WorkWithUs
close-button

SANOVO TECHNOLOGY A/S

Automation & Software Engineer (nyoprettet stilling)

Odense

Er du passioneret omkring rejsen mod bæredygtige teknologier og har du tung erfaring med produktudvikling og mekanisk konstruktion? Så er du måske vores nye kollega til R&D teamet.

Om rollen

Du får en central rolle i udviklingen af software og automationsløsninger til SANOVO TECHNOLOGY PROCESS’ procesanlæg. Du skal arbejde med standardisering og videreudvikling af PLC- og SCADA-software og skal være med til at sikre robuste, skalerbare og modulære løsninger til komplette maskinlinjer.

Du deltager i hele udviklingsforløbet fra koncept og arkitektur til implementering, test, idriftsættelse og support. Rollen kræver evnen til at tænke i helheder på anlægsniveau og til at omsætte tekniske krav til stabile og vedligeholdelsesvenlige softwareløsninger.

Du vil få et tæt samarbejde med dine kollegaer i R&D, kollegaer der arbejder med el-konstruktion, projektledelse og service samt med eksterne leverandører og kunder.

Desuden indebærer jobbet et tæt samarbejde med vores kolleger i SANOVO ITALY samt vores eksterne softwarekonsulent. Sammen skal I sikre en robust og skalerbar platform.

Da stillingen er nyoprettet, får du en central rolle i etableringen og videreudviklingen af vores samlede software set-up. Dette indebærer opbygning af struktur, standarder og værktøjer til udvikling, test og implementering af softwareløsninger.

Du får stor indflydelse på valg af retning og teknologisk tilgang, og bliver en nøgleperson i at definere hvordan vi arbejder med software på tværs af vores anlæg og projekter.

Selvom du vil bliver SANOVO TECHNOLOGY PROCESS’ første medarbejder i et sådant job i, vil du ikke være alene. Vi har indenfor SANOVO TECHNOLOGY GROUP et stort team af automationsingeniører, som du naturligt vil indgå i et fagligt netværk med.

Herunder vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Ny- og videreudvikling af SCADA-systemer og PLC-software til procesanlæg og maskinlinjer
  • Opbygning og vedligeholdelse af standardsoftwaremoduler og arkitektur
  • Implementering af kundespecifikke løsninger baseret på standard platform
  • Integration mellem PLC, SCADA og eventuelle cloud-løsninger
  • Idriftsættelse og test i testcenter og hos kunder
  • Fejlfinding og optimering af eksisterende anlæg
  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation og programstruktur
  • Teknisk support til projekter, service og kunder

Vi forventer desuden at du kan bidrage til udvikling af hjælpesoftware, herunder værktøjer til salgsberegning og konfigurering af løsninger, som understøtter både salg og projekteksekvering.

Hvad forventer vi af dig:

Vi forventer at du har en relevant uddannelse indenfor Software og PLC programmering, og at du har nogle års praktisk erfaring med f.eks. Siemens eller Allen-Bradley. Det vil være en fordel hvis du allerede har forståelse for procesanlæg, maskinstyring og mekatronic.

Derudover forventer vi at du har erfaring med;

  • SCADA-systemer
  • Kommunikationsprotokoller og integration
  • Idriftsættelse og fejlfinding

Samt kendskab til;

  • Ladder og struktureret programmering

Du kommunikerer naturligvis ubesværet på både engelsk og dansk.

Din arbejdsmæssige tilgang er præget af struktur, og du har fokus på at sikre en høj kvalitet i dokumentation og kode.

Som person er du idérig, og du formår at omsætte dine idéer til praktiske løsninger i en helhedsorienteret kontekst. Du værdsætter et godt samarbejde med stærke relationer, og du er en naturlig sparringspartner for dine kollegaer.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed med gode udviklings- og karrieremuligheder. Vores organisationsstruktur muliggør hurtige beslutninger, og vi værdsætter iværksætterånden og entreprenørskabet.

SANOVO TECHNOLOGY PROCESS er en del af SANOVO TECHNOLOGY GROUP, og er specialiseret i spraytørringssystemer og avanceret varmebehandlingsudstyr til forskellige applikationer. Vi nærmer os en omsætning på tre cifre, og beskæftiger i øjeblikket 30 medarbejdere.

Fundamentet for vores arbejde er rettet mod en bæredygtig fremtid, hvor vores udstyr optimerer (rest)produkters anvendelse og øger fødevareproduktionen til både mennesker og dyr.

Lønpakken indeholder bl.a. en firmapensionsordning, virksomhedsbetalt sundhedsforsikring, god kantineløsning samt adgang til en lang række personalegoder. Vi prioriterer fællesskabet højt, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP (STG) beskæftiger ca. 850 medarbejdere, heraf ca. 220 i Danmark, og servicerer kunder over hele verden. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter.

Hovedkontoret er i Danmark/Odense med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien, Kina, USA og Slovakiet.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af THORNICO A/S, der er ejet af Christian Stadil.

Ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of R&D Mads Andersen på mobilnummer +45 51244883 fra den 27. juli 2027 (pga. sommerferie).

Send din ansøgning og CV via knappen nedenfor senest den 9. august 2027.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
452
Få flere jobtilbud
Array

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Ledelsessupport med projektledelseskompetencer til Studieservice (AC-fuldmægtig)

Odense

I Studieservice leder vi efter den rette person til at varetage ledelsessupportopgaver og projektledelse af et igangværende projekt i en stilling som AC-fuldmægtig.

Du har dokumenteret erfaring fra uddannelsessektoren og gerne erfaringer fra Erhvervsakademi- eller Professionshøjskolesektoren. Det vil være en fordel, at du har godt kendskab til de opgaver, der knytter sig til sektorens igangværende uddannelsesreform, da du vil skulle arbejde med disse, som del af samarbejdet med ledergruppen i Studieservice. For at trives i stillingen skal du både kunne håndtere projektledelse, forstå arbejdsgangene i en studieadministration og levere klassiske ledelsessupportopgaver med den variation i opgaver, som det medfører. Du har en akademisk uddannelse og klassiske AC-kompetencer, fx fra uddannelsesvidenskab eller lignende.

Det er vigtigt, at du er serviceorienteret, du skal være stærk til skriftlig kommunikation og du skal kunne samarbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder. Vi forventer, at du er systematisk og ansvarsbevidst i din tilgang til opgaver, kan bevare overblik og prioritere opgaver og har stor lyst til at indgå i en ledelsessupportstilling med de mange varierende opgaver, det medfører.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at beskæftige dig med en bred opgavepalette, hvor opgaverne varierer efter behov i organisationen og i Studieservices ledergruppe. Du får reference til Studiechefen, og det forventes at du er ansvarsbevidst, omstillingsparat og formår at arbejde selvstændigt. Organisatorisk ansættes du i Studieservices fællesenhed, men kollegerne bliver på tværs af Studieservice og du er den eneste med netop din opgaveportefølje. Du skal derfor trives med både at varetage opgaver alene og i tæt samspil med andre. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Ledelsessupport og sekretariatsbetjening ift. afdelingsledere og Studiechef
  • Notatskrivning, oplæg til ledelsesbeslutninger samt udarbejdelse af procedurer, vejledninger mv.
  • Projektledelse af projekter i Studieservice. Vi er i gang med et projekt om fremmøderegistrering, som du vil skulle varetage projektledelse af.
  • En række ad hoc opgaver

Hvem er vi?

I Studieservice er vi knap 90 medarbejdere, som er fordelt på seks matrikler og en række afdelinger, der på forskellig vis arbejder inden for områderne studieadministration, studie- og karrierevejledning, SU og SPS, uddannelsesjura, optagelse og internationalisering. Studieservice løfter et stort driftsansvar med et konstant fokus på optimering og udvikling af gode løsninger for vores studerende på UCL’s uddannelser. Vi lægger stor vægt på et godt og tæt samarbejde på tværs af organisationen om nye arbejdsprocesser, procedurer og uddannelsesudvikling mv., så vi sikrer at Studieservice går i takt med resten af organisationen. Studieservice er en del af Ressourceområdet på UCL og arbejder sammen med de øvrige administrative enheder på UCL for at understøtte, rådgive og vejlede studerende og uddannelsesledelser.

Ansættelse

Du bliver ansat som AC-fuldmægtig den 1. september 2026. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Du vil blive ansat efter Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Stillingen er omfattet af Ny Løn

Dit primære arbejdssted vil være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Studiechef Helle Schroll på hesc@ucl.dk eller 28 92 07 60. Pga. sommerferien er det kun muligt at rette telefonisk henvendelse i perioden 6. til 9. august.

Vi forventer at afholde samtaler den 14. august 2026.

Ansøgning

Send din ansøgning, dit CV og relevante eksamensbeviser via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 9. august 2026.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MØRK & SKOV ApS

Murersvende søges

Odense

Murersvende søges

Vi bygger på tillid – og det gør vi sammen

Vi har travlt grundet stor ordretilgang og søger murere til meget forskelligartede byggeopgaver på Fyn, med tiltrædelse snarest muligt.

Vi forventer:
  • At du er udlært murersvend.
  • At du har kørekort (trailerkort er en bonus).
  • At du er kundeminded og servicebevidst.
  • At du har stor faglig erfaring og sans for kvalitet.
  • At du er pligtopfyldende og i godt humør.
Vi tilbyder:
  • Gode løn- og arbejdsforhold.
  • Varieret arbejde.
  • Selvstændigt job.
  • Et engageret og positivt team af kolleger, hvor samarbejde og godt humør er en bærende kraft.

Ansøgning modtages løbende
Tiltrædelse løbende fra uge 34 til 38.

Kontakt

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

  • Ronni Mørk: 40 44 96 28
  • Frank Wulf: 91 89 96 76
  • Søren K. Døssing: 93 63 08 04

Ansøgning sendes til: msh@msh.dk
Skriv "Ansøgning" i emnefeltet.

Jobsamtaler afholdes løbende.

Mørk & Skov ApS

Holkebjergvej 58
5250 Odense SV

Telefon: 66 17 08 55
CVR nr.: 35 21 11 87

Hjemmeside: www.msh.dk
E-mail: msh@msh.dk

"Kvalitet bygget på faglighed og tillid"

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Energi Fyn

Vær med til at forme arbejdet med data hos Vores Elnet – dataanalytiker søges

Odense

Vil du omsætte store mængder måledata til konkrete indsigter, der understøtter fremtidens udnyttelse af elnettet? Og har du lyst til både at udvikle dine kompetencer og være med til at forme, hvordan vi arbejder med dataanalyse fremover? Så er du måske vores nye dataanalytiker i Installation & Måleteknik.Fra måledata til indsigter, der skaber værdi i hverdagen

Hos Vores Elnet er vi midt i en digital udvikling, hvor data spiller en stadig vigtigere rolle. Du bliver en del af Installation & Måleteknik, hvor dataanalyse er et område i opbygning med fokus på at omsætte måledata til indsigter, der understøtter forretningen og skaber et bedre beslutningsgrundlag.

Som dataanalytiker får du en central rolle i udviklingen af området og er med til at sætte retningen for, hvordan vi arbejder med dataanalyse fremadrettet. Du skaber overblik i komplekse datasæt gennem strukturerede analyser og rapporter med høj datakvalitet. Du omsætter data til klare og brugbare beslutningsgrundlag og bidrager med faglige input i samarbejdet med kollegaer. Samtidig får du mulighed for løbende at bringe dine observationer og idéer i spil i takt med, at du opbygger erfaring i rollen.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Udføre dybdegående analyser af måledata, der understøtter forretningens behov og skaber klare svar på forretningens spørgsmål

  • Bidrage til udvikling og forbedring af arbejdsprocesser (SOP'er) inden for området, samt være med til at sætte rammerne for afdelings fremtidige analysearbejde

  • Opspore mønstre, afvigelser og forbedringsmuligheder i data

  • Tæt samarbejde med kollegaerne i Installation & Måleteknik, samt på tværs af Vores Elnet for at skabe den størst mulige værdi af dataanalyse arbejdet
Er du vores nye dataanalytiker?

Vi forestiller os, at du har en relevant bachelor – gerne en kandidat – inden for f.eks. Data Science, Business Analytics, økonomi eller matematik. Vigtigst er dog, at du har en god analytisk forståelse og en naturlig interesse for at arbejde med data og større datasæt. Du har erfaring med Power BI og har kendskab til at arbejde med kodning i SQL.

Som person arbejder du struktureret og detaljeorienteret, hvor du har en disciplineret tilgang til dine opgaver og leverancer. Du er målrettet og trives med at tage ansvar for dit arbejde – også når opgaverne kræver fordybelse og vedholdenhed. Samtidig er du nysgerrig og nytænkende, hvor du har mod på at udfordre vante arbejdsgange med afsæt i data og analyser. Du trives i samarbejde med andre og er en teamplayer, der gerne deler dine indsigter og spørgsmål undervejs, så de kan bruges i praksis og skabe værdi for forretningen.

Vi ser gerne, at:

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for data

  • Du har erfaring med at arbejde med data og større datasæt

  • Du arbejder sikkert i Power BI og har kendskab til kodning i SQL

  • Du arbejder systematisk, hvor du har fokus på detaljer og kvalitet i dine leverancer

  • Du er nysgerrig og nytænkende, hvor du har lyst til at udfordre vante tilgange med afsæt i data
En hverdag med faglighed, udvikling og trivsel:

Du træder ind i en erfaren og fagligt stærk afdeling med stor viden og fokus på kvalitet i opgaveløsningen. Hverdagen er præget af samarbejde og ordentlighed, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og dele viden på tværs, så vi sammen finder de bedste løsninger.

Stillingen giver dig gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt, hvor du får plads til at opbygge dine kompetencer inden for dataanalyse. Som en del af en erfaren afdeling har du gode muligheder for at lære af dine kollegaer og sparre om opgaverne undervejs, samtidig med at du gradvist får mulighed for at bringe din egen viden og idéer i spil.

Vi lægger stor vægt på trivsel og har en sund tilgang til work/life balance. Det betyder, at vi prioriterer både engagement og fleksibilitet, da vi mener, at det giver de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig i jobbet.

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor du kan opbygge og styrke dine kompetencer inden for dataanalyse

  • Plads til løbende at bringe dine idéer og observationer i spil og bidrage til udviklingen af afdelingens analysearbejde

  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og work/life balance

  • Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring samt lækker kantine og adgang til fitnesslokale

Om os:

Vores Elnet er en del af Energi Fyn-koncernen, som er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Vi leverer strøm til mere end 220.000 fynboer og er 100% ejet af fynboer. Vores mål er at bidrage til udviklingen på Fyn. Læs mere om Vores Elnet her.

Der gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse finder sted.

Vil du med på holdet? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt - vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team.


Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Energi Fyn

Måleoperatør til Vores Elnet

Odense

Vil du være den, der får hverdagen til at hænge sammen i krydsfeltet mellem teknik, support og koordinering? Og ønsker du en rolle med stor berøringsflade, hvor du skaber struktur og overblik i den daglige drift i vores udskiftningsprojekt? Så er du måske vores nye måleoperatør.Der hvor drift, teknik og samarbejde mødes

Som måleoperatør bliver du en vigtig del af den daglige drift i Installation & Måleteknik. Her kommer du til at spille en helt centralt og styrende rolle i det igangværende masseudskiftningsprojekt af elmålere for perioden 2025-28, i tæt samarbejde med den tilknyttede Entrepriseleder. Herudover kommer du til at indgå som en del af måledata teamet, hvor den daglige drift af måledatasystemet med fejlsøgning, planlægning og opfølgning er nogle af hovedopgaverne.

Du fungerer som et centralt bindeled mellem montører og andelshavere, hvor du yder telefonisk support og sikrer god service. Som en del af backoffice bidrager du til et smidigt samarbejde mellem de involverede parter og er samtidig med til at udvikle arbejdsgange samt strukturere fremtidige udskiftningsetaper og områder.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Varetage den daglige drift af måledatasystemet

  • Fejlsøge og opspore fejlkilder i datakommunikationen med elmålere

  • Planlægge og følge op på målerudskiftninger

  • Løse backoffice‑opgaver i forbindelse med masseudskiftningsprojektet 2025–2028

  • Bidrage til forbedring af arbejdsgange og fremtidige udskiftningsetaper
Er du vores nye måleoperatør?

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende - det vigtigste er, at du er teknisk nysgerrig og har lyst til at lære. Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med kundeservice over telefonen, og enten har teknik erfaring eller er teknisk nysgerrig. Har du kendskab til systemer som D365, Miralix eller Power BI, er det en fordel. Hvis ikke, sørger vi for, at du bliver klædt ordentligt på.

Som person arbejder du struktureret og trives i en hverdag med mange kontaktflader, hvor samarbejde og dialog er en naturlig del af opgaveløsningen. Du er tryg i dialogen med andre, motiveres af at finde løsninger og har blik for kvalitet og ordentlighed i det, du leverer. Samtidig har du en serviceminded tilgang og værdsætter et godt kollegaskab, hvor man hjælper hinanden.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kundeservice over telefonen og trives i dialogen med mange forskellige mennesker

  • Har teknisk forståelse eller interesse

  • Arbejder struktureret og ansvarsfuldt med fokus på kvalitet i opgaveløsningen
Sammen lykkes vi

Du bliver en del af en erfaren afdeling med høj faglighed og en kultur, hvor samarbejde, ordentlighed og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Her arbejder du tæt sammen med kolleger, der kender teknikken i dybden og gerne deler ud af deres viden. Vi står over for en periode med stor udvikling, og du får mulighed for at vokse i takt med opgaverne – både fagligt og personligt. Vi prioriterer trivsel og har en sund tilgang til work/life balance.

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag med mulighed for både faglig og personlig udvikling

  • Tæt sparring med erfarne kolleger med høj teknisk viden

  • En kultur præget af ordentlighed, respekt og godt samarbejde

  • Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring samt lækker kantine og adgang til fitnesslokale

Om os:

Vores Elnet er en del af Energi Fyn-koncernen, som er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Vi leverer strøm til mere end 220.000 fynboer og er 100% ejet af fynboer. Vores mål er at bidrage til udviklingen på Fyn. Læs mere om Vores Elnet her.

Der gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse finder sted.

Vil du med på holdet? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt - vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Assisterende rehabiliteringsleder (fløj 1)

Odense

Assisterende rehabiliteringsleder til Grevenlund (fløj 1)

Brænder du for det specialiserede område, og vil du gerne være med til at arbejde og udvikle specialfaglighed? Ønsker du ledelse af dygtige tværfaglige medarbejdere? Tænker du, at det at arbejde med rehabiliteringen af domfældte borgere giver mening? Har du ledelseserfaring, er faglig stærk og vægter samarbejde højt?
Så er du måske vores nye lederkollega på Grevenlundsvej.


Specialtilbuddet Grevenlundsvej er et tilbud for komplekse borgere med udviklingshandicap. Grevenlund har 2 afdelinger: Fløj 1 og Fløj 2, med h.h.v. 12 beboere og 10 beboere + Aktiviteten. Da Grevenlund er et højt specialiseret sted med komplekse borgere, vil det at have kendskab til borgergruppen være en forudsætning for at kunne bestride jobbet.

Som assisterende rehabiliteringsleder vil du være i daglig dialog med medarbejderne, som har behov for sparring og vejledning ift. en konkrete udfordring.

Om jobbet
Stillingen som assisterende rehabiliteringsleder i Fløj 1 er ledelsesmæssigt placeret på niveau 5 i organisationen, og du vil i din hverdag være tæt på driften.

Du vil være nærmeste leder for ca. 25 medarbejderne på botilbuddet og refererer til rehabiliteringslederen. Som assisterende rehabiliteringsleder er du en del af Specialtilbuddets samlede lederteam, som omfatter 3 assisterende rehabiliteringsledere og én rehabiliteringsleder.

Du skal bedrive ledelse tæt på medarbejderne, kende deres hverdag og give faglig sparring, coaching og opbakning. Din opgave bliver i høj grad at være med til at vedligeholde og understøtte den faglige udvikling, hvor vi arbejder med LA2 og neuropædagogik, samt understøtte organisationens fælles målsætninger. Du skal kunne have fokus på at arbejde kreativt inden for de rammer, der er sat, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Det at sikre at de rette medarbejder er på arbejde på rette tid gør, at det er nødvendigt at have kendskab til vagtplaner og indsigt i, hvordan vagtplaner opbygges med god ressource og kompetence udnyttelse.

Da bostedet er døgndækket, må du forvente, at du, som assisterende rehabiliteringsleder, kan blive kontaktet udenfor almindelig arbejdstid.

Som leder i en forvaltning og en arbejdsplads i løbende udvikling, skal du sikre implementering af nye tiltag der kommer såvel centralt som lokalt fra. Vi har stort fokus på den faglige udvikling og på arbejdsmiljøet. Derfor forventes det af den nye assisterende rehabiliteringsleder at have lyst til og interesse i disse områder. Du bliver leder for Arbejdsmiljøet (AMR) samt ansvarlig for at holde dig opdateret omkring betingelserne omkring Dom og de medfølgende retningslinjer.

I stillingen ligger også en del administrative opgaver.

Dine opgaver bliver at:

  • Varetage personaleledelse, faglig udvikling af personalet og kompetenceudvikling
  • Sikre at der er den nødvendige pædagogiske viden i afdelingen
  • Sikre at der løbende sker en tilpasning af afdelingen efter de til enhver tid udmeldte indsatsområder, både fagligt, strukturmæssigt og af økonomisk art
  • Sikre en god og holdbar arbejdsplan – for alle, samt samarbejde med vagtplanlægger om dette.
  • Sikre et pædagogisk miljø, hvor borgeren får hjælp til at træffe egne valg
  • Kunne analyserer situationer og kunne vejlede, selv i pressede situationer
  • Medvirke til et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder AMR-ledelse.
  • Have fokus på at beboernes psykiske habitus påvirker medarbejderne
  • Være en del af det pædagogiske team med henblik på sparring og ledelse på tværs af Specialtilbuddene.
  • Holde dig ajour omkring lovgivningen og retningslinjerne omk. Dom og anbringelsesvilkår.
Om os
Bo- og aktivitetstilbuddet Grevenlund er et af Odense Kommunes specialiserede tilbud for voksne borgere med medfødt hjerneskade, komplekse problemstillinger og evt. dom.

Grevenlund ligger naturskønt i det sydøstlige Odense. På Grevenlund bor der pt. 20 udviklingshæmmede borgere, der alle er kendetegnet ved at have massive behov for støtte og miljøtilrettelæggelse. Vi er ved at udvide, så fra efteråret 2026 vil der være 22 borgere på Grevenlund fordelt i de 2 fløje, hvoraf du vil være leder for Fløj 1.



Borgergruppen på Grevenlund er uhomogen i forhold til funktionsniveau og har specifikke behov for special pædagogik eller anden indsats. Nogle borgere er anbragt på baggrund af en dom, hvilket medfører særlige regler og forbehold. Andre modtager tilbuddet grundet de særlige forudsætninger, som er etableret på Grevenlund, herunder arkitektonisk indretning, specialviden eller personalenormering.

Som et helhedstilbud rummer Grevenlund også et aktivitets- og samværstilbud. Dette er samtidig dagtilbud for få eksterne borgere. Aktiviteten er ledet af den assisterende rehabiliteringsleder i fløj 2.

Samtlige medarbejdere er involveret i den daglige afvikling af aktiviteter. På Grevenlund er der to assisterende rehabiliteringsledere. Hver assisterende rehabiliteringsleder har hver sin fløj og ca. 25 medarbejdere. De to assisterende rehabiliteringslederes opgaver vil være fordelt således: én assisterende rehabiliteringsleder for fløj 1 + AMR leder og én assisterende rehabiliteringsleder for fløj 2 + aktivitetstilbuddet.
Det forventes at de to assisterende afdelingsledere har et tæt samarbejde i dagligdagen.

Om dig
Vi forventer at du

  • Har en socialfaglig grunduddannelse og erfaring inden for området
  • Har erfaring med at lede – gerne et større pædagogisk arbejdssted
  • Kan håndtere og har overblik i vagtplanerne, så den rette daglige normering sikres
  • Kan inspirere den pædagogiske og tværfaglige debat
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Vil være synlig for medarbejderne, både i dagligdagen og når der opstår situationer, hvor medarbejderne har brug for det.
  • Har en dialog baseret ledelsesstil og er god til at kommunikere og samarbejde
  • Brænder for denne specielle målgruppe og de faglige opgaver og udfordringer, som styrker beboernes indflydelse på eget liv
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og kan gøre forskelligheder til en styrke
  • Er fleksibel og god til at uddelegere opgaver
  • Kan arbejde med samarbejdsplaner og dokumentation.
  • Har IT-erfaring, og gerne med kendskab til forskellige IT-systemer
  • Er ambitiøs på Grevenlundsvej vegne, i udvikling af vores faglighed
  • Tager udgangspunkt i Odense Kommunes ledelsesgrundlag
Vi har:

  • En spændende lederstilling på en højt specialiseret arbejdsplads
  • Et højt specialfagligt/tværfagligt kvalificeret personale, som gerne vil være med til at tage ansvar for den pædagogiske udvikling og daglige drift
  • En bred sammensat beboergruppe med mange pædagogiske udfordringer.
  • En organisation præget af dialog og forandring
  • En ledergruppe, som samarbejder og er i dialog om de udfordringer der kommer
  • En ledergruppe som hjælper og støtter hinanden
  • Et aktivt Lokaludvalg
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og uden højeste arbejdstid.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Ulla Leth på 29 49 93 19 eller forløbschef Brian Skov Nielsen på 24 41 96 66.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 13.8.26.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde og 2. samtalerunde i uge 35.
Kandidater, som inviteres til 2. samtale vil blive præsenteret for en case til/ved 2. samtalerunde.



Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Byens Bilpleje Odense ApS

Skille/samle medarbejder til Odense

Odense

Skille/Samle-medarbejder søges – Vær med til at få bilerne til at spille og skinne! 

Har du hænderne skruet rigtigt på og elsker du at arbejde med biler? Trives du i en hverdag med varierende opgaver, hvor præcision og kvalitet er i højsædet? Så er jobbet som skille/samle-medarbejder hos Byens Bilpleje noget for dig! 

Byens bilpleje.com er Danmarks førende virksomhed inden for kosmetisk klargøring af biler; herunder autolakering, buleopretning, rustbeskyttelse samt udskiftning af autoglas - vi er bilbranchens foretrukne samarbejdspartner. Byens bilpleje.com blev grundlagt i 1997 og beskæftiger i dag over 400 medarbejdere. Hertil håndterer virksomheden mere end 200.000 biler om året. 

Hvad skal du lave? 

  • Af- og på montering af diverse dele på biler. 
  • Gennemgang lakken på personbiler og varevogne for både forhandlere og private kunder. 
  • Kvalitetskontrol af lakeringsarbejdet, vandslibning og polering af biler. 
  • Ad hoc-opgaver – for ingen arbejdsdag er ens! 
  • Hvem er du?  

Du er en kvalitetsbevidst og detaljeorienteret person, der går op i sit håndværk. Du kan arbejde selvstændigt, men trives også i et team, hvor samarbejde er nøglen til succes. 

Vi ser gerne, at du: 

  • Har erfaring med at skille og samle biler. 
  • Er grundig i dit arbejde og har sans for detaljen. 
  • Kan læse og forstå arbejdsbeskrivelser og produktinformationer (På valgfri sprog). 
  • Har B-kørekort. 
  • Trives i en travl hverdag med mange opgaver. 

Hvad får du? 

  • En arbejdsplads med højt humør og gode kollegaer. 
  • Løn efter kvalifikationer. 
  • En spændende og varieret arbejdsuge. 
  • Overenskomst, pension og attraktive personalegoder. 

Ansøg nu!  

Vi kalder løbende til samtale! Tænker du: "Det her job er lige mig!"? Så send din ansøgning med det samme via vores hjemmeside www.byensbilpleje.com. Grundet GDPR modtager vi ikke ansøgninger via mail. 

Har du spørgsmål? Kontakt os – vi glæder os til at høre fra dig! 

Vi kalder løbende ind til samtale, da vi ønsker at få stillingen besat snarest. Vi venter dog gerne på den rette kollega, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt, hvis dette er en stilling for dig. 

Grundet GDPR-forordningen modtager vi ikke ansøgninger på mail, hvorfor disse ikke tages i betragtning. Ansøgningen skal sendes elektronisk via vores hjemmeside www.byensbilpleje.com

 Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte  Jakob Bondo på 51 51 56 68

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Hama Sushi ApS

KOK/CHEF

Odense

Jobopslag: Hamasushi søger sushi-kok , kok.

Vi leder efter en passioneret sushi kok til vores team!

Jobindhold of krav:

  • Ansættelsestype: Fuldtid eller deltid

  • Faglige kvalifikationer: 

  • Erfaring med sushi tilberedning er et krav

  • Evne til at arbejde i overensstemmelse med hygiejnestandarder

  • Fortrolighed med og præcision i arbejdsgange

  • Personlige egenskaber:

Udadvendt og engageret, en holdspiller med gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder:  

  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø

  • Mulighed for faglig udvikling og at vise dine evner

Hvis dette lyder interessant, så send en E-mail til 5000@hamasushi.dk

English Version

Job Advertisement : Sushi Chef at Hamasushi 

We are looking for a passionate sushi chef to join our tem!

Job Responsibilities and Requirements :

  • Employment type : Full-time or part-time

Skills Required :

  • Proficiency in sushi preparation is a must

  • Ability to work according to hygiene standards

  • Familiarity with and precision in work processes

Personal Qualities:

  • Outgoing and dedicated

  • A team player with strong collaboration skills

We offer:

  •  A dynamic and supportive work Environment

  • Opportunities to grow and showcase your skills.

If you are interested ,please email us at 5000@hamasushi.dk

Indrykket:25/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Spillemyndigheden - Lerchesgade, Odense

Studerende søges som rådgivere til StopSpillet – en hjælpelinje rettet mod spilafhængighed

Odense

StopSpillet er Spillemyndighedens uvildige, nationale hjælpelinje. Vi tilbyder psykologisk førstehjælp, rådgivning og vejledning om pengespilsproblemer til personer, der spiller, pårørende og fagpersoner både telefonisk og via livechat.

Gør en forskel og få relevant erfaring med samtaler, rådgivning og vejledning
Spillemyndigheden tilbyder et attraktivt studiejob som rådgiver, hvor du får mulighed for at bringe din social- eller psykologifaglige viden i spil.

For mange af dem, der kontakter os, er det første gang, de taler med nogen om deres situation. Du får dermed en betydningsfuld rolle i at sikre, at de, der ringer eller skriver til StopSpillet, modtager den bedst mulige rådgivning og hjælpes godt videre.

Den primære arbejdsopgave er at besvare henvendelser til hjælpelinjen. Det indebærer at:

  • afdække borgerens problemstilling gennem dialog og ved behov yde psykologisk førstehjælp
  • screene for sværhedsgraden af pengespilsproblemer via en test
  • yde individuelt tilpasset rådgivning og vejledning
  • indsamle anonymiserede data fra samtalerne til statistisk brug
  • oplyse om behandlingsmuligheder og ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere)
  • besvare telefoniske borgerhenvendelser vedrørende ROFUS
Herudover vil arbejdet bestå af:

  • at holde sig løbende orienteret omkring tiltag/udviklingen i spilbranchen og i særdeleshed at tilegne sig viden om forhold, der kan påvirke spilafhængighed
  • sparring med kolleger og tage del i den fortsatte udvikling af StopSpillet
  • ad hoc-opgaver i Spillemyndigheden
Der er et stort fokus på faglig udvikling og kvalitetssikring af rådgivningen og derfor er individuel og fælles faglig sparring med kolleger en vigtig og obligatorisk del af arbejdet. Du bliver en del af et team af kompetente kolleger omkring StopSpillet. Teamet udgøres af en tværfaglig faggruppe, der har det overordnede ansvar for den daglige drift af StopSpillet samt en gruppe studerende, der bemander hjælpelinjen på skift.

StopSpillets åbningstider er mandag-torsdag kl. 09:00-21:00 og fredag kl. 09:00-17:00. Du vil indgå i en vagtplan, hvor der vil være cirka én dag- og én aftenvagt om ugen, men der kan være mulighed for flere. Dagvagterne er mandag-torsdag kl. 8:30-16:00 og fredag 8:30-13:30. Aftenvagterne har varierende længde og slutter kl. 21:30, fredag dog kl. 17:30. Du har som rådgiver selv indflydelse på din vagtplan.

Stærk faglighed og dygtig formidler
Du er godt i gang med en videregående uddannelse, hvor du læser psykologi, uddanner dig til socialrådgiver eller lignende. Hvis du har gennemført anden uddannelse, der vil kunne kvalificere til jobbet, kan du også komme i betragtning. Vi ser gerne, at du har relevant erfaring inden for dit fag, der har rustet dig til samtaler med personer i svære situationer.

Som rådgiver ved StopSpillet er det afgørende, at du har en stor interesse i at arbejde med hjælpelinjens målgruppe og har lyst til at gøre en forskel for alle, der ringer ind. Vi har samtaleguides til brug ved de forskellige typer af opkald, hvilket kræver, at du kan følge en overordnet struktur og kan sætte rammen for en samtale. Vi lægger vægt på, at du har gode samtaleevner og kan formulere og formidle dit budskab klart og flydende i både en mundtlig og skriftlig dialog.

Arbejdet kræver selvstændighed, men du vil modtage en grundig introduktion og oplæring, og der altid vil være mulighed for sparring med både faggruppen og dine rådgiverkolleger.

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, imødekommende, empatisk og naturligt nysgerrig på andre. Du skal kunne rumme de forskellige problemstillinger relateret til spilafhængighed og turde spørge ind til disse, samt bevare roen og overblikket under svære samtaler. Du agerer professionelt i din opgavehåndtering og bidrager samtidigt til en uformel og humoristisk tone med dine kolleger.

Ved StopSpillet er alle en del af et team, der hjælper hinanden, og gensidig fleksibilitet er vores grundlæggende forudsætning for en stabil drift af hjælpelinjen. Det er vigtigt for os, at du er mødestabil og aktivt tager ansvar, når der skal lægges vagtplan og besættes vagter også ved fx sygdom og ferieperioder. Vi tager altid hensyn til obligatoriske studieaktiviteter og i forbindelse med eksamener.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, sender vi en praktisk case, som løses og præsenteres til samtalen.

Ansøgning og ansættelse
Du skal indsende ansøgning, CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen”. Frist for ansøgning er den 20. august 2026. Har du spørgsmål til indholdet af stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilie Haugaard Balle på tlf. 72 37 77 36, Stine Hald Mårtensson 72 37 63 22, eller Dorthe Egebjerg Rieper 72 37 22 13. Hvis du har spørgsmål om ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Ansvarligt Spil og Hvidvask, Linda Lomborg på tlf. 72 38 57 61 eller på mail ll@spillemyndigheden.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er ca. 12 timer ugentligt, men kan variere. Du ansættes efter gældende overenskomst med HK og Finansministeriet. Tjenestestedet er i Odense.

Der vil være tale om flere ledige stillinger med forventet tiltrædelse den 17. september 2026 eller snarest herefter. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. og 27. august 2026.

Ansættelsesområde
Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Ambitiøs styrelse med højt til loftet
Spillemyndigheden er en styrelse i Skatte- og Vækstministeriet, hvor vi arbejder for at sikre rammerne omkring et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og for samfundet. Åbenhed og dialog er kendetegnende for den måde, vi arbejder på. Udviklingen og nye trends inden for spilverdenen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi vægter samarbejde, trivsel og gensidig respekt højt, og vores gode resultater bliver skabt af en kombination af arbejdsglæde, nysgerrighed og engagement.

Læs mere om os på spillemyndigheden.dk, stopspillet.dk og på rofus.nu. Du er velkommen til at følge os på LinkedIn.com.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Recover Nordic ApS

Skadeleder til Recover i Odense

Odense

Skadeleder til industriservice i Odense

Er du klar til en fleksibel og selvstændig hverdag i industrirengøring?

Hos Recover søger vi en skadeleder til industriservice i Odense, der har erfaring med metoder og procedurer inden for industrirengøring, og ønsker at være med til at drive forretningen fremad.

Er du?

  • Selvkørende og god til at planlægge din egen arbejdsdag

  • Kundeorienteret og klar til at håndtere både hektiske og rolige perioder

  • Klar til at tage ansvar for både praktisk arbejde og strategisk planlægning i en spændende og udfordrende hverdag

Dine arbejdsopgaver 

Som skadeleder for industriservice får du en fleksibel og spændende hverdag, hvor du arbejder ude hos kunderne. Du vil få ansvaret for:

  • At vurdere og planlægge industrirengøringsopgaver teknisk og praktisk

  • At udføre og lede industrirengøring, som kan omfatte facaderengøring, højtryksrensning, lugtsanering, asbestsanering og meget mere

  • At skabe og vedligeholde relationer med industrivirksomheder, samt udarbejde tilbud og aftaler

  • Sagsstyring og planlægning af ressourcer, materialer og bemanding

  • At sikre, at kunderne får den bedste service og har god kommunikation med dig

Hvad tilbyder vi?

  • En selvstændig og fleksibel arbejdsdag

  • En hverdag hvor du har hænderne i gang "i marken"

  • Ansvar for både praktisk arbejde og kundekontakt

  • Et uformelt og driftsorienteret miljø

Din baggrund:

  • Lyst til at lære om og arbejde med industrirengøring og teknikker som højtryksrensning, desinficering eller asbestsanering

  • Erfaring med koordinering af opgaver i en driftsorienteret rolle

  • Du er struktureret, ansvarlig og trives i en hektisk hverdag

  • Du taler og skriver dansk, har kørekort (B) og en ren straffeattest

Er du klar til at tage ansvar og opsøge samt opbygge langvarige kunderelationer samtidig med, at du arbejder med løsninger af spændende industrirengøringsopgaver? Så hører vi gerne fra dig!

Ansøg nu og bliv en del af Recover-teamet i Odense!

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagogmedhjælper med køkkenopgaver til Børnehuset Dronningens Asyl

Odense

Brænder du for samværet med børn og det gode børneliv og trives du med en varieret arbejdsdag, - så er dette job måske noget for dig. Vi har en stillingen på 27 timer ugentlig, hvoraf de 12 timer er køkkenopgaver med anretning af vores forældrebetalte frokostordning samt oprydning.

Du skal kunne arbejde i såvel i vuggestuen som i børnehaven indenfor hele åbningstiden.



Hvem er vi

Dronningens Asyl er et selvejende børnehus, som er en del institution Munkebjerg, der består af børnehusene Albanigade, Vandtårnet, Strikkegården, Børneborgen, Chr. Sonnesvej og Globehuset

Børnehuset Dronningens Asyl har til huse i en ældre villa med dejlige omgivelser og består af 12 vuggestuebørn og 40-44 børnehavebørn. Personalet består af 8 pædagoger, en medhjælper, daglig pædagogisk leder og dig.



Vi er kendetegnet ved at være et rart sted for alle børn, forældre og medarbejdere. Vi har fokus på at skabe trygge rammer for børnene med nærværende og anerkendende voksne, som hele tiden er optaget af at understøtte og udvikle læringsmiljøer, hvor børnene kan trives, lære, udvikles og dannes.



Vi har et særligt fokus på stærke børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn med udgangspunkt i Den styrkede Pædagogiske Læreplan og Odense kommunes fokusområder ”Barn I Odense- En fælles politisk vision for et godt børneliv.”, Dannelse og Sprog.

I løbet af dagen deltager børnene i forskellige læringsmiljøer med henblik på at understøtte børnenes venskaber og legerelationer. Vi arbejder bevidst med hverdagspædagogikken for at gøre rutinerne i vores børnehus til en læringsarena.



Vi samarbjder i et professionelt læringsfællesskab, hvor vi er indstillet på og har et fælles ansvar for at stille undrende spørgsmål i hverdagen og give feedback på praksis.

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø med udgangspunkt i vores fælles samarbejdes værdier.



I Dronningens Asyl har vi en engageret bestyrelse og en forældregruppe, der bakker op om vores arbejde og vores forældrearrangementer.



Vi tilbyder

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi brænder for samværet med børnene og samarbejdet med hinanden. Vi er bevidste om, at alle børn og voksne har forskellige behov, potentialer og kompetencer, som kræver noget forskelligt af os som fagprofessionelle.



Vi søger en kollega

  • som kan skabe trygge relationer for alle børn, og som er optaget af at skabe et inspirerende, udviklende og glædesfyldt børnehus.
  • som er nærværende og tålmodig.
  • som synes, det er sjovt at igangsætte og deltage i leg, bevægelser og andre aktiviteter med børnene.
  • som trives med tage ansvar.
  • som har overblik og er der hvor børnene er.
  • som er en holdspiller og ser dig selv som medskaber af det gode arbejdsmiljø i huset.


Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til daglig leder Hanne Dueholm på tlf.: 29104423



Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 25.827,00 kr. – 31.372,00 kr. + pension for en fuldtidsstilling.



Tiltrædelse

Den 01. september 2026 eller snarest herefter.



Det praktiske

Der er ansøgningsfrist den 09. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Overskrift

RØDE KORS HJEMMET

Assens

Skriv eller indsæt teksten til jobannoncen her

favourite-job-icon Gem

Automation & Software Engineer (nyoprettet stilling)

Er du passioneret omkring rejsen mod bæredygtige teknologier og har du tung erfaring med produktudvikling og mekanisk konstruktion? Så er du måske vores nye kollega til R&D teamet.

Om rollen

Du får en central rolle i udviklingen af software og automationsløsninger til SANOVO TECHNOLOGY PROCESS’ procesanlæg. Du skal arbejde med standardisering og videreudvikling af PLC- og SCADA-software og skal være med til at sikre robuste, skalerbare og modulære løsninger til komplette maskinlinjer.

Du deltager i hele udviklingsforløbet fra koncept og arkitektur til implementering, test, idriftsættelse og support. Rollen kræver evnen til at tænke i helheder på anlægsniveau og til at omsætte tekniske krav til stabile og vedligeholdelsesvenlige softwareløsninger.

Du vil få et tæt samarbejde med dine kollegaer i R&D, kollegaer der arbejder med el-konstruktion, projektledelse og service samt med eksterne leverandører og kunder.

Desuden indebærer jobbet et tæt samarbejde med vores kolleger i SANOVO ITALY samt vores eksterne softwarekonsulent. Sammen skal I sikre en robust og skalerbar platform.

Da stillingen er nyoprettet, får du en central rolle i etableringen og videreudviklingen af vores samlede software set-up. Dette indebærer opbygning af struktur, standarder og værktøjer til udvikling, test og implementering af softwareløsninger.

Du får stor indflydelse på valg af retning og teknologisk tilgang, og bliver en nøgleperson i at definere hvordan vi arbejder med software på tværs af vores anlæg og projekter.

Selvom du vil bliver SANOVO TECHNOLOGY PROCESS’ første medarbejder i et sådant job i, vil du ikke være alene. Vi har indenfor SANOVO TECHNOLOGY GROUP et stort team af automationsingeniører, som du naturligt vil indgå i et fagligt netværk med.

Herunder vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Ny- og videreudvikling af SCADA-systemer og PLC-software til procesanlæg og maskinlinjer
  • Opbygning og vedligeholdelse af standardsoftwaremoduler og arkitektur
  • Implementering af kundespecifikke løsninger baseret på standard platform
  • Integration mellem PLC, SCADA og eventuelle cloud-løsninger
  • Idriftsættelse og test i testcenter og hos kunder
  • Fejlfinding og optimering af eksisterende anlæg
  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation og programstruktur
  • Teknisk support til projekter, service og kunder

Vi forventer desuden at du kan bidrage til udvikling af hjælpesoftware, herunder værktøjer til salgsberegning og konfigurering af løsninger, som understøtter både salg og projekteksekvering.

Hvad forventer vi af dig:

Vi forventer at du har en relevant uddannelse indenfor Software og PLC programmering, og at du har nogle års praktisk erfaring med f.eks. Siemens eller Allen-Bradley. Det vil være en fordel hvis du allerede har forståelse for procesanlæg, maskinstyring og mekatronic.

Derudover forventer vi at du har erfaring med;

  • SCADA-systemer
  • Kommunikationsprotokoller og integration
  • Idriftsættelse og fejlfinding

Samt kendskab til;

  • Ladder og struktureret programmering

Du kommunikerer naturligvis ubesværet på både engelsk og dansk.

Din arbejdsmæssige tilgang er præget af struktur, og du har fokus på at sikre en høj kvalitet i dokumentation og kode.

Som person er du idérig, og du formår at omsætte dine idéer til praktiske løsninger i en helhedsorienteret kontekst. Du værdsætter et godt samarbejde med stærke relationer, og du er en naturlig sparringspartner for dine kollegaer.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed med gode udviklings- og karrieremuligheder. Vores organisationsstruktur muliggør hurtige beslutninger, og vi værdsætter iværksætterånden og entreprenørskabet.

SANOVO TECHNOLOGY PROCESS er en del af SANOVO TECHNOLOGY GROUP, og er specialiseret i spraytørringssystemer og avanceret varmebehandlingsudstyr til forskellige applikationer. Vi nærmer os en omsætning på tre cifre, og beskæftiger i øjeblikket 30 medarbejdere.

Fundamentet for vores arbejde er rettet mod en bæredygtig fremtid, hvor vores udstyr optimerer (rest)produkters anvendelse og øger fødevareproduktionen til både mennesker og dyr.

Lønpakken indeholder bl.a. en firmapensionsordning, virksomhedsbetalt sundhedsforsikring, god kantineløsning samt adgang til en lang række personalegoder. Vi prioriterer fællesskabet højt, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP (STG) beskæftiger ca. 850 medarbejdere, heraf ca. 220 i Danmark, og servicerer kunder over hele verden. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter.

Hovedkontoret er i Danmark/Odense med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien, Kina, USA og Slovakiet.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af THORNICO A/S, der er ejet af Christian Stadil.

Ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of R&D Mads Andersen på mobilnummer +45 51244883 fra den 27. juli 2027 (pga. sommerferie).

Send din ansøgning og CV via knappen nedenfor senest den 9. august 2027.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

SANOVO TECHNOLOGY A/S

Datavej 5220

Vigtige datoer

Indrykket: 3 July 2026

Ansøgningsfrist: 9 August 2026

Kontaktperson

Mads Andersen

maan@sanovoprocess.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling