mødetiden i dagvagt er kl. 7.45-15.15. Fra januar 2027 udvider vi med aftenvagter, hvor vi forventer at man i gennemsnit skal arbejde en aften hver 14. dag. Mødetiden i aftenvagt vil være kl. 14.45-21.30. Vi holder lukket alle helligdage. Før og efter helligdage opretter vi derfor yderligere aftenvagter og enkelte weekendvagter for at indhente de skanninger, der skulle have været foretaget på lukkedagene. Man bliver først planlagt til aftenvagt og/eller weekendvagt, når man har været sonograf i ca. et år.

Vi søger en sonograf der:

  • er føtalmedicinsk sonograf eller ønsker at specialisere sig som dette
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • kan arbejde struktureret og har sans for detaljen
  • har en høj faglighed med lyst til kontinuerligt at dygtiggøre sig fagligt
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere sig i afdelingen og bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • er anerkendende og som både kan give og modtage konstruktiv feedback/supervision
  • har gode kommunikative evner, er empatisk og forstår at lytte aktivt
Ansøgningsfrist: Torsdag d 6. august 2026.

Ansættelsessamtaler: Afholdes tirsdag d. 18. august 2026 efter kl. 14.00

Startløn for overenskomstansatte:
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Er du sygeplejerske vil løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og RLTN med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Er du jordemoder vil løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl. med lønindplacering som jordemoder.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Vi ser frem til din ansøgning.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til ovenstående er du naturligvis meget velkommen til at ringe eller skrive til Oversygeplejerske Jette Frederiksen, tlf.: 3862 2712, mail: jette.frederiksen.01@regionh.dk









Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Amager og Hvidovre Hospital søger lægesekretær/SAK til ambulant graviditetsområde - genopslag

Hvidovre

Vi søger lægesekretær/SAK til Svangreambulatoriet og Jordemodercentrene på Hvidovre Hospital

Brænder du for at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt? Og motiveres du af at sikre høj kvalitet, gode arbejdsgange og god service for patienter og personale?
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst lægesekretær/SAK til vores sundhedsadministrative team i Svangreambulatoriet og Jordemodercentrene.

Om jobbet
Som sekretær får du en central rolle i et stort ambulatorium med høj aktivitet. Du er en aktiv del af den daglige drift og bidrager til, at hverdagen fungerer – både for patienter, kolleger og samarbejdspartnere.

Du er med til at skabe overblik over dagens opgaver og sikre, at arbejdsgange hænger sammen på tværs. I tæt samarbejde med dine kollegaer understøtter du driften og bidrager til, at opgaver bliver løst rettidigt og med høj kvalitet. Du arbejder inden for fælles arbejdsgange og bidrager samtidig til at udvikle dem, når der er behov for det.

Vi søger en der har indsigt i og gerne erfaring fra patientadministrative arbejdsgange samt koordinering af patientforløb.

Dine arbejdsopgaver
Dit arbejde vil bestå af flere forskellige funktioner, herunder sekretærfunktioner i både Svangreambulatoriet og Jordemodercentrene.

Opgaverne er varierede og omfatter bl.a.:
• Håndtering af ambulante opgaver, herunder henvisninger, booking og bestilling af tolke
• Koordinering af patientforløb i en travl hverdag
• Inbasket, telefonbetjening samt håndtering af spørgsmål og beskeder fra patienter
• Håndtering af prøvesvar
• Betjening af reception og direkte patientkontakt
• Registrering og dokumentation i Sundhedsplatformen
• Diverse administrative ad hoc-opgaver
• Bidrage til overblik over dagens opgaver og et godt patientflow i samarbejde med kolleger
• Deltage aktivt i sekretærmøder og bidrage til videndeling, udvikling og fælles opgaveløsning.

Vi lykkes, når du er med til at skabe overblik i en travl hverdag, får opgaverne sikkert i mål og bidrager til et godt patientflow – samtidig med at patienter og samarbejdspartnere oplever en imødekommende og professionel kontakt.

Om dig
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Vi lægger vægt på motivation og engagement. Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra en lignende stilling fra sundhedsvæsnet – vi sørger for en grundig introduktion og oplæring, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet.

Du trives i en hverdag med mange opgaver og kan bevare overblik og kvalitet i opgaveløsningen.

Vi forestiller os, at du:
• Er struktureret og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
• Trives i et højt arbejdstempo og kan prioritere, når tingene ændrer sig
• Har blik for sammenhæng i patientforløb og bidrager til et godt patientflow
• Er fagligt velfunderet og engageret i dit arbejde
• Er imødekommende og professionel i kontakten med patienter og samarbejdspartnere
• Bidrager aktivt til samarbejdet og et godt arbejdsmiljø
• Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
• Har høje IT-kompetencer – gerne erfaring med Sundhedsplatformen

Om os
Du bliver en del af et erfarent sekretærteam på fem personer, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har indflydelse på egne arbejdsgange. Du vil arbejder tæt sammen med jordemødre og læger om at skabe de bedste forløb for ca. 7.000 familier om året.

Vi tilbyder:

  • Fagligt stærke kollegaer
  • Tværfagligt samarbejde og gode udviklingsmuligheder
  • Stort ansvar og tillid
  • Indflydelse, fleksibilitet, og stabilitet
Som en del af Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling indgår du i en større sekretærgruppe på 37 sekretærer fordelt på otte sekretariater. Vi prioriterer et stærkt psykisk arbejdsmiljø, faglighed og fælles ansvar.

Løn & vilkår

  • Stillingen kræver uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • 37 timer/uge eller efter aftale
  • Tiltrædelse: 1. oktober 2026
  • Dagfunktion mellem kl. 7.30–15.30
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for sundhedsadministrativt personale m.fl. indgået mellem RLTN og HK Kommunal med lønindplacering som sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startlønnen på regionens hjemmeside

Ønsker du at vide mere eller besøge os, så kontakt Vicechefjordemoder Sisse Kammann på tlf. 3862 2614.

Læs mere om afdelingen på: www.hvidovrehospital.dk/baby

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 20. august 2026

Samtaler: Tirsdag d. 25. august 2026









Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Psykolog til APU i et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik

København

Har du lyst til at være med til at opstarte et nyt team indenfor en veletableret behandlingsmodel og være med til at skabe et udviklingsorienteret psykoterapeutisk behandlerteam med godt kollegaskab og høj faglighed i den ambulante psykiatri til mennesker med dobbeltdiagnoser?

Vil du være med til at tilbyde specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer, der virker?

Du får en unik chance for at være med til at udføre, udvikle og udbrede en ny behandlingsmodel med fokus på evidensbaseret psykoterapi og tværsektorielt samarbejde sammen med en gruppe af engagerede kolleger i et tværfagligt team. Du bliver desuden tilbudt en enestående mulig for kompetenceudvikling inden opstart af behandlingsforløb:

  • Introduktion til APU modellen og standarder for behandlingstilbuddet
  • Dobbeltdiagnoser, rusmidler, skadeligt brug og afhængighed
  • Recovery
  • Motiverende samtale
  • Dialektisk adfærdsterapi
  • Ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi
  • Prolonged Exposure som behandlingsmetode til patienter med PTSD
  • Introduktion til tværsektorielt samarbejde i praksis samt netværksmøder
  • Behandlingseffekt
  • Faglig sparring med øvrige APU teams i regionen
  • Lokal introduktion til Psykiatrisk Center Amager (PCA)
Vi tilbyder også mulighed for deltagelse i et psykologfagligt netværk på PCA, hvor vi i øjeblikket har 47 psykologer ansat ud over en chefpsykolog som bl.a. er med til at drive den faglige udvikling. Der vil være mulighed for supervision ift. kompetenceudvikling.


Et kig ind i afsnittet

Det nye team forventes at modtage patienter fra 1. december 2026, og bliver en del af vores psykoterapeutiske ambulatorie på Psykiatrisk Center Amager.

Teamet er et tværfagligt sammensat team som kan bestå af speciallæge, reservelæge, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, sekretær og recoverymentor. Vi har heldigvis allerede ansat 3 medarbejderne, som for nuværende er ansat i et andet APU-team mens de andre i teamet først skal ansættes.

Derudover vil der være et tæt samarbejde med øvrige ambulante teams på centret særligt de 2 andre teams i psykoterapeutisk ambulatorie.

Det nye team vil få adresse på Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S, hvor resten af psykoterapeutisk ambulatorie ligger på Digevej 110, København S.


Behandlingsmodellen (APU)

APU er politisk højt prioriteret, og modellen skal nu udbredes til hele Region Hovedstaden. Som led i denne udvidelse etableres der i 2026 nye APU-teams under hvert akuthospital i Region Hovedstaden.

APU-modellen er en veldokumenteret behandlings- og samarbejdsmodel målrettet mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelser i kombination med rusmiddelproblematik. Behandlingen bygger på fleksibel, modulopbygget psykoterapi med udgangspunkt i case formuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi. Et centralt element i modellen er det tætte og strukturerede tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune.


Dine arbejdsopgaver

  • Psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag, i gruppe og individuelt
  • Tovholderfunktion for patienter i forløb med varetagelse af tovholdersamtaler og netværksmøder
  • Pårørendesamtaler og undervisning
  • Tværfagligt samarbejde
  • Tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb
  • Indgå i tværgående funktioner på PCA, fx supervision og testning
Din profil

Du er uddannet psykolog, gerne autoriseret og evt. med relevant specialistuddannelse. Du har desuden psykiatrisk erfaring.

Vi ser desuden gerne, at du:

  • har kompetencer inden for psykiatrisk udredning, gerne PSE og SCID-5
  • har en psykoterapeutisk uddannelse eller erfaring inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme – gerne kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtale, dialektisk adfærdsterapi, ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi eller prolonged exposure
  • har erfaringer med kommunalt arbejde eller samarbejde, gerne indenfor dobbeltdiagnoseområdet
  • arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig
Dine egenskaber og kompetencer

  • Du er nysgerrig og har humor
  • Du er fagligt stærk og engageret
  • Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem RLTN og DM, DJØF m.fl. med lønindplacering som psykolog.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Dit ansættelsessted vil være Psykiatrisk Center Amager, som hører under Amager og Hvidovre Hospital.


Vil du vide mere?

Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere om stillingen og Psykiatrisk Center Amager, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tina Eggert på tlf.: 21 80 79 52 eller mail: tina.Eggert@regionh.dk.


Interesseret?
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 23. august 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 2. og 4. september 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!



Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Klinisk sygeplejespecialist til Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Hvidovre

Vil du være med til at udvikle fremtidens gastroenterologiske sygepleje i en stor og kompleks afdeling, hvor høj faglighed, kliniknær udvikling og tværgående samarbejde går hånd i hånd?

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der kan omsætte evidens, kvalitetsudvikling og faglig nysgerrighed til meningsfulde forbedringer i klinisk praksis – og som trives med at udvikle sygepleje tæt på patienterne sammen med medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere.

Om Gastroenheden

Gastroenheden består af seks døgnafsnit, ét 5-døgnsafsnit, ét daghospital, ét kirurgisk og ét gastro-medicinsk ambulatorium, én endoskopienhed samt COP. Der er ca. 530 fastansatte, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (ca. 310 plejerpersonaler) samt lægesekretærer og læger.

Gastroenheden varetager pleje og behandling af patienter med komplekse gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme. Patienterne kan have simple eller komplekse forløb, varierende sygdomsbilleder og indlæggelse af forskellig varighed. En del patienter har sygeplejefaglige behov, som kræver høj klinisk faglighed, stærke observationsevner og tværfagligt samarbejde.

Sygeplejen spænder fra den grundlæggende og person- og familiecentrerede sygepleje til specialiseret gastroenterologiske sygepleje. Vi arbejder målrettet med at udvikle både de basale og de specialiserede sygeplejefaglige kompetencer, fordi vi ved, at høj kvalitet i patientforløbene forudsætter begge dele.

Om stillingen

Du refererer til chefsygeplejersken og er organisatorisk placeret i stab. Du indgår i et stærkt sygeplejefagligt team med to øvrige kliniske sygeplejespecialister, hvoraf den ene er post.doc. Derudover forventes et tæt samarbejde med udviklings- og kliniske sygeplejespecialister i afsnittene samt gruppen af oversygeplejersker, tværfaglige samarbejdspartnere m.fl. ”Dit team” arbejder sammen med hospitalets øvrige kliniske sygeplejespecialister, om fælles hospitals- og regionalt igangsatte sygeplejefaglige indsatser.

Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en central faglig aktør og får en vigtig rolle i at udvikle, implementere og fastholde evidensbaseret sygeplejepraksis på tværs af afdelingens afsnit.

Vi ønsker en klinisk sygeplejespecialist, som er synlig og tilgængelig i hverdagen, og som ser udvikling, læring og kvalitet som noget, der skabes sammen med medarbejderne i patientnære situationer. I Gastroenheden er kompetenceudvikling en integreret del af den daglige kliniske praksis.

Som klinisk sygeplejespecialist vil du have en central rolle i følgende opgaver:

  • sikre sammenhæng mellem kompetenceudvikling, kvalitet og patientbehandling
  • drive kvalitetsudviklingsinitiativer med fokus på patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet
  • være rollemodel og klinisk sparringspartner i komplekse sygeplejefaglige situationer ved at understøtte klinisk beslutningstagen og faglig refleksion
  • Arbejde systematisk med kompetencekort og kompetenceudviklingsforløb
  • Styrke medarbejdernes kliniske ræsonnement og faglige dømmekraft
  • Identificere lærings- og udviklingsbehov i klinikken og facilitere refleksion, læring og faglige diskussioner i klinikken
  • planlægge og gennemføre undervisning, vejledning og supervision
  • medvirke til udvikling, monitorering og evaluering af sygeplejefaglig kvalitet
  • facilitere udvikling af sammenhængende patientforløb bl.a. gennem tværfagligt samarbejde på tværs af afsnit, specialer og sektorer
Tværgående samarbejde og fælles læring

Vi prioriterer et stærkt fagligt fællesskab på tværs af Gastroenhedens afsnit. Derfor ønsker vi, at undervisning, kompetenceudvikling, implementering og kvalitetsudvikling i videst muligt omfang foregår på tværs af enheden. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem fælles læring, videndeling og tværgående samarbejde.

Du bliver derfor en vigtig aktør i arbejdet med at skabe sammenhæng, udvikle fælles læringsaktiviteter og understøtte en stærk sygeplejefaglig kultur i hele Gastroenheden.

Kvalitetsudvikling, formidling og forskning

I Gastroenheden arbejder vi systematisk med kvalitetsudvikling og implementering af ny viden. Vi ønsker at forbedre egen praksis, men også at bidrage aktivt til udviklingen af gastroenterologisk sygepleje nationalt og internationalt.

Vi understøtter, at kliniske udviklings- og kvalitetsprojekter omsættes til abstracts, posters og præsentationer på faglige symposier og konferencer.

Vi har ambitioner om, at kliniske problemstillinger identificeret i praksis udvikles til systematiske kvalitetsprojekter og – når det er relevant – vil kunne danne afsæt for forskningsprojekter.

Vi ønsker en kultur, hvor udvikling og forskning udspringer af klinikkens og patienternes behov, og hvor sygeplejersker på alle niveauer inviteres til at bidrage.

Vi forventer, at du

  • har dansk autorisation som sygeplejerske og relevant master- eller kandidatuddannelse
  • har erfaring med kvalitetsudvikling, implementering og forandringsprocesser
  • har stærke kliniske kompetencer og en tydelig sygeplejefaglig profil
  • arbejder analytisk, systematisk og vedholdende
  • trives med at arbejde tæt på klinikken og skabe udvikling gennem relationer
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
Udover det der er beskrevet, tilbyder vi

  • et introduktionsprogram som tager udgangspunkt i både dine og vores behov
  • et udfordrende og ansvarsfuldt job i et sundhedsvæsen under markant forandring
  • en arbejdsplads med positive forventninger til dig og plads til innovative løsninger
I RegionH er vi fælles om vagtarbejdet - vi vil have en drøftelse af hvordan det giver bedst mening.

Vi glæder os til at høre fra dig. For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

Henriette P. Pedersen, chefsygeplejerske, tlf. 2160 2337, (i uge 33-34, bedes du sende en sms, hvor du skriver ”ansøger”, så bliver du ringet op). Fortrolighed ved henvendelser er en selvfølge.

Nedenstående kan rekvireres ved forespørgsel

Stillingsbeskrivelse, Klinisk Sygeplejespecialist.

”Strategi for sygeplejen på Amager og Hvidovre Hospital”

”Referenceramme for sygeplejen på Amager og Hvidovre Hospital”

Ansøgningsfrist: fredag d. 21. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 35, evt. 36.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Operationssygeplejerske til spændende speciale søges.

Hvidovre

Gastroenheden på Hvidovre Hospital søger en operationssygeplejerske på 37 timer i blandede vagter.

Her er der tid til at koncentrere sig om én patient ad gangen og til at yde operationssygepleje på højt fagligt niveau. Vi opererer mange forskellige patientgrupper, som kommer med cancer, IBD, adipositas og inkontinens, samt en bred vifte af akutte patienter med forskellige problemstillinger. Vi varetager derudover landsdelsfunktionen for flere specialoperationer, så vores afdeling tilbyder en hverdag med forskelligartede opgaver og mulighed for subspecialisering indenfor det mave-tarmkirurgiske speciale. Udviklingsmulighederne er mange, det sidste år har vi implementeret robotkirurgi, hvor vi blandt andet er de første, der opererer rectumcancer på vores Medtronic Robot Hugo.

Hvem er du?

Måske er du operationssygeplejerske med erfaring og har lyst til nye udfordringer. Måske er du sygeplejerske uden operationserfaring, men med lyst til at udforske denne del af sygeplejen. Vi ser gerne, at du har erfaring fra en sengeafdeling, men dette er ikke et krav. Ligegyldigt hvad – har vi oplæring tilpasset dine kompetencer. Vi forventer, at du har gåpåmod og er god til at tage ansvar for egen læring. Du får til gengæld en engageret gruppe omkring dig, som gerne vil deltage i faglige refleksioner, samt hjælpe dig godt på vej i operationssygeplejen.

Vores hverdag indeholder en stor del instrumentel sygepleje, hvilket kræver teknisk flair, men vi har også meget fokus på korttidskontakt og relationen til patienten. Evnen til at samarbejde tværfagligt er utrolig vigtig, da vi arbejder tæt sammen med anæstesi, kirurger og andre samarbejdspartnere til gavn for patienten.

I de første 3-4 måneder er du på oplæring i dagtid, hvor dine to-tre faste mentorer sørger for, at du bliver klar til at arbejde selvstændigt, og bliver klar til at gå i vagt. Vi arbejder med kompetencekort for nye sygeplejersker i operationssygeplejen. Har du allerede operationserfaring, så er der også mulighed for at tage kompetencekort samt evt. efteruddannelse. Efter et års ansættelse bliver du tilknyttet et team, som varetager særlige operationstyper.

Hvem er vi?

Personalegruppen består af 36 operationssygeplejersker i en god blanding af både alder og dyb og bred erfaring. Vi har det godt sammen og mødes til sociale arrangementer både samlet og i mindre grupper flere gange årligt.

Hverdagen er præget af en vekslen mellem både akutte og elektive operationer.

Du får mulighed for indflydelse på egen vagtplan via Optima/LOOP, og vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden med byt af vagter. Vi har 3-4 vagter fordelt på fire uger, hvoraf den ene er weekendvagt hver tredje weekend. Vagterne kan være rene aftenvagter, men primært har vi 16-timersvagter med rådighed fra vagtværelse. Vi er tre sygeplejersker til at dække et enkelt operationsleje om natten, og vi skiftes således til at sove. Hver dag er to lejer reserveret til akutte operationer, så vi kan gøre vores bedste for at minimere mængden af operationer uden for almindelig dagtid.

Vi arbejder med fem faglige minutter flere gange ugentligt, og derudover er hver torsdag morgen dedikeret til undervisning og faglig udvikling. Derudover tilstræbes to årlige temadage samt et sygeplejesymposium en gang årligt.

Afdelingen er organisatorisk en del af Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Fysisk bor vi og vores seks operationsstuer på den centrale operationsgang, som også består af specialerne anæstesi, ortopædkirurgi og obstetrik/gynækologi.

Arbejdstid:

En dagvagt er i tidsrummet 7.30-15.15, enkelte dage har vi senvagt til 15.30, og x 1 pr måned til kl. 18. Aftenvagterne er 15-23, og aften/nat 15-7.30. Efter kl. 23 har vi rådighedsvagt fra vagtværelse.

Vækker ovenstående din interesse, og vil du være vores nye kollega, så send en ansøgning.



Stillingen er til besættelse D. 1/9 -2026, eller efter aftale.



Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/uge, men deltid kan aftales efter endt oplæring.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.



Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til

Oversygeplejerske

Inge-Merete Bramsholm på tlf. 21 28 43 60.

Mail: inge.merete.bramsholm@regionh.dk



Ansøgningsfrist: 9/8-2026



Ansøgning sendes til:

Oversygeplejerske

Inge Merete Bramsholm

Gastroenhedens Operationsafsnit 438/756

Hvidovre Hospital

Kettegård Allé 30

2650 Hvidovre

Mail: inge.merete.bramsholm@regionh.dk



Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem RLTN og DM, DJØF m.fl. med lønindplacering som akademiker med kandidat.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Stilling som speciallæge ved gynækologisk/obstetrisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, med funktion i gynækologi ønskes besat den 1. oktober 2026

Hvidovre

Vil du sikre dit faglige, brede fundament, være skarp i det akutte og kunne tage hurtige - men fagligt velfunderede beslutninger, så er denne stilling noget for dig.

Hos os får du hurtigt skruet op for både intensitet og kompetencer. Med et højt patientflow og stor variation i opgaverne, kommer du bredt omkring i den benigne gynækologi – fra akutte blødninger til den palliative indsats. Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at indgå i dedikerede teams indenfor forskellige faglige områder. Her er der plads til både udvikling, ansvar og faglig sparring fra første dag.

Unik mulighed for at blive del af et dynamisk kollegialt fællesskab
Du vil blive en integreret del af den gynækologiske speciallægegruppe og indgå i afdelingens vagtforpligtigelser som gynækologisk bagvagt inklusiv funktion på fødegangen om natten.

Afdelingen har dagligt en stor ambulant og akut aktivitet, hvilket giver mulighed for at konsolidere og udvikle dine kompetencer også indenfor akut almen gynækologi. Du skal have lyst til udvikling, tværfagligt samarbejde og mod på kirurgi, da vi har et stort kirurgisk flow i vores afdeling.

Vi har en betydende uddannelsesfunktion i vores afdeling - ikke mindst i de gynækologiske ambulatorier, hvor vi hver dag har allokeret en supervisor, til supervision af yngre læger. Vi prioriterer uddannelse og oplæring meget højt i både planlægning og i det daglige arbejde, og du skal derfor have lyst til at være en del af dette uddannelsesfokuserede arbejde.

Vi er optaget af at sikre høj faglig kvalitet og, at patienterne oplever sammenhængende patientforløb, samt inddragelse i eget behandlingsforløb. Vi har fokus på at behandlinger i videst muligt omfang foretages i ambulant og/eller i dagkirurgisk regi og arbejder med patientinddragelse via beslutningsstøtteværktøj. Afdelingen har en betydende forskningsaktivitet bidrager aktivt til at styrke vores viden om og formidling af kvinders sundhed og kvindesygdomme.

Du vil som speciallæge indgå i afdelingens uddannelses-, udviklings- og forskningsaktiviteter og vil have mulighed for at få ansvarsopgaver afhængigt af dine kompetencer og ønsker.

Vores forventninger til dig
Vi søger en speciallæge i gynækologi med stærke kliniske kompetencer, engagement i faglig udvikling og lyst til at indgå i et velfungerende tværfagligt samarbejde.

Stillingen rummer mulighed for at præge flere af afdelingens faglige indsatsområder. Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har erfaring med eller en særlig interesse for palliativ behandling og omsorg. Palliation er et centralt strategisk fokusområde i afdelingen, og vi arbejder målrettet med at styrke den palliative indsats gennem høj faglig kvalitet og tværfagligt samarbejde.
  • Har interesse for kirurgi, gerne med erfaring eller et ønske om at videreudvikle dine kirurgiske kompetencer.
  • Trives i en organisation i udvikling og møder forandringer med en positiv og fleksibel tilgang til opgaveløsningen.
  • Har lyst til aktivt at bidrage til afdelingens fortsatte udvikling med fokus på høj faglighed, stærke samarbejdsrelationer, et godt arbejdsmiljø samt undervisning og vidensdeling.
  • Er fortrolig med og tryg ved arbejde på fødegangen
Kan du se dig selv i ovenstående, og er du klar til at udvikle dig personligt og fagligt og deltage i et aktivt og udfordrende videnskabeligt, fagligt og socialt miljø, er dette stillingen for dig og, vi vil glæde os til at se en ansøgning fra dig.

Om os
Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Amager Hvidovre Hospital er en stor afdeling med knap 500 ansatte, herunder omkring 75 læger ansat i kliniske funktioner. Afdelingen er specialiseret inden for gynækologi, urogynækologi, føtalmedicin, obstetrik, gentagne graviditetstab og fertilitetsbehandling og varetager alle opgaver indenfor specialet fraset visse onkologiske og obstetriske patientgrupper. Afdelingen har 59 normerede senge og varetog i 2025 i runde tal 7000 fødsler, 3300 operationer, 19.000 indlæggelser og 157.000 ambulante kontakter. Afdelingen har dagligt en stor akut aktivitet både inden for gynækologi og obstetrik med 30-45 henvendelser i den akutte fødemodtagelse og 25-30 akutte henvendelser i gynækologien. Afdelingen disponerer over 10 lejer på COP og 6 lejer på dagkirurgisk afsnit om ugen, nogle dage til kl. 18. Vi har fire læger i tilstedeværelsesvagt, 2 bagvagter og 2 forvagter, samt en ekstra forvagt i tidsrummet 15-23 alle ugen dage og en obstetrisk senvagt til kl. 18 i hverdagene.

Stillingen er på 37 timer med skiftende vagter som gynækologisk bagvagt med funktion på fødegangen om natten. Du vil referere til ledende overlæge Anne Bundgaard Nørløv som nærmeste leder.

Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos ledende overlæge Anne Bundgaard Nørløv 3862 5848 eller cheflæge Helene Westring Hvidman tlf. 3862 1886

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for underordnede læger mellem RTLN og Yngre Læger.

Ansøgningen bedes stillet op med Motiveret ansøgning og lægerolleopdelt CV

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 19. august 2026

Ansættelsessamtaler: Samtaler forventes at foregå onsdag d. 26. august 2026

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Social- og sundhedsassistent til Psykiatrisk Center Sct. Hans - Retspsykiatri er ikke ukompliceret – og netop derfor er det fagligt udfordrende og meningsfuldt

Roskilde


Social- og sundhedsassistent til retspsykiatrisk afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde.

Vil du arbejde tæt på patienterne i en hverdag, hvor relationer, struktur og faglighed gør en reel forskel?

På retspsykiatrisk afsnit B1 arbejder vi med længerevarende patientforløb i faste rammer, hvor stabilitet, samarbejde og faglige observationer er centrale elementer i hverdagen.

Som social- og sundhedsassistent får du en vigtig rolle i den daglige behandling og rehabilitering. Du er tæt på patienterne, ser ændringerne i hverdagen og bidrager med observationer, relationelt arbejde, medicinhåndtering, aktiviteter og struktur.

Retspsykiatri er ikke ukompliceret. Det kræver overblik, tålmodighed og evnen til at holde fast i en fælles retning. Til gengæld får du et arbejde, hvor din indsats har konkret betydning, hvor samarbejde er en forudsætning, og hvor du ikke står alene med opgaven.



Om afsnit B1

B1 er et lukket retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 sengepladser og længerevarende patientforløb - ofte over flere år. Det giver mulighed for at opbygge stabile relationer og arbejde målrettet med behandling, rehabilitering og forebyggelse af ny kriminalitet.

Vi møder mennesker i komplekse livssituationer, hvor alvorlig psykisk sygdom, retslige rammer, misbrug, kognitive vanskeligheder og sociale udfordringer ofte er tæt forbundne. Patienterne har dom til behandling og er primært diagnosticeret inden for skizofrenispektret.

Vi arbejder recoveryorienteret med fokus på relationel sikkerhed, tydelig struktur og inddragelse af patienten i egen behandling. I praksis arbejder vi systematisk med risikovurdering, forebyggelse af vold og trusler, daglige samlinger, faste strukturer og supervision. Du bliver oplært i de redskaber og metoder, vi bruger i hverdagen.

Vores seneste trivselsmåling viser høj arbejdsglæde og et stærkt samarbejdsmiljø. Vi har en solid stamme af erfarne medarbejdere suppleret af nye, motiverede kolleger, hvilket skaber både stabilitet og faglig udvikling.



Din rolle som social- og sundhedsassistent på B1

Som social- og sundhedsassistent på B1 arbejder du tæt med patienterne i hverdagen og har en central rolle i at omsætte den fælles plan til praksis.

Du bidrager med systematiske observationer og faglige vurderinger af patientens psykiske og somatiske tilstand. Du er med til at skabe struktur, ro og kontinuitet i forløbene - og du reagerer fagligt, når der sker ændringer i patientens tilstand eller adfærd.

Du indgår i kontaktpersonsarbejde og arbejder relationelt med støtte, motivation og daglig struktur. Du er også en del af det tværfaglige samarbejde omkring patientens mål, behandling og udvikling.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Indgå i kontaktpersonsarbejde og daglig klinisk praksis i længerevarende patientforløb.
  • Observere psykisk og somatisk tilstand og reagere fagligt ved ændringer.
  • Varetage medicinadministration og observere virkning og bivirkninger.
  • Arbejde relationelt med støtte, motivation, psykoedukation og struktur i hverdagen.
  • Planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter funktion, trivsel og recovery.
  • Medvirke til forebyggelse af konflikter og arbejde deeskalerende i praksis.
  • Dokumentere systematisk og bidrage til sammenhæng og kontinuitet i patientforløb.
  • Deltage i tværfaglige drøftelser, risikovurderinger og behandlingsplaner.
  • Bidrage til patientsikkerhed, læring og udvikling af praksis i afsnittet.
Du deltager i de daglige samlinger, hvor observationer, prioriteringer og faglige vurderinger deles, så indsatsen omkring patienterne koordineres og justeres i fællesskab.

Har du erfaring og interesse for oplæring, vejledning og læringsmiljø, er der mulighed for at bringe det i spil i forhold til SSA-elever og nye kolleger.



Hvem er du?

Du er autoriseret social- og sundhedsassistent og har lyst til at arbejde i et specialiseret felt, hvor faglighed, struktur og samarbejde er afgørende.

Du kan være ny i psykiatrien eller have flere års erfaring. Det vigtigste er, at du har interesse for psykiatri, kan arbejde struktureret og har lyst til at indgå aktivt i et fagligt fællesskab.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Vi forventer, at du er nysgerrig, ansvarlig og villig til at lære - og at du har blik for både relationen, opgaven og fællesskabet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Møder patienter og kolleger med respekt, ordentlighed og faglig ro.
  • Kan bevare overblik i komplekse situationer.
  • Bidrager med observationer og faglige refleksioner i hverdagen.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt teamsamarbejde.
  • Kommunikerer professionelt og deeskalerende - også når situationen er svær.
  • Har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for retspsykiatri.
Erfaring fra psykiatri eller retspsykiatri er en fordel, men ikke et krav.


Vi tilbyder

  • Grundig introduktion, mentorordning, kursusdage og konflikthåndteringskursus.
  • Høj normering, lavt fravær og et stærkt fagligt miljø.
  • Tæt faglig sparring i hverdagen og kolleger omkring dig, når opgaven er kompleks.
  • Mulighed for supervision, kompetenceudvikling og relevante kurser.
  • Faste tværfaglige teams og planlægningsdage med tid til fordybelse i patientforløb.
  • En arbejdsplads med tydelige rammer, stærkt samarbejde og høj faglighed.
  • Mulighed for at bidrage til oplæring, introduktion og udvikling af læringsmiljøet.
Vi lægger vægt på ordentlighed, faglighed og samarbejde - og på at skabe rammer, hvor medarbejdere kan trives og udvikle sig i et krævende, men meningsfuldt arbejde.


Det praktiske

Stillingen er som udgangspunkt i blandede dag-/aftenvagter med vagt hver anden weekend. På sigt kan der være mulighed for hver tredje weekend.

Tiltrædelse aftales sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som social- og sundhedsassistent.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale. Afsnittet er døgndækket, og du planlægges i blandede vagter efter aftale.


Vil du vide mere?

Kontakt oversygeplejerske Martin Corlin Christensen på tlf. 38 64 23 36 - du er meget velkommen til at ringe og høre mere om stillingen, afsnittet og hverdagen på B1.

Ansøgning og CV sendes via linket i opslaget. Ansøgningsfrist: 16.08.2026

Samtaler afholdes løbende.


Om Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans er en del af Amager og Hvidovre Hospital og ligger i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord.

Vi arbejder med specialiseret psykiatrisk behandling og ønsker et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere får gode forudsætninger for at udvikle sig og trives. Vi tilbyder røgfri arbejdspladser, vedligeholdelsestræning og attraktive karriereveje.





Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Sygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit B1, Sct. Hans, Roskilde

Roskilde

Sygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit B1, Sct. Hans, Roskilde.

Vil du arbejde med psykiatrisk sygepleje, hvor relationer, struktur og faglige vurderinger gør en reel forskel?

På retspsykiatrisk afsnit B1 arbejder vi med længerevarende patientforløb i faste rammer, hvor kontinuitet, tværfagligt samarbejde og klinisk dømmekraft er centrale elementer i hverdagen.

Hos os bliver du en del af et afsnit;

  • med høj normering
  • tydelige strukturer og kolleger, der bakker hinanden op.
  • mulighed for at arbejde systematisk og relationelt med patienter, hvor udviklingen ofte sker langsomt
  • hvor den sygeplejefaglige indsats har stor betydning over tid
Retspsykiatri er ikke ukompliceret. Det kræver overblik, tålmodighed og evnen til at holde fast i en fælles retning. Til gengæld får du et arbejde, hvor din faglighed bliver brugt, hvor samarbejde er en forudsætning, og hvor du ikke står alene med opgaven.


Om afsnit B1

B1 er et lukket retspsykiatrisk sengeafsnit med 16 sengepladser og længerevarende patientforløb – ofte over flere år. Det giver mulighed for at opbygge stabile relationer og arbejde målrettet med behandling, rehabilitering og forebyggelse af ny kriminalitet.

Vi møder mennesker i komplekse livssituationer, hvor alvorlig psykisk sygdom, retslige rammer, misbrug, kognitive vanskeligheder og sociale udfordringer ofte er tæt forbundne. Patienterne har dom til behandling og er primært diagnosticeret inden for skizofrenispektret.

Vi arbejder recoveryorienteret med fokus på:

  • relationel sikkerhed
  • tydelig struktur og inddragelse af patienten i egen behandling.
I praksis arbejder vi systematisk med:

  • risikovurdering
  • forebyggelse af vold og trusler
  • daglige samlinger
  • faste strukturer og supervision
Vores seneste trivselsmåling viser høj arbejdsglæde og et stærkt samarbejdsmiljø. Vi har en solid stamme af erfarne medarbejdere suppleret af nye, motiverede kolleger, hvilket skaber både stabilitet og faglig udvikling.


Din rolle som sygeplejerske på B1

Som sygeplejerske på B1 får du et selvstændigt sygeplejefagligt ansvar i længerevarende retspsykiatriske patientforløb. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeuter, socialrådgiver, psykolog og læge.

    Du arbejder med klinisk beslutningstagen, systematiske observationer, faglige vurderinger og dokumentation. Samtidig har du en vigtig koordinerende rolle i patientforløbene, hvor du er med til at skabe overblik, kontinuitet og retning i samarbejde med patienten, pårørende og det tværfaglige team.

    Som plejeforløbsansvarlig sygeplejerske har du ansvar for 3–4 patientforløb – altid med tæt sparring og støtte fra teamet. Behandlingsplanerne udarbejdes i fællesskab, og fire gange årligt har teamet en planlægningsdag, hvor der arbejdes i dybden med de kommende behandlingsplansmøder.

    Du deltager i de daglige samlinger, hvor observationer, prioriteringer og faglige vurderinger deles, så indsatsen omkring patienterne koordineres og justeres i fællesskab.


    Dine opgaver vil blandt andet være at:

    • Indgå i kontaktpersonsarbejde og klinisk sygepleje.
    • Arbejde relationelt med samtaler, psykoedukation, motivation og struktur i hverdagen.
    • Foretage systematiske observationer, faglige vurderinger og dokumentation.
    • Koordinere og følge op på patientforløb i samarbejde med patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.
    • Bidrage til behandlingsplaner, risikovurderinger og tværfaglige drøftelser.
    • Deltage i aktiviteter som styrketræning, fodbold, badminton, walk-and-talk eller andre fysiske og sociale fællesaktiviteter.
    • Medvirke til patientsikkerhed, læring og udvikling af praksis i afsnittet.

    Hvem er du?

    Du er autoriseret sygeplejerske og har lyst til at arbejde i et felt, hvor faglighed, struktur og relationer går hånd i hånd.

    Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring. Det vigtigste er, at du har interesse for psykiatri, er nysgerrig på retspsykiatrien og har lyst til at udvikle dig i et fagligt fællesskab.

    Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Vi forventer, at du har mod på at tage ansvar, kan arbejde struktureret og ønsker at bidrage aktivt til patientforløb, hvor udvikling kræver tålmodighed, faglighed og fælles retning.

    Derudover lægger vi vægt på, at du:

    • Møder patienter og kolleger med respekt, ordentlighed og faglig integritet.
    • Kan bevare overblik og ro i komplekse situationer.
    • Kan træffe beslutninger og stå ved dine faglige vurderinger.
    • Er nysgerrig, læringsorienteret og villig til at dele din viden.
    • Bidrager til et fællesskab, hvor vi tager ansvar sammen.
    Erfaring fra psykiatri eller retspsykiatri er en fordel, men ikke et krav.


    Vi tilbyder

    • Grundig introduktion, mentorordning, kursusdage og konflikthåndteringskursus.
    • Du bliver oplært i de redskaber, vi bruger – blandt andet BVC, START og HCR-20.
    • Høj normering, lavt fravær og et stærkt fagligt miljø.
    • Tæt faglig sparring i hverdagen og kolleger omkring dig, når opgaven er kompleks.
    • Mulighed for supervision, kompetenceudvikling og relevante kurser.
    • Faste tværfaglige teams og planlægningsdage med tid til fordybelse i patientforløb.
    • En arbejdsplads med tydelige rammer, stærkt samarbejde og høj faglighed.
    Vi lægger vægt på ordentlighed, faglighed og samarbejde – og på at skabe rammer, hvor medarbejdere kan trives og udvikle sig i et til tider krævende, men meningsfuldt arbejde.


    Det praktiske

    Stillingen er i blandede vagter med primært dag-/aftenvagter, og med vagt hver anden weekend. På sigt kan der være mulighed for hver tredje weekend.

    Tiltrædelse aftales sammen.

    Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

    Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale. Døgnafsnittet er døgndækket, og du planlægges i blandede vagter efter aftalen.


    Vil du vide mere?

    Kontakt oversygeplejerske Martin Corlin Christensen på tlf. 38 64 23 36 – du er meget velkommen til at ringe og høre mere om stillingen, afsnittet og hverdagen på B1.

    Ansøgning og CV sendes via linket i opslaget. Ansøgningsfrist: 16.08.2026

    Samtaler afholdes løbende.


    Om Psykiatrisk Center Sct. Hans

    Psykiatrisk Center Sct. Hans er en del af Amager og Hvidovre Hospital og ligger i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord.

    Vi arbejder med specialiseret psykiatrisk behandling og ønsker et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere får gode forudsætninger for at udvikle sig og trives. Vi tilbyder røgfri arbejdspladser, vedligeholdelsestræning og attraktive karriereveje.



    Indrykket:21/07/2026

    Ansøgningsfrist: 16/08/2026

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Amager og Hvidovre Hospital

    Gør en forskel for sammenhængende patientforløb som lægesekretær eller SAK på Retspsykiatrisk Afdeling R, Sct. Hans

    Roskilde


    Vil du have en funktion, hvor din struktur, dit overblik og din faglighed er afgørende for sikkerhed, kvalitet og kontinuitet i behandlingen af nogle af landets mest komplekse psykiatriske patienter?

    I Retspsykiatrisk Afdeling R søger vi en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der vil være en central drivkraft i at sikre, at vores patientforløb er velkoordinerede og understøtter både behandlingsmæssige og juridiske krav.

    Hos os er administration en væsentlig og integreret del af kerneopgaven i retspsykiatrien og det tværfaglige samarbejde.



    En højt specialiseret retspsykiatrisk afdeling Afdeling R er en del af Region Hovedstadens retspsykiatriske behandlingstilbud til patienter med alvorlig psykisk lidelse, der samtidig er omfattet af en retslig foranstaltning. Vi arbejder tværfagligt og systematisk for at skabe trygge, strukturerede og meningsfulde patientforløb med fokus på både behandling og sikkerhed.

    Du bliver en del af et sekretariat med stærkt samarbejde, høj faglighed og ambitionen om altid at være et skridt foran i komplekse forløb.

    Arbejdspladsen ligger i nybyggede, naturskønne omgivelser på Sct. Hans – et unikt miljø med ro, udsigt og høj specialisering.



    Din rolle i patientforløbene Som lægesekretær/SAK i retspsykiatrien bliver du en nøgleperson, der binder klinik, jura, og administration sammen. Du skaber struktur i komplekse patientforløb, sikrer korrekt og rettidig dokumentation og er en vigtig sparringspartner for både klinikere og samarbejdspartnere.

    Dine opgaver vil omfatte:

    • Koordination og administration ved indlæggelse, udskrivelse og overførsler
    • Dokumentation, arbejdslister og registrering i Sundhedsplatformen
    • Følger op på beslutninger, registreringer og kommunikationen med relevante instanser
    • Udarbejdelse af erklæringer og div. korrespondancer
    • Håndtering af forespørgsler fra samarbejdspartnere som domstole, Danske Fængsler og kommuner
    • Bestilling af fx kørsel, tolk og undersøgelser
    • Registrering i kliniske databaser og opfølgning på lovpligtig dokumentation
    • Tværfaglig understøttelse og deltagelse i faste administrative processer


    Hvem er du? Vi søger dig, der:

    • er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
    • arbejder struktureret og trives med at skabe orden i komplekse forløb
    • har blik for både kvalitet og detaljer
    • er vant til at navigere i både planlagte opgaver og situationer, der kræver hurtig omstilling
    • har erfaring med Sundhedsplatformen
    • bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø
    • møder patienter og kollegaer med professionalisme, respekt og tydelighed

    Din holdning og tilgang er mindst lige så vigtig som din erfaring: Du er ansvarsbevidst, samarbejdende og kvalitetsorienteret.



    Det får du hos os
    • En højt specialiseret arbejdsplads inden for retspsykiatri
    • Et stærkt og nærværende kollegialt fællesskab
    • En hverdag uden weekend- og helligdagsvagter
    • 37 timer
    • Tiltrædelse snarest muligt
    Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for sundhedsadministrativt personale m.fl. indgået mellem RLTN og HK Kommunal med lønindplacering som sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær.



    Vil du være med til at styrke kvaliteten i retspsykiatrien? Send din ansøgning og CV via linket her på siden.

    Ansøgningsfrist: 9. august 2026

    Samtaler: Vi forventer at holde samtaler d. 13. august 2026

    Har du spørgsmål? Kontakt sundhedsadministrativ leder Maria Hansen på
    tlf. 40 33 03 94 eller mail maria.christine.munksgaard.hansen.01@regionh.dk.



    Indrykket:21/07/2026

    Ansøgningsfrist: 09/08/2026

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Amager og Hvidovre Hospital

    Fast stilling som Kendt Jordemoder på Amager og Hvidovre Hospital – en unik mulighed

    Hvidovre

    Brænder du for kontinuitet, relationer og trygge forløb? Så er dette din chance.
    Hvidovre Hospital søger tre jordemødre til vores velfungerende Kendt Jordemoderordning (KJO) – et tilbud der skaber tryghed for familierne og giver dig som jordemoder en god work-life-balance.

    Hos os får du mulighed for at følge familierne gennem hele graviditets-, fødsels- og barselsforløbet. Du bliver en del af et stærkt team, hvor faglighed, samarbejde og fleksibilitet går hånd i hånd.

    Hvorfor vælge at være jordemoder i KJO?

    • Du får kontinuitet i arbejdet og mulighed for at opbygge tætte relationer med familierne
    • Du bliver en del af et mindre team med stor indflydelse på planlægning af arbejds- og ferietid
    • Du får en varieret hverdag med konsultationer, fødsler, forældreforberedelse og rådighedsvagter fra hjemmet
    Et KJO-team består af tre fuldtidsjordemødre, der sammen varetager omsorgen for ca. 170 familier årligt. Arbejdstiden planlægges af teamet selv og består af:

    • Faste konsultationsdage
    • Forberedelse til fødsel og barsel
    • Rådighedsvagter fra hjemmet med kald til fødsler
    • Ambulante kontakter før og efter fødslen
      På tre uger har du typisk 2 konsultationsdage og 7 vagtdøgn
    Vi søger dig, der:

    • Brænder for relationsarbejde og hele forløb med familierne
    • Får energi af at møde ”dine” familier på fødegangen
    • Trives med variation og fleksibilitet i arbejdet
    • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et mindre team
    • Har minimum 1 års erfaring som jordemoder (gerne med konsultationserfaring)
    • Bidrager til faglig udvikling og har et godt humør
    Om os på Hvidovre Hospital

    • Vi har et stærkt fagligt miljø med højt til loftet og et godt kollegaskab
    • Ca. 7000 gravide og fødende årligt – et bredt udsnit af befolkningen
    • Fokus på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og udvikling
    • To kliniske jordemodersupervisorer i vagt døgnet rundt – altid mulighed for sparring
    • Bredt klinisk felt: fra ukomplicerede fødsler på vores fødeklinik til komplicerede forløb.
    • Du får en grundig introduktion og tilbud om supervision sammen med dine kollegaer
    Praktisk info

    Stillingerne er til besættelse: 1. oktober 2026

    Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl. med lønindplacering som jordemoder.

    Er du nysgerrig eller overvejer at søge?
    Ring til Vicechefjordemoder Stine Tobiasen på tlf. 2962 6769 for en uforpligtende snak eller aftale om besøg.

    Protokollat for ordningen kan rekvireres ved at skrive til stine.doile.tobiasen@regionh.dk.

    Ansøgningsfrist: Torsdag d. 13. August 2026

    Ansættelsessamtaler: Finder sted i uge 34







    Indrykket:22/07/2026

    Ansøgningsfrist: 13/08/2026

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Amager og Hvidovre Hospital

    1 logistikmedarbejder til aftenvagt i Center for Service, Logistik og Forsyning på Amager og Hvidovre Hospital

    Hvidovre

    Center for Service, Logistik og Forsyning understøtter hospitalets daglige drift gennem en bred vifte af service- og logistikopgaver.

    Logistik og Forsyning er en del af centret og fysisk placeret på Hvidovre Hospital. Vi varetager blandt andet posthåndtering, linned- og uniformsservice, varebestilling og levering til de kliniske afdelinger samt miljøopgaver, transport og distribution. Som logistikmedarbejder bliver du en del af et tværfagligt team bestående af 50 dygtige medarbejdere.

    Din profil og hvad vi tilbyder

    Stillingen som logistikmedarbejder er for dig, der er vant til at arbejde i den daglige drift. Du vil efter grundig oplæring komme til at varetage de forskellige jobfunktioner som vi har i logistikafdelingen. Du har en naturlig ansvarsfølelse for egen opgaveløsning og evnen til at bevare overblikket og så er du mødestabil og omstillingsparat.

    Uddannelse og erfaring

    Du er den rette ansøger, hvis du har praktisk erfaring med kundeservice, gerne fra et hospital. Du må også meget gerne have butikserfaring, truckcertifikat og kørekort, da dette er et plus. Du er sikker i dansk mundtlig og skriftlig formidling, samt er vant til at bruge Office pakken.

    Du skal være vores nye kollega i Logistik fordi vi kan tilbyde dig:

    • En udfordrende stilling på en spændende arbejdsplads, med muligheder for såvel personlig som faglig udvikling
    • Et tempofyldt og spændende arbejdsmiljø
    • Tæt samarbejde med engagerede kollegaer
    Løn- og ansættelsesvilkår

    Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling svarende til gennemsnitligt 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er fordelt på alle ugens dage, herunder weekender og helligdage, og planlægges efter vagtplan. Det betyder, at timetallet kan variere fra uge til uge inden for normperioden.

    Den faste arbejdstid er som udgangspunkt kl. 15:00-23.00.

    Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

    Overenskomst:
    Overenskomst for husassistenter.

    Stilling:
    Hospitalsmedhjælper.

    Udover startlønnen kan du have:

    • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
    • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
    • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
    Kontakt

    For nærmere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Helle Erbs

    tlf. 3862 2131 mellem kl. 08:00-14:00 på hverdage.

    Indrykket:22/07/2026

    Ansøgningsfrist: 21/08/2026

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job
    Valgt stilling