WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

København

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Har du lyst til at være pædagog på Rødkilde Skole på toppen af København? (barselsvikariat)

København

Vil du være en del af et engageret team af børnehaveklasseledere og pædagoger, der arbejder fælles om tre klasser?

Rødkilde Skole søger pr. 1. oktober 2026 en uddannet pædagog til et barselsvikariat 32 timer ugentligt.

Teamet omkring børnehaveklassen arbejder sammen om fælles årsplan og den daglige undervisning samt sikrer, at alle børn trives og får forudsætningerne for at kunne klare sig godt i deres videre skoleforløb.

Samarbejdet omkring fællesskabet og det enkelte barn sker i et tæt samarbejde med pædagoger fra skolens KKFO. Der er i et vist omfang pædagoger fra KKFO'en med i skolen, tillige med at der i den daglige overlevering fra skole til KKFO er et fokus på, at alle børn får en hel og sammenhængende dag.

Din primære ansættelse vil være i børnehaveklasseteamet og med daglige timer i KKFO'en.

Rødkilde Skole ligger højt i et naturskønt område med udsigt over hele København. På grund af skolens helt fantastiske beliggenhed er der gode muligheder for at trække undervisningen udendørs i nærmiljøet.

På Rødkilde Skole samarbejder vi om elevernes læring, i skoleåret 2026-27 har vi et særligt fokus på Co-teaching, og ser gerne du har erfaring med dette.

Vi vægter fællesskabet og faglighed højt, og vi møder hinanden, elever og forældre med tillid og omsorg. Vi ser kreativitet som en væsentlig del af elevernes dannelsesproces. Hverdagens søde, sjove og svære oplevelser deler vi med hinanden og gerne i en humoristisk tone.

Vi har et stærkt fælles fokus på at skabe gode, udviklende og inkluderende læringsmiljøer og ser årgangsteamet som afgørende for at lykkes med dette. Vi arbejder undersøgende og afprøvende i læringsmiljøet gennem analyse, refleksion og aftaler om indsatser, som teamet arbejder med.

Vi forventer, at du er

  • didaktisk stærk inden for børnehaveklassens fagområder
  • relationelt stærk og ser børnenes ressourcer
  • villig til at udvikle læringsmiljøet og klasseledelsen omkring årgangen
  • en teamplayer, der sætter dine kompetencer i spil i forhold til årgangens samarbejde om elevernes læring og trivsel
  • analyserende og reflekterende over egen og teamets praksis
  • lige så nysgerrig på egen læring, som på teamets og elevernes læring
  • visionær og ser fordelene i at samarbejde om planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningens indhold og elevernes læringsudbytte
  • villig til at bidrage med at udvikle skolens faglige fællesskaber inden for vores fagteamsamarbejde
Derudover forventer vi, at du ser samarbejdet imellem KKFO og skole som afgørende og betydningsfuldt for elevernes trivsel og læring.

Synes du, at vi lyder som en spændende arbejdsplads – så ser vi frem til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. oktober 2026.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Mere information
Hvis du har yderligere spørgsmål vedr. stillingen, så er du velkommen til at kontakte souschef Mette Andersen Weldon på 27 64 83 82.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 11. august 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Faglig nysgerrig pædagog til børnehavegruppe i vores skønne institution Børnehuset Scandiagade

København

Da en af vores dygtige kollegaer skal stoppe, søger vi en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores dejlige børnehus.

Vi er en integreret daginstitution med omkring 28 år på bagen, som ligger lige i smørhullet mellem haveforeningerne ved Tippen og det gamle Sydhavnen, kun få minutters gang fra metrostationen på Mozarts Plads.

Hos os har vi plads til 102 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.

Vi kan tilbyde en stilling i en børnehavegruppe i et veletableret hus med et godt personalesammenhold, stærkt arbejdsfællesskab og et velfungerende forældresamarbejde. Du vil blive en del af en rummelig, kærlig og sjov personalegruppe, hvor vi giver hinanden sparring, støtte og plads, hvor det er okay at fejle og lære deraf, og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling.

Vores opland er præget af mangfoldighed, og vi har børn fra alle samfundslag og mange verdensdele – noget, vi ser som en styrke. Børnefællesskabet på tværs af stuer og aldre er stærkt hos os, og vi understøtter det bl.a. ved at organisere mange fælles aktiviteter på tværs af huset. Vi arbejder med inddragelse af børnene i alle vores processer og aktiviteter.

Indenfor har vi gode fællesområder, hvor vi kan lave alverdens aktiviteter sammen med børnene. Fx har vi et børnekøkken, hvor vi inddrager børnene i madlavningen og lader dem få fingrene i bolledejen.

Vi får ofte at vide, at vores institution ligner en kolonihave, og det er nok ikke helt ved siden af. Vi har i hvert fald skønne, grønne udeområder, hvor vi både har plads til klassiske legeredskaber, højbede, træer og frugtbuske, naturværksted, hemmelige huler – og små afgrænsede haver bag huset, hvor børnegrupperne kan lave aktiviteter i fred og ro. Vi har også et shelter og en stor bålplads, som vi flittigt bruger til at lave mad sammen med børnene.

Vi arbejder målrettet med natur og udeliv i dagligdagen. Det kommer fx til udtryk i vores ugentlige naturfredag, hvor vi i fællesskab på tværs af huset skaber en dag med aktiviteter, mad over bålet og fællesspisning. Vores nærområde består bl.a. af Tippen og Valbyparken, Stejlepladsen og Fiskerihavnen, Børnenes Dyremark og kulturhuset Karens Minde – grønne og kulturstærke områder, som vi har stor glæde af.

Vi forventer, at du kan møde alle børn i øjenhøjde og kan justere og tilpasse din pædagogiske praksis efter børnenes behov. Vi forventer, at du kan reflektere over egen praksis, og at du bidrager aktivt til vores fælles udvikling og arbejdsfællesskab med fokus på det stærke fællesskab for både børn og voksne. Vi forventer, at du er robust, stabil og faglig stærk med en nysgerrighed i forhold til at udvikle praksis i samspil med dine kollegaer.

Vi er et hus fyldt med muligheder, så om du brænder for sprogarbejde, vil bidrage til udviklingen af vores naturtema, drømmer om at være fagligt fyrtårn eller noget helt andet, så har du muligheden for indflydelse på eget arbejde her hos os.

Så hvis du kan noget og vil noget – sammen med os – så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Vores åbningstid er kl. 7.00-17.00.

Stillingen er i en børnehavegruppe og er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for at tilrettelægge timetallet, så det passer til dig og dit liv i øvrigt.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Trine Bro Rasmussen på 40 45 08 25 (dog undtaget af ferie, som afholdes i uge 28, 29, 30 og 32)

Du kan også læse mere på vores hjemmeside.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi holder løbende samtaler, forventeligt i uge 34.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til både at varetage undervisning i en børnehaveklasse og til at varetage pædagogiske aktiviteter i KKFO'en på Skolen på Islands Brygge

København

Genopslag

Bliv en del af et engageret team med fokus på mangfoldige børnefællesskaber og tæt samarbejde – vi søger dig, der brænder for at gøre en forskel for børn.

Om stillingen
Din hovedbeskæftigelse vil ligge i KKFO'en. Ansættelsesgraden i KKFO/skole er 54,4/45,6. Du skal forvente at møde ind i skolen kl 8.00 to morgener om ugen, og du skal ligeledes forvente, at der er 1-2 dage på KKFO'en til kl 17.00.

Timerne i skolen er to-voksen tid sammen med børnehaveklasseleder eller overgangspædagog. I har et ugentligt møde til at planlægge undervisningen.

Som udgangspunkt er al undervisning, hvor der er to medarbejdere til stede, planlagt efter principper for co-teaching.

Både i skole og KKFO arbejder vi i lodret struktur, hvilket betyder, at du kommer til at arbejde i et team med kolleger, der alle arbejder i samme spor fra børnehaveklasse til 3. klasse. Der arbejdes tæt sammen omkring det enkelte barn og klasserne som helhed, ligesom hvert spor i skole og KKFO deler lokaler og fællesarealer.

I KKFO'en udgøres dit team af syv kolleger, og I arbejder sammen om børnene i eget spor. I et spor er der ca 100 børn fra børnehaveklasse til 3. klasse.

På KKFO'en arbejdes der i selvstyrende teams i tæt samarbejde med KKFO-ledelse og ligeledes i samarbejde med de øvrige afdelinger i KKFO'en.

Skolen og KKFO'en er 6-sporet, og der er i løbet af året forskellige pædagogiske opgaver på tværs af spor. Ligeså har vi fælles møder for alle medarbejdere, vi har årlige traditioner for hele KKFO'en, og vi planlægger og samarbejder også på tværs af sporene i hverdagen omkring særlige aktiviteter.

Hvad kan du forvente?

  • Engagerede kolleger der brænder for skole og fritidspædagogik
  • Målrettet arbejde med pejlemærker, pædagogiske notater, planlægning med udgangspunkt i det helhedsorienterede børnesyn, mangfoldige børnefællesskaber, masser af aktiviteter og tilbud til børnene og et tæt samarbejde med forældrene omkring dette
  • Plads til nye idèer, visioner og nye spændende tiltag
  • Stærkt teamsamarbejde
  • En hverdag præget af nærvær og samvær med børn og kolleger
Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet pædagog eller PAU
  • Du har måske erfaring indenfor skole og fritid – enten i praksis eller som linje og fordybelse på seminariet
  • Du brænder for at gøre en forskel for børn i skolealderen
  • Du trives i at skulle arbejde både selvstændigt med mål og indsatser, men samtidig også indgå i et forpligtende samarbejde omkring den fælles kerneopgave
  • Du har masser af gåpåmod og flair for at se muligheder og ressourcer
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til ny løn og gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne kan du kontakte KKFO-leder Pernille Østergård på 23 72 73 79 eller på mail pernio@kk.dk.

Læs mere om både skole og KKFO.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger og pædagogmedhjælpere til Rugvej-Vindsuset i Brønshøj

København

Vil du være med til at skabe en hverdag, hvor børn trives, leger og hører til?

Rugvej-Vindsuset søger engagerede pædagoger og pædagogmedhjælpere til både vores vuggestue i Brønshøj og vores udflytterbørnehave i Nærum.

Vi søger de rette mennesker til at være en del af vores arbejdsfællesskab og sammen med os løfte den vigtige opgave omkring børnene. Derfor hører vi gerne fra både uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der har lyst til at bidrage med engagement, nysgerrighed og faglighed. Det vigtigste for os er, at du er optaget af at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børnene.

Hos os er børnene i centrum
Vi tror på, at børn udvikler sig gennem trygge relationer, leg og stærke fællesskaber. Derfor er vi optagede af, hvordan vi som voksne skaber de bedste betingelser for, at alle børn oplever at høre til, får mulighed for at deltage i legen og udvikler sig i samspil med andre.

Vi tror ikke, at børn kun udvikler sig, fordi vi laver aktiviteter med dem. De udvikler sig, når de møder nærværende voksne, får lov til at fordybe sig i legen og oplever, at de har en betydningsfuld plads i fællesskabet.

Vi tror på, at god pædagogik ikke handler om at finde én rigtig metode, men om at udvikle den pædagogiske dømmekraft, så vi kan træffe de bedste beslutninger i mødet med det enkelte barn og fællesskabet.

Omsorg, leg og pædagogisk nærvær er fundamentet for vores arbejde. Vi er optagede af at udvikle en praksis, hvor børn mødes med nysgerrighed, anerkendelse og høje faglige ambitioner.

Vi er stolte af, at både vores pædagogiske tilsyn og KIDS-vurderinger peger på en høj pædagogisk kvalitet. Samtidig tror vi på, at kvalitet aldrig er noget, man bliver helt færdig med.

Derfor har vi i år et særligt fokus på de voksnes rolle i børns leg. Vi undersøger, hvordan vi kan skabe flere deltagelsesmuligheder, understøtte børnefællesskaber og være nærværende medspillere i legen, når børnene har brug for os.

To huse – én fælles kultur
Rugvej-Vindsuset består af en vuggestue i Brønshøj og en udflytterbørnehave i Nærum. Vi er en institution i udvikling, hvor vi de seneste år har arbejdet målrettet på at skabe én fælles kultur på tværs af de to huse. Selvom rammerne er forskellige, deler vi fælles ledelse, fælles faglige ambitioner og en fælles forståelse af, hvad god pædagogik er.

Allerede nu er vi sammen om morgen- og eftermiddagstimerne, hvor børn og medarbejdere mødes på tværs. Det giver børnene flere kendte voksne, skaber en tryg overgang fra vuggestue til børnehave og styrker vores fælles faglighed.

Naturen er en vigtig del af hverdagen i begge huse. I vuggestuen bruger vi vores store legeplads og de grønne områder omkring Utterslev Mose, mens udflytterbørnehaven har skoven, Dyrehaven og stranden lige i nærheden. Vi bruger naturen aktivt som ramme for leg, nysgerrighed, bevægelse og fællesskaber året rundt.

En institution med plads til både nærvær og faglig udvikling
Rugvej-Vindsuset er en integreret institution med i alt 110 børn. Vuggestuen har 44 børn fordelt på fire stuer, og udflytterbørnehaven har 66 børn fordelt på tre stuer.

Vi er organiseret med dobbeltledelse, hvor både vuggestuen og udflytterbørnehaven har deres egen pædagogiske leder. Vi tror på, at nærværende pædagogisk ledelse gør en forskel. Derfor prioriterer vi, at ledelsen er tæt på hverdagen, tilgængelig for sparring og med til at udvikle den pædagogiske kvalitet sammen med medarbejderne.

Som medarbejder bliver du en del af et stort fagligt fællesskab med mange forskellige kompetencer. Det giver gode muligheder for sparring, videndeling og faglig udvikling, samtidig med at relationerne til både børn, kolleger og ledelse er tæt på.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed og plads til udvikling
  • et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har en god portion humor
  • nærværende pædagogisk ledelse med to pædagogiske ledere tæt på den daglige praksis
  • Faglig sparring og kompetenceudvikling
  • fast forberedelsestid til pædagoger
  • mulighed for at præge den pædagogiske udvikling
  • en arbejdsplads, hvor vi tror på, at medarbejdernes trivsel er en forudsætning for børnenes trivsel
  • vi tror på, at høj pædagogisk kvalitet skabes, når medarbejdere får mulighed for at reflektere over deres praksis, lære af hinanden og have indflydelse på den retning, institutionen udvikler sig i
  • ansættes du i udflytterbørnehaven, arbejder du som udgangspunkt i en 4-dages arbejdsuge med en ugentlig fridag
Vi håber, at du

  • har lyst til at arbejde med børn og skabe trygge relationer
  • er nysgerrig og kan se verden fra børnenes perspektiv
  • trives i et forpligtende arbejdsfællesskab
  • ser værdien i leg, natur og stærke børnefællesskaber
  • har lyst til at udvikle både dig selv og den pædagogiske praksis sammen med dine kolleger
Som pædagog bliver du en del af vores faglige udvikling og får ansvar for den pædagogiske praksis. Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af børnenes hverdag og det tætte samarbejde omkring børnene.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi søger både uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere til faste stillinger med start 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er åbne for dialog om timetallet med den rette kandidat.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere eller komme forbi og opleve stemningen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder for vuggestuen Kira Mia Hayes på mail ih1x@kk.dk eller pædagogisk leder for udflytterbørnehaven Merete Varntoft Jørgensen på mail zw8j@kk.dk.

Når du sender din ansøgning, må du meget gerne skrive, om du bedst ser dig selv i vuggestuen eller i udflytterbørnehaven. Er du åben for begge dele, hører vi også gerne det.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Erfarne eller nyuddannede sygeplejersker søges til uddannelsesstilling i intensivsyge-pleje på Bispebjerg Hospital

København

Vil du specialisere dig i intensivsygepleje, og trives du, når det virkelig gælder? På Intensivafsnittet på Bispebjerg Hospital søger vi 2-3 sygeplejersker til uddannelsesstillinger med henblik på gennemførelse af specialuddannelsen i intensivsygepleje med opstart 1. oktober.

Hos os møder du patienter i livstruende situationer, hvor du bringer hele din sygeplejefaglighed i spil, fra den basale pleje til den højteknologiske behandling. Du skal lære at handle hurtigt og målrettet i akutte situationer – og samtidig møde kriseramte patienter og pårørende med ro, nærvær og omsorg.

På intensiv hænger faglighed, etik, teknologi og omsorg tæt sammen:

"På intensiv kommer man hele vejen rundt om patienten. Arbejdet rummer hele spektret af sygepleje – fra det basale til det akutte og instrumentelle – og samtidig den emotionelle støtte til patienter og pårørende i svære livssituationer. Vi står ofte i etiske dilemmaer og skal kunne skalere op og ned i pleje og behandling." Lotte, intensivsygeplejerske

Om Intensiv Afsnit
Intensiv Afsnit er en del af Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Vi er en stærk, velfungerende og tværfaglig personalegruppe bestående af 85 sygeplejersker med op til 12 intensivpladser. Vi varetager pleje og behandling af komplekse patienter fra blandt andet lungemedicinsk, neurologisk, kardiologisk, gastroenterologisk og akutmedicinsk speciale. Cirka 85 % af sygeplejerskerne i afsnittet er specialuddannede intensivsygeplejersker.

Vi er samtidig et aktivt uddannelsesafsnit for sygeplejestuderende, medicinstuderende, sygeplejersker under specialuddannelse og læger i videreuddannelse. Derfor er læring, udvikling og faglig sparring en naturlig del af hverdagen.

For fjerde år i træk er vi nomineret til Årets Praktiksted af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), hvilket afspejler vores ambition om at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø.

Hos os vil du derfor aldrig stå alene i din læringsproces. Du bliver en del af et fællesskab med engagerede kolleger, der brænder for både høj faglighed og for at lære fra sig.

Hos os får du:

  • Systematisk oplæring og strukturerede læringsforløb
  • Tæt kollegial sparring og vejledning
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Høj trivsel og stærk faglig stolthed
  • Et bredt samarbejde med hele hospitalet
  • Mulighed for at udvikle dig inden for et højt specialiseret sygeplejefagligt område
Vi søger dig, der:

  • Er (ny)uddannet og har dansk autorisation
  • Er motiveret for et længerevarende og målrettet uddannelsesforløb
  • Møder patienter og pårørende med omsorg, nysgerrighed og respekt
  • Trives med komplekse patientforløb og et højt fagligt niveau
  • Bidrager aktivt til et stærkt teamsamarbejde
  • Ønsker at være en del af en personalegruppe præget af fællesskab, engagement og sammenhold
Der er to veje ind i intensivsygeplejen

1. Direkte uddannelsesstilling

Hvis du har minimum ét års klinisk erfaring som sygeplejerske fra en somatisk afdeling, kan du ansættes direkte i en 3-årig uddannelsesstilling i intensivsygepleje.

2. Forberedende stilling for nyuddannede

Hvis du er nyuddannet sygeplejerske, kan du ansættes i en tidsbegrænset forberedende stilling på op til 2 år i afsnittet. I denne periode opnår du den nødvendige kliniske erfaring og kvalificerer dig til optagelse i en efterfølgende 3-årig uddannelsesstilling i intensivsygepleje.

Begge ansættelsesformer er tidsbegrænsede og betinget af, at du kvalificerer dig til og gennemfører uddannelsen. Efter bestået specialuddannelse ophører uddannelsesansættelsen, hvorefter du kan søge fast stilling som specialuddannet intensivsygeplejerske i afdelingen.

Læs mere om specialuddannelsen her:

https://www.regionh.dk/til-fagfolk/uddannelse/karriere-og-kompetenceudvikling/sundhedsfaglig-specialisering/PublishingImages/Sider/Specialuddannelse-i-intensiv-sygepleje-/National%20uddannelsesordning%20+%20Bilag_intensivspecialuddannelsen%202024.pdf

Arbejdstid
Arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med dig og under hensyntagen til både drift og læring. Dit uddannelsesforløb planlægges i tæt samarbejde med afsnittets uddannelsesansvarlige sygeplejerske.

Løn ifølge overenskomst 32.17.1 for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område.

Vil du vide mere, er du er meget velkommen til at kontakte:

Annette Berit Larsen, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Mobil 23 60 19 22
Mette Uldbæk, oversygeplejerske, Mobil 40 25 54 15

Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 20. august 2026

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Hospitalet på Bispebjerg matriklen blev opført i 1913 og rummer en række historiske og fredede bygninger omgivet af prisbelønnede, parklignende udearealer kendt som de helende haver. Frem mod 2030 udbygges hospitalet som en del af Nyt Hospital Bispebjerg. Udvidelsen omfatter moderne faciliteter og medfører nye spændende arbejdsopgaver inden for blandt andet gynækologi, børneanæstesi og obstetrik.

Hospitalet råder allerede nu over parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Læs mere om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på hospitalets hjemmeside.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog/pædagogisk medarbejder til børnehaven i Trylleskoven i Valby

København

Vil du være med i et fantastisk arbejdsfællesskab med dygtige kolleger?
Vi søger en pædagog eller pædagogisk medarbejder til børnehaven i vores børnehus Trylleskoven i Valby.

Vi søger en pædagogisk medarbejder, som

  • er engageret, nysgerrig, ansvarlig, fleksibel og stabil
  • tør gå foran og vise vejen for dine kolleger ift. at være nærværende og anerkendende i interaktion med alle – børn, forældre og kolleger
  • stiller store krav til din egen og andres pædagogiske faglighed både i teori og praksis, og kan arbejde systematisk med refleksion og dokumentation
  • kan arbejde systematisk, metodisk og reflekterende
  • kan formulere dig skriftligt og mundtligt
  • kan bidrage aktivt til det stærke arbejdsfællesskab med kolleger, og kan tilføre nye tanker og ideer til at udvikle pædagogik og faglighed
  • forstår vigtigheden af at skabe gode læringsmiljøer for børnene, og forstår betydningen af gode læringsmiljøer
  • ser samarbejde på tværs af huset som en styrke, og kan indgå i den daglige praksis i hele huset
  • ser en spændende udfordring i arbejdet med sprogudvikling hos børn fra flere forskellige kulturelle baggrunde og med forskellige sproglige udgangspunkter
  • er empatisk og omsorgsfuld i relationsarbejdet
  • forstår vigtigheden af et godt forældresamarbejde
Vi har høje faglige forventninger til hinanden, men vi forventer ikke, at du er lige stærk i alle punkter. Du kan ligeledes forvente, at vi tager os godt af dig i din opstart.

I Trylleskoven er vi et selvstændigt arbejdende team af pædagoger og medhjælpere med masser af humor og godt humør. Vi er blandet ift. køn, alder, uddannelse, erfaring m.m. Vi arbejder med ugeplaner, som altid læner sig op ad det læreplanstema og sprogtema, vi
arbejder med. Vi arbejder målrettet med refleksion, hvor vi bl.a. arbejder med praksisfortælling. Derudover anvender vi Læreplanstræet, Sprogtrappen og TOPI (tidlig indsats), som alle er pædagogiske redskaber, der skal sikre, at alle børn er i trivsel og udvikler sig, som de skal.

Vil du være med i et fantastisk arbejdsfællesskab med dygtige kolleger?
Desuden arbejder vi med at optimere børnenes overgange, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til fritidshjem/skole.

Børn og ansatte er glade for vores legeplads og vi arbejder ligeledes med at udvikle legepladsen til et pædagogisk rum.

Vi prioriterer den åbne dialog og samarbejdet med forældrene meget højt. Det er en forudsætning for, at vi kan udføre vores arbejde bedst muligt i et fælles ansvar for barnet. Derudover prioriterer vi, at du er god til at lege med børnene og finder det vigtigt for
børnenes udvikling.

Vi forventer, at du er idé- og initiativrig og ikke mindst er fuld af gåpåmod og godt humør.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026. Vores åbningstid er kl. 07-17.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For yderligere information kontakt da pædagogisk leder Nick Havsager Carstensen på 61 46 21 00/rx3d@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Samtalerne finder sted i uge 33.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Forløbskoordinator til kræftpakkeforløb

København

Vi søger en engageret forløbskoordinator til vores kræftpakkepatienter – måske er det dig?

Som forløbskoordinator får du en central rolle i planlægning, vejledning af patienter og koordinering af kræftpakkeforløb. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at sikre høj kvalitet, sammenhæng og overholdelse af nationale retningslinjer og pakkeforløbstider.

Stillingen er nyoprettet, hvilket giver dig en unik mulighed for at præge funktionen, arbejdsgange og samarbejdsrelationer i afdelingen.

Tiltrædelse: 1. september 2026 eller snarest derefter.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få en hverdag med fokus på koordinering, overblik og tæt tværfagligt samarbejde. Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Koordinering og planlægning af kræftpakkeforløb
  • Sikring af sammenhængende patientforløb – både internt og på tværs af afdelinger
  • Booking af ambulante tider, undersøgelser og operationer
  • Monitorering af ventetider og overholdelse af tidsfrister
  • Vejledning og information til patienter om deres forløb og forholdsregler der kan medføre komplikationer i behandlingsforløb
  • Håndtere svar på vævsprøver i samarbejde med behandlende læger
  • Korrekt og rettidig registrering af patientforløb i henhold til gældende retningslinjer
  • Forberedelse og opfølgning på MDT-konferencer (multidisciplinære teams) med forventelig deltagelse
Du skal kunne bevare overblikket – også i komplekse og travle forløb – og arbejde systematisk for at sikre en smidig afvikling af patientforløbene.

Vi tilbyder

  • En spændende nyoprettet stilling med stor mulighed for indflydelse
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor din rolle er central
  • En dynamisk og udviklingsorienteret afdeling
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, respekt og videndeling
  • En personalegruppe, der støtter og sparrer med hinanden
  • Grundig introduktion og oplæring tilpasset dine kompetencer
  • Fleksible mødetider
Vi værdsætter et arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor samarbejdet bygger på respekt, ansvarlighed og anerkendende dialog.



Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund, fx sygeplejerske, lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Gerne har erfaring fra en lignende koordinerende funktion
  • Har kendskab til kræftpakkeforløb, behandlingsgaranti og regler for udvisitering
  • Er en erfaren bruger af Sundhedsplatformen
  • Har solid forståelse for patientforløb og kliniske arbejdsgange
  • Arbejder struktureret og har stærke koordinationsevner
  • Trives i et travlt miljø og formår at bevare overblikket
  • Er positiv, imødekommende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med forskellige faggrupper


Om afdelingen

Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling er Danmarks største plastikkirurgiske afdeling. Plastikkirurgi omfatter diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor korrektiv eller rekonstruktiv kirurgi indgår som en central del af behandlingen.

Afdelingen har et stort patientvolumen og består af et fælles ambulatorium samt et sengeafsnit. Vi er omkring 100 medarbejdere fordelt på ca. 50 læger, 30 sygeplejersker og 15 sekretærer samt administrative medarbejdere i staben. Derudover har vi en aktiv forskningsenhed med cirka 20 ph.d.-studerende.

Vi arbejder i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde, faglighed og videndeling er i fokus. Vi lægger vægt på en inkluderende kultur, hvor der er plads til forskellighed, og hvor alle medarbejdere bidrager til et respektfuldt og udviklende arbejdsmiljø.

Læs mere om afdelingen på vores hjemmeside:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/plast-brand/Sider/default.aspx

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller ønsker at besøge afdelingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Camilla Tranberg 35 45 72 80

Løn og arbejdstid:

37 timer ugentligt med start d. 1. september 2026 ellers hurtigst herefter. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn for HK-Kommunal for Sundhedsadministrativt personale.

Ansøgningsfrist:

Ansøgning senest d. 14.08.2026

Samtaler afholdes uge 34, alternativ dato kan være efter aftale. Det vil kun være uddannet kandidater der kommer i betragtning.

Stillingerne er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Projektleder (konsulent/specialkonsulent) til implementering af Den Fælles Sterilcentral på Rigshospitalet (projektansættelse)

København

Region Hovedstaden implementerer i disse år et ambitiøst projekt, hvor alle Region Hovedstadens hospitaler overgår til genbehandling af sterilt udstyr på to store fælles regionale sterilcentraler. Det er en stor og omfattende forandringsproces for de kliniske afdelinger, som kræver grundig forberedelse.

Hvis du synes det lyder som en spændende opgave, og hvis du samtidig har erfaring med implementeringsprocesser og projektledelsesopgaver i store driftsorganisationer - så kan det lige være dig, vi har brug for til at understøtte implementeringen på Rigshospitalet.

På Rigshospitalet er tre specialer på nuværende tidspunkt overgået til leverancer fra Den Fælles Sterilcentral og forberedelse til, at de næste afdelinger skal overgå, er i gang. I alt skal ca. 12 specialer mere overgå til Den fælles Sterilcentral. Til denne store opgave søger vi endnu en projektleder, der sammen med den projektleder, der allerede er på opgaven, kan understøtte afdelingerne i de næste implementeringer.

Om jobbet

Stillingen vil blive forankret i Planlægningsenheden på Rigshospitalet. Du vil i dette job skulle varetage projektledelsesopgaver i en travl driftsorganisation, hvor konkurrencen om opmærksomheden fra interessenterne kan være stor, idet der er mange andre vigtige opgaver i afdelingerne. Du vil skulle håndtere såvel små som store opgaver i projektet, og det kræver overblik, vilje og evne til at fastholde fokus, balanceret med forståelse og respekt for andre opgaver og prioriteringer.

Dine opgaver vil komme til at spænde bredt:

  • Forberedelse af afdelingerne på overgangen til Den Fælles Sterilcentral, herunder den organisatoriske kulturændring, som implementeringen medfører
  • Et særligt fokus på de afdelinger, der – samtidig med at de skal overgå til den fælles sterilcentral – også skal flytte ind i Rigshospitalets nye bygning Mary Elizabeths Hospital
  • Planlægning og udvikling af nye arbejdsgange mv.
  • Koordinere og sikre planlægning af logistikopgaver i samarbejde med hospitalets Servicecentret
  • Mødeplanlægning og mødeledelse
  • Kommunikationsopgaver i samarbejde med hospitalets kommunikationsafdeling
Projektet har mange interessenter. Dine primære samarbejdsparter bliver anæstesi- og operationsafdelingerne på hospitalet. Derudover vil du skulle understøtte Rigshospitalets direktion på området, fx via mødeforberedelse til møder om Den Fælles Sterilcentral. I nogle afsnit kræver overgangen til Den Fælles Sterilcentral også, at der bygges om. Her vil du få et tæt samarbejde med Center for Ejendomme samt kollegaer i Planlægningsenheden.

Om dig

Den rette kandidat har erfaring med projektledelse og opgaver i en stor driftsorganisation. Hvis du har arbejdet med logistikprojekter eller lignende, vil det være en fordel. Kendskab til sundhedsvæsenet, fx via en sundhedsfaglig baggrund, vil også være en fordel, men er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har erfaring og kompetencer, der matcher opgavebeskrivelsen ovenfor, og at du har lyst og vilje til at sikre et godt samarbejde med klinikerne på hospitalet, således at drift og projekt kan forenes på bedste vis.

Vi forventer at du

  • har erfaring med projektledelse, gerne både praktisk og teoretisk erfaring via uddannelse
  • er struktureret og god til at planlægge og styre komplekse processer
  • har erfaring med projekter i store driftsorganisationer
  • er relationelt stærk og god til at etablere nye samarbejder
  • er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation
  • arbejder selvstændigt
  • har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Om Økonomi- og Planlægningsafdelingen

Stillingen er placeret i Planlægningsenheden, som sammen med Budgetenheden, Dataenheden og Forskningsstøtte og Økonomi udgør Økonomi- og Planlægningsafdelingen.

Enhedens primære opgave er at sikre helhedsorienteret planlægning på tværs af Rigshospitalet og udarbejde gode beslutningsoplæg på planlægningsområdet.

Vi arbejder med planlægningssager af strategisk betydning for hospitalet, fx speciale- og hospitalsplanlægning, operationsområdet, kapacitetsudnyttelse, areal- og byggeprojekter samt apparatur. Vi sekretariatsbetjener diverse råd og udvalg, bl.a. apparaturudvalget, en række sundhedsfaglige råd og diverse ad hoc arbejdsgrupper. Sidst men ikke mindst har vi en hovedrolle i at drive og understøtte Rigshospitalets ambitiøse visions- og masterplansprojekt.

Planlægningsenheden består af 15 medarbejdere med flere faglige profiler. Vi er en erfaren og engageret gruppe, som begejstres af spændende faglige diskussioner. Vi har en uformel og ambitiøs samarbejdsform med plads til forskellighed og lægger vægt på en kultur, der fremmer samarbejde og videndeling,

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi har fokus på, at der skal være gode rammer for et fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv, og hvor tillid, helhedssyn og professionalisme er bærende værdier.

Vi vægter on-boarding forløbet højt og vil gøre alt for, at du som ny medarbejder føler dig velkommen og får en god introduktion til organisationen og de konkrete arbejdsopgaver.

Fakta om Den Fælles Sterilcentral

Den Fælles Sterilcentral består af to højautomatiserede produktionsenheder på Herlev Hospital og Rigshospitalet, Blegdamsvej.

Centralen skal levere kirurgisk udstyr til 30 operationsgange, 200 ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser på Regionen Hovedstadens hospitaler (undtagen Bornholms Hospital).

Den Fælles Sterilcentral vil som den første i verden erstatte mange manuelle processer med robotteknologi. Centralen skal understøtte op mod 1.000 daglige operationer og op mod 46.000 forskellige instrumenttyper kommer igennem centralen.

Om Rigshospitalet

  • Rigshospitalet er et specialiseret hospital for hele Danmark med behandling, forskning, innovation og uddannelse på højeste internationale niveau.
  • Rigshospitalet skal i samarbejde med nationale og internationale sundhedsaktører bidrage til udviklingen af det samlede sundhedsvæsen, så alle patienter – uanset hvor sjælden eller kompliceret deres sygdom er – har et behandlingstilbud af høj faglig kvalitet.
  • Vi har et budget på knapt 11 mia. kr. og 12.000 ansatte, som arbejder på 440.000 m2 for årligt at give 320.000 patienter den bedst mulige behandling og omsorg. Vi har til enhver tid 3.700 kolleger under uddannelse og 2.100 aktive forskere.
  • Rigshospitalet har primært hospitalsaktivitet på Blegdamsvej og Valdemar Hansens Vej i Glostrup. Stabens primære arbejdsplads ligger på Blegdamsvej.
Find mere information her

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsbegrænset fra 1. oktober 2026 til 30. juni 2029 (2 år og 9 mdr.). Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Din henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt.

Ansøgningsfristen er den 13. august 2026

1. samtalerunde vil finde sted den 19. august 2026 og 2. samtalerunde forventes afholdt den 24. august 2026.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Fritidsinstitutionen ved Holbergskolen

København

Kunne du tænke dig at arbejde i skønne rammer?
Vil du indgå i et tæt og forpligtende samarbejde mellem KKFO og skole?
Vil du være del af en spændende indskoling i udvikling?
Og er du uddannet pædagog med interesse for og lyst til meningsfuld praksis med indskolingens børn?

Så læs videre. Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling med funktion som primær-/skolepædagog – vi ønsker os en kollega, der vil understøtte den gode og meningsfulde praksis i indskoling og KKFO.

Vi søger til KKFO'en ved Holbergskolen en kompetent kollega, der vil deltage aktivt i et udviklende og spændende skole- og fritidsmiljø for børn. Dit fokus skal være på rollen som primærpædagog i en 1. klasse og derudover i vores KKFO-afdeling, Drivhuset. Vi søger selvfølgelig det helt rette match, så vi sammen kan gøre Holberg endnu bedre. Vi er en skole og KKFO med høj trivsel både blandt børn og medarbejdere. Dvs. vi søger et dygtigt menneske, der vil noget med børn til en fast stilling pr. 15. september 2026. Vi ved, at det nok er en smule optimistisk – og venter derfor gerne på den rette.

KKFO Holberg ligger i Emdrup i Københavns Kommune. Vi er placeret lige ved Utterslev Mose med yderst gode faciliteter både inde og ude. Skole- og fritidsdel indgår i et tæt samarbejde om børnenes dannelse, trivsel, udvikling og læring. Vi glæder os på Holbergskolen/i KKFO Holberg endvidere over vores meget flotte trivselsmålinger fra både børn og personale, der udtrykker stor tilfredshed gennem børnenes hele dag. Der går ca. 640 børn på Holbergskolen (tre spor), hvor lige omkring 260 af børnene er tilknyttet KKFO'en.

Det gode børneliv handler for os om tryghed, medansvar og det at være del af et forpligtende fællesskab. Det er herigennem vi udbygger læring og udvikler børnenes kompetencer. Vores faglige fællesskab udspringer af pædagogikken, der altid er vores førsteprioritet i praksis med børnene. En praksis, der er refleksiv, og hvor vi planlægger, udfører og udvikler sammen.

Vi lægger stor vægt på det tætte og forpligtende samarbejde mellem skole og KKFO. Vi dygtiggør os sammen i vores fælles opgaver og i overgangene i børnenes liv. Vi arbejder på at sikre børnenes perspektiver og deltagelse i alle gøremål – hele dagen. Vi er optagede af læringsmiljøer gennem praksis og er pt. i gang med sammen at organisere alt det spændende, der er i gang i både i KKFO og skolen. Det er i samspillet og gennem dialogen, vi i teamet og som helhed på skolen skaber resultaterne. Vores fundament er moderne metoder og klassiske dyder.

Vi arbejder seriøst med opgaven
Vi har nemlig det vigtigste job i verden. Er du uddannet pædagog? Har du fagligheden på plads? Står du fast – også når det blæser? Og har du lysten og evnerne til at varetage opgaven med at understøtte børnenes trivsel og udvikling? Så skal du skynde dig at kontakte os.

Vi ønsker os en engageret og dygtig kollega, der besidder overblik, er anerkendende, fagligt reflekterende, positivt indstillet og som brænder for praksis med indskolingens børn både på skolen og i KKFO'en gennem meningsfulde relationer og aktiviteter. I vores arbejde med og om børnene vægter vi respekten og rummeligheden for både børnene og for hinanden højt. I sidste ende er det vores mål at sikre børnenes glæde ved at lære og udvikle sig både i skolen og i fritiden. Vi kan godt lide at sige, at 'her er højt til loftet'.

Du vil – udover at være fast del af vores KKFO-afdeling Drivhuset – blive tilknyttet som primærpædagog i en 1. klasse (ca. 11 timer om ugen). På Holberg følger vi børnene, så når året i klassen afrundes, vil du følge med børnene i overgangen til 2. klasse og videre frem.

Overblik og aktiv deltagelse er forudsætninger for at kunne agere i vores daglige praksis. Til gengæld kan du forvente dygtige og refleksive kolleger samt tillid, ærlighed og gensidighed i opgaveløsningen. Sparring, refleksion og plads til aktivitet i et miljø, hvor du også kan lære nyt, er en selvfølge. Vi forventer naturligvis, at du tager ansvar for dine opgaver og følger de ting til dørs, som du sætter i gang. Vi vægter et højt kommunikationsniveau både via Aula og selvfølgelig gennem dialog.

Kan du agere i både det store og det lille fællesskab? Mener du, barnets tegn på tryghed og trivsel er spændende praksiselementer? Og har du lysten og evnerne til at arbejde i et fantastisk miljø i udvikling? Så er Holbergskolen lige noget for dig.

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer om ugen med tiltrædelse den 15. september 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Kaspar Petersen på 51 84 43 00/ui55@kk.dk. Vi tjekker mail og telefon løbende i sommerferieperioden. Vi har åbent sommeren igennem og vil meget gerne både vise rundt i vores skønne rammer og fortælle meget mere om stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi indkalder til samtaler løbende og forventer at afvikle dem i første halvdel af august måned, når vi alle er tilbage fra sommerferie.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Levete Room

Leveté Room Sælger – Sjælland & Fyn

København

Leveté Room er et dansk modebrand med rødder i skandinavisk design og en ambition om at skabe moderne garderober med fokus på kvalitet, funktionalitet og et tidløst udtryk.

I dag sælges Leveté Room gennem et stærkt internationalt netværk af forhandlere, og vi fortsætter med at udvikle vores position på tværs af markeder.

Nu søger vi en engageret sælger til Sjælland og Fyn, som brænder for mode, relationer og kommercielle resultater.

Du bliver Leveté Rooms ansigt udadtil over for vores kunder på Sjælland og Fyn. Din vigtigste opgave bliver at udvikle salget gennem stærke relationer, nærværende kundebesøg og et tæt samarbejde med vores forhandlere.

Du trives med en hverdag på farten, hvor du planlægger dine besøg, inspirerer kunderne med kollektionerne og arbejder målrettet med at udvikle både eksisterende og nye samarbejder.

Du får frihed til at drive dit eget salgsområde, samtidig med at du bliver en del af et engageret salgsteam med tæt sparring og fælles ambitioner.


Dine ansvarsområder:

  • Drive og udvikle salget på Sjælland og Fyn.

  • Vedligeholde og udvikle stærke relationer til eksisterende kunder.

  • Opsøge nye forretningsmuligheder og etablere nye samarbejder.

  • Gennemføre kollektionspræsentationer og indsalg.

  • Følge op på salg, budgetter og kundernes udvikling.

  • Sikre høj service og et tæt samarbejde med kunderne gennem hele sæsonen.

  • Deltagelse på messer og salgsmøder.

Vi forestiller os at:

  • Har erfaring fra en lignende salgsstilling – gerne inden for modebranchen.

  • Bor på Sjælland.

  • Har et stærkt kommercielt mindset og motiveres af at skabe resultater.

  • Er en dygtig relationsskaber, som skaber tillid og langsigtede samarbejder.

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar for dit salgsområde.

  • Trives med en fleksibel hverdag, hvor størstedelen af tiden foregår ude hos kunderne.

  • Har kørekort og er indstillet på rejseaktivitet.


Hos Leveté Room bliver du en del af en virksomhed i udvikling, hvor samarbejde, engagement og handlekraft er en

naturlig del af hverdagen.

Du får en selvstændig rolle med stor frihed og ansvar samt mulighed for at præge udviklingen af dit salgsområde.

Samtidig bliver du en del af et passioneret team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste resultater for

vores kunder og vores brand.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Vi opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV til Job@soyagroup.com

Se mere her : https://soyagroup.dk/pages/current-openings

Leveté Room is our studio and creative space. This is where all collections have their origin. Our name is pronounced

Levity – lightness of mind. The headquarter in Hellerup north of Copenhagen, is designed as a home, in which Leveté

Rooms modern, timeless and elegant universe and refined genuine products come together.

The Leveté woman is feminine and not afraid to play with elegant and tailored elements from the mens wardrobe.

She effortlessly mixes soft, drapy and transparent tops with a pair of tailored trousers. Rooted in the Nordic and inspired by travelling to Paris, she is a proud and presentable woman with character.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Visitatorer (sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut) til myndighedsafdelingen Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vil du arbejde med forløbskoordinering og tage tovholderrollen i komplekse borgerforløb? Brænder du for at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt og bidrage til udvikling af nye tiltag – f.eks. den nye ældrelov og tværfaglige teams med nærvisitation? Så er det dig, vi søger.

Vi er i en spændende udvikling og har derfor fået mulighed for at udvide vores visitatorteam med flere ny kolleger. Vi arbejder med helhedssagsbehandling, som bidrager til at sikre kvalitet og sammenhæng i de enkelte borgerforløb. Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger med bred erfaring og viden. Vi har fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i en sagsbehandling præget af høj kompleksitet.

En hverdag med spændende arbejdsopgaver
Foruden opgaver som administrativ sagsbehandling, koordinering af demensforløb, koordinering af borgerforløb samt medvirken til at sikre kontinuitet i indsatsen og kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere samt pårørende, vil dine opgaver bl.a. være

  • deltagelse i tværfaglige borgermøder med hjemme- og sygepleje
  • sagsbehandling af ansøgninger efter ældreloven og serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje -og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning samt genoptræning m.v.
  • visitationsbesøg i borgers hjem samt på midlertidige pladser med henblik på vurdering af videre forløb
  • medvirken til at styrke det tværfaglig samarbejde internt i afdelingen og på tværs i organisationen
Dit kommende arbejdsteam
Visitation Nord er en tværfaglig enhed bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Vi er ca. 70 visitatorer, to faglige koordinatorer og fire afdelingsledere. Vi dækker områderne Indre By/Østerbro, Bispebjerg/Nørrebro og Vanløse/Brønshøj/Husum. Vi kommer oftest omkring på cykel – med eller uden el. Hos os vægter vi fællesskab og trivsel højt.

Du bliver en del af en afdeling med
Stor selvstændighed i opgaveløsningen med samtidig plads til løbende faglig sparring med kolleger, faglige koordinatorer og ledelse for at fremme et godt sagsforløb. Vi har en høj grad af tværfagligt samarbejde og derfor et stærkt og velfungerende arbejdsmiljø baseret på høj faglighed, respekt og hjælpsomhed.

Som vores nye kollega, vil du opleve et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt ind i dine nye arbejdsopgaver. Dertil vil du mærke en arbejdsplads i udvikling, hvor du både inspireres og udfordres i dit daglige arbejde. Vi er en organisation med fokus på trivsel, og vi ønsker en kollega, der ligeså vil bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi vægter, at vores kolleger fysisk er på arbejdspladsen, da det skaber det bedste udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde, men vi er også klar over, at privatlivet skal gå op – og vi finder sammen en løsning, der imødekommer alles behov. Vi har fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.

Som vores kommende kollega, ønsker vi, at du

  • er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • er fagligt velfunderet og professionel, gerne med erfaring fra eller kendskab til myndighedsområdet
  • aktivt bidrager til et godt arbejdsfællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • løbende reflekterer over egen praksis og har lyst til faglig og personlig udvikling
  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår aktivt i tværfaglige samarbejder og teams
Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kan træffe fagligt ansvarlige beslutninger. Det betyder bl.a., at du aktivt deltager i faglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere for at fremme den gode sagsbehandling. I dette arbejde er det nødvendigt at være serviceminded og anerkendende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er det godt, hvis du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, da du får en bred kontaktflade. Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder helhedsorienteret og naturligt inddrager relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start den 1. oktober 2026. Vi arbejder med flekstid, og arbejdstiden er placeret på hverdage i dagtimerne.

Visitation Nord er beliggende på Helsingborggade 16, tæt på Svanemøllen Station.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsledere Rikke R. Madsen på 20 29 26 93, Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84 eller Pernille H. Christensen på 26 88 52 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 13. august 2026
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 18. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag (indsæt link: https://vores-hverdag.kk.dk/)

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 13 August 2026

Kontaktperson

Pernille H. Christensen

26 88 52 771

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling