WorkWithUs
close-button

Rigshospitalet

Assisterende oversygeplejerske til højt specialiseret neurointensivt afsnit og opvågning

København



Vi er nu klar til at fuldende ledelsesgruppen på afsnit 6021 i Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, og du har derfor mulighed for af blive en del en helhedsorienteret og visionær ledelsesgruppe som assisterende oversygeplejerske.

Er du en erfaren intensivsygeplejerske med stærke ledelseskompetencer, fagligt overblik, gerne specialeerfaring og lyst til at bidrage til udviklingen af et højt specialiseret neurointensivt afsnit?


Vi søger en assisterende oversygeplejerske, som sammen med afdelingens to oversygeplejersker og øvrige nøglepersoner vil være med til at sikre høj faglig kvalitet, trivsel og udvikling i et komplekst og omskifteligt speciale.

Om stillingen

Som assisterende oversygeplejerske bliver du en synlig og nærværende del af den daglige ledelse i afsnittet. Du får en central rolle i at skabe struktur, retning og tryghed i en hverdag præget af høj kompleksitet, akutte forløb og høje faglige ambitioner.

Du skal kunne navigere sikkert i en omskiftelig hverdag, træffe beslutninger – også når tempoet er højt – og samtidig bidrage til et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og faglig udvikling.

Vi søger en assisterende oversygeplejerske, der:

  • Signalerer overskud og kan håndtere konflikter konstruktivt
  • Har flair for koordinering
  • Er beslutningsdygtig – også i pressede situationer
  • Har personlig gennemslagskraft og kan rumme foranderlighed
  • Kan prioritere, støtte, inspirere og vejlede medarbejdere i hverdagen
  • Besidder gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige relationer
  • Vægter en respektfuld og anerkendende kommunikation højt
  • Arbejder med ansvar, engagement og høj faglighed
  • Er positiv og bidrager aktivt til et godt arbejds- og læringsmiljø
  • Er visionær og ønsker at være med til at skabe retning og udvikling
Dine ansvarsområder

Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • Sikre kvalitet og kontinuitet i patientforløb
  • Bidrage til ro og tryghed i hverdagen i et komplekst speciale
  • Sikre bedst mulig balance mellem personaleressourcer, kompetencer og opgaver
  • Bidrage til at skabe rammer for kompetenceudvikling og trivsel hos den enkelte sygeplejerske
  • Tage medansvar for det gode arbejdsmiljø
  • Bidrage til at fastholde faglighed og fleksibilitet i forhold til afdelingens vekslende opgaver og aktivitet
  • Tage medansvar for faglig udvikling og implementeringsopgaver i afdelingen
Om os

Vi er et højt specialiseret neurointensivt afsnit med:

  • 16 intensivsengepladser
  • En integreret højtspecialiseret opvågning med 9 pladser
  • Cirka 110 sygeplejersker, hvoraf omkring 65 % er intensivspecialuddannede
Vi modtager patienter over 18 år med komplekse neurokirurgiske og neurologiske problemstillinger, som kræver højtspecialiseret neurointensiv behandling.

Faglighed, tværfagligt samarbejde og udvikling er centrale værdier hos os. Vi arbejder målrettet med evidensbaseret praksis, simulationstræning, kompetenceudvikling og innovation, og vi prioriterer både patientforløb og arbejdsmiljø højt.

Vi er en afdeling med stor faglig stolthed, høj kompleksitet og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor ledelsesstilen er anerkendende, involverende og udviklingsorienteret.

Vi tilbyder

  • En central lederrolle i et højt specialiseret afsnit med stærke faglige ambitioner
  • Et tæt samarbejde med afdelingens oversygeplejersker og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Mulighed for indflydelse på udviklingen af afsnittet
  • Engagerede og dygtige kolleger med høj faglighed
  • Fokus på ledelsesudvikling, sparring og kompetenceudvikling
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, læring og samarbejde
Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer ugentligt, primært mandag til fredag fra kl.06:45 -15:15 samt vagtdeltagelse hver 6. weekend.

Ansøgning

Hvis ovenstående lyder attraktivt, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte en af afsnittets oversygeplejersker for yderligere information:

Lise Sjøgren – 35456090. Ferieafvikling fra den. 2 juli til den. 27 juli

Louise P. Lunding – 35450584. Ferieafvikling fra den. 15 juli til den. 5 august


Ansøgningsfrist: 5. august 2026
Samtaler: uge 33
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.



Indrykket:18/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

S/I Huset Louise

Er du en aftenvagt der skaber nærvær og tryghed?

København

Huset Louise i Brønshøj søger vi en social- og sundhedsassistent til aftenvagt.

Når dagen går på hæld, og huset bliver stille, er det dig, der gør den største forskel. Du er med til at skabe en tryg afslutning på dagen, hvor beboerne føler sig set, hørt og godt hjulpet til natten.

Hos os er aftenvagten ikke en kamp mod klokken. Vi har indrettet vores vagter, så der er to medarbejdere på hver etage i de travleste aftentimer. Det giver bedre samarbejde, mere ro og bedre tid til beboerne.

Hvem er vi?

Huset Louise er et moderne friplejehjem med 39 beboere, hvor hjemlighed, faglighed og nærvær går hånd i hånd.

Vi tror på:

  • ❤️ Tid til relationer

  • 🤝 Et stærkt kollegaskab

  • 🌱 Faglig udvikling

  • 😊 Humor i hverdagen

  • 🏡 At et plejehjem først og fremmest skal føles som et hjem.

Vi tilbyder

  • Fast aftenvagt.

  • Primært tilknyttet en etage med 13 beboere.

  • Et team med dygtige og hjælpsomme kollegaer.

  • En arbejdsplads hvor ledelsen er synlig og tilgængelig.

  • Stor indflydelse på hverdagen.

  • Fokus på kvalitet frem for "samlebåndspleje".

  • Løn efter overenskomst samt pension.

Vi søger dig, som

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent, eller Social og sundhedshjælper.

  • Er faglig dygtig, og som ved at dialog og reflektion over praksis er vigtig.

  • Har overblik og kan bevare roen.

  • Ser muligheder frem for begrænsninger.

  • Møder både beboere, pårørende og kollegaer med respekt.

  • Har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.

Praktisk

Stillingen er på 28 timer ugentligt.

Arbejdstiden er primært kl. 15.00-23.00 med arbejde hver 2. weekend.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning allerede i dag sus@husetlouise.dk

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte forstander Sussie Lysholm.

Kom og oplev forskellen – vi tror på, at god pleje starter med glade medarbejdere.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Imerco A/S

Butikschef til Imerco Home Valby, Spinderiet

København

”Hej, velkommen til Imerco – er der noget bestemt, du er på udkig efter i dag?”

Sætter du altid tonen for en god shoppingoplevelse, når kunderne træder ind ad døren? Og kan du motivere dine medarbejdere til at gøre det samme?

Som butikschef i Imerco Home Valby, Spinderiet får du sammen med dine 8 kolleger ansvaret for at skabe gode kundeoplevelser og inspirerende salgsopstillinger. Her står du nemlig i spidsen for en butik, hvor der stadig er mulighed for individuelle tilpasninger indenfor vores koncept.

Skab en inspirerende og indbydende butik

Som butikschef er det din vigtigste opgave at inspirere og motivere dine medarbejder til at give kunderne en positiv salgsoplevelse, som giver dem lyst til at komme igen.

Derfor har vi udviklet en række hjælpeværktøjer til salgsprocessen, som guider vores medarbejdere i dialogen med vores kunder.

Du går foran som det gode eksempel

Som leder bruger du ca. 80 % af din arbejdstid ude på gulvet sammen med dine medarbejdere. Udover at sørge for en salgsklar og inspirerende butik bliver du ansvarlig for at:

  • følge op på salgsparametre og budgetter
  • coache og inspirere dine medarbejdere til at opnå gode salgsresultater
  • varetage personaleadministration – fra rekruttering til bemandingsplaner
  • støtte op om og guide uddannelsen af elever.

Lederuddannelse og introduktionsforløb med mentor

Som butikschef i Imerco får du muligheden for at deltage på en grundlæggende certificeret lederuddannelse, og du starter din tid i butikken med et introduktionsforløb, hvor du bliver tilknyttet en mentor fra en nærlæggende butik.

Vi tilbyder desuden:

  • en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • pensionsordning med sundhedssikring
  • personalekøbsordning
  • øvrige rabatordninger

Har du appetit på Imerco? 

Du bliver en del af Danmarks største og stærkeste butikskæde inden for køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør med mere end 160 butikker fordelt over hele landet.

Hvis du har smag for moderne isenkram og kan lide at motivere og coache dit personale til at lykkes i fællesskab med kunden i fokus, hører vi meget gerne fra dig.

For at komme i betragtning skal du:

  • have minimum 2 års erfaring med detailhandel
  • have erfaring med ledelse – evt. som souschef eller teamleder
  • være en dygtig sælger, som kan balancere budgetter med en god oplevelse.

Har du brug for mere information?

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktinformationerne til højre i denne annonce.

Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.

Imerco er Danmarks største omnichannel forhandler af køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør. Imerco har et landsdækkende butiksnetværk med 165 fysiske butikker, en webshop med over 30.000 varer og driver en af Danmarks største kundeklubber, ImercoPlus, med over 1,9 mio. medlemmer. 

Imerco blev startet af visionære isenkræmmere helt tilbage i 1928, og fylder således 100 år i 2028. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding koncernen.

Vi er i alt ca. 1.600 ansatte med hovedkontor i Herlev. Hos Imerco har vi et uformelt og positivt miljø med gode sociale relationer, hvor vi samarbejder på tværs af organisationen.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FysioCamp Foreningen

📢 Vi søger en fysioterapeut / træner til faste vagter i Amager!

København

📢 Vi søger en træner til en fast ugentlig vagt i Amager!

Fast onsdagsvagt • 16.30-19.30 • Amager Strandpark 🌳

Er du fysioterapeut, fysioterapeutstuderende eller har du erfaring med holdtræning? Så har vi en spændende mulighed hos Fysio Camp.

Vi søger en træner til en fast ugentlig vagt hver onsdag kl. 16.30-19.30 i Amager Strandpark med opstart den 12. august. I første omgang gælder det de næste 6 uger, og hvis samarbejdet fungerer godt, er der gode muligheder for at fortsætte efterfølgende.

Vi tilbyder

🌳 Træning udendørs i naturskønne omgivelser ved Amager Strandpark
🕒 En fast ugentlig vagt, der er nem at kombinere med studie eller andet arbejde
💪 Mulighed for at gøre en reel forskel for vores deltagere
🤝 Et stærkt fællesskab af fysioterapeuter og trænere
💰 Startløn på 250 kr. i timen (ekskl. feriepenge) med mulighed for lønfremgang over tid
📍 Mulighed for flere vagter på vores øvrige lokationer, hvis du ønsker flere timer

Vi søger dig, som er

• Fysioterapeut
• Fysioterapeutstuderende
• Personlig træner
• Idrætsuddannet
• Eller har anden relevant erfaring med træning og bevægelse

Det vigtigste er ikke dit CV – men at du kan skabe motivation, tryghed og træningsglæde for andre mennesker.

Lyder det som noget for dig?

Send en kort ansøgning og fortæl lidt om dig selv, din baggrund og hvor mange timer du ønsker.

Ansøg her:
https://forms.monday.com/forms/f76e0a838f58d80c33ae1d3dd1ab52f8?r=use1

Vi ansætter løbende og glæder os til at høre fra dig! 🙌

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/10/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Løn- og personalekonsulenter til kontoret Løn og Personale B i Koncernservice

København

Er du en erfaren og struktureret sagsbehandler indenfor løn og personale, som vil være med til at gøre en forskel for tusindvis af medarbejdere i Københavns Kommune?

Center for Løn og Personale i Københavns Kommune søger to nye løn- og personalekonsulenter, som kan være med til at styrke sagsbehandlingen af løn og personalesager, bidrage til fællesskabet og den gode teamånd. Til gengæld tilbyder vi dig mulighed for faglig bredde og specialiseret, dyb faglig indsigt indenfor løn og personaleadministration, fleksibilitet og gode kolleger.

Du kommer til at arbejde med de mest integrerede HR- og lønsystemer i Danmark og bliver del af Center for Løn og Personale, hvor vi er nået langt med automatisering af lønprocessen. Dette gør hverdagen spændende, fordi manuelle processer mindskes og giver større fokus på faglig udvikling og kvalitetssikring,

Vi har brug for dig, hvis du

  • er kontoruddannet, har en professionsbachelor eller anden relevant uddannelse
  • har erfaring med løn- og personaleadministration, overenskomster
  • kan yde professionel rådgivning til vores brugere
  • synes, at detaljer og deadlines er vigtige
  • trives med teamsamarbejde og har en positiv tilgang til dem, du møder
  • har kendskab til nogle af vores systemer (KMD Opus, eDoc, ServiceNow mv.)
  • er struktureret og med fokus på detaljen
  • måske kendskab til lovgivningen indenfor personalejura
Hvem er vi?
I Center for Løn og Personale er vi 220 medarbejdere fordelt på tre lønkontorer. Vi servicerer ansatte og ledere i Københavns Kommune, og vi er specialister indenfor løn- og personaleopgaver.

Du bliver en del af et team og et kontor med fagligt dygtige, kompetente og engagerede kolleger. Vi lægger vægt på tillidsskabende ledelse, sparring og et stærkt fagligt fællesskab, som gør os i stand til give den bedste service og rådgivning til kommunens ansatte.

I vores lønkontor servicerer vi primært Socialforvaltningen samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indenfor et bredt område af løn- og personaleopgaver. Herudover har vi nogle særlige opgaver, som er procesorganiseret i vores kontor, som er tværgående fra alle forvaltninger. Det er bl.a. nogle af følgende områder/processer

  • sager vedr. uansøgt afsked, herunder fritstilling og modregning
  • sager jf. serviceloven og barnets lov, som fx tabt arbejdsfortjeneste, selvvalgt ledsager, kontaktpersoner mv.
  • opfølgning på arbejds- og opholdstilladelser.
  • sager vedr. dødsfald
Vores omgangstone er åben og uformel, og vi har stort fokus på at skabe rammerne for psykologisk tryghed. Vi er ambitiøse og har vedvarende fokus på at udvikle vores opgaveløsning både i forhold til kvalitet og automatisering.

Vi arbejder i storrum med gode muligheder for hjemmearbejde. Vi har flekstid, kantineordning, massageordning, frugtordning og andre personalegoder. Vi holder til på Borups Allé lige ved siden af Fuglebakken Station.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Lene Lund på 23 61 56 06 eller teamleder Maibritt Eggers på 20 35 95 18 (undtagen i ugerne 30, 31 og 32 pga. ferie).

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 750 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Visitator til Rehabiliterings- og Hjemmeplejeområdet

København

Vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen for borgere i København?

Som visitator bliver du en nøgleperson i at skabe sammenhængende og meningsfulde forløb for mennesker med behov for støtte i hjemmet. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi vægter samarbejde, udvikling og godt kollegaskab.

Vi søger en ny kollega, der kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og senest pr. 1. oktober 2026.

Om stillingen
Du vil blive tilknyttet et team af visitatorer og administrativ medarbejder.

Teamet har til dagligt ansvaret for myndighedsopgaverne forbundet med ordningen om selvudpegede hjælpere og kontant tilskud. Det indgår i opgaven at besøge, vurdere og udmåle hjælp til borgerne samt yde råd og vejledning til borgere og pårørende. Teamet koordinerer ofte med andre afdelinger i kommunen for at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling.

Vores administrative medarbejder afholder samtaler med de selvudpegede hjælpere i forbindelse med ansættelsen og varetager andre administrative opgaver som led i ansættelsen af de selvudpegede hjælpere. En opgave som teamet hjælper med i ferieperioder.

Teamet har et stærkt fagligt fællesskab, og det er et team i høj trivsel.

Om os
I Rehabiliterings- og Hjemmeplejeområdet arbejder vi i teamstruktur med forpligtigende arbejdsfællesskaber i både de enkelte teams og på tværs af fagligheder for at skabe helhedsorienterede løsninger for borgere med funktionsnedsættelser i aldersgruppen fra 18-65 år. Borgerne kan have fysiske, mentale og/eller kognitive funktionsnedsættelser samt være i udsatte positioner.

Vi har fokus på borgernes udvikling i at opnå et så selvstændigt og aktivt liv som muligt, hvor vi støtter borgerne i at tro på og opdage egne ressourcer gennem rehabilitering og støtte i egen bolig.

Som visitator kan du være med til at gøre en positiv forskel for borgere med handicap og borgere i udsatte positioner.

Vi samarbejder med kolleger på tværs af myndighedsområdet i både Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og i Socialforvaltningen samt med vores rehabiliteringsterapeuter for at give borgerne en koordineret og helhedsorienteret indsats.

Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet. Vi kan tilbyde fleksibel arbejdstid, og der er mulighed for hjemmearbejde i det omfang, det kan tilpasses opgaveløsningen i hele teamet. Visitationen har til huse på Borups Alle 43 i København tæt på Fuglebakken Station og metrostationen på Nuuks Plads.

Vi søger en kollega, som

  • har en uddannelse som ergoterapeut/fysioterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • har interesse for lovgivning og at fordybe sig i området
  • har stærke kompetencer i både skriftlig og mundtlig kommunikation
  • kan bevare overblikket og arbejder systematisk og struktureret, også når der er store mængder information
  • har gode samarbejdsevner, er undrende og nysgerrig og har lysten til forsat udvikling
Derudover vil det være en fordel, hvis du

  • har kendskab til CURA, som er vores omsorgssystem og dokumentationsredskab
  • har erfaring med visitation efter servicelovens § 83 og kendskab til lovgivningen på området, herunder retssikkerhedslov, forvaltningslov m.v.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Der indgår et funktionstillæg for visitatorfunktionen.

Der vil blive indhentet straffeattest og reference i forbindelse med ansættelse.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, har vi mulighed for at tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at blive en del af et engageret team og gøre en forskel for borgerne i København?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Grimstad på 24 67 01 96 eller faglig koordinator Pia Walther på 21 83 69 28.

Søg via linket senest torsdag den 6. august 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 33 og 34.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studentermedhjælpere til bibliotekerne ved Vesterbro/Kgs. Enghave og Valby

København

Vi søger to dygtige studentermedhjælpere med relationelle kompetencer, stor kærlighed til litteratur og et skarpt blik for den gode formidling af bøger til både børn, unge og voksne.

Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af arbejdet med at udbrede læseglæden på bibliotekerne ved Vesterbro/Kgs. Enghave og Valby - steder, der alle summer af bøger, mennesker og spændende kulturtilbud.

Vi tilbyder

  • en uhøjtidelig arbejdsplads med mange muligheder
  • vekslende arbejdsopgaver og gode erfaringer med arrangementsafvikling
  • indflydelse på egen hverdag og opgaveløsning
  • et velfungerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer, som prioriterer den kollegiale sparring højt
Om stillingen
Du bliver tilknyttet enten Vesterbro Bibliotek og Kulturhus eller Valbys to biblioteker. Bibliotekerne har hver deres særpræg og brugergrupper - men fælles for alle stederne er et højt aktivitetsniveau, både når det gælder besøgstal, bogudlån og arrangementer. Bibliotekerne bruges dagligt af alt fra legende børn til studerende og voksne, der søger fordybelse eller fællesskab. Som kollega bliver du en vigtig del af vores arbejde med at være et godt sted at komme for alle borgere.

Arbejdet består først og fremmest i at indgå i værtskabet i både børne- og voksenafdelingerne. Du skal være klar til at bidrage til både store og små opgaver i huset; fra afvikling af arrangementer til praktiske opgaver og alt det uforudsete, der opstår i hverdagen.

Dine væsentligste arbejdsopgaver

  • være en del af værtskabet med udlånsvagter mandag til torsdag i tidsrummet kl. 14-20.00 og lørdag til søndag i tidsrummet kl. 10-14.00. Der kan derudover forekomme vagter på formiddage i tidsrummet kl. 09-12.00
  • formidle litteratur for både børn og voksne
  • være en åben, inviterende og opsøgende biblioteksvært overfor borgerne
  • bidrage til afvikling af lokale arrangementer
Er det dig?
For at kunne bestride stillingen skal du være aktivt studerende på en videregående uddannelse. Derudover lægger vi stor vægt på, at du

  • interesserer dig for litteratur, bøger og formidling
  • kan indgå naturligt i tætte og tillidsfulde relationer med både kollegaer og foreninger
  • trives i et hus præget af liv, ivrige læsere, aktiviteter og engagerede lokale aktører
  • minimum har et år tilbage af dit studie
Det er en fordel, hvis du har erfaring med værtskab fra et bibliotek, servicefag eller lignende.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 10 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Der vil forekomme både hverdags- og weekendarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Det er kun muligt at være ansat i stillingen, så længe du er studieaktiv. Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelserne.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Lisbeth Henriksen på 30 58 31 61 ved spørgsmål vedr. stillingerne.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi holder samtaler mandag den 24. august.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Udekørende sygeplejersker til dag- eller aftenvagt i Københavns Kommune – få et job med mening, frihed og faglig dybde

København

Drømmer du om et arbejdsliv med høj faglighed og reel indflydelse på din hverdag?
Hos os får du en selvstændig og meningsfuld hverdag, hvor du gør en mærkbar sygeplejefaglig forskel for borgere i eget hjem.

Flere og flere borgere i København har brug for sygepleje i eget hjem – i kortere eller længere perioder af deres liv – og som udekørende sygeplejerske spiller du en afgørende rolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og tryghed i borgernes forløb.

Lige nu søger vi flere sygeplejersker til dag- eller aftenvagt i Hjemmeplejen/Sygeplejen i Københavns Kommune. Du får indflydelse på din vagtplan, og det forventes, at du indgår i weekendvagter hver 3. eller 4. weekend. I dagvagt foregår besøgene på cykel.

Det vigtigste er, at du har interesse for den getriatriske borger, og at du ønsker at anvende dine sygeplejefaglige kompetencer til at hjælpe ældre københavnere i eget hjem. Hvis du derudover har kendskab til geriatri, medicinske sygdomme og/eller psykiatri, er det kun en fordel.

Ring eller send en SMS direkte til os på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Bliv en vigtig nøglespiller i de ældres liv
Du får ansvar for borgerens samlede forløb med fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og høj klinisk kvalitet. Du får lov at bruge hele din faglighed og for at træde i karakter – især, når situationerne er komplekse og kræver overblik og handlekraft.

Ofte tager du på besøg, når der er behov for særlige sygeplejefaglige kompetencer. Borgeren har måske tidligere haft besøg af hjemmeplejen, men der er forværring i tilstanden, og du skal nu bruge dit kliniske lederskab og beslutningstagen til at igangsætte den rette behandling samt skabe tryghed og ro omkring forløbet for borgeren og for dine kolleger.

Vi søger derfor dig, der ønsker at bruge dine faglige kompetencer til at

  • tage helhedsansvar for borgerens forløb med fokus på ressourcer, livskvalitet og individuelle behov
  • indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med en bred vifte af sundhedsfaglige aktører fx egen læge og hospitaler
  • udøve sygepleje på et højt, selvstændigt niveau med faglig frihed og ansvar i opgaveløsningen
  • bidrage til udvikling af fremtidens sundhedspersonale gennem vejledning og undervisning af sygeplejestuderende og kolleger
  • varetage akutte opgaver såsom pludseligt ændret almentilstand, KAD-problemer eller fald.
Få fokus på faglig fordybelse og udvikling
Du kommer til at indgå i et arbejdsmiljø, der støtter din faglige udvikling og bakker op. Som udekørende sygeplejerske får du mulighed for at følge borgerforløb over tid og blive en betydningsfuld del af hverdagen for mennesker med komplekse og varierede sundhedsudfordringer.

Det giver et solidt grundlag for faglig fordybelse og udvikling inden for blandt andet sårpleje, diabetes, lungesygdomme, palliativ pleje og terminale forløb.

Her er gode muligheder for efteruddannelse eller kurser, så du – udover din daglige udvikling gennem opgaverne – kan styrke dine kompetencer og udvikle dig i rollen. Det kunne for eksempel være diplomuddannelse inden for sårpleje, palliation eller borgernær sygepleje.

Samtidig bliver du en del af et engageret team, hvor videndeling, sparring og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Komplekse opgaver og stærkt fagligt fællesskab
Du træder ind i en hverdag, hvor opgaverne er varierede og til tider komplekse. Det kræver kreative og fagligt funderede løsninger på nye udfordringer.

Du står aldrig alene, da du bliver en del af et fagligt stærkt kollegialt fællesskab bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og andre faggrupper som farmaceuter og terapeuter samt forebyggelseskonsulenter. Herudover samarbejder du også med medarbejdere fra 1813 og vagtcentralen.

Hjemmeplejen/Sygeplejen er delt op i fem enheder, som hver har både dagvagt- og aftenvagtgrupper:

  • Hjemmeplejen/Sygeplejen Bispebjerg/Nørrebro
  • Hjemmeplejen/Sygeplejen Amager
  • Hjemmeplejen/Sygeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby
  • Hjemmeplejen/Sygeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum
  • Hjemmeplejen/Sygeplejen Indre By/Østerbro
Er der noget, vi ikke har fået fortalt?
Så ring til os med dine spørgsmål på 30 50 32 52 – du kan også sende en sms. Du kan også bare klikke 'Søg jobbet' og søge ved kun at udfylde ansøgningsskemaet med ønsker til fx vagtlag og område af byen. Vælger du flere vagtlag eller områder, øger du dine chancer for samtale.

Det er også muligt at arbejde som nattevagt samt at søge en stilling som sygeplejerske på et af vores 39 plejehjem eller specialiserede centre, som fordeler sig over samme fem områder: Kort over København – se hvilke plejehjem, der ligger tæt på dit hjem.

Det er dog et krav, at man har et gyldigt kørekort for at arbejde i nattevagt – nogle steder også for aftenvagten.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest og reference i forbindelse med ansættelserne.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.

Søg via linket senest onsdag den 19. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til Forfatterhuset

København

Vil du arbejde i et børnehus, hvor der er varme, høj faglighed og betydningsfulde relationer?

I Forfatterhuset arbejder vi bevidst med ReMida-materialer og børnesynet fra Reggio Emilia-pædagogikken i et tæt velfungerende teamsamarbejde.

I Forfatterhuset går der i alt 170 skønne børn i alderen 0-6 år fordelt på fire vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og to grupper kombineret af store vuggestuebørn og små børnehavebørn (vuggehave). Vores hus er stort og moderne med mange muligheder. Indendørs har vi både værksted og bibliotek. Udendørs har vi legepladser i mange niveauer, hvor der er mulighed for motoriske aktiviteter og stille aktiviteter i mindre grupper.

Vi søger to uddannede pædagoger, der kan arbejde 37 timer om ugen. Den ene stilling er i vores vuggestue og den anden i vores børnehave. Stillingerne er med ansættelsesstart den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Du kan også læse mere om Forfatterhuset på vores hjemmeside samt se vores lille film på Hvem er vi? | Forfatterhuset (aula.dk)

Vi vægter relationer, nærvær og et godt arbejdsmiljø
Vi er et dynamisk hus med rig mulighed for udvikling og indflydelse. Hvis vi selv skal sige det, er der en varm og behagelig ånd i huset, som mærkes på den gode stemning og energi.

I Forfatterhuset vægter vi relationen og nærværet til børnene højt og mestrer ro og fordybelse. Det betyder, at vi både arbejder selvstændigt med en børnegruppe og på tværs af stuer/teams/afdelinger.

Vi arbejder målrettet på at gøre Forfatterhuset til børnenes hus, hvor vi giver børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag med et rigt læringsmiljø.

ReMida og Reggio Emilia-pædagogikken er et centralt pædagogisk fokuspunkt i vores pædagogik. Det betyder, at æstetiske oplevelser og læreprocesser fylder rigtigt meget i vores hverdag – vi elsker at tilbyde et legende og kreativt læringsmiljø.

Vi har arbejdet målrettet med at opbygge en kultur og et arbejdsfællesskab, der er imødekommende, reflekteret og pædagogisk velbegrundet.

Vi øver os på at blive endnu skarpere i vores organisering, så vi over hele dagen er fordelt i de tre roller: flyver, omsorgsgiver og fordyber.

Og nu lidt om dig
Du vil være den rigtige kollega for os, hvis du

  • er åben for andres perspektiver
  • ser dig selv som en relationskompetent voksen/kollega
  • er både struktureret og selvstændig i dit arbejde både med en børnegruppe og på tværs af stuer/teams/afdelinger – i Forfatterhuset arbejder vi nemlig tæt sammen, og vi anser hinanden som inspirerende samarbejdspartnere, som vægter fagligheden højt
  • er god til at koordinere pædagogiske processer, herunder planlægning af månedsplaner og overordnede temaer
  • er initiativrig, bl.a. ved at sætte spændende aktiviteter/projekter i gang i en legende tilgang, hvor børnenes initiativer inddrages, og hvor du vægter, at alle børn har mulighed for deltagelse
  • er deltagende i evaluering og faglig sparring – i Forfatterhuset gør vi en dyd ud af at evaluere og sparre på en hensynsfuld og lærerig måde
En klynge med et tæt og målrettet samarbejde
Forfatterhuset udgør Nørrebro/Bispebjerg Klynge C sammen med Børnehuset Urtehaven, Kernehuset, Guldsmeden, Hulahophuset og Kastaniehuset.

I klyngen arbejder vi tæt og målrettet sammen med bl.a. EPPSE-forskningens anbefalinger for højkvalitet og med at skabe en fælles evalueringskultur og en kultur for professionel feedback.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen og er ledige fra den 1. oktober 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Løn er i henhold til gældende overenskomst.

Forfatterhuset har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.00-16.30 og fredag fra kl. 07.00-16.00.

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Heidi Blæhr Anthonsen på 24 66 41 68 for at aftale et besøg eller stille spørgsmål.

Hvis du synes, at stillingen lige er dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og pædagogisk uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi holder løbende samtaler.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

WeStaff ApS

Facility Supervisor Wanted

København

Are you a proactive and responsible leader ready to take charge of operations and ensure high-quality standards? We are looking for a Facility Manager to join our team at Westaff ApS and make a difference!

Your Key Responsibilities:

Recruit and onboard employees: Find the right people, ensure smooth onboarding, and get the team up and running.

Supervise work sites and quality standards: Monitor daily operations and ensure our high-quality benchmarks are consistently met.

Manage and approve work hours and payroll: Oversee employee work hours and handle payroll approval.

Be available when needed: Provide support and guidance to your team, especially in critical situations.

What We Expect from You:

Experience in leadership, ideally within facility management or a related field.

A structured and responsible approach with strong organizational skills.

Excellent communication abilities to motivate and lead your team effectively.

Flexibility to manage both planned tasks and unforeseen challenges.

What We Offer You:

A role with substantial responsibility and the chance to leave your mark on the organization.

Competitive salary based on your qualifications and experience.

A supportive team and a collaborative work environment focused on excellence.

Company Details:

Westaff ApS

Händelsvej 27, 1. th

2450 København SV

Apply Now!

Ready to take on this exciting opportunity? Send us your application and CV at hr@westaff.dk kindly before 27. July. If you have any questions, feel free to contact us at the same email address.

We look forward to welcoming you to our team!

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🚿 KØBENHAVN: VVS-INSTALLATØR SØGES – ER DU TIL SERVICE, VARIATION OG FRIHED?

København

🚿 KØBENHAVN: VVS-INSTALLATØR SØGES – ER DU TIL SERVICE, VARIATION OG FRIHED?

Nogle dage er du på en byggeplads.

Andre dage hjælper du Hr. og Fru Danmark med at få hverdagen til at fungere.

Hvis du kan lide en alsidig hverdag, hvor ingen dage er ens, så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en VVS-installatør, der trives med både serviceopgaver og projektarbejde. Du bliver en del af en virksomhed, hvor kvalitet, godt håndværk og en professionel tilgang til kunderne er en naturlig del af hverdagen.

Dine arbejdsopgaver

🔧 Serviceopgaver hos private og erhverv

🏗️ Installation og VVS-arbejde på byggepladser

🚿 Fejlfinding, reparation og vedligeholdelse

🤝 Kundekontakt og professionel rådgivning

✅ Levering af kvalitetsarbejde – hver gang

Vi tror, du...

✔ Er uddannet VVS-installatør eller VVS-montør

✔ Arbejder selvstændigt og tager ansvar

✔ Sætter en ære i ordentligt håndværk

✔ Er serviceminded og imødekommende over for kunder

✔ Har kørekort B

Vi tilbyder

🚐 Firmabil

🔨 En alsidig hverdag med både service og byggepladser

💪 Stor frihed under ansvar

👥 Gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø

💰 Løn efter kvalifikationer

Hvis du søger et sted, hvor du får frihed, variation og mulighed for at bruge hele din faglighed, vil vi gerne høre fra dig.

📩 Send dit CV til: nicklas@entreprisegruppen.com

📞 Har du spørgsmål? Ring på: +45 49 90 21 38

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Assisterende oversygeplejerske til højt specialiseret neurointensivt afsnit og opvågning



Vi er nu klar til at fuldende ledelsesgruppen på afsnit 6021 i Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, og du har derfor mulighed for af blive en del en helhedsorienteret og visionær ledelsesgruppe som assisterende oversygeplejerske.

Er du en erfaren intensivsygeplejerske med stærke ledelseskompetencer, fagligt overblik, gerne specialeerfaring og lyst til at bidrage til udviklingen af et højt specialiseret neurointensivt afsnit?


Vi søger en assisterende oversygeplejerske, som sammen med afdelingens to oversygeplejersker og øvrige nøglepersoner vil være med til at sikre høj faglig kvalitet, trivsel og udvikling i et komplekst og omskifteligt speciale.

Om stillingen

Som assisterende oversygeplejerske bliver du en synlig og nærværende del af den daglige ledelse i afsnittet. Du får en central rolle i at skabe struktur, retning og tryghed i en hverdag præget af høj kompleksitet, akutte forløb og høje faglige ambitioner.

Du skal kunne navigere sikkert i en omskiftelig hverdag, træffe beslutninger – også når tempoet er højt – og samtidig bidrage til et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og faglig udvikling.

Vi søger en assisterende oversygeplejerske, der:

  • Signalerer overskud og kan håndtere konflikter konstruktivt
  • Har flair for koordinering
  • Er beslutningsdygtig – også i pressede situationer
  • Har personlig gennemslagskraft og kan rumme foranderlighed
  • Kan prioritere, støtte, inspirere og vejlede medarbejdere i hverdagen
  • Besidder gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige relationer
  • Vægter en respektfuld og anerkendende kommunikation højt
  • Arbejder med ansvar, engagement og høj faglighed
  • Er positiv og bidrager aktivt til et godt arbejds- og læringsmiljø
  • Er visionær og ønsker at være med til at skabe retning og udvikling
Dine ansvarsområder

Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • Sikre kvalitet og kontinuitet i patientforløb
  • Bidrage til ro og tryghed i hverdagen i et komplekst speciale
  • Sikre bedst mulig balance mellem personaleressourcer, kompetencer og opgaver
  • Bidrage til at skabe rammer for kompetenceudvikling og trivsel hos den enkelte sygeplejerske
  • Tage medansvar for det gode arbejdsmiljø
  • Bidrage til at fastholde faglighed og fleksibilitet i forhold til afdelingens vekslende opgaver og aktivitet
  • Tage medansvar for faglig udvikling og implementeringsopgaver i afdelingen
Om os

Vi er et højt specialiseret neurointensivt afsnit med:

  • 16 intensivsengepladser
  • En integreret højtspecialiseret opvågning med 9 pladser
  • Cirka 110 sygeplejersker, hvoraf omkring 65 % er intensivspecialuddannede
Vi modtager patienter over 18 år med komplekse neurokirurgiske og neurologiske problemstillinger, som kræver højtspecialiseret neurointensiv behandling.

Faglighed, tværfagligt samarbejde og udvikling er centrale værdier hos os. Vi arbejder målrettet med evidensbaseret praksis, simulationstræning, kompetenceudvikling og innovation, og vi prioriterer både patientforløb og arbejdsmiljø højt.

Vi er en afdeling med stor faglig stolthed, høj kompleksitet og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor ledelsesstilen er anerkendende, involverende og udviklingsorienteret.

Vi tilbyder

  • En central lederrolle i et højt specialiseret afsnit med stærke faglige ambitioner
  • Et tæt samarbejde med afdelingens oversygeplejersker og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Mulighed for indflydelse på udviklingen af afsnittet
  • Engagerede og dygtige kolleger med høj faglighed
  • Fokus på ledelsesudvikling, sparring og kompetenceudvikling
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, læring og samarbejde
Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer ugentligt, primært mandag til fredag fra kl.06:45 -15:15 samt vagtdeltagelse hver 6. weekend.

Ansøgning

Hvis ovenstående lyder attraktivt, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte en af afsnittets oversygeplejersker for yderligere information:

Lise Sjøgren – 35456090. Ferieafvikling fra den. 2 juli til den. 27 juli

Louise P. Lunding – 35450584. Ferieafvikling fra den. 15 juli til den. 5 august


Ansøgningsfrist: 5. august 2026
Samtaler: uge 33
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Rigshospitalet

Blegdamsvej 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 18 June 2026

Ansøgningsfrist: 5 August 2026

Kontaktperson

René Richard Andersen

rene.richard.andersen@regionh.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling