WorkWithUs
close-button

SELTA VIBORG A/S

Afdelingsansvarlig til Brugskunst, Lamper & Galleri hos SELTA 

Viborg

Afdelingsansvarlig til Brugskunst, Lamper & Galleri hos SELTA 

Brænder du for boligindretning, design og inspirerende salgsmiljøer? 

Så har du nu muligheden for at blive ansvarlig for en af Danmarks største og flotteste afdelinger inden for brugskunst, belysning og galleri. 

Hos SELTA finder du et inspirerende sortiment, med smarte og prisvenlige produkter. 

Vi søger en engageret og kreativ afdelingsansvarlig, der kan udvikle afdelingen og skabe fantastiske kundeoplevelser. 

Dine arbejdsopgaver: 

Som afdelingsansvarlig får du en central rolle i den daglige drift af afdelingen, hvor du blandt andet skal: 

- Arbejde med indkøb og varebestilling 

- Modtage, registrere og pakke varer ud 

- Opbygge flotte og inspirerende salgsmiljøer 

- Sikre en præsentabel og indbydende afdeling 

- Yde professionel og smilende kundeservice 

- Varetage den daglige kundebetjening 

Vi forventer, at du: 

- Har et bredt kendskab til brugskunst, boligindretning og belysning 

- Gerne har praktisk erfaring fra en lignende stilling 

- Er positiv, udadvendt og trives i dialogen med kunder 

- Har lyst til at arbejde i en spændende branche, hvor kreativitet og gode idéer er en del af hverdagen 

- Er flittig, struktureret og har en god ordenssans 

- Er serviceminded og trives i et travlt miljø 

- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar 

Vi tilbyder: 

- En spændende og afvekslende hverdag med stort ansvar 

- Et tæt samarbejde med 18 dygtige og engagerede kolleger 

- En arbejdsplads præget af professionalisme, positiv energi og stærkt sammenhold 

- En ambitiøs kultur med fokus på udvikling, resultater og fælles succes 

Om SELTA: 

SELTA er et af Danmarks største bolighuse med et unikt udvalg af møbler, tæpper, belysning, brugskunst og en specialafdeling med designmøbler. Vores kunder kommer langvejs fra for at få en oplevelse ud over det sædvanlige, og vi arbejder hver dag på at inspirere dem til et smukkere hjem. 

Ansøgning: 

Send din ansøgning og CV til mail@selta.dk mærket "Brugskunst". 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kåre Christensen. 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. 

 Vi glæder os til at høre fra dig. 

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
182
Få flere jobtilbud
Array

HS Byg Viborg A/S

Faglært tømrer søges til spjæld- og forsikringsopgaver hos HS Byg Viborg

Viborg

Er du en alsidig tømrer, der trives med varierende arbejdsdage og frihed under ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter hos HS Byg Viborg.

Vi søger en faglært tømrer til vores forsikringsafdeling, hvor to dage sjældent er ens. Du bliver en del af vores forsikringsafdeling, som består af 7 dygtige medarbejdere. Her bliver du en del af et velfungerende team, hvor samarbejde, sparring og en god omgangstone er en naturlig del af hverdagen. Størstedelen af arbejdet foregår i private hjem, hvor du er virksomhedens og forsikringsselskabets ansigt udadtil. Du kører begge ud fra vores adresse i Viborg og ellers fra eget hjem, og opgaverne kan være i hele Midtjylland.
Vi bestræber os på at efterlade et godt indtryk, både gennem håndværk, men også vores måde at være på.  

Om dig
Du er en erfaren tømrer, som trives med en afvekslende hverdag. Du kan lide at finde de bedste løsninger, også når opgaven kræver lidt ekstra omtanke og kreativitet.

Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og leverer et godt stykke håndværk. Hos HS Byg er vi med til at uddanne næste generation af håndværkere. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at dele ud af din viden og erfaring, da du til tider vil have en lærling med på opgaverne.  

Arbejdstid: Mandag - torsdag kl. 07.00 - 15.30, fredag 07:00 – 12:15. Opstart hurtigst muligt efter sommerferien, eller efter aftale.

Derfor skal du vælge HS Byg
Hos HS Byg er vi stolte af vores kultur. Vi er ét hold på ca. 50 medarbejdere med tre faggrupper; tømrere, murere og malere, som ofte arbejder tæt sammen og har stor respekt for hinandens faglighed. Godt samarbejde og en god tone er en naturlig del af hverdagen.

Vi prioriterer det sociale fællesskab højt. Sidste fredag i hver måned tænder vi grillen til fyraftenshygge, og i løbet af året arrangerer vi flere fælles aktiviteter. I år har vi blandt andet haft vores eget telt til Classic Race og været ude at spille padel – og der kommer endnu flere gode oplevelser.

Vi har sundhedssikring gennem PFA, hvor dine børn er medsikret.

Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og CV til info@hs-byg.dk, eller kontakt Heidi på tlf. 29 75 46 25 (i uge 28 og igen fra uge 32) og Henrik på tlf. 22 80 92 80 (i uger 29-31), for en uforpligtende snak om jobbet.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen til.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Overlund Børnecenter

Pædagog til Overlund Børnecenter

Viborg

Overlund Børnecenter er en selvejende, aldersintegreret daginstitution beliggende i Overlund i Viborg. Vi har plads til 22 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.
Vores placering tæt på Viborg giver os gode muligheder for at benytte byens mange tilbud. Vi tager jævnligt på ture ud af huset og deltager i kulturelle arrangementer og aktiviteter.
Samtidig er vi omgivet af skøn natur, som er en naturlig del af vores hverdag. Vi udforsker og oplever naturen både på vores egen dejlige legeplads og på ture i nærområdet.
Vi har desuden et tæt samarbejde med Lysningen, som ligger lige i vores baghave. Bl.a. har vi hver uge adgang til deres hal, hvor vi planlægger aktiviteter med særligt fokus på krop og bevægelse.
Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i stærke relationer og læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor vi har fokus på at skabe rammer, så alle børn oplever at høre til, trives og udvikler sig i et meningsfyldt børnefællesskab. Vi arbejder målrettet med de strukturer og rammer, der omgiver børnene, og med de små, betydningsfulde mødeøjeblikke mellem pædagog og barn, hvor relationer, deltagelse og udvikling skabes med udgangspunkt i Marte Meo.

Om stillingen:
Vi søger 1 pædagog til huset – stillingen er i børnehavens mellemste børnegruppe. Stillingen er på 32 timer og med tiltrædelse 1.oktober 2026 eller tidligere, hvis det er muligt.

Din profil:
Det er en selvfølge for os, at du sætter kerneopgaven øverst, at du går professionelt på arbejde, at du møder mennesker med anerkendelse og nysgerrighed.

Vi er særlig på jagt efter en pædagog som:
  • Er bærer af det nye ressourcebørnesyn og forstår vigtigheden i at alle børn kommer i privilegerede positioner.
  • Arbejder ud fra Viborg Kommunes Fire Syn og Foretrukken Praksis ud fra Kvalid.
  • Er optaget af det vigtige relationsarbejdet både børnene imellem og mellem voksen/barn, samt har en god mentaliseringsevne og kan se barnet bagom handling.
  • Er nærværende og anerkendende i din tilgang til både børn og voksne og har blik for børnenes forskellige deltagelsesmuligheder.
  • Er fagligt velfunderet og bringer din viden i spil – og tør gå forrest i planlægning og udførelse af aktiviteter og hverdagens struktur.
  • Er fagligt reflekterende og motiveres af kontinuerlig nysgerrighed og lyst til at udvikle din egen praksis.
  • Er engageret og vil indgå aktivt i at udvikle den pædagogiske praksis – planlægge, udføre og evaluere.
  • Vil være medskaber af trivsel og udvikling for alle – både børn og kolleger – med fokus på en anerkendende og positiv kommunikation.
  • Prioriterer det tætte og vigtige samarbejde med forældrene højt og også her har en åben, anerkendende og tillidsvækkende tilgang. Vi ser forældrene som vigtige medspillere i deres barns hverdag, trivsel og udvikling.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os er den anerkendende tilgang fundamentet i vores pædagogiske praksis. Med Marte Meo som fælles fagligt afsæt arbejder vi bevidst med at styrke samspillet mellem børn og voksne – og i samarbejdet med forældre og kolleger. Vi ønsker, at vores tilgang kan mærkes i hverdagen gennem nærvær, nysgerrighed og et tydeligt fokus på børnenes ressourcer og potentialer.
Derudover arbejder vi systematisk med Vi Lærer Sammen, som en del af vores faglige udviklende sprogarbejde. Vi arbejder med fokus på Stærke Børnefællesskaber og er optagede af at styrke den evaluerende kultur, hvor refleksion, faglig udvikling og fælles læring er en naturlig del af vores hverdag.
Du bliver en del af en engageret personalegruppe, der ønsker at omsætte faglig viden til praksis og kontinuerligt udvikle kvaliteten i vores læringsmiljøer. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og tror på, at de bedste rammer skabes, når vi som fagprofessionelle tør bringe os selv i spil.
Vi prioriterer et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi deler perspektiver, reflekterer sammen og møder hinanden med nysgerrighed og åbenhed. Vi giver og modtager feedback med respekt og ser det som en naturlig del af vores professionelle udvikling. Samtidig tør vi konstruktivt udfordre hinandens praksis – altid med udgangspunkt i anerkendende kommunikation og et fælles ønske om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene.

Praktiske oplysninger:
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d.25.august 2026 fra kl. 16.00. Samtalen vil være rolig og dialogbaseret – vær gerne nysgerrig - det er vi også.
Der indhentes børne- og straffeattest.

Vil du vide mere:
Har du lyst til at høre mere om stillingen kan du kontakte Konstitueret leder Helle Bonde Mikkelsen på telefon: 21 26 94 18 i tidsrummet 09.00-15.00 – (træffes i uge 28, 32 og 33).

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Bliv lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator i Røntgen og Skanning - og sæt dit præg i en vigtig funktion, Regionshospitalet Viborg

Viborg

Kan du jonglere med flere bolde ad gangen? Så er det måske dig, vi søger til vores dynamiske team i Røntgen og Skanning. Vi søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til vores Akutteam i Røntgen og Skanning. 

Om os og stillingen
Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Viborg er en af Danmarks største radiologiske afdelinger uden for universitetshospitalerne. Efter fusionen i september 2024 har vi aktiviteter i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel, og vi servicerer over 241.000 borgere med et døgnbemandet radiologisk akutberedskab.

Vi er et energisk team på cirka 30 sekretærer, der arbejder sammen på tværs af organisationen. Heraf har du fem kolleger i Brystklinikken samt syv kolleger, der har primært arbejdssted i Silkeborg. 

Vores fællesskab er vigtigt, og vi sørger for at hjælpe hinanden, grine sammen og tage os tid til pauser. Her er plads til både faglig stolthed og humor. Vi er stolte af vores tværfaglige samarbejde og arbejder med opgaveglidning på tværs af organisationen.

Dine arbejdsopgaver
Som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator hos os vil du i denne stilling indgå i både Akutteamet og senere et sekundært team i Røntgen og Skanning. Det betyder en varieret hverdag med mange forskellige opgaver.

I Akutteamet vil du være den koordinerende faktor i afsnittet. Du vil skulle forholde dig til de akutte patienter og være en vigtig brik i samspillet i Røntgen og Skannings akutteam. Vægte kommunikation højt. Være bindeled mellem henvisende afdelinger, radiograferne og radiologerne i Akut Røntgen og Skanning, understøtte det tværfaglige samarbejde i forbindelse med koordinering af undersøgelser med involverede parter. Booke samt klargøre patienter i vores mange forskellige IT systemer. Have fokus på samarbejde både internt i afdelingen samt med alle vores samarbejdspartnere fra resten af hospitalet således vi understøtter det gode patientforløb. 

Arbejdstiden i Akutteamet ligger dagligt mellem klokken 7.30 og 15.00, dette kan dog variere afhængigt af arbejdsfunktion. Der er ikke weekendarbejde for det administrative personale, men der er en længere dag cirka hver 4. uge, hvor du møder forskudt og er her til klokken 18.00. Vi fortæller gerne mere om dette til en eventuel samtale. Du vil blive varslet til at arbejde til kl. 21.30, men dette er ikke aktuelt p.t. 

Du vil have primært arbejdssted på én matrikel og kan, efter nærmere aftale, arbejde på en af de andre matrikler også. 

Om dig
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Dette er et ufravigeligt krav.

Vi forestiller os, at du har en positiv tilgang til forandringer og en ægte interesse i at gøre dit bedste for patienterne, arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde. Du har evnen til at prioritere dine opgaver og skabe overblik, selv når der er travlt, og du er interesseret i nye opgaver, der også kan udvikle dine kompetencer og kvalifikationer.

Du er åben og nysgerrig af natur og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er mødestabil og har en høj faglig stolthed. Du har let til smil, er ærlig og hjælpsom med interesse i at være en del af afdelingens sociale liv. Du har gode IT-færdigheder på brugerniveau, og har du kendskab til RIS/PACS systemet, er dette absolut en fordel.

Det tilbyder vi dig
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor trivsel vægtes højt, og hvor arbejdsmiljøet er præget af dette både monofagligt og tværfagligt. Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for begrænsninger.

Vi tilbyder dig gode kolleger, der gerne understøtter dig i de svære processer, men som også er der for et godt grin. Du får mulighed for kompetenceudvikling, når du er oplært, samt mulighed for at tage ansvar for specialopgaver, hvis det er noget, du er interesseret i. Vi er åbne for nye idéer og værdsætter medarbejdere, der byder ind med deres tanker og perspektiver.

Du får en fleksibel arbejdsplads med mulighed for at tilpasse arbejdstiden efter behov gennem vores flextidsaftale. Vi prioriterer det hele menneske og arbejder for, at du om muligt får den ferie, du ønsker. Worklifebalance er vigtig for os, og vi støtter op om regionens livsfasepolitik med mulighed for nedsat tid i kortere, afgrænsede perioder, efter aftale, samt evt. senioraftaler.

Vores onboardingprogram
Vi har et struktureret onboardingprogram, hvor du får en mentor, der hjælper dig godt i gang med arbejdet og vores systemer. Mentor følger dig den første tid rimelig tæt og generelt i en længere periode, alt afhængig af dine og vores behov. Ingen spørgsmål er forkerte, og det er netop det, din mentor kan hjælpe dig med.

Der er også opfølgende samtaler i forbindelse med onboardingprogrammet, både før ansættelsen samt efter 1, 3 og 6 måneders ansættelse og eventuelt 12 måneders ansættelse. Vi tror på, at man lærer bedst af og gennem erfarne kolleger, og vi vil gerne støtte dig i at blive en del af teamet hurtigt

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsadministrativ leder Karin Skammelsen på telefon +45 21 35 06 49.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.

Er du klar til at blive en del af os?
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, hvor humor, psykologisk tryghed og høj faglighed går hånd i hånd, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 18. august 2026, og ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. august.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Byens Bager

Butiksekspedient/blæksprutte søges til Byens Bager i Løvbjerg Overlund

Viborg

OBS: Opstart straks.

Vi søger en ny ekspedient, som elsker at bage brød, servicere alle vore mange kunder, elsker at der er gang i den, og ikke mindst, er dygtig til at gøre rent og holde orden

Arbejdsopgaverne er, bagning af brød, ekspedere, lave sandwich, rengøring

Du skal være over 18 år

Kundevenlig

Være god til at tage ansvar og skal kunne sætte sig selv i gang, da man normalt kun er 1 på arbejde ad gangen

fleksibel

ærlig og stabil

godt overblik og have flere bolde i luften på en gang

kunne arbejde hverdage i tidsrummet 6.00-19.15, samt hver anden weekend 6.00-ca 11

smil på læben

  •     timeantal 30-32 timer samt ekstra ved sygdom og ferieafløsning
  •      Dansk både tale og skrift

Til gengæld kan vi love dig en dejlig arbejdsplads med en masse skønne kolleger. Løn og tillæg efter overenskomst

Opstart ønskes så hurtig som muligt

Gitte og Ole Stisen 

Send en ansøgning på ole-stisen@mail.Dk

Venlig Hilsen

Gitte Stisen

Byens Bager

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Midtjysk Pleje ApS

Fast nattevagt søges

Viborg

Nu har du chancen – Bliv en del af Midtjysk Pleje! 💙

Vi søger en fast nattevagt til vores afdeling i Randers – med opstart hurtigst muligt.

📍 Stillingen
🕒 28 timer om ugen
🌙 Fast 7/7-rul – 7 nætter på arbejde efterfulgt af 7 nætters fri.
⏰ Arbejdstid: kl. 23.00 – 07.00

Hvem er vi?

Midtjysk Pleje er en privat hjemmepleje under fritvalgsordningen. Vi leverer pleje og omsorg med høj faglighed, nærvær og respekt for den enkelte borger.

Om jobbet

🚗 Som nattevagt kører du alene ud til borgere i eget hjem i Randers Kommune og Favrskov Kommune.

Du bliver en del af et stærkt team, men arbejder selvstændigt om natten. Derfor er det vigtigt, at du er ansvarsbevidst, kan bevare overblikket og træffe faglige beslutninger. Skulle du få brug for sparring, har du altid mulighed for at kontakte den kommunale sygeplejerske.

Vi søger dig, som:

💙 Er uddannet social- og sundhedshjælper.
🌙 Har erfaring med nattevagter.
🚗 Har kørekort (kategori 😎.
🤝 Er selvstændig, stabil og engageret.
😊 Møder borgerne med omsorg, respekt og et smil.

Vi tilbyder:

✅ Overenskomst med FOA.
🚗 Firmabil i arbejdstiden.
🤝 Et godt og sundt arbejdsmiljø.
💬 Sparring med ledelse og kollegaer.
🌟 Frihed under ansvar.
⚖️ En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglighed og fleksibilitet.

📧 Lyder det som noget for dig? Vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat – derfor er opstart hurtigst muligt.

Send din ansøgning til ama@midtpe.dk.

📞 Har du spørgsmål?
Kontakt daglig leder Annemette Andersen på
27 60 01 28.

💙 Vi glæder os til at høre fra dig – måske er du vores nye kollega!

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Vikingbus Gruppen A/S

Kombardo chauffører til Viborg og Aalborg

Viborg

Fjernbuschauffører til Viborg og Aalborg

Hvis du vil med i bussen hos VIKINGBUS så har du muligheden nu. Vi søger buschauffører til opstart hurtigst muligt til fjernbusruter med udkørsel fra Aalborg og Viborg.

Vi har brug for chauffører der er serviceminded og fleksible. Vores motto er "VI KØRER MED MENNESKER", og for os er det vigtigt at vores passagerer får en god oplevelse, hver gang de hører med fjernbus og VIKINGBUS.

Som fjernbuschauffør, har man stor kundekontakt og derfor har vores chauffører et stort medansvar i altid at levere en god og nærværende service over for vores passagerer. Du får frihed under ansvar og du har stor garanti på jobsikkerhed.

Vi forventer derfor af dig:

  • At du er ansvars- og kvalitetsbevidst,
  • At du kører så miljøbevidst som muligt og undgår skader
  • At du sikrer at bussen kommer til tiden
  • At du passer på bussen og sikrer den altid er ren og pæn
  • At du altid fremstår i en præsentabel uniform
  • At du er serviceminded og behandler vores passagerer med respekt og hjælper dem, og naturligvis at du sikrer dig at de føler sig velkomne i bussen
  • At du er en god kollega og er med til at skabe et godt og stabilt arbejdsmiljø

For at komme i betragtning skal du opfylde følgende:

  • Stort erhvervskørekort
  • EU kvalifikationsbevis
  • Du skal være i besiddelse af førerkort (tachografkort)
  • Du skal kunne tale og forstå dansk
  • Du er serviceminded og fleksibel
  • Du har mod på at møde mange nye mennesker

Så drømmer du om et job hvor du har et stort ansvar for at fragte vores passagerer på tværs af Danmark på en tryg, sikker og forsvarlig måde, så vil vi glæde os til at høre fra dig så hurtigt som mulig.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til TA-overenskomsten for Turistbuschauffører. Du skal være indforstået med, at jobbet har skiftende arbejdstider, hvor weekend- samt aftenarbejde indgår.

Der vi være en grundig oplæring i fjernbus-konceptet samt ruter og busser, så du bliver godt klædt på til jobbet.

I VIKINGBUS arbejder vi efter følgende værdisæt, der er bærende for os alle:

• Engagement og samarbejde

• Kvalitet

• Sikkerhed og tryghed

• Troværdig og professionel

• Respekt og handlekraft

• Ansvarlighed

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

💪 Bliv en del af en maskinstation i vækst

Viborg

Er du bedst bag rattet i en traktor, og trives du med frihed, ansvar og en hverdag, hvor maskinerne er store, og opgaverne varierer? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en erfaren maskinfører, der har lyst til at blive en del af en maskinstation i vækst, hvor kvalitet, godt udstyr og stærkt samarbejde går hånd i hånd.

Hvem er vi?

Vi udfører alt tænkeligt maskinstationsarbejde og driver samtidig omkring 1.300 til 1.400 hektar planteavl, hvor frøgræs udgør en stor del af sædskiftet.

Vi råder over moderne tørrerier med kørerfaste gulve og Powermixer i alle tørrerier, så både faciliteter og arbejdsgange er helt i top.

Derudover har vi en stor og moderne maskinpark samt eget værksted, hvor vores smed og mekaniker sørger for, at maskinerne altid er klar. De rykker også ud med vores servicevogne, når der er behov for hjælp i marken.

Dine arbejdsopgaver

🚜 Kørsel med traktor og moderne landbrugsmaskiner

🌾 Maskinstations og planteavlsarbejde

🚧 Entreprenørarbejde

Du får en alsidig hverdag med spændende opgaver og masser af timer bag rattet.


Vi forventer, at du

✅ Har erfaring fra maskinstation, planteavl eller lignende

✅ Er vant til at køre traktor og større maskiner

✅ Har god ordenssans og kan kommunikere med både kollegaer og kunder

✅ Har interesse for moderne maskiner og markbrug

✅ Er mødestabil og tager ansvar for dit arbejde

✅ Er fleksibel i forhold til arbejdstider, når sæsonen kræver en ekstra indsats

✅ Har kørekort til traktor og gerne også bil

Vi tilbyder

💰 Løn efter kvalifikationer

🕒 En fast fuldtidsstilling

🚜 En stor og moderne maskinpark

🔧 Gode værksteder med alt det værktøj, du har brug for

👨🔧 Egen smed og mekaniker samt servicevogne, så hjælpen aldrig er langt væk

🤝 Dygtige kollegaer, en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning allerede i dag eller ring til os for en uforpligtende snak.

📧 olga@entreprisegruppen.com

📞 60 59 74 29

Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen som en del af holdet! 🚜🌾

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Bjarne Nielsen A/S - Herning Silkeborgvej

Mekaniker søges til Dahl Pedersen i Viborg

Viborg

Er du uddannet mekaniker, og har du lyst til at arbejde med et spændende mærke som Renault? Så er det nu, du skal søge stillingen som Renault-mekaniker hos Dahl Pedersen i Viborg.

Hos Dahl Pedersen bliver du en del af et veldrevet bilhus med et stærkt eftermarkedsteam og gode kolleger, der sætter en ære i at levere et veludført stykke arbejde. Vi søger en dygtig mekaniker, der primært skal arbejde med Renault, og derfor er det en klar fordel, hvis du har erfaring med mærket – og måske er uddannet Renault Co-tech. Det er dog ikke et krav. Vi tilbyder efteruddannelse, så du får den nødvendige viden.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med dygtige kolleger, hvor kvalitet, kundetilfredshed og godt samarbejde fylder meget i hverdagen. Vi ønsker en kollega, der møder både kunder og kolleger med smil, overskud og en positiv indstilling. Det er derfor også et plus, hvis du trives med direkte kundekontakt.

Dine daglige opgaver bliver blandt andet:

  • Reparationer på personbiler
  • Serviceeftersyn
  • Fejlfinding og diagnosticering
  • Videogennemgang af bilerne til kunderne
  • Montering af udstyr og tilbehør på solgte biler
  • Mekanisk klargøring
Hvem er du? Du er selvfølgelig uddannet mekaniker, og derudover forestiller vi os, at du først og fremmest:

  • Er smilende, serviceminded og imødekommende
  • Kan holde struktur og overblik og trives i et højt tempo
  • Er omhyggelig og kan arbejde selvstændigt
  • Er en god og omstillingsparat teamplayer
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt
  • Meget gerne har erfaring med Renault eller er uddannet Renault Co-tech
Stillingen er på 37 timer, og vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

Hvorfor vælge os? Dahl Pedersen kan snart se tilbage på næsten 100 års historie i bilbranchen. Virksomheden startede i 1928 som et autoværksted i Skive og har gennem generationer udviklet sig til en moderne bilforhandler med bilhuse i Skive, Viborg og Holstebro.

Vi er autoriseret forhandler af Volvo, Renault og Dacia med tilknyttede værksteder, og kundetilfredshed har stort fokus hos os. Det er det, vi lever af – og samtidig er det vigtigt, at vores medarbejdere trives.

Hos Dahl Pedersen arbejder du i en virksomhed med et stærkt sammenhold og en kultur, hvor fællesskab, trivsel og teamwork er i fokus. Vi har stor interesse i at udvikle vores medarbejdere, og det er vores målsætning at tiltrække, udvikle og fastholde motiverede medarbejdere med høj faglig kompetence og engagement.

I 2025 blev vi en del af Nielsen Car Group – en koncern i rivende udvikling med kolleger over hele landet og stærke brands i ryggen. Det giver dig ekstra muligheder for faglig sparring, udvikling og samarbejde på tværs af organisationen.

Sådan søger du jobbet: Finder du jobbet interessant, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Du sender den via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat – så send din ansøgning samt øvrige relevante dokumenter hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du værkfører Brian Frederiksen på tlf. 9615 3805 eller mail bf@dahlpedersen.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RELATIONMEDIA A/S

Ferieafløser som salgskonsulent for Carlsberg – Viborg og omegn

Viborg

Har du øje for detaljer, erfaring fra detailbranchen og ønsker et job, hvor du både kan arbejde selvstændigt og være fysisk aktiv? Er du samtidig interesseret i at øge dine muligheder for at blive salgskonsulent i fremtiden? Så er dette job måske noget for dig!

Om jobbet:
Som Salgskonsulent (Ferieafløser) bliver du en vigtig del af hverdagen i diverse detailbutikker i Viborg og omegn. Dit ansvar bliver at sikre, at varerne altid er repræsenteret og står flot og salgsklare i butikken. Du bliver salgskonsulenternes forlængede arm og vil samarbejde med både salgskonsulenter, butiksansatte og RelationMedia.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

·       Vareopfyldning og trimning af hylder og f.eks. kølere

·       Sikre en flot og præsentabel butiksoplevelse


Hvad kan vi tilbyde?

·       Det perfekte job som ferieafløser med stor fleksibilitet ift. vagt- og ruteplanlægning indenfor rammer af hvilke lokationer der skal besøges

·       Arbejdet skal udføres i tidsrummet kl. 06:00-16:00

·       Fast timeløn – løn fra bopæl til og med sidste butik

·       At blive en del af et netværk i detailbranchen, hvor du har mulighed for at udvikle dig professionelt såvel som personligt

·       At arbejde i et uhøjtideligt miljø, hvor du både samarbejder på tværs, men også har alenetid ude i marken

Vi søger dig, der:

  • Minimum er 18 år og taler dansk

  • Er udadvendt og fleksibel og kan samarbejde med mange forskellige typer mennesker

  • Er selvkørende og ansvarsbevidst og sætter en ære i at udføre et kvalitetsfuldt stykke arbejde

  • Opstart hurtigt muligt 

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring fra detailhandlen, og som kan styre en palleløfter og udføre løft af varer

  • Har truckcertifikat eller stablerkort (ikke et krav)

  • Kan arbejde i både påskeferien, sommerferien og juleferien, med opstart hurtigst muligt

  • Kan håndtere en app

  • Bor omkring Viborg

Lyder dette som det helt perfekte sommerjob for dig?

Så send din ansøgning og dit CV til job@relationmedia.dk med emnet ”Ferieafløser til Carlsberg – Viborg og omegn”

Har du spørgsmål? Kontakt vores HR-afdeling på hr@relationmedia.dk

Vi afholder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at sende en ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Cheflæge til Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt

Viborg

Vil du tage et fælles ledelsesansvar for en dynamisk og kompleks akutafdeling i et tæt og tillidsfuldt makkerskab med chefsygeplejersken? Kan du sikre høj kvalitet, patientsikkerhed og gode patientforløb, også når hverdagen er travl og kravene mange? Og motiveres du af at sætte retning for fremtidens akutte sundhedsvæsen i samspil med medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere?

Så er stillingen som cheflæge i Akutafdelingen måske noget for dig – her får du mulighed for at skabe resultater, der gør en forskel for både patienter og personale.

Om stillingen
Akutafdelingen i Hospitalsenhed Midt søger en relationel og kommunikationsstærk cheflæge, der sammen med chefsygeplejersken vil stå i spidsen for én af Hospitalsenhed Midts centrale afdelinger. Som afdelingsledelse får I det overordnede ansvar for ledelse, udvikling og drift. 

Akutafdelingen er kendetegnet ved høj kompleksitet, stort patientflow og tværfagligt samarbejde. Du vil få en vigtig rolle i at sikre en stabil, effektiv og patientsikker drift – samtidig med at du sætter retning for fremtidens akutte sundhedsvæsen gennem udvikling, innovation og samarbejde på tværs af sektorer og specialer. Du bliver en del af en ambitiøs ledelsesgruppe og får en vigtig opgave i at bidrage strategisk til Hospitalsenhed Midts samlede udvikling i tæt dialog med sundheds- og hospitalsledelsen.

Dine arbejdsopgaver
Som cheflæge skal du blandt andet:

  • lede den daglige kliniske drift med fokus på høj kvalitet, patientsikkerhed og flowoptimering – og sikre stabile, effektive og bæredygtige arbejdsgange.
  • lede, støtte og udvikle et stærkt uddannelses- og læringsmiljø for alle faggrupper herunder sikre fortsat rekruttering af speciallæger.
  • have ansvar for budgetoverholdelse samt bemandings- og kompetenceplanlægning samt styrke forskning, kvalitetsudvikling og innovation i afdelingen.
  • drive datadrevet kvalitetsudvikling, implementering af evidensbaseret praksis samt være med til styrke anvendelsen af It og digitale løsninger samt understøtte teknologisk udvikling.
  • understøtte tværfagligt samarbejde samt sikre velfungerende samarbejde med kommuner, praktiserende læger, psykiatri og øvrige samarbejdspartnere.
  • bidrage strategisk til Hospitalsenhed Midts samlede retning samt integrere og videreudvikle afdelingens og hospitalets beredskab og krisehåndtering, så den understøtter effektiv håndtering af både daglig drift og ved ekstraordinære hændelser.
  • være synlig i hverdagen og understøtte et godt arbejdsmiljø med rammerne for psykologisk tryghed og fokus på fleksibilitet, medindflydelse og fællesskab. 


Om dig
Vi forventer, at du 

  • er uddannet speciallæge i akutmedicin eller et andet relevant speciale med erfaring inden for det akutte område. 
  • har solidt kendskab til sundhedsvæsenets organisering og samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer.
  • har ledelseserfaring samt motivation for at udvikle dig som leder i et ledelsesfælleskab med chefsygeplejersken. 
  • har indsigt i drift af en akutafdeling og kan håndtere høj kompleksitet og travlhed, samtidig med at du skaber overblik og bevarer roen.
  • har gode relationelle kompetencer og evner at skabe følgeskab.


Vi lægger vægt på, at du

  • har en involverende, tillidsbaseret og dialogorienteret ledelsesstil, og at du skaber resultater gennem andre og tør udfordre vanetænkning. 
  • arbejder struktureret og kan navigere i kompleksitet samt balancere krav, drift og udvikling. 
  • er robust og beslutningsstærk – også i pressede situationer – og du kan synliggøre specialet og sikre opmærksomhed på prioritering og ressourcer. 
  • har gode IT-kompetencer og interesse for digitalisering herunder anvendelse af data til kvalitetsudvikling og drift.  
  • fremmer samarbejde på tværs og bidrager til sammenhængende patientforløb.
  • er nysgerrig, fremsynet og strategisk tænkende, og samtidig empatisk, lydhør og nærværende i din kommunikation. 
  • har fokus på kompetenceudvikling, læring og arbejdsmiljø.
  • har eller ønsker lederuddannelse på diplom- eller masterniveau.


Vi tilbyder

  • En velfungerende afdeling med et stærkt fagligt og organisatorisk fundament, solidt kollegialt fællesskab og et velrenommeret uddannelsesmiljø.
  • Mulighed for lederuddannelse og løbende kompetenceudvikling samt et veltilrettelagt onboardingforløb for ledere og mentorforløb ved en erfaren leder.
  • Tæt samarbejde med sundheds- og hospitalsledelsen samt kvalificeret administrativ support.
  • Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen fra en central position i det akutte landskab.

Om Akutafdelingen
Akutafdelingen er en veletableret afdeling med ca. 250 ansatte, der dagligt modtager over 100 akutte patienter. Afdelingen er fordelt på to etager med 44 sengepladser, skadestue, akutstuer, hospitalsvisitation, flowkoordination, terapiafsnit og akutsekretariat – alt sammen placeret i moderne rammer i det nye akutcenter.

Afdelingen modtager akutte patienter inden for gynækologi, organkirurgi, ortopædkirurgi, medicin, neurologi og udvalgte urologiske patientgrupper. Modtagelsen varetages af afdelingens egne læger i samarbejde med de respektive specialer. Afdelingen har en lægestab med normering til 19 speciallæger og omkring 35 uddannelsessøgende læger samt et erfarent plejepersonale, hvoraf en stor del har gennemført akutuddannelsen og/eller behandleruddannelsen.

Akutafdelingen har et særdeles veletableret samarbejde med primærsektoren og driver løbende nye tværsektorielle initiativer – herunder et projekt med virtuel hospitalsbehandling i eget hjem i samarbejde med kommuner, Præhospitalet og praktiserende læger.

Læs mere om Akutafdelingen 
https://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-steder/regionshospitalet-viborg/akutafdelingen/

Læs mere om Hospitalsenhed Midt
https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/


Yderligere information
Kan fås ved henvendelse til:
Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, tlf. 30 91 13 41
Sundheds- og hospitalsdirektør Brian Brøndum Møller, tlf. 21 44 94 91
Chefsygeplejerske Trine Agerskov, tlf. 30 46 37 72 (ferie uge 32-33-34)

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation med udgangspunkt i Aftale vedrørende lægelige chefer.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen. 

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 28. august 2026. Ansøgningen skal indeholde autorisations-ID, dokumentation for uddannelse og specialuddannelse, tidligere beskæftigelse samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtaler:
1. samtale: 8. september 2026
2. samtale: 23. september 2026

For kandidater, der går videre til anden samtale, udarbejdes personprofil og kognitiv test med tilbagemelding ved konsulent.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Afdelingsansvarlig til Brugskunst, Lamper & Galleri hos SELTA 

Afdelingsansvarlig til Brugskunst, Lamper & Galleri hos SELTA 

Brænder du for boligindretning, design og inspirerende salgsmiljøer? 

Så har du nu muligheden for at blive ansvarlig for en af Danmarks største og flotteste afdelinger inden for brugskunst, belysning og galleri. 

Hos SELTA finder du et inspirerende sortiment, med smarte og prisvenlige produkter. 

Vi søger en engageret og kreativ afdelingsansvarlig, der kan udvikle afdelingen og skabe fantastiske kundeoplevelser. 

Dine arbejdsopgaver: 

Som afdelingsansvarlig får du en central rolle i den daglige drift af afdelingen, hvor du blandt andet skal: 

- Arbejde med indkøb og varebestilling 

- Modtage, registrere og pakke varer ud 

- Opbygge flotte og inspirerende salgsmiljøer 

- Sikre en præsentabel og indbydende afdeling 

- Yde professionel og smilende kundeservice 

- Varetage den daglige kundebetjening 

Vi forventer, at du: 

- Har et bredt kendskab til brugskunst, boligindretning og belysning 

- Gerne har praktisk erfaring fra en lignende stilling 

- Er positiv, udadvendt og trives i dialogen med kunder 

- Har lyst til at arbejde i en spændende branche, hvor kreativitet og gode idéer er en del af hverdagen 

- Er flittig, struktureret og har en god ordenssans 

- Er serviceminded og trives i et travlt miljø 

- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar 

Vi tilbyder: 

- En spændende og afvekslende hverdag med stort ansvar 

- Et tæt samarbejde med 18 dygtige og engagerede kolleger 

- En arbejdsplads præget af professionalisme, positiv energi og stærkt sammenhold 

- En ambitiøs kultur med fokus på udvikling, resultater og fælles succes 

Om SELTA: 

SELTA er et af Danmarks største bolighuse med et unikt udvalg af møbler, tæpper, belysning, brugskunst og en specialafdeling med designmøbler. Vores kunder kommer langvejs fra for at få en oplevelse ud over det sædvanlige, og vi arbejder hver dag på at inspirere dem til et smukkere hjem. 

Ansøgning: 

Send din ansøgning og CV til mail@selta.dk mærket "Brugskunst". 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kåre Christensen. 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. 

 Vi glæder os til at høre fra dig. 

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

SELTA VIBORG A/S

Livøvej 8800

Vigtige datoer

Indrykket: 1 July 2026

Ansøgningsfrist: 31 July 2026

Kontaktperson

Kåre Christensen

mail@selta.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling