WorkWithUs
close-button

Allerød Gymnasium

Allerød Gymnasium søger sekretær til vores administration

Allerød

Vil du bidrage til, at Allerød Gymnasium bliver ved at være et fantastisk gymnasium for elever og ansatte? Som sekretær hos os får du en central rolle på skolen. Du vil møde mange lærere og elever hver dag og vil arbejde tæt sammen med resten af kontoret i et uhøjtideligt og rart arbejdsfællesskab med højt humør. Hvis ovenstående lyder spændende, er du måske lige den person, vi mangler.

Alsidige arbejdsopgaver

Opgaverne er mangfoldige, og du kommer til at sidde i åbent kontorlandskab på skolens kontor, der også fungerer som reception og indgang til ledelsens kontorer. Her tager administrationen imod og håndterer henvendelser fra både elever, ansatte og gæster, og der skal svares på både mails og telefonopkald. Vi kan godt have travlt med mange bolde i luften, men vi er gode til at samarbejde både i sekretærteamet og på tværs af ledelse, pedeller og sekretærer. Som vores sekretærer Stine og Annette siger ”Vi er gode til at hjælpe hinanden og have det hyggeligt - og samtidig koncentrere os og få arbejdet gjort”.

Overordnet håber vi, at du kan hjælpe med at løse nogle af nedenstående opgaver:

  • Administrative og praktiske opgaver ifbm. planlægning og afvikling af mundtlig og skriftlig eksamen
  • Vagtbemanding til eksamener, herunder de eksterne vagter
  • Elevadministration – hold, indmelding, udmelding, orlov, klasseskift, karakterer, etc.
  • Administrationsansvarlig ifbm. de tværfaglige opgaver: DHO, SRO og SRP
  • Diverse andre små og store administrative opgaver

”For mig er det vigtigt, at vi finder en person, der passer ind i skolen, og som vil bidrage positivt til arbejdsfællesskabet. Så skal vi nok hjælpe med oplæring og med at få løst opgaverne.” siger rektor Anders Wind.

Dine kompetencer

Allervigtigst er det, at du har en positiv tilgang til arbejdet med unge mennesker i alderen 15-20 år og finder glæde i at understøtte deres hverdag og bidrage til, at de får de bedste muligheder for at gennemføre deres studentereksamen.

Vi forestiller os derudover, at du har en kontoruddannelse eller en tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund kombineret med erfaring fra administrative funktioner. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra lignende ansættelser, men det er ikke et must.

Til gengæld er det vigtigt, at du:

  • er serviceminded, imødekommende, selvstændig og grundlæggende har lyst til at bidrage til både det gode humør og den effektive opgaveløsning, som kendetegner vores administration.
  • er fleksibel og ser værdien i at hjælpe og gribe, hvor behovet opstår.
  • med din veludviklede sans for planlægning, organisering og struktur sikrer, at de administrative processer fungerer effektivt og planmæssigt.
  • formår at bevare overblikket og prioritere dine opgaver, også når hverdagen er præget af mange forskellige henvendelser og skiftende opgaver.
  • har gode IT-kompetencer og er ikke bange for administrative systemer. Derudover kommunikerer du sikkert og professionelt både mundtligt og skriftligt.

Vi forestiller os, at stillingen fylder 32-35 timer pr. uge. Vi forventer generelt, at administrationen dækker ind for hinanden, så der altid er tilstrækkelig bemanding på kontoret fra kl. 7.45 og dagen ud – her aftaler I selv, som det passer jer bedst. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, masser af fleksibilitet og høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver.  Det er også vigtigt, at du trives med, at arbejdsbelastningen kan svinge hen over skoleåret – vi har især travlt i eksamensperioden i maj og juni.

Om os

Allerød Gymnasium er en dynamisk og velfungerende skole, der hver dag arbejder med at uddanne og danne unge mennesker – en særdeles meningsfuld opgave. Skolen består af ca. 800 unge, motiverede gymnasieelever og ca. 85 engagerede medarbejdere. Vores administration består af rektor, vicerektor, to uddannelsesledere og i alt tre sekretærer. Du kan læse mere om skolen på https://allerodgymnasium.dk.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes senest 8. august 2026. Vi afholder samtaler i uge 33 og evt. 34. Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale. Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte rektor Anders Wind eller vicerektor Mette Buchardt på tlf. 48 17 75 55. I perioden fra 1/7 til og med 3/8 er skolen dog sommerlukket. Her kan du i stedet skrive til agawi@aggym.dk eller agmbu@aggym.dk, så svarer vi hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 08/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
83
Få flere jobtilbud
Array

Entreprise-Gruppen ApS

🎨 Er du malersvend... eller bare virkelig god til at ramme kanterne? 👀

Allerød

Vi leder efter en dygtig malersvend, der kan svinge penslen med samme selvtillid, som andre svinger kaffekoppen mandag morgen. ☕🎨

Hos os bliver du en del af et veletableret malerfirma, hvor kvalitet ikke bare er noget, vi siger – det er det, vi lever af. Vi har travlt, masser af spændende opgaver og mangler en kollega, der har styr på sit håndværk og kan arbejde selvstændigt.

Hvad kommer du til at lave?

🎨 Serviceopgaver
🏠 Nybyggeri
🔑 Flyttelejligheder
🖌️ Alsidigt malerarbejde
📍 Opgaver over hele Nordsjælland

Ingen dage er helt ens, så hvis du hurtigt bliver rastløs af at male den samme væg 200 gange, er det her måske jobbet for dig.

Vi forestiller os, at du:

✔ Er uddannet malersvend
✔ Har kørekort (et must)
✔ Gerne har erfaring med nybyg og flyttelejligheder
✔ Er alsidig og kan lidt af det hele
✔ Har egen bil – eller er åben for en løsning, hvis du er den rette

Til gengæld får du:

✅ Fast arbejde
💰 Løn efter kvalifikationer
🤝 Gode kollegaer og en uformel omgangstone
🔑 Frihed under ansvar
📅 Varierende arbejdsdage med spændende opgaver

Hvis du går op i godt håndværk, kan arbejde selvstændigt og gerne vil være en del af en virksomhed, hvor kvalitet kommer først, så vil vi meget gerne høre fra dig.

📧 Mail: olga@entreprisegruppen.com
📞 Telefon: 60 59 74 29

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Høvelte KAS

Lager/logistik medarbejder ved Materiel Mundering IT og Produktionssektionen hos Forsvarets Forsyningstjeneste i Brødeskov, Allerød

Allerød

Er du serviceminded og kvalitets bevidst og har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team? Så søger vi lige nu en kollega til vores områdedepot i Brødeskov.

Om os

Lagrene modtager, opbevarer og leverer forsyninger, til det danske Forsvar, som bliver sendt til enheder i Danmark, men også til enheder og eksterne samarbejdspartnere i udlandet.

Du bliver en del af et team under Materiel/Mundering/IT og Produktionssektionen som har lagre og produktionssteder overalt i Danmark, vores primære opgave er at varemodtage, oplægge og udlevere det af forsvaret indkøbte materiel.

Hos Forsvarets Forsyningstjeneste har vi en åben kultur, hvor tanker og ideer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i den enkelte opgaveløsning. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner.

Om stillingen

Vi tilbyder den rette kandidat et job, hvor man indgår i et team, som varetager opgaverne på lagrene – herunder varemodtagelse, pluk, forsendelse, optællinger og andet forefalden lagerarbejde, Herunder materiel der er indkøbt til specifikke projektrelaterede opgaver.

Man skal kunne lide at håndtere varer med omhu, da vi er meget kvalitetsbevidste.
Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi vores faglighed højt og yder en god og stabil service for vores kunder.

Om dig

Vi ser gerne at du er uddannet lager- og logistikoperatør eller har mange årserfaring med lagerarbejde.

Det er en fordel, hvis du er en rutineret bruger af SAP R/3 og Officepakken samt kørsel med truck og gaffelstabler.

Vores forventninger til dig som vores nye medarbejder er, at du er positiv overfor forandringer, bidrager til samarbejdet og holder fokus på opgaven. Kendskab til engelsk på brugerniveau, SAP samt til almindelige arbejdsprocedurer på et lager vil være en fordel.

Har du ligeledes erfaring med brugen af håndscanner og LEAN, samt erfaring fra tidligere tjeneste i Forsvaret vil dette også være en fordel, ligeledes at du har en fleksibel tilgang til at deltage i sektionens øvrige opgaver i landet.

Ansættelsesvilkår



Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Allerød.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte Jørn Egebech Christensen på telefon 25552910.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den. 28 august 2026 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter. Ansættelse er forventelig den. Medio september 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARETS FORSYNINGSTJENESTE

Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.

Operativ Støttkommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organization.



Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Blovstrød Menighedsråd

Bliv graver ved Blovstrød Kirke – et selvstændigt arbejde med natur, ansvar og mening

Allerød

Bliv graver ved Blovstrød Kirke – et selvstændigt arbejde med natur, ansvar og mening 

Har du lyst til et alsidigt og meningsfuldt arbejde under åben himmel, hvor du får stor frihed og ansvar i hverdagen? Så er stillingen som graver ved Blovstrød Kirke måske noget for dig. 

Vi søger en engageret graver til en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen. 

Som graver bliver du ansvarlig for den daglige drift og vedligeholdelse af kirkegården og de grønne arealer omkring kirken. Du får stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag og bliver en vigtig del af kirkens hverdag og mødet med de mange mennesker, der besøger kirkegården. 

Stillingen indebærer sæsonudsving i arbejdstiden med den travleste periode om sommeren og mindre aktivitet om vinteren. Arbejdet foregår primært udendørs året rundt og kræver, at du trives med både selvstændigt arbejde og fysisk aktivitet. 

Dine arbejdsopgaver 

  • Daglig drift og vedligeholdelse af kirkegården og de grønne arealer.  

  • Pleje af gravsteder, stier, beplantning og øvrige udendørsarealer.  

  • Kontakt og dialog med kirkegårdens brugere og besøgende.  

  • Pedelopgaver såsom oprydning, affaldshåndtering og almindelig vedligeholdelse af de udendørs områder.  

Stillingen omfatter ikke 

  • Kirketjeneste.  

  • Administration af kirkegården. Gravstedsadministration, fakturering og regnskab varetages af Det Fælles Kirke- og Regnskabskontor i Hillerød Provsti.  

Vi forventer, at du 

  • har interesse for kirkens arbejde og gerne en grøn eller gartnerfaglig baggrund  

  • er i god fysisk form og trives med udendørs arbejde året rundt  

  • er imødekommende og bliver kirkens venlige ansigt over for besøgende  

  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver  

  • er struktureret og har flair for planlægning og organisering  

  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner  

  • trives med at arbejde alene i perioder, samtidig med at du er en god kollega.  

Vi tilbyder 

Hos Blovstrød Kirke bliver du en del af en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og en høj grad af tillid. 

Vi tilbyder blandt andet: 

  • et selvstændigt og afvekslende arbejde med stor frihed til at planlægge din arbejdsdag  

  • ansvar for en smuk og velholdt kirkegård, som betyder meget for sognets borgere  

  • gode kolleger og et menighedsråd, der vægter samarbejde, dialog og arbejdsglæde højt  

  • en arbejdsplads med respekt for faglighed, kvalitet og ordentlighed  

  • et aktivt sogn med mange besøgende, stor tilflytning og et levende kirkeliv  

  • mulighed for at sætte dit eget præg på kirkegårdens udvikling og daglige vedligeholdelse.  

Løn- og ansættelsesforhold 

Ansættelsen sker ved Blovstrød Kirke, Kærvej 20, 3450 Lillerød. 

Stillingen er en fast helårsstilling på 37 timer om ugen. Der kan forekomme overarbejde i perioder. 

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for gravere på landsbykirkegårde mellem Kirkeministeriet og FAKK. 

Den årlige løn (nutidskroner) udgør: 

  • uden gartnerisk uddannelse (løngruppe 1): 340.339 kr. – 418.885 kr.  

  • med gartnerisk uddannelse (løngruppe 2): 348.201 kr. – 435.465 kr.  

Herudover ydes et årligt rådighedstillæg på 16.193 kr. samt 15 % pension. 

Ansøgning 

Ansøgningsfristen er 15. oktober 2026 kl. 12.00

Vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor interesserede kandidater til at sende deres ansøgning hurtigst muligt. 

Ansøgning med relevante bilag sendes til 7449fortrolig@km.dk

Angiv gerne referencer med navn og telefonnummer. 

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en rundvisning på kirkegården, er du meget velkommen til at kontakte personaleansvarlig Hanne Sørensen på telefon 20 40 14 68.  

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/10/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Blovstrød Menighedsråd

Praktisk medarbejder til sognegård og kirke

Allerød

Praktisk medarbejder til sognegård og kirke 

Vil du være den, der får hverdagen til at fungere i og omkring Blovstrød Kirke? 

Vi søger en alsidig og serviceminded medarbejder til vores sognegård og kirke. Du bliver en vigtig del af hverdagen og får en central rolle i at skabe gode rammer for kirkens aktiviteter, arrangementer og kirkelige handlinger. 

Stillingen er ledig hurtigst muligt, pr. 1. september 2026 eller snarest derefter og er på gennemsnitligt 22 timer om ugen. 

Om Blovstrød Kirke 

Blovstrød Kirke er en aktiv kirke med mange forskellige aktiviteter for både børn, unge, voksne og ældre. Kirken og sognegården danner ramme om et levende kirkeliv med gudstjenester, foredrag, koncerter, fællesspisninger og arrangementer gennem hele året. 

Du bliver en del af en mindre medarbejdergruppe, hvor vi samarbejder tæt og hjælper hinanden på tværs af opgaver og fagligheder. Vi lægger vægt på hjælpsomhed, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø, og vi har glæde af en engageret gruppe frivillige og en menighed, som bruger kirken aktivt. 

Om stillingen 

Du får ansvar for den daglige praktiske drift af sognegården og bliver den person, der sikrer, at både sognegård og kirke fungerer i hverdagen. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • klargøring til møder, arrangementer og aktiviteter  

  • kontakt til håndværkere og leverandører  

  • ansvar for nøgler, indkøb og udlejning af sognegården  

  • lettere teknisk drift og tilsyn med bygninger, inventar og udstyr  

  • AV-support ved foredrag, møder og arrangementer  

  • praktiske opgaver, der opstår i en levende kirke og sognegård  

Du afløser desuden den faste kirketjener ved ferie og fridage. Det indebærer blandt andet tjeneste ved gudstjenester, kirkelige handlinger og cirka hver tredje bisættelse. 

Du bliver sognegårdens ansigt udadtil og møder mange mennesker i løbet af arbejdsdagen. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til både at hjælpe folk og skabe gode relationer. Samtidig vil der også være dage, hvor du arbejder meget selvstændigt og er den eneste medarbejder i huset. 

Sognegården rengøres i dag af et eksternt firma én gang om ugen. Din opgave bliver at sikre, at huset fremstår pænt og indbydende resten af ugen. På sigt kan stillingen udvides med rengøringsopgaver, hvis du har interesse for det. 

Vi søger dig, som 

  • har interesse for kirke- og menighedsliv  

  • er serviceminded og trives med mange forskellige opgaver  

  • tager ansvar og arbejder struktureret  

  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger og frivillige  

  • er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde  

  • har almindelige IT-kompetencer og lyst til at lære nyt  

  • har interesse for eller erfaring med AV-udstyr  

  • gerne har kørekort og egen bil  

Det er ikke afgørende, at du kan det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du er praktisk anlagt, tager ansvar og har lyst til at lære. 

Det er en fordel, hvis du kan arbejde fast tirsdag ca. kl. 10.00-16.00 (undtagen i skolernes ferier) samt cirka hver anden onsdag eftermiddag. 

Vi tilbyder 

  • en alsidig stilling med stor variation i arbejdsopgaverne  

  • mulighed for selv at planlægge store dele af arbejdsdagen  

  • en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og en uformel omgangstone  

  • grundig oplæring og mulighed for at udvikle stillingen over tid  

  • en meningsfuld rolle i et aktivt kirke- og lokalsamfund  

Hos os bliver du en vigtig del af fællesskabet og en af de personer, som både menighed, frivillige og kolleger kender og sætter pris på i hverdagen. 

Ansættelsesvilkår 

Ansættelse sker ved Blovstrød Sogns Menighedsråd, Kærvej 20, 3450 Allerød. 

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst for kirketjenere. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg efter erfaring og kompetencer. 

Årslønnen på en fuldtidsstilling ligger indenfor intervallet 322.597 kr. – 406.234 kr. Rådighedstillæg er på 33.018 kr. årligt og OK tillægget er på 1.392 kr. årligt – alt i nutidskroner. 

Der er knyttet en arbejdsgiverbetalt pensionsordning til stillingen. 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Der er 3 måneders prøvetid. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer inden ansættelse i stillingen og børneattest ved ansættelse. 

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. 

Yderligere oplysninger 

Du er meget velkommen til at kontakte personaleansvarlig Hanne Sørensen på telefon 20 40 14 68 for yderligere oplysninger eller en rundvisning. 

Ansøgning 

Ansøgning med relevante bilag sendes til 7449fortrolig@km.dk 

Ansøgningsfrist: 14. september 2026 kl. 12.00 

Ansættelsessamtaler: 22. og 23. september 2026 

Opgiv gerne referencer med navn og telefonnummer i ansøgningen.  

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Introduktionsstilling i akutmedicin i Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

Allerød

Vi søger to engagerede reservelæger, som brænder for at blive akutmediciner. Vi tilbyder et meget spændende arbejde i en af Danmarks travleste akutafdelinger, med et stærkt læringsmiljø, hvor der er opbakning fra erfarne kolleger.

Vi uddanner dig bredt indenfor Akutmedicin og har fokus på karrierevejledning, så du bliver velkvalificeret til at søge hoveduddannelsesstilling i akutmedicin. Vi har et højt fagligt niveau og kompetencer, som vi meget gerne vil viderebringe til nye kolleger. Vi prioriterer ansøgere, som tager ansvar for egen læring og ønsker at engagere sig i afdelingens udvikling, herunder akutmedicinsk forskning. Vi har i alt 16 introduktionsstillinger i Akutmedicin og 8 KBU-læger samt 8 HU læger i akutmedicin.

Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital er den FAM i Region Hovedstaden som er længst fremme med det akutmedicinske koncept, her kommer alle patienter ind ad samme dør. Introduktionslægen skal igennem hele sit forløb på 12 måneder arbejde i Akutafdelingen, hvor der fokuseres på behandlingen af de akutte tilstande herunder modtagelse og stabilisering af den kritisk syge patient. Der er under ansættelsen mulighed for fokuseret ophold på Neurologisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Skadestue. Du vil således som Introlæge hos os få en bred indføring i de akutmedicinske kompetencer, og få en solid basis for at fortsætte i en hoveduddannelse i akutmedicin.

Vi tilbyder:

Velfungerende uddannelsesmiljø i konstant udvikling med mulighed for at udvikle alle 7 lægeroller, herunder:

  • Uddannelse i brug af ultralyd som bed-side undersøgelse og vi forventer, at du certificeres i abdominal UL, da det kræves for at blive speciallæge i akutmedicin herefter, forventes du certificeret i DVT UL.
  • Scenarietræning i egen afdeling som en del af et solidt uddannelsesprogram i afdelingen.
  • Refleksionsrum for vagthold på tværs af de medicinske specialer.
  • Mulighed for deltagelse i igangværende forskningsprojekter og udvikling af egne forskningsprojekter med fokus på akutmedicinske emner under supervision af vores professor i Akutmedicin.
  • En travl afdeling hvor du præsenteres for en bred vifte af akutte medicinske og kirurgiske tilstande.
  • En dynamisk og velfungerende Akutafdeling, der kontinuerligt udvikler sig i evidensbaseret retning og som konstant har fokus på optimering af patientforløb og arbejdsprocesser. Vi arbejder tæt sammen med det øvrige hospital.
  • Et inspirerende og velfungerende tværfagligt arbejdsmiljø med alle stillinger besat i plejegruppen.
Vi forventer, at du er:

  • Engageret og interesseret i at forsætte din karriere i akutmedicinsk retning.
  • Er god til at samarbejde og bevarer roen, samt trives i et omskifteligt arbejdsmiljø, hvor der ofte er meget travlt.
  • Tager ansvar for din egen læring, og tager aktivt del i afdelingens udvikling.
  • Kan tage ansvar og skabe gode patientforløb, samtidig med at der holdes flow i afdelingen.
  • Bidrager positivt til det gode kollegaskab i afdelingen.
FAM
Akutmodtagelsen og de specialespecifikke modtageafsnit udgør tilsammen FAM på Nordsjællands Hospital. FAM i Hillerød er døgndækkende for alle akutte specialer, på nær gynækologi/obstetrik og pædiatri som har deres egne modtagelser. Vi modtager 150-170 patienter i løbet af et døgn og FAM varetager omkring 137.000 patientforløb årligt, heraf 44.000 indlæggelser og 93.000 akutambulante forløb. FAM består af en selvstændig Akutafdeling med egne læger i front og et specialespecifikt modtage/observationsafsnit som drives af specialerne. Det specialespecifikke modtageafsnit/observationsafsnit og Akutafdelingen ligger side om side, og der er et tæt samarbejde imellem Akutafdelingens læger og de øvrige specialer.
Akutafdelingen ledes af cheflæge Jesper Juul Larsen med speciale i akutmedicin og Intern Medicin: Nefrologi.

Giver ovenstående dig lyst til at arbejde på et hospital, hvor fællesskab, høj faglighed og uddannelse er i fokus – så send os en motiveret ansøgning:


Løn og ansættelse:
Sker efter gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Ansøgning:
Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest den 11. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes 17. august 2026 – med henblik på start 1. oktober 2026.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Jesper Juul Larsen på tlf. 4829 6301 eller pr mail: jesper.juul.larsen@regionh.dk

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Allerød Gymnasium

Allerød Gymnasium søger vikar i dansk og/eller psykologi

Allerød

Vi søger en årsvikar i dansk og psykologi med start hurtigst muligt efter ferien til august 2026. Stillingens samlede omfang er cirka 74% af fuld tid med 2 AP-sprog-hold, et danskhold i 1g inkl. grundforløb, et danskhold i 3g samt to pyskologihold på c-niveau.  

Vi hører også gerne fra dig, selvom du kun har et af fagene. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i at undervise på gymnasiale ungdomsuddannelser, men alle med faglig kompetence er velkomne til at søge. 

Bemærk, at undervisningen i psykologi vil være placeret på faste tidspunkter, der ikke kan rykkes, så det er vigtigt, at du har en vis fleksibilitet. Vi kan desværre ikke angive de præcise tidspunkter på nuværende tidspunkt, da skemaet er ved at blive lagt.

Ansættelsen vil vare frem til 30/6-2027.

Du er muligvis den vi søger, hvis du kan se dig selv i nedenstående: 

  • Du kan lide at færdes i et miljø med engagerede unge mennesker. 
  • Du vægter høj faglighed og formår at omsætte den til inspirerende undervisning, der giver eleverne lyst til at lære. 
  • Du har blik for at se det hele menneske og for at realisere de forskellige elevers potentialer. 
  • Du har lyst til at involvere dig i vores elever og i skolen som organisation.

Vi lover til gengæld at hjælpe dig godt i gang, og at du vil få et meget meningsfuldt arbejde. Alle nyansatte får en fagkollega som mentor. 

Om Allerød Gymnasium 

AG er en dynamisk og velfungerende skole med op mod 800 elever fra Allerød og omegn. Vi har ca. 85 engagerede medarbejdere. Vores elever er både søde og dygtige og klarer sig godt, og skolen er populær med gode søgetal. 

Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau i undervisningen med udfordringer til alle. Samtidig vægter vi at understøtte og værne om en stor fællesskabsfølelse blandt alle, der har deres hverdag på skolen. Vi synes, trivsel er vigtig, både for elever og medarbejdere, og tilbyder en spændende arbejdsplads i dejlige fysiske rammer med gode kolleger og velfungerende faggrupper, hvor der videndeles og samarbejdes. Vi har gode undervisningsfaciliteter med lærerarbejdspladser og mødefaciliteter. 

Du kan læse mere om os på www.allerodgymnasium.dk

Ansøgning 

Ansøgning med bilag (CV, eksamensbeviser, evt. pædagogikumbevis, samt evt. udtalelser fra tidligere jobs) sendes senest søndag d. 2. august 2026 via gymnasiejob.dk. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til rektor Anders Wind på agawi@aggym.dk. 

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

U/NORD - Peder Oxes Alle

Chef for U/NORD Kursuscenter

Allerød

Kan du samle mennesker i en travl hverdag?

UNORD Kursuscenter er Nordsjællands største kursuscenter, og vi søger en chef, der kan bygge videre på et stærkt fundament. Vi leder efter en nærværende leder, som skaber tillid og engagement. Samtidig skal du sætte en klar retning, træffe beslutninger og skabe resultater.
Som chef for UNORD Kursuscenter bliver du omdrejningspunktet for vores udbud, udvikling og gennemførelse af efteruddannelse og kompetenceudvikling. Dit ansvar omfatter dygtige medarbejdere, stærke samarbejder med virksomheder og en vigtig samfundsopgave: at sikre, at mennesker og virksomheder har de kompetencer, fremtiden kræver. Et opmærksomhedspunkt er ligeledes at sikre U/NORD Kursuscenter bidrager aktivt til det uddannelseslandskab der tegner sig fra 2030.

Om stillingen

Du bliver chef for et kursuscenter med stor betydning og et team bestående af 30 fastansatte medarbejdere og ca. 38 timelærere. Teamet arbejder i rammer præget af tillid, humor og hjælpsomhed. Samtidig skal du balancere nærvær og tydelig ledelse for at skabe klare rammer, fælles retning og høje ambitioner.

Dine vigtigste opgaver:

  • Lede og udvikle medarbejdere med tydelighed, nærvær og tillid.
  • Sikre bæredygtig drift gennem fokus på økonomi, budgetter og ressourcer.
  • Drive den pædagogiske og didaktiske udvikling i samarbejde med underviserne.
  • Sikre høj kvalitet i undervisning, læringsmiljøer og kursistoplevelser.
  • Udvikle og vedligeholde et stærkt samarbejde med timelærere, virksomheder og øvrige interessenter.
  • Følge tendenser på arbejdsmarkedet og omsætte dem til relevante og tidssvarende undervisningstilbud.
  • Bidrage til udviklingen af det samlede U/NORD og aktivt styrke tværgående samarbejde.
Om os

U/NORD Kursuscenter er Nordsjællands største uddannelsescenter og en central aktør inden for kompetenceudvikling af både medarbejdere og virksomheder.

Vi arbejder ud fra en klar ambition: Alle i Danmark har ret til uddannelse. Det er vores drivkraft og fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi tror på, at målrettet og strategisk kompetenceudvikling er nøglen til et stærkere arbejdsmarked.

Vi udvikler og gennemfører systematisk kompetenceudvikling, primært gennem Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), med fokus på at styrke kompetencer, imødekomme arbejdsmarkedets behov og skabe varig værdi for vores samarbejdspartnere.

Hos os bliver du en del af en organisation, der arbejder ud fra værdierne Respekt, Faglig stolthed og Nysgerrighed, og som vægter en kultur præget af samarbejde, udvikling og ordentlighed.

For at være et godt match til stillingen forventer vi, at du:

  • Har erfaring med ledelse, gerne fra uddannelsesområdet, og er vant til at skabe resultater gennem andre.
  • Er relationelt stærk og kan skabe følgeskab ved at være tydelig, sætte retning og følge op.
  • Har økonomisk forståelse og blik for bæredygtig drift.
  • Trives i udviklingen af AMU- og efteruddannelsesområdet.
  • Er handlekraftig, nysgerrig og energisk i en hverdag med skiftende udfordringer.
  • Evner at samarbejde bredt og opbygge stærke relationer.
Praktiske oplysninger

Som Kursuscenterchef refererer du til Uddannelsesdirektør Tina Steinbrenner

Ansøgningsfristen er fredag den 31. juli 2026.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Første samtaler forventes afholdt i uge 34, og anden samtale i uge 35. Kandidater, der inviteres til anden runde, gennemgår en personprofilanalyse (PPA).

Der indhentes referencer på den kandidat, der indstilles til ansættelse. Det er til en hver tid en betingelse for ansættelse på U/NORD at der kan fremsendes en ren børneattest.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesdirektør Tina Steinbrenner på tlf. 24869901 eller på e-mail tist@unord.dk

Om løn og ansættelse
Som Kursuscenterchef ansættes du i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område eller gældende overenskomst. Du vil blive indplaceret i teknisk lønramme 36 med en forventet månedsløn på ca. 60.000 kr. Hertil lægges 18,97 % arbejdsgiverfinansieret pension.

U/NORD understøtter et sundt og sikkert arbejds- og undervisningsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Beredskabsstyrelsen FSV

AI-projektleder til Beredskabsstyrelsen

Allerød

Vil du være med til at forme fremtidens beredskab med kunstig intelligens?

Beredskabsstyrelsen søger en engageret AI-projektleder, der brænder for ny teknologi og har lyst til at omsætte AI's muligheder til konkret værdi i en organisation, hvor vores arbejde gør en forskel for samfundets sikkerhed.

Om stillingen
Som AI-projektleder bliver du en central drivkraft i styrelsens arbejde med at afprøve og implementere AI-løsninger. Du kommer til at arbejde på tværs af organisationen og får en bred kontaktflade til både ledelse, fagspecialister og eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Lede og koordinere AI-projekter fra idé til implementering
  • Rådgive kolleger og ledelse om AI's muligheder, begrænsninger og ansvarlig anvendelse
  • Planlægge og afholde workshops, undervisning og introduktionsforløb om AI for medarbejdere på alle niveauer
  • Bidrage til at opbygge en intern kultur, hvor ny teknologi anvendes nysgerrigt og ansvarligt
  • Sikre god kommunikation om projekternes fremdrift, resultater og læring
  • Følge udviklingen inden for AI, herunder lovgivning som EU's AI-forordning, og omsætte den til praksis i styrelsen
Om dig
Du er nyuddannet eller har flere års erhvervserfaring. Det vigtigste er din motivation, din forståelse for AI og din evne til at samarbejde og formidle.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse, fx inden for it, datalogi, digitalisering, kommunikation, samfundsvidenskab eller lignende
  • har solid viden om og forståelse for AI – både teknologiens muligheder og dens begrænsninger og risici
  • har erfaring med eller stærk interesse for projektledelse, gerne understøttet af kendskab til gængse projektmetoder
  • kommunikerer klart og engagerende i både skrift og tale – og kan formidle teknisk stof til ikke-tekniske kolleger
  • trives med samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
  • har lyst til at lære fra dig og gøre andre nysgerrige og trygge ved ny teknologi
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har praktisk erfaring med AI-værktøjer, forandringsledelse eller arbejde i en politisk styret organisation.

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at præge, hvordan AI anvendes i en samfundskritisk organisation
  • Et meningsfuldt arbejde med kolleger, der hver dag bidrager til Danmarks beredskab
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Fleksible arbejdsforhold og en uformel omgangstone
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Birkerød.

Ansættelsesområdet er Beredskabsstyrelsen, som ligger under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af særlige vilkår. Du skal blandt andet sikkerhedsgodkendes, og sikkerhedsgodkendelsen skal opretholdes under hele ansættelsesforløbet.

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Frederik Prytz-Grønfeldt på telefon 2465 5936. Send en sms først, så bliver du kontaktet.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 6. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

U/NORD - Milnersvej

Underviser søges – Sæt strøm til hverdagen sammen med fremtidens elektrikere

Allerød

Har du lyst til at få dine kompetencer i spil på en ny måde?

Kunne du tænke dig et meningsfuldt arbejde?

Så har vi brug for dine kompetencer og erfaring til at undervise fremtidens elektrikere!

Hos U/NORD i Hillerød får du chancen for at inspirere og videregive din viden til den næste generation af elektrikere og blive en del af et fagligt stærkt team med et godt sammenhold og kollegaskab.

Erfaring som underviser er ikke nødvendig - vi hjælper dig med at få en god og tryg start i rollen som underviser. Det vigtigste er, at du har lyst og mod til at tage springet ud i at blive underviser og skabe et trygt læreringsrum for eleverne.

Dine arbejdsopgaver som underviser er blandt andet at:

  • planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen
  • bidrage til udviklingen og opbygningen af uddannelsen
  • deltage aktivt i fagligt teamarbejde og pædagogisk udvikling
Jobbet kan tilpasses dig, hvad enten om du ønsker at være ansat på fuld tid, deltid eller 18,5-20 timer om ugen.

Du kan være uddannet elektriker, el-installatør, maskinmester eller lignende – måske pensionist, efterlønner eller bare klar til at prøve noget nyt?

Læs evt. om Henrik, som gik fra pensionist til elektrikerunderviser.

Vi søger dig, der:

  • har minimum 5 års erhvervserfaring
  • har lyst til at arbejde med unge mennesker
  • brænder for dit fag og kan lide at lære fra dig på en enkel og praksisnær måde
  • er positiv, udviklingsorienteret og værdsætter fagligt fællesskab og godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:

  • grundig oplæring og mulighed for pædagogisk efteruddannelse
  • et spændende job, hvor du får mulighed for at udvikle både dig selv, vores elever og uddannelsen
  • en hverdag med mening, faglighed og fællesskab
  • god kantine, julefrokost, sommerfest, personaleforening og meget mere
Nysgerrig og vil du vide mere?
Kontakt Mette Berner for en uforpligtende snak, mtbr@unord.dk eller på tlf. nr. 6190 2366 eller kom forbi til en kop kaffe – vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan også se videoen i bunden af stillingsopslaget, hvor du kan høre om, hvordan det er at gå fra håndværkere til underviser.

Løn og ansættelsesforhold
Lønnen fastsættes på baggrund af din baggrund og kvalifikationer.

Ved fastansættelse på minimum 18,5 time ugentligt, vil ansættelse og aflønning ske i henhold til bekendtgørelse for tjenestemandslignende vilkår ved erhvervsskoler og skolehjem.

Hvis du vil arbejde mindre end 18,5 time ugentligt, vil ansættelsen ske som timelærer.

Arbejdssted: U/NORD, Milnersvej 48, 3400 Hillerød

Det er en betingelse for ansættelsen, at der kan fremvises en ren børneattest.

U/NORD er en røgfri skole, da vi ønsker at bidrage til et sundt arbejds- og undervisningsmiljø.

Skal din næste rejse starte her?
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket.
Skriv venligst i din ansøgning om du ønsker beskæftigelse del- eller fuldtid.

Ansøgningsfristen er den 30. juli 2026, men skynd dig at sende din ansøgning, da der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Tiltrædelse snarest muligt.

U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Sygeplejersker til den kørende akutsygepleje i Nordsjælland

Allerød

liv en del af fremtidens akutte sundhedsvæsen

Vil du være med til at forme en helt ny organisation og skabe sammenhængende akutte patientforløb på tværs af hospital, kommuner og borgernes eget hjem?

Som følge af sundhedsreformen overtager Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital pr. 1. januar 2027 ansvaret for den kommunale akutsygepleje i Nordsjælland. Derfor søger vi engagerede og fagligt stærke sygeplejersker til den kørende akutsygepleje.

Du får mulighed for at blive en del af en historisk udvikling, hvor vi sammen skal skabe en stærk, sammenhængende og borgernær akutindsats på tværs af otte nordsjællandske kommuner.

En hverdag tæt på borgeren

Som sygeplejerske i den kørende akutsygepleje arbejder du selvstændigt og med stor faglig kompetence i borgernes eget hjem, på Sundheds- og Omsorgsplader og i tæt samarbejde med praktiserende læger, hospitalets specialer, hjemmepleje, akutberedskabet og øvrige samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor faglig sparring, udvikling og høj kvalitet er i centrum.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Akut sygeplejefaglig vurdering og behandling af borgere i eget hjem
  • Observation, monitorering og opfølgning på komplekse patientforløb
  • IV-behandling, prøvetagning og andre avancerede sygeplejeopgaver
  • Forebyggelse af unødige indlæggelser
  • Tæt koordinering med hospital, kommuner og almen praksis
  • Rådgivning og vejledning af patienter, pårørende og samarbejdspartnere
Fire matrikler – ét fælles fagligt miljø

Den kørende akutsygepleje bliver organiseret på fire geografiske matrikler fordelt i Nordsjælland, så vi sikrer nærhed til borgerne og et stærkt lokalt samarbejde.

Selvom du får en primær base på én matrikel, bliver du en del af én samlet organisation med fælles faglige standarder, udviklingsmuligheder og kollegialt fællesskab.

Vi søger dig, der

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har solid klinisk erfaring – gerne fra akutområdet, hjemmesygeplejen, medicinske – eller kirurgiske specialer
  • Trives med selvstændige beslutninger og komplekse kliniske vurderinger samt bedrive klinisk lederskab
  • Har stærke samarbejdsevner på tværs af sektorer
  • Ser muligheder i forandringer og har lyst til at være med til at opbygge noget nyt
  • Har kørekort til personbil
  • Er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig.
Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital – en af landets største akutafdelinger med høj faglighed, stærke tværfaglige samarbejder og en kultur præget af udvikling, innovation og fællesskab.

Akutafdelingen består af Akutmodtagelsen i Hillerød, Akutklinikken i Frederikssund og Akutklinikken i Sundhedshuset Helsingør og er åben døgnet rundt alle årets dage. Afdelingen modtager årligt omkring 137.000 patientforløb og behandler typisk 150-170 akutte patienter i døgnet.

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at præge opbygningen af fremtidens akutsygepleje
  • Stor grad af selvstændighed og klinisk ansvar
  • Grundig introduktion og kompetenceudvikling
  • Et stærkt tværfagligt miljø med høj faglig kvalitet
  • Fokus på trivsel, arbejdsmiljø og kollegial støtte
  • Mulighed for at bidrage til udvikling af nye arbejdsgange og patientforløb
Ansættelse

Funktionen er døgndækkende 365 dage om året med skiftende vagter efter aftale.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. september 2026 eller efter aftale. Ansøgningsfrist er 19. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår: Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1, sygeplejerske på basisoverenskomst.

Vil du høre mere?

Hvis du vil mere mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bjørn Lindvang Zejlon, tlf. 4829 2466, alternativt oversygeplejerske Gry Rosenmai, tlf. 4829 3400 eller oversygeplejerske Helle Seemann, tlf. 4829 6660.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Tiltrædelse hurtigst muligt

Toico Ventilation A/S

Gribskov

Arbejdsmand til montage af ventilation og forefaldende opgaver søges

favourite-job-icon Gem

Allerød Gymnasium søger sekretær til vores administration

Vil du bidrage til, at Allerød Gymnasium bliver ved at være et fantastisk gymnasium for elever og ansatte? Som sekretær hos os får du en central rolle på skolen. Du vil møde mange lærere og elever hver dag og vil arbejde tæt sammen med resten af kontoret i et uhøjtideligt og rart arbejdsfællesskab med højt humør. Hvis ovenstående lyder spændende, er du måske lige den person, vi mangler.

Alsidige arbejdsopgaver

Opgaverne er mangfoldige, og du kommer til at sidde i åbent kontorlandskab på skolens kontor, der også fungerer som reception og indgang til ledelsens kontorer. Her tager administrationen imod og håndterer henvendelser fra både elever, ansatte og gæster, og der skal svares på både mails og telefonopkald. Vi kan godt have travlt med mange bolde i luften, men vi er gode til at samarbejde både i sekretærteamet og på tværs af ledelse, pedeller og sekretærer. Som vores sekretærer Stine og Annette siger ”Vi er gode til at hjælpe hinanden og have det hyggeligt - og samtidig koncentrere os og få arbejdet gjort”.

Overordnet håber vi, at du kan hjælpe med at løse nogle af nedenstående opgaver:

  • Administrative og praktiske opgaver ifbm. planlægning og afvikling af mundtlig og skriftlig eksamen
  • Vagtbemanding til eksamener, herunder de eksterne vagter
  • Elevadministration – hold, indmelding, udmelding, orlov, klasseskift, karakterer, etc.
  • Administrationsansvarlig ifbm. de tværfaglige opgaver: DHO, SRO og SRP
  • Diverse andre små og store administrative opgaver

”For mig er det vigtigt, at vi finder en person, der passer ind i skolen, og som vil bidrage positivt til arbejdsfællesskabet. Så skal vi nok hjælpe med oplæring og med at få løst opgaverne.” siger rektor Anders Wind.

Dine kompetencer

Allervigtigst er det, at du har en positiv tilgang til arbejdet med unge mennesker i alderen 15-20 år og finder glæde i at understøtte deres hverdag og bidrage til, at de får de bedste muligheder for at gennemføre deres studentereksamen.

Vi forestiller os derudover, at du har en kontoruddannelse eller en tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund kombineret med erfaring fra administrative funktioner. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra lignende ansættelser, men det er ikke et must.

Til gengæld er det vigtigt, at du:

  • er serviceminded, imødekommende, selvstændig og grundlæggende har lyst til at bidrage til både det gode humør og den effektive opgaveløsning, som kendetegner vores administration.
  • er fleksibel og ser værdien i at hjælpe og gribe, hvor behovet opstår.
  • med din veludviklede sans for planlægning, organisering og struktur sikrer, at de administrative processer fungerer effektivt og planmæssigt.
  • formår at bevare overblikket og prioritere dine opgaver, også når hverdagen er præget af mange forskellige henvendelser og skiftende opgaver.
  • har gode IT-kompetencer og er ikke bange for administrative systemer. Derudover kommunikerer du sikkert og professionelt både mundtligt og skriftligt.

Vi forestiller os, at stillingen fylder 32-35 timer pr. uge. Vi forventer generelt, at administrationen dækker ind for hinanden, så der altid er tilstrækkelig bemanding på kontoret fra kl. 7.45 og dagen ud – her aftaler I selv, som det passer jer bedst. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, masser af fleksibilitet og høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver.  Det er også vigtigt, at du trives med, at arbejdsbelastningen kan svinge hen over skoleåret – vi har især travlt i eksamensperioden i maj og juni.

Om os

Allerød Gymnasium er en dynamisk og velfungerende skole, der hver dag arbejder med at uddanne og danne unge mennesker – en særdeles meningsfuld opgave. Skolen består af ca. 800 unge, motiverede gymnasieelever og ca. 85 engagerede medarbejdere. Vores administration består af rektor, vicerektor, to uddannelsesledere og i alt tre sekretærer. Du kan læse mere om skolen på https://allerodgymnasium.dk.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes senest 8. august 2026. Vi afholder samtaler i uge 33 og evt. 34. Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale. Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte rektor Anders Wind eller vicerektor Mette Buchardt på tlf. 48 17 75 55. I perioden fra 1/7 til og med 3/8 er skolen dog sommerlukket. Her kan du i stedet skrive til agawi@aggym.dk eller agmbu@aggym.dk, så svarer vi hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Allerød Gymnasium

Rådhusvej 3450

Vigtige datoer

Indrykket: 17 June 2026

Ansøgningsfrist: 6 August 2026

Kontaktperson

Gymnasie Superbruger

info@allgym.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling