WorkWithUs
close-button

Gentofte Kommune

Afdelingsleder til Plejehjemmet Lindely – vær med til at skabe en tryg og velfungerende hverdag

Gentofte

Er du en leder, der skaber overblik, samler mennesker og får hverdagen til at fungere – med kvalitet hele vejen?

Plejehjemmet Lindely søger en sundhedsfaglig afdelingsleder, der kan få drift, vagtplanlægning og faglig ledelse til at spille stærkt sammen.

Her får du mulighed for at gøre en reel forskel for 65 beboere, deres pårørende og medarbejderne omkring dem.

Lindely bliver udbygget til at der kan bo 101 beboer i 2030, planlægningen er i fuld gang.

Om stillingen

Vi har valgt at omorganisere Lindely. Lindely består af 4 etager og en række tværgående funktioner. De 4 afdelinger skal fremadrettet arbejde sammen to og to under hver sin leder. Det tredje ledelsesområde er de tværgående funktioner, som vagtplan for hele huset, aktiviteten, køkkenet (modtager) og rengøringen. Derudover er der aftenvagter eller nattevagter på tværs af huset, hvad der passer dig bedst i dit privat liv.

Du bliver en nøgleperson i den daglige drift og en vigtig del af et ledelsesteam på tre ledere, indtil forstanderen vender tilbage fra barsel i det nye år.

Du skal kunne tage ansvar, arbejde selvstændigt og samtidig indgå tæt i et ledelsessamarbejde, der skaber stabil drift og høj kvalitet.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre god drift, stærk planlægning og velfungerende vagtplaner
  • Tovholder på social og sundhedsassistent og sygeplejerske møder på tværs
  • Varetage daglig personaleledelse, faglig sparring og opfølgning
  • Understøtte kvalitet i pleje, dokumentation og udviklingsarbejde
  • Bidrage aktivt til samarbejde, arbejdsmiljø og ledelsesopgaver på tværs

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet social og sundhedsassistent eller sygeplejerske og gerne erfaring fra ældre- eller plejeområdet
  • Trives med struktur, administration og vagtplanlægning – gerne i KMD OPUS Vagtplan
  • Kommunikerer tydeligt, skaber relationer og kan drive udvikling
  • Arbejder selvstændigt, bevarer overblikket og skaber tryghed omkring dig
  • Diplomuddannelse i ledelse eller interesseret i at påbegynde uddannelsen efter et års ansættelse

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og beboernes gode forløb
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem ledelsesudvikling og netværk
  • Reel indflydelse på hverdagen og den fortsatte udvikling på Lindely
  • Fælles ledermøder og ledernetværk med superviser på tværs af plejeboliger

Vil du vide mere om Plejehjemmet Lindely?

Besøg vores hjemmeside.

Yderligere oplysninger

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte konstitueret forstander Suzette Angelo Poulsen, afdelingsleder Latifa El Barkani eller områdechef Sophie Harms på telefon 51 50 41 93

Indrykket:03/06/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
144
Få flere jobtilbud
Array

Gentofte Hospital

1-2 bioanalytikere til patologiafsnittet på Gentofte Hospital

Gentofte

Vil du være en del af Skandinaviens største enhed for brystkræftdiagnostik og -kirurgi? Vil du medvirke til at patienterne får et rettidigt og korrekt patologisvar? Har du lyst til at udvikle dine faglige kompetencer inden for patologi og deltage i et arbejdsmiljø præget af høj faglighed og stærkt kollegaskab? Så er det måske dig vi søger.

Om afsnittet

Afsnittet åbnede i 2022 da al Region Hovedstadens brystkræftdiagnostik og -kirurgi blev samlet på Gentofte Hospital. Afsnittet varetager alle patologiundersøgelser i forbindelse med forandringer i brystet. Vi varetager al perioperativ diagnostik i relation til brystkræft, herunder makrovurderinger af lumpektomier samt frysesnitsundersøgelser af lymfeknuder.

Derudover håndterer afsnittet undersøgelserne af alle regionens grovnålsbiopsier fra mamma, som sikrer et hurtigt og effektivt udredningsforløb for patienter med mistanke om brystkræft.

Patologiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, har et afsnit på begge matrikler. Opslåede stillinger er med arbejdssted på Afsnit Gentofte.

Afsnittet består af 13 bioanalytikere, heraf én overbioanalytiker i tæt samarbejde med 8 speciallæger og 2-3 yngre læger. Der er et tæt samarbejde mellem matriklerne, således dækkes eks. IT-funktion, patientsikkerhed, kvalitetsarbejde, uddannelse og arbejdsmiljø på tværs af afsnittene.

Dine arbejdsopgaver

Som bioanalytiker på Gentofte-afsnittet bliver du lært op i alle afsnittets funktioner og opnår en bred faglig profil.

Arbejdsopgaverne vil være:

  • Frysesnit
  • Makrovurdering og biobank
  • Simpel og kompleks udskæring
  • Kompleks bioanalytikerudskæring
  • Vævspræparering og indstøbning
  • Skæring og farvning, herunder immunhistokemiske farvninger
  • Scanning af histologiglas
  • Præparering og farvning af cytologi
Bioanalytikerne varetager en stor del af den komplekse udskæring.

Vi søger en bioanalytiker, som:

  • Har stor interesse for patologi og histologi
  • Arbejder fleksibelt og ansvarsbevidst med fokus på høj faglig kvalitet
  • Ser forandringer som muligheder for udvikling
  • Har sans for orden, systematik og struktur
  • Har lyst til aktivt at bidrage til et godt arbejdsmiljø og fællesskab
Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på den bedst mulige behandling for patienterne
  • Høj specialisering og viden indenfor mammapatologi og brede patologikompetencer
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen
  • Arbejdstid i udgangspunktet fra 8-15:30, og ca. 2 dage om måneden til kl. 17
  • Et professionelt og velfungerende arbejdsmiljø med dygtige, engagerede og imødekommende kollegaer
Vi er et lille afsnit med et stærkt fællesskab og plads til humor i hverdagen. Vi er fleksible, hjælper hinanden og løfter arbejdsopgaverne i flok. Vi spiser morgenmad sammen hver fredag, og vi har en årlig julefrokost og sommerfest.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er fuldtidsstillinger med tiltrædelse 1. september 2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Chefbioanalytiker Mai-Britt Naumann

Telefon: 20 13 37 78

Overbioanalytiker Dorthe Vestergård Hansen

Telefon: 21 15 12 32

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 7. august 2026

Send ansøgning og CV vid nedenstående link senest ved fristens udløb.

Samtaler forventes afholdt i uge 33.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Læge søges til ph.d.-studie om neuroinflammations rolle ved psykose og depression ved Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry, Psykiatrisk Center København

Gentofte

Ved forskningsenheden med fokus på Biologisk og Præcisions Psykiatri søger vi en læge til at forestå et klinisk ph.d.-studium med det formål at undersøge betydningen af immunologiske markører og særligt neuroinflammation hos patienter med debuterende psykose.


Vi tilbyder et ph.d.-forløb med følgende opgaver i forløbet
Dine primære arbejdsopgaver vil blive at undersøge patienter med debuterende psykose, depression og raske kontroller ved at forestå rekruttering og kliniske undersøgelser af deltagerne samt forestå CSF- og blodprøvetagning med henblik på test af disse. Derudover vil der indgå evaluering af psykopatologi, kognition, analyser af deldata fra studiet og formidling af resultaterne i internationale peer-reviewede publikationer. Der vil være mulighed for deltagelse i relevante konferencer m.m.
Der forventes indskrivning som ph.d.-studerende ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Fortsættelse af et igangværende projekt:
Projektet har været i gang siden 2018, hvor flere ph.d.-studerende har været tilknyttet løbende, og er den første store systematiske undersøgelse af immun-relaterede markører i CSF og dets sammenhænge med psykose og depression. Studiet vil bidrage med at øge forståelsen af sygdommene samt forbedre diagnostikken og behandlingen af patienterne.


Om os:
Vi tilbyder et spændende job i et inspirerende og voksende forskningsmiljø på højt internationalt niveau med kollegaer af forskellig uddannelsesmæssig baggrund, herunder professorer, seniorforskere, statistikere, bioinformatikere, læger, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker, forskningsårsstuderende m.m. Ansvarlig for projekterne er professor Michael E. Benros, overlæge, ph.d., og forskningschef. Centret har en bred forskningsmæssig erfaring særligt indenfor psykiatri, Big Data analyser og klinisk forskning. Vores forskning spænder fra longitudinelle Big Data-studier med anvendelse af de internationalt unikke danske landsdækkende registre og populations-baserede elektroniske patientjournaler til store genetiske kohorter, hjerneskanningsstudier, biobankstudier og til dybt fænotyperede kliniske studier og trials. Vi publicerer konsekvent i high-impacttidsskrifter og har en klar målsætning om, at hver artikel skal være den bedste indenfor dens område. Der er en klar målsætning om, at resultaterne skal forbedre vores viden om psykiatriske lidelser og kunne have direkte klinisk impact på at forbedre forebyggende tiltag og behandlingsforløb i psykiatrien, hvilket er sikret ved en stærk involvering fra beslutningstagere i psykiatrien.


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet læge.
  • Både kan arbejde selvstændigt og som del af et team.
  • Har mod på at arbejde opsøgende, assertivt og fleksibelt med målgruppen.
  • Erfaring med forskningsverdenen, psykiatriske patienter og neurologiske undersøgelser med lumbalpunktur vil være en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse.

Stillingen er en 3-årig tidsbegrænset ansættelse hos Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Hospital (på Gentofte Hospital matriklen).

Du ansættes som klinisk assistent i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1


Ansøgningsprocedure:
Stillingen er ledig pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.

Ansøgninger vurderes løbende og ansøgningsfrist er onsdag d. 12. august.

Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysning om uddannelse, eksamensgennemsnit, hidtidige ansættelser, evt. tidligere forskningserfaring og publikationer eller andre kvalifikationer, samt kopi af eksamensbevis og autorisationsbevis mv. sendes elektronisk via linket i opslaget.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor, overlæge og forskningschef Michael Eriksen Benros, via mail michael.eriksen.benros@regionh.dk eller tlf. 26255239, eller sekretær Signe Clausen, e-mail: signe.clausen@regionh.dk.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 2-3 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Læge med interesse for kunstig intelligens og præcisions medicin søges til ph.d.-studie ved Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry ved Psykiatrisk Center København

Gentofte

Vil du være med til at forme fremtidens psykiatri? Har du lyst til at være en vigtig del af et inspirerende forskningsmiljø med mange muligheder for spændende og alsidige arbejdsopgaver i samarbejde med dygtige forskere? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en dygtig og engageret læge til etableringen af et Klinisk Test Center for data drevne behandlinger indenfor psykiatrien samt gennemførelse af kliniske test. Ph.d.-stipendiet er knyttet op på EpiPsych projektet, hvor et af delprojekterne er, at datadrevne algoritmer skal testes i et klinisk set-up samt forberedes til, hvordan de bedst implementeres.


Om os:
Vi tilbyder et spændende job i et inspirerende og voksende forskningsmiljø på højt internationalt niveau med kollegaer af forskellig uddannelsesmæssig baggrund, herunder professorer, seniorforskere, statistikere, bioinformatikere, læger, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker, forskningsårsstuderende m.m.
Ansvarlig for projekterne er professor Michael E. Benros, overlæge, ph.d., og forskningschef for Copenhagen Research Center for Biological and Precision Psychiatry. Centret har en bred forskningsmæssig erfaring særligt indenfor psykiatri, Big Dataanalyser og klinisk forskning. Vores forskning spænder fra longitudinelle Big Dataanalyser med anvendelse af de internationalt unikke danske landsdækkende registre og populations-baserede elektroniske patient journaler, til store genetiske kohorter, hjerneskanningsstudier, biobankstudier og til dybt fænotyperede kliniske studier og trials. Vi publicerer konsekvent i high-impact tidsskrifter og har en klar målsætning om, at hver artikel skal være de bedste indenfor deres område. Der er en klar målsætning om, at resultaterne skal forbedre vores viden om psykiatriske lidelser og kunne have direkte klinisk impact på, at forbedre forebyggende tiltag og behandlingsforløb i psykiatrien, hvilket er sikret ved en stærk involvering fra beslutningstagere i psykiatrien.


Om EpiPsych projektet:
EpiPsych projektet er et større samarbejdsprojekt hvoraf etableringen af et klinisk testcenter er en del af projektet. EpiPsych er et nationalt samarbejde mellem os ved Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry og forskere ved Nationalt Center for Register-baseret forskning (NCRR) ved Aarhus Universitet. EpiPsych er også en del af et internt samarbejde i forskningsgruppen med kollegaer fra PRECISE projekter, der alle beskæftiger sig med data fra elektroniske patientjournaler og med projektfællesskaber med det nyetableret Pioneer Center for kausalitet og machine learning indenfor biomedicinske data (SMARTBioMed), der er forankret i Aarhus.
Både EpiPsych projektet (Translational Epidemiology Initiative for Improving Clinical Psychiatry) og vores PRECISE projekter anvender således de unikke danske landsdækkende data til at identificere prædiktive faktorer for derefter at integrere dem i datamodeller. Disse skal testes og evalueres i det nye kliniske test og videnscenter for datadrevne behandlinger, som du skal være med til at etablere for at bane vejen for øget anvendelse af personlig medicin indenfor psykiatrien. Derudover vil der i det interne samarbejde med andre forskerkollegaer i EpiPsych projektet ske kortlægning af behov og udfordringer hos patienter og klinikere for at sikre den bedste anvendelse af data drevne behandlinger og forebyggelse indenfor psykiatrien.


Om stillingen
Som læge og ph.d.-studerende vil du være en del af holdet ved Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry ved Psykiatrisk Center København.
Dine primære arbejdsopgaver vil blive at rekruttere og inkludere patienter i studiet samt bidrage til forbedring af webbaseret platform til testning af algoritmer. Dette involverer bl.a. psykopatologisk udredning og løbende patientinterviews. Du vil derudover være med til at analysere data fra studiet og formidle disse i internationale, peer-reviewede tidsskrifter samt ved deltagelse i relevante konferencer m.m. Projektet er allerede finansieret, og der vil potentielt være mulighed for deltagelse i andre projekter indenfor præcisions psykiatri og indenfor undersøgelse af behov hos end-users ift. anvendelsen af beslutningsstøtte. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med en anden læge/ph.d.-studerende på projektet, ligesom du vil modtage supervision fra forskningsgruppens statistiker samt modtage tæt klinisk og forskningsmæssig vejledning fra professor, overlæge og forskningschef Michael Eriksen Benros.


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet læge
  • Har flair for rekruttering og samtalen med patienten, der skal deltage i et forskningsprojekt
  • Har interesse for forskning og psykiatri
  • Er ambitiøs og kan eksekvere så deadlines overholdes
  • Har et personligt drive og er en positiv engageret medarbejder
  • Er dygtig til at kommunikere på engelsk og dansk som arbejdssprog – skriftligt og mundtligt
  • Kan arbejde både selvstændigt og som del af et team, samt forstår at prioritere både samarbejde, selvstændighed og grundighed i din opgaveportefølje
  • Arbejder systematisk, struktureret og i transparente processer
  • Er god til at prioritere din tid og kan planlægge arbejdsgange og -processer
  • Trives med en arbejdsdag med en bred vifte af opgaver, hvoraf nogle tilgås med en mere intuitiv og iterativ tilgang og andre løses ud fra fastlagte processer. Du værdsætter sparring og videndeling og tager gerne imod input og råd
Erfaring med forskning, psykiatrien, principperne bag machine learning, spørgeskemaundersøgelser, psykopatologi og lumbalpunktur vil være en fordel, men er ikke påkrævet.


Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse.

Stillingen er en 3-årig tidsbegrænset ansættelse hos Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Hospital (på Gentofte Hospital matriklen).

Du ansættes som klinisk assistent i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1


Ansøgningsprocedure:
Stillingen er ledig pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.

Ansøgninger vurderes løbende og sidste ansøgningsfrist er søndag d. 16. august inden midnat.
Du bedes i ansøgningen angive, hvis du i perioden op til og umiddelbart efter fristen ikke er til rådighed for en samtale f.eks. grundet fravær ved ferie, så vil vi tilpasse indkaldelser til samtale derefter for de udvalgte kandidater.

Hvis du ønsker at ansøge stillingen, indsendes følgende via linket i opslaget:

  • Motiveret ansøgning
  • CV indeholdende oplysning om uddannelse, eksamensgennemsnit, hidtidige ansættelser, evt. tidligere forskningserfaring og publikationer eller andre kvalifikationer
  • kopi af eksamensbeviser mv. inkl. karakterer
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor og forskningschef Michael Eriksen Benros, via mail michael.eriksen.benros@regionh.dk eller tlf. 26255239; eller centrets forskningssekretær Signe Clausen, e-mail: signe.clausen@regionh.dk.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 2-3 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JOB5 ApS

MALER SØGES TIL OPGAVE I KONGENS LYNGBY

Gentofte

MALER SØGES TIL OPGAVE I KONGENS LYNGBY

Vi søger en dygtig og erfaren maler til en opgave på en skole i Kongens Lyngby.

Arbejdsopgaven består af:
🔹 Maling af vinduer
🔹 Klargøring og almindeligt malerarbejde
🔹 Arbejde både selvstændigt og sammen med andre

Vi forventer, at du:
✅ Har erfaring som maler
✅ Er mødestabil og kvalitetsbevidst
✅ Kan arbejde selvstændigt
✅ Kan starte hurtigst muligt

Vi tilbyder en spændende opgave med gode arbejdsforhold.

Send os en besked med lidt information om dig selv, eller kontakt os for at høre mere.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Sygeplejerske til job med betænksomme kollegaer, nærværende leder og stort fokus på sygeplejefaglighed

Gentofte

Forestil dig det her: Du møder ind. På kontoret sidder de sygeplejekollegaer, som kører i samme distrikt som dig. Hver dag arbejder I tæt sammen om distriktets borgerforløb. Ligesom dig, er dine kollegaer engageret i at skabe kontinuitet og kvalitet for borgerne.

Lyder det som noget for dig?

I vores hjørne af Gentoftes kommunale sygepleje kører vi ud til borgere i eget hjem. Vores sygeplejeteams består af fagligt stærke kollegaer. Kollegaer, der tager det kliniske lederskab – og som selv kan træffe svære beslutninger i borgernes hjem, når det er nødvendigt.

Men selvom vi står alene derude, er vi ikke alene. Vi tager os af hinanden, og hvis du har en svær dag, så held og lykke med at skjule det. Vi drager ikke kun omsorg for borgerne. Vi passer på hinanden. Vi møder ind sammen, vi spiser frokost sammen, og vi holder af hinanden. Der er altid en, som er klar til at sparre med dig og hjælpe dig.

Her får du en hverdag, hvor du kan anvende din sygeplejefaglige erfaring i akutte, komplekse og palliative forløb. Vi arbejder med alt fra sårpleje, IV-behandling og palliation til telemedicin og medicinhåndtering. Samtidig kræver mødet med borgere med psykiske eller misbrugsrelaterede udfordringer både faglig bredde og menneskelig indsigt. Det gør jobbet varieret, komplekst og fagligt spændende. I samarbejde med vores tværfaglige hjemmeplejegruppe (SSH, SSA og ufaglærte og rehabiliteringsvejledere) sikrer vi helhedsorienterede, stabile og trygge forløb hos borgerne.

Fleksible arbejdsrammer og gode udviklingsmuligheder

Arbejdet er spændende, men vi ved, der er et liv uden for jobbet. Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 7.45 -15.45 på hverdage og en weekendvagt hver 4. weekend. Vi har dygtige planlæggere, der knokler for at tilrettelægge dage med videst mulig kontinuitet og ensartet balance.

Her er desuden rigtig gode muligheder for kompetenceudvikling. Vores valuta er knyttet op på medarbejderne. De ER omsorgen, fagligheden og relationerne. Derfor investerer vi gladelig i dem. I en snak om netop dette stillingsopslag fortalte en leder: ”Jeg har ikke været et sted, hvor der er SÅ meget fokus på videreuddannelse som her”. Bedre kan det ikke siges.

Vi håber at høre fra dig

Hvis du er sygeplejerske, trives med selvstændigt ansvar, har blik for både faglig kvalitet og relationer og ønsker at bidrage positivt til arbejdsfællesskabet, så håber vi rigtig meget at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026.

Der er ansættelsessamtaler den 13. august 2026.

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og med principperne for Ny Løn.

Og ja – i overskriften lovede vi en nærværende leder. Hun hedder Charlotte. Ring gerne til hende, hvis du vil høre mere eller mærke efter, om jobbet kunne være noget for dig: (Kan først træffes fra uge 30 grundet ferie)

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Imerco A/S

Salgsassistent til Imerco Charlottenlund - deltid

Gentofte

Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks største kæde indenfor køkken, gaver og bord?

Hos Imerco Charlottenlund bliver du en del af et team, som engagerer sig for at skabe gode og mindeværdige oplevelser for vores kunder.

Har du appetit på Imerco?

Så tilbyder vi dig en stilling som salgsassistent hvor du: 

  • Får en uforudsigelig hverdag med masser af udfordringer
  • Bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team
  • Skal sælge nogle af Danmarks stærkeste brands.

Din hverdag som salgsassistent:

Som salgsassistent i Imerco Charlottenlund bliver det din opgave, at henvende dig til vores kunder og yde en førsteklasses service, hvor du rådgiver dem om vores produkter, så de forlader butikken med en god oplevelse – og alle de relevante produkter.

Andre opgaver vil være at:

  • Være med til salgsfremmende aktiviteter
  • Sikre at butikken fremstår salgs- og kampagneklar, herunder indbydende udstillinger
  • Modtage og fylde varer op i butikken, samt holde orden på lager og baglokaler
  • Stå for lagerstyring og behandling af reklamationer

Bidrag med din erfaring:

Vi forestiller os, at du:

  • Har gode salgsevner. Du ved, hvordan man sælger mere en blot et produkt ved at skabe en unik kundeoplevelse - du aflæser kundens behov og guider dem til det rigtige valg.
  • Trives i at arbejde i højt tempo og kan bevare overblikket, selv når der er travlt.
  • Har erfaring med detailhandel
  • Har kendskab til isenkram – det er en fordel, men er ikke et krav.

Hvis du er vores nye kollega i Imerco Charlottenlund, glæder vi os til at nyde stor gavn af din viden indenfor detailhandel samt din evne til at arbejde selvstændigt og gribe de daglige udfordringer. Vi kan tilbyde en stilling på 32 timer ugentligt.

Vi tilbyder desuden:

  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Personalekøbsordning
  • Øvrige rabatordninger

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os. Du finder kontakt informationerne til højre i annoncen. 

Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.

Imerco er Danmarks største omnichannel forhandler af køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør. Imerco har et landsdækkende butiksnetværk med 165 fysiske butikker, en webshop med over 30.000 varer og driver en af Danmarks største kundeklubber, ImercoPlus, med over 1,9 mio. medlemmer. 

Imerco blev startet af visionære isenkræmmere helt tilbage i 1928, og fylder således 100 år i 2028. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding koncernen.

Vi er i alt ca. 1.600 ansatte med hovedkontor i Herlev. Hos Imerco har vi et uformelt og positivt miljø med gode sociale relationer, hvor vi samarbejder på tværs af organisationen.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Vil du være med til at skabe tryghed, struktur og livskvalitet for voksne borgere med særlige behov?

Gentofte

Boligerne ved Gammelmosen søger socialfaglige medarbejdere til vores bo- og dagtilbud, hvor relationer, struktur og faglighed er afgørende for at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for borgerne. Vi søger dig, der ønsker at bruge din faglighed tæt på mennesker og være en del af et engageret og udviklende arbejdsfællesskab.

Dine vigtigste opgaver

Som en del af Boligerne ved Gammelmosen forventer vi, at du kan og vil:

  • Skabe struktur, tryghed og forudsigelighed i borgernes hverdag
  • Støtte borgere med kognitive funktionsnedsættelser og psykiske diagnoser i daglige aktiviteter og egenomsorg
  • Arbejde relations orienteret og bidrage til en meningsfuld hverdag for den enkelte borger
  • Deltage aktivt i samarbejdet med kollegaer, pårørende, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
  • Arbejde ud fra neuropædagogiske principper og individuelle aftaler og strukturer
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og den faglige udvikling i huset

Dine kompetencer

Vi søger dig, som:

  • Er pædagog, pædagogmedhjælper, omsorgsmedhjælper eller har anden relevant socialfaglig baggrund
  • Har interesse for arbejdet med voksne borgere med komplekse støttebehov
  • Kan skabe ro, nærvær og tydelige rammer i hverdagen
  • Er engageret, stabil og tager ansvar for samarbejdet omkring borgerne
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et tværfagligt fællesskab
  • Trives i en hverdag, hvor ingen dage er helt ens, og hvor relationer er en central del af arbejdet

Det får du hos os

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stort engagement
  • Løbende kompetenceudvikling og mulighed for deltagelse i kurser
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med blandt andet sygeplejersker og øvrige faggrupper
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, imødekommenhed og samarbejde
  • En hverdag, hvor du får mulighed for at præge udviklingen og bidrage med din faglighed
  • Tæt samarbejde på tværs af hele Gammelmosen
  • Arbejdstiden er varierende og inkluderer både dag- og aftenvagter samt weekendarbejde.
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale

Hvem er vi

Boligerne ved Gammelmosen er et helhedstilbud efter ABL § 105, stk. 2, hvor borgere modtager individuel bostøtte efter SEL § 85 samt aktivitets- og samværstilbud efter SEL § 104.

Her bor 24 voksne borgere fordelt på tre huse, og derudover har vi 18 aktivitets- og samværspladser. Borgerne har kognitive funktionsnedsættelser og samtidig psykiske diagnoser som blandt andet OCD, skizofreni, angst, affektive psykoser og demens.

Vi arbejder med individuelle strukturer og tydelige rammer, fordi vores borgere profiterer af genkendelighed og forudsigelighed i hverdagen.

Vi er samtidig uddannelsesinstitution og modtager pædagogstuderende to gange årligt, fordi vi ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af fremtidens fagprofessionelle.

I Gentofte Kommune har vi besluttet, at alle ansatte har indflydelse på arbejdsrammerne, læs mere på https://gentofte.dk/job/gentoftes-jobloefte/ og lær Gentoftes jobløfte at kende.

Læs mere på vores hjemmeside Gammelmosen.gentofte.dk

Hvis du har spørgsmål, er du er velkommen til på hverdage i tidsrummet 8.00 – 10.00 at kontakte Teamleder Lisa Nartey på tlf. 4013 7205 og/eller på mail lina@gentofte.dk

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 29. juli 2026

Ansættelsessamtaler d. 4. og 6. august 2026

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Vil du bruge din sundhedsfaglige viden og dømmekraft i praksis - i et specialiseret Helhedstilbud, - så er du måske den vi søger til at være med til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet i Boligerne ved Gammelmosen

Gentofte

Hvem er vi:

Boligerne ved Gammelmosen er et specialiseret bo- og dagtilbud, og rummer et tværfagligt miljø.

Du bliver en del af et bo- og dagtilbud med 24 borgere med kognitive funktionsnedsættelser og psykiske lidelser, hvor vi arbejder målrettet med struktur og forudsigelighed.

Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe, hvor der er plads til faglige drøftelser i hverdagen, og hvor du ikke står alene med dine vurderinger. De fysiske rammer understøtter en stabil hverdag for borgerne – og et arbejdsmiljø, hvor faglighed er i fokus.

Du får en hverdag, hvor du både er tæt på borgerne og har en række sundhedsfaglige opgaver, og er således med til at sikre kvaliteten i den sundhedsfaglige indsats omkring borgere i Gammelmosen.


Sådan ser din hverdag ud i praksis

Du starter dagen tæt på borgerne, hvor du fra ca. kl. 7–9 hjælper borgere med personlig pleje, hygiejne og struktur, fordi en rolig og forudsigelig morgen er afgørende for deres trivsel. Her opbygger du relationer og får værdifulde observationer med videre i dagen.

Efter morgenopgaverne arbejder du med sundhedsfaglige opgaver, hvor du i samarbejde med vores sygeplejerske følger op på ændringer i borgernes fysiske og psykiske tilstand.

Samtidig har du i samarbejde med sygeplejersken kontakten til læger, områdesygeplejersken, pårørende m.fl., hvor du har opgaven at formidle og sikre opfølgning. Du skal kunne håndtere medicin efter gældende retningslinjer og være med til at sikre, at den sundhedsfaglige indsats i Boligerne ved Gammelmosen, hænger sammen i hverdagen.


Du er med til at sikre faglig retning i hverdagen

Hos os er sundhedsfaglig kvalitet noget, vi tager ansvar for sammen – og som du i samarbejde med tilbuddets sygeplejerske er med til at drive i praksis. Det betyder, at du ikke kun udfører opgaver, men også forholder dig aktivt til, hvad du ser, og hvad der skal handles på.

Du sparrer løbende med tilbuddets sygeplejerske og dine øvrige kolleger, fordi vi ved, at de bedste beslutninger træffes i fællesskab. Når en borger ændrer adfærd eller trivsel, reagerer du fagligt og nysgerrigt, og du er med til at justere indsatsen.

Vi arbejder neuropædagogisk, hvilket i praksis betyder, at du er med til at skabe struktur og forudsigelighed i borgernes hverdag – også når det kræver tydelighed og ro i komplekse situationer.


Vi leder efter dig, der:

Er uddannet SSA og trives i en rolle, hvor du både arbejder tæt med borgere og tager ansvar for de sundhedsfaglige opgaver. Du er nysgerrig på sammenhængen mellem somatik, udviklingshandicap og psykiatri, fordi vores borgere ofte har alle dele i spil.

Du tager ansvar for dokumentation og ved, at det er en vigtig del af kvaliteten. Du kan formidle dine observationer klart til både kolleger, sygeplejerske, læge.

Du arbejder struktureret og bevarer roen, også når situationer kræver tydelighed og faglig dømmekraft. Samtidig bidrager du aktivt til samarbejdet, fordi du ved, at vi lykkes bedst sammen.

Vi ser gerne, at du har erfaring som vejleder for SSA-elever og har en vejlederuddannelse eller er indstillet på at tage en sådan.

Du får:

En hverdag med både borgernær pleje og sundhedsfaglige opgaver i et tæt samarbejde med dine øvrige kolleger samt tilbuddets sygeplejerske.

En arbejdsuge fra mandag–fredag.

Et fagligt miljø med løbende sparring og fokus på kvalitet i indsatsen.

Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer. Læs mere på https://gentofte.dk/job/gentoftes-jobloefte/

Læs mere på vores hjemmeside Gammelmosen.gentofte.dk


Yderligere oplysninger

Arbejdssted: Boligerne ved Gammelmosen, Gentofte Kommune

Ansøgningsfrist: Den 29. juli 2026

Samtaler afholdes: Den 4. og 6. august

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansættelsesform: 37 timer ugentligt.


Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:

Teamleder Lisa Nartey tlf. 4013 7205

Sygeplejerske Isabella Kristiansen tlf. 9117 7810


Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Hvis du vil bruge din faglighed aktivt og have en rolle, hvor dine vurderinger gør en reel forskel, så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Sundhedsfaglig medarbejder til vedligeholdelse af funktion gennem meningsfulde aktiviteter

Gentofte

Gentofte Kommunes dagcenter, Vennerslund, har en fast stilling til besættelse pr. 1. oktober 2026, 31t/ugen, på 5 hverdage ml. kl. 8:30 og 15:00. Vi bor på kommunens bedste adresse i Charlottenlund med gode muligheder for aktiviteter udendørs.

Er du fysioterapeut, psykomotorisk terapeut, SSA eller har anden relevant uddannelse i kombination med erfaring med at igangsætte gruppeaktiviteter, så er det dig vi har brug for.

Vores team består af ergoterapeuter, psykomotorisk terapeut og SOSU-uddannede.

Borgerne bliver visiteret med henblik på, at vi forebygger følgerne af ensomhed, samt støtter op om forudsætningen for at borgerne kan blive i egen bolig længst muligt. Det understøtter vi gennem aktiviteter, der vedligeholder både de fysiske og kognitive færdigheder. I vores arbejde med at vedligeholde kognitive færdigheder, arbejder vi med principperne fra Kognitiv Stimulations Terapi (CST). Fysisk vedligeholdelse sker både ude og indendørs. Vi har en bus med chauffør til rådighed og kan tage ud og bevæge os i det fri.

Forudsætninger og kompetencer

Arbejdet vil forudsætte, at du har en lyst til at indgå i fælles overvejelser omkring, hvordan vi fortsat udvikler på den rehabiliterende tilgang i dagcenterregi. Det vil være en kompetence, at du gennem dit arbejdsliv har styrket din evne til at observere borgere i aktivitet, og kan anvende det i de daglige opgaver. En del af fagligheden ligger i at udvælge, tilrettelægge og gennemføre en aktivitet, ud fra målgruppens forudsætninger. Vores målgruppe er erfarne, videbegærlige og er åbne overfor nye ideer.

Erfaring indenfor demens er en forudsætning, da en stor del af vores målgruppe har en demensproblematik, men mange klarer sig relativt godt ind i sygdommens faser, med de personlige kompetencer de har erhvervet sig. Her er en nysgerrighed i forhold til at møde nye mennesker, så dine relationelle evner bringes i spil, både internt i medarbejdergruppen og i forhold til borgerne.

Arbejdet kræver, at du kan skabe struktur i eget arbejde og for dem omkring dig, er ansvarsfuld og kan bevare overblikket. Vi bliver mødt med høje forventninger, så foruden en sikker faglighed, er det en fordel med en høj grad af almen viden.

Kendetegn ved vores team

Du vil blive en del af et ambitiøst team, som gerne vil sparre med dig og du vil få mulighed for at præge egne arbejdsopgaver. Vi arbejder aktivt på det at kunne være ’sammen om ledelse’, så hver især tager ansvar og bidrager til god kommunikation om opgaven.

Vi er et team, der tager arbejdsmiljøet alvorligt og scorer højt i trivselsmålinger.

Det daglige arbejde

Til daglig har vi ’et øje på hver finger’. Vi har fokus på deltagelse for borgerne, samtidig med at vi bemærker, hvornår en kollega behøver hjælp.

Vi anvender Nexus som vores omsorgssystem. Der er knap 100 visiterede borgere tilknyttet, som har fremmøde 1 eller flere ugedage. Nogle få borgere kan have brug for let støtte i forbindelse med spisning eller toiletbesøg, og der er også enkelte opgaver i vores anretter-køkken.

Er du initiativrig og kan afstemme dine initiativer til centrets rytme og kerneopgave, så vil vi gerne have dig med ombord!

Vi ser frem til at læse din ansøgning med eksempler på, hvordan du matcher ovenstående.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag og tirsdag d. 24 og 25/8.

Løn efter gældende overenskomst, principper om ny løn.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på ældreområdet skal afleveres straffeattest.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingen på tlf. 39 98 70 20, spørg efter stedfortrædende forstander, Ulla Stensberg. I uge 30-31 kan du kontakte forstander. Jane Svejgård Pedersen på tlf.: 39 98 78. Så også vores hjemmeside Dagcentrene i Gentofte Kommune - Dagcentrene i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.

Indrykket:12/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

SSA til aftenvagt – brug din faglighed med støtte fra et stærkt team

Gentofte

Vi leder ikke bare efter en social- og sundhedsassistent til Jægersborghave i Gentofte, der elsker fri hver anden weekend og gerne vil arbejde 5-2. Vi leder efter dig, der kan se mennesket bag diagnosen og som tør sætte din faglighed i spil på nye måder.

Hvad gør os anderledes?
  • Faglig Frihed: Vi stoler på din dømmekraft, når du prioriterer dine indsatser i hverdagen - alene, sammen med dine nærmeste kolleger og ved behov på tværs af Jægersborghaves seks afdelinger.
  • Teknologi med mening: Vi bruger My Med Cards og My Skills til at øge vores faglighed, og dokumenterer i Nexus, så vi selv kan opleve os kompetente, og dem, der bor her, oplever kontinuitet i plejen.
  • Tværfaglighed der virker: Dine kolleger på afdelingen er to social- og sundhedshjælpere. I skal spille hinandens observationer og handlen endnu bedre, så I er et godt fundament for beboerens trivsel.
Din profil – du er mere end en titel

Du er uddannet SOSU-assistent, men vigtigst af alt:

  • Du er nysgerrig: Du undrer dig over, hvorfor fru Jensen ikke har lyst til at spise sin aftensmad, og du går på opdagelse i årsagen.
  • Du er brobygger: Du navigerer sikkert mellem medicinske opgaver og rollen som den trygge base for pårørende.
  • Du har humor: Vi tager vores arbejde seriøst, men vi griner også hver dag – både med hinanden og med dem der bor på Jægersborghave.
Det får du hos os
  • Indflydelse på din vagtplan: Vi ved, at livet også findes uden for Jægersborghave, så lad os sammen finde en vej i vagtplanen, når der er særlige behov.

  • Spændende introduktion og faglig udvikling: Hos os stopper den faglige udvikling ikke, fordi klokken bliver 15. Du inviteres til intern demensundervisning ved vores egen demenskonsulent og møder også vores lokale udviklingssygeplejerske samt farmakonom. Hos os er faglig udvikling en naturlig del af hverdagen – også i aftenvagten. Derfor tilrettelægger vi løbende undervisning og faglige aktiviteter i eftermiddags- og aftentimerne. Vi forventer, at du bidrager aktivt til din egen faglige udvikling, ligesom vi prioriterer at skabe de bedste rammer for den. Som en del af kulturen i vores døgndækkende afdeling mødes medarbejdere på tværs af vagter systematisk til fælles læring, blandt andet gennem beboerkonferencer, undervisning i dokumentation, personcentreret omsorg, demens og andre relevante faglige emner.

  • Et fællesskab: Vi er et hold, der passer på hinanden. Du møder hver dag ind til kort faglig sparring i overlap med dagholdets faglige koordinatorer og med vores afdelingsleder, Malene. Desuden mødes I fast hver anden uge med Malene til minipersonalemøder for aftenholdet i de første timer af vagten. Her bliver du set, hørt og udvikler dig sammen med dine kolleger.
Vil du med på holdet?

Du behøver ikke skrive en ansøgning. Send os dit CV og svar på nogle få spørgsmål, vi har stillet i ansøgningsprocessen. Vi bruger dine svar til at forstå din faglighed, dine prioriteringer og din motivation. Ansøgningsfristen er den 10. august, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. og 20. august.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Sandholm på tlf. 21569651 i uge 29 og 30.

Vi vil gerne give dig mulighed for at mærke stemningen og se, om Jægersborghave er det rette sted for dig, så du er meget velkommen til at kigge forbi. Fra uge 31 står Malene klar til at vise dig rundt, fortælle om hverdagen på Jægersborghave og byde på en kop kaffe. Ring eller skriv en sms til afdelingsleder Malene Fynbo på tlf. 20438645 for nærmere aftale.

Vi glæder os til at læse dine svar og dit CV og ser frem til måske at byde dig velkommen til en samtale.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Afdelingsleder til Plejehjemmet Lindely – vær med til at skabe en tryg og velfungerende hverdag

Er du en leder, der skaber overblik, samler mennesker og får hverdagen til at fungere – med kvalitet hele vejen?

Plejehjemmet Lindely søger en sundhedsfaglig afdelingsleder, der kan få drift, vagtplanlægning og faglig ledelse til at spille stærkt sammen.

Her får du mulighed for at gøre en reel forskel for 65 beboere, deres pårørende og medarbejderne omkring dem.

Lindely bliver udbygget til at der kan bo 101 beboer i 2030, planlægningen er i fuld gang.

Om stillingen

Vi har valgt at omorganisere Lindely. Lindely består af 4 etager og en række tværgående funktioner. De 4 afdelinger skal fremadrettet arbejde sammen to og to under hver sin leder. Det tredje ledelsesområde er de tværgående funktioner, som vagtplan for hele huset, aktiviteten, køkkenet (modtager) og rengøringen. Derudover er der aftenvagter eller nattevagter på tværs af huset, hvad der passer dig bedst i dit privat liv.

Du bliver en nøgleperson i den daglige drift og en vigtig del af et ledelsesteam på tre ledere, indtil forstanderen vender tilbage fra barsel i det nye år.

Du skal kunne tage ansvar, arbejde selvstændigt og samtidig indgå tæt i et ledelsessamarbejde, der skaber stabil drift og høj kvalitet.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre god drift, stærk planlægning og velfungerende vagtplaner
  • Tovholder på social og sundhedsassistent og sygeplejerske møder på tværs
  • Varetage daglig personaleledelse, faglig sparring og opfølgning
  • Understøtte kvalitet i pleje, dokumentation og udviklingsarbejde
  • Bidrage aktivt til samarbejde, arbejdsmiljø og ledelsesopgaver på tværs

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet social og sundhedsassistent eller sygeplejerske og gerne erfaring fra ældre- eller plejeområdet
  • Trives med struktur, administration og vagtplanlægning – gerne i KMD OPUS Vagtplan
  • Kommunikerer tydeligt, skaber relationer og kan drive udvikling
  • Arbejder selvstændigt, bevarer overblikket og skaber tryghed omkring dig
  • Diplomuddannelse i ledelse eller interesseret i at påbegynde uddannelsen efter et års ansættelse

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og beboernes gode forløb
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem ledelsesudvikling og netværk
  • Reel indflydelse på hverdagen og den fortsatte udvikling på Lindely
  • Fælles ledermøder og ledernetværk med superviser på tværs af plejeboliger

Vil du vide mere om Plejehjemmet Lindely?

Besøg vores hjemmeside.

Yderligere oplysninger

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte konstitueret forstander Suzette Angelo Poulsen, afdelingsleder Latifa El Barkani eller områdechef Sophie Harms på telefon 51 50 41 93

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Gentofte Kommune

Bernstorffsvej 2920

Vigtige datoer

Indrykket: 3 June 2026

Ansøgningsfrist: 29 July 2026

Kontaktperson

Suzette Poulsen

SAPU@gentofte.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling