WorkWithUs
close-button

Bispebjerg Hospital

Vi søger engageret Husassistent til vores rengøring-opvask-pakketeam i køkkenerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

København

Motiveres du af at gøre en forskel? Besidder du overblik og trives med at tage ansvar? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af teamet hos Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalskøkken.
Vi søger en positiv og serviceminded kollega til at indgå i vores rengøring-opvask-pakketeam.

Hos os bliver du en del af et team, som har til ansvar at sikre at alle madvogne bliver rengjorte, klargjorte og pakkede, så maden kan leveres til vores patienter. Rengøring-opvask-pakketeamet er et centralt område for at patienten kan modtage ”Den rigtige ernæring til den rette patient på det rigtige tidspunkt”, som er omdrejningspunktet for Bispebjergs centralkøkkens mission.

Vi er en arbejdsplads, der har åbent alle årets dage, og du skal derfor forvente vagter både på hverdage, weekender og helligdage. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 – 18.30.
Din hverdag vil primært bestå af opvask, rengøring af madvogne og pakning, og du vil arbejde i et miljø, hvor opgaver og arbejdsgange løbende udvikles.

Hvem er vi og hvad møder du i hverdagen

Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til driftsleder.

Vi tilbereder alt mad fra bunden af friske råvarer. Vi har eget bageri, fermenteringsrum og charcuteri. Vi har det økologiske Spisemærke i GULD og vi arbejder med at CO2-reducere på vores råvareindkøb på 50% inden udgang af 2030. Bæredygtighed er en præmis for den mad vi tilbyder, da vi har valgt at man som indlagt på hospitalet ikke skal forholde sig til emnet, men at det er en selvfølge.

Dine kommende nye kollegaer er en blanding af bl.a. ernæringsassistenter, økonomaer, PB`er, slagtere, bagere og kokke samt ufaglærte tilknyttet Køkkenet.

Generelt forventer vi, at du er:

  • God til at holde overblik og arbejder struktureret
  • Effektiv og kvalitetsbevidst
  • Parat til at bidrage til den positive ånd i køkkenet
  • Respektfuld over for kollegaer
  • Omstillingsparat i en travl hverdag
  • Frisk på nye ideer og bidrage til det gode kollegaskab
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
Til gengæld tilbyder vi:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling hvor der er højt til loftet
  • Dygtige engagerede kollegaer
  • Indflydelse på udvikling af køkkenet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejderne
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for husassistenter.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i tidsrummet 6.00-18.30 med forventet weekendvagt hver 3 weekend.
Der forekommer også vagter på helligdage.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Driftsleder Rikke Tømmerup på telefon 21848062 i tidsrummet 8-13.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online.

Du søger jobbet via "Søg job" knappen (der kan ikke søges via mail eller telefonisk).

Jobbet skal søges senest 12. august 2026 kl. 23.59. Vi afholder samtaler slut uge 33 med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. eller hurtigere.

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldet FM-enheden, er fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.


Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

MARTHA HJEMMET

Martha Hjemmet søger magisk pædagog til vuggestuen

København

Drømmer du om en arbejdsdag midt på Nørrebro med et stærkt fællesskab, tydelig struktur, synlig ledelse og kolleger, der spiller dig god – og elsker du magien med de allermindste? 

Så synes vi, du skal læse videre… 

Hvem er vi? 
Vi ser verden i børnehøjde – i øjenhøjde – og vi arbejder for, at børnene oplever sig selv som kompetente, trygge og holdt af. Det kræver nærvær. Det kræver faglighed. Og det kræver hjerte. Det har vi. Og vi leder efter dig, der brænder for det samme! 

Martha Hjemmet er et historisk hus med en lang tradition for at være et pædagogisk, fagligt fyrtårn i København. Hos os bliver du en del af en selvejende daginstitution med 170 dejlige børn fordelt på både vuggestue og børnehave. Selvom vi er et stort hus, arbejder vi på flere etager, så i hverdagen arbejder vi stadig i det nære – og skaber små trygge verdener for børnene. I hverdagen arbejder vi i små grupper og arbejder struktureret med aktiviteter og ugeplaner.  Det giver ro og overskuelighed for børn og voksne. 

Vi har masser af plads – både ude og inde – og vores funktionsrum giver børnene mulighed for masser af leg, kreativitet og fordybelse.

Blandt andet har vi et fantastisk KREA-værksted, inspirerende rum på stuerne og en stor, indbydende legeplads, hvor vi er ude i al slags vejr. Derudover er vi tilknyttet en skolehave og elsker at være på ture – og med vores mange ladcykler kommer vi let rundt i nærmiljøet. 

Vi er et måltidshus, og det betyder, at mad og måltider har en særlig plads hos os. Vi serverer sunde og indbydende retter, men vi er også meget optagede af de pædagogiske og psykologiske aspekter af måltidet – det fællesskab og den læring, der opstår, når vi spiser sammen. 

Ledelsesværdier og faglig udvikling
Vi er et hus, som ser os selv som et arbejdsfællesskab. Derfor er medarbejdergruppen også en aktiv del af at sætte faglig retning for huset og for de aktiviteter og temaer som planlægges hen over året. Ledelsen på Martha Hjemmet består af en teamkoordinator i henholdsvis børnehave og i vuggestue, Samt souschef og institutionsleder. 

Som ledelse prioriterer vi:

  • Medarbejderinddragelse,

  • Tydelighed og struktur,

  • Dialog, ordentlighed og synlighed.

En kerneopgave som leder er at gøre sig fortjent til medarbejdernes tillid og skabe grobund for, at den tillid kan opstå via gode relationer og positiv kommunikation. Vi arbejder inddragende med MED og tager medarbejdernes input alvorligt. 

Vi forbedrer os, er nysgerrige og udvikler os hver dag – sammen!

Faglig udvikling fylder meget hos os. Vi arbejder med en høj grad af faglig refleksion og dialog – her bliver man hørt, og her er plads til at udvikle sig. Vi taler pædagogisk retning og udvikling - og er nysgerrige på egen praksis til personalemøder, ugentlige pædagogmøder og stuemøder, hvor hverdagen planlægges.

Hvad søger vi?
Vi søger en fagligt funderet og modig pædagog på 32-37 timer, der byder ind, har en holdning og tør kigge refleksivt på egen praksis. På stuen arbejder I som et team og sammen reflekterer I, planlægger og fordeler opgaverne mellem jer. 

Du kan være nyuddannet eller erfaren – det er mindre vigtigt for os. Vi kigger lige så meget på din personlighed som på din faglighed – og det vigtigste er, at vi får den rigtige til huset. 

Og sidder du nu og kan mærke, at det prikker i maven – og tænker du: ”Dette er et sted for mig!” – så vær nysgerrig, følg mavefornemmelsen og ring til leder Rikke Søby på 21 81 05 31 i uge 32 og 33, hvis du har spørgsmål – eller kom og få en snak, en rundvisning og mød dine ”måske” nye kolleger. 

Vi glæder os rigtig meget til at møde DIG! 

Vi holder løbende samtaler – så hold dig ikke tilbage.
Ansøgningsfristen er 19. august 2026.

Send din ansøgning og dit CV til mailen ansoger@marthahjemmet.dk

Vi forventer, at du har orienteret dig på hjemmesiden www.marthahjemmet.dk

Indrykket:04/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dumpling House

Kitchen Assistant at Dumpling House

København

Kitchen Assistant Wanted – Join Our Family-Owned Dumpling Restaurant

We are a small, family-owned restaurant specializing in handmade dumplings, with a strong focus on quality, fresh ingredients, and authentic flavors. We are looking for a reliable and enthusiastic Kitchen Assistant to become part of our friendly team.

About the Role

You will work closely with us in the kitchen, helping with the day-to-day operations. Your responsibilities will include:

  • Preparing fresh ingredients

  • Assisting with food preparation, including folding handmade dumplings

  • Washing dishes and keeping workstations clean

  • Maintaining a clean, organized, and hygienic kitchen

If you are comfortable interacting with customers and helping with front-of-house duties when needed, that is a bonus—but it is not required.

We're Looking for Someone Who

  • Is reliable and takes responsibility for their work

  • Enjoys working as part of a small, close-knit team

  • Has a positive attitude and is willing to learn

  • Previous kitchen experience is an advantage, but not essential—we are happy to provide training

What We Offer

  • A relaxed, welcoming, family-style work environment

  • Flexible working hours

  • The opportunity to learn new kitchen skills and gain hands-on experience

Practical Information

  • Hours: To be agreed

  • Salary: To be agreed

  • Start Date: As soon as possible

Interested?

We'd love to hear from you! Please send a short application to info@dumplinghouse.dk.

Indrykket:04/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Copenhagen Hotdog Deli ApS

Service medarbejder til pølsevogn Natarbejde

København

Servicemedarbejder til Pølsevogn i København Centrum (Natarbejde)

Vi søger servicemindede medarbejdere til vores team, som betjener tre af byens bedste pølsevogne i København centrum.

Arbejdstider:

  • Torsdag til Søndag: Arbejdstiderne vil ligge mellem 22:00 - 06:00
    Mulighed for flere timer andre dage aftenvagter.
    Mulighed for flere timer hvis ønskes.

Jobbeskrivelse:

Som servicemedarbejder vil du:

  • Betjene kunder og tage imod bestillinger

  • Holde produktionen i gang

  • Sikre en høj kundeservice

  • Udføre let rengøring af pølsevognen

Du vil være en del af et team, der arbejder på rotation mellem to forskellige pølsevogne i København centrum.

Kvalifikationer:

  • Serviceminded.

  • God til at multitaske og overskue flere ordrer på én gang.

  • Minimumskrav: Du skal kunne tale og forstå både dansk og engelsk.

  • Erfaring er en fordel, men ikke et krav da der vil være oplæring ved opstart.

Løn og tillæg:

  • Grundløn: 135,00 kr i timen

  • Nattillæg: 10,00 kr i timen

  • Weekend nattillæg: Yderligere 10,00 kr i timen

  • Feriepenge

Ansøgning:

Skriv venligst i ansøgningen, at det er (Natarbejde København Centrum) du søger.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🔨 Tømrer søges til projekt i København K – har du øje for kvalitet og den sidste finish? 🔨

København

Vi søger flere erfarne tømrer til et spændende projekt ved den gamle Nationalbank i København.

Arbejdet består primært af afsluttende tømrerarbejde, fejl- og mangeludbedring samt finish, hvor kvaliteten af det færdige resultat er i fokus. Derfor søger vi tømrere, der arbejder selvstændigt, tager ansvar for deres egne opgaver og sætter en ære i et godt stykke håndværk.

Vi håber, at du:

▪ Er uddannet tømrer

▪ Har erfaring med afsluttende tømrerarbejde

▪ Arbejder selvstændigt

▪ Har øje for kvalitet og detaljerne

▪ Leverer et ordentligt stykke håndværk

Så tilbyder vi:

▪ Gode kollegaer og ledelse

▪ Ordnede forhold

▪ Attraktiv løn efter kvalifikation

▪ Fast arbejde efter endt projekt

😄 Kort fortalt

Det her er til tømreren, der sætter pris på at aflevere et stykke arbejde, man kan være bekendt.

Du bliver en del af et spændende projekt i hjertet af København, hvor kvalitet og finish vægtes højt.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Købehavn

Specialkonsulent med fokus på EU's landbrugspolitik (CAP) og markedsordninger

København

Vil du være med til at skabe rammerne for et bæredygtigt landbrugserhverv og sikre gennemførelsen af EU’s landbrugspolitik i Danmark? Trives du med komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem politik, jura og miljø- og landbrugsfaglig viden? Og har du blik for både detaljerne og de store politiske linjer? Så er du måske vores nye kollega!

Vær med til at tegne fremtidens landbrugspolitik
Lige nu er landbrugets rolle højt på den politiske dagsorden i Danmark og EU. Det er også omdrejningspunktet, når vi i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø arbejder for at gennemføre EU’s landbrugspolitik (CAP) i Danmark. Den ledige stilling i Team EU&CAP i enheden Bæredygtig Landbrugsproduktion vil særligt have fokus på den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (CMO), der er EU's samlede regelsæt for regulering af markederne for landbrugsprodukter. CMO’en udgør en central del af EU's fælles landbrugspolitik og har som primært formål at sikre stabile markeder samt landbrugernes indkomst og garantere fødevareforsyningen.

Herudover følger vi i teamet markedssituationen for landbrugsprodukter tæt, særligt hvis der bliver behov for at yde krisestøtte. Hertil vil vi i den kommende tid også skulle bidrage til arbejdet med EU’s husdyrstrategi, proteinstrategi samt et kommende forslag vedrørende urimelig handelspraksis i fødevarekæden.

Om jobbet
Vi søger en holdspiller, der har lyst til at dykke ned i de juridiske og tekniske detaljer i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Det er samtidig vigtigt at have blik for det politiske niveau og være i stand til at omsætte sin viden til klare beslutningsoplæg til vores direktion og departement.

Opgaver vil variere løbende. Som ny kollega vil du både skulle forhandle nye regler på plads i Bruxelles og sikre gennemførsel af den fælles markedsordning som en del af den kommende nationale og regionale partnerskabsplan for Danmark fra 1. januar 2028. Det er vigtigt, at du har lyst til at samarbejde med andre fagenheder i styrelsen, departementet, andre medlemsstater, EU-Kommissionen samt interesseorganisationer.

Opgaverne vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med dine kompetencer og erfaring og kan bl.a. bestå i:

  • Deltagelse i forhandlinger af relevante EU-forslag i Rådet samt ekspertgrupper samt løbende bidrage til den nationale EU-beslutningsprocedure.
  • Bidrage til regelafklaringer vedrørende den fælles markedsordning mv.
  • Følge markedssituationen for landbrugsprodukter
  • Varetagelse af en række driftsopgaver såsom kontrol af rå mælk og understøttelse af Klassificeringsudvalget, der varetager opgaver vedrørende kvalitet og afregning af animalske produkter
  • Udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg
  • Direktions- og ministerbetjening
Om dig
Du har formentlig en samfundsfaglig kandidatuddannelse (f.eks. statskundskab, jura, økonomi el.lign.) og kan både være nyuddannet eller have nogen års erfaring.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har viden om EU’s beslutningsprocesser og regulering, gerne med konkret EU-erfaring fra Bruxelles
  • Har interesse for landbrugs- og fødevaresektorens rammevilkår og har lyst til at komme tæt på EU’s landbrugspolitik
  • Forstår at opbygge og vedligeholde netværk blandt andre medlemsstater, Kommissionen og interessenter
  • Formår at dykke ned i de faglige og juridiske detaljer uden at miste blikket for helheden og de store linjer
  • Kan forenkle og klart formidle det komplekse, både mundtligt og skriftligt
  • Er nysgerrig og har mod på at kaste dig over nye fagområder og tilegne dig ny viden
  • Trives med at have en bred kontaktflade både internt i organisationen og til eksterne
  • Arbejder systematisk og effektivt
  • Er indstillet på perioder med en del rejseaktivitet
Vi arbejder på tværs i vores enhed og med resten af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og departementet, så åbenhed og evnen til at samarbejde - også med andre faggrupper - er et must. Sidst men ikke mindst har du masser af gå-på-mod og lyst til at indgå i et stærkt og positivt fællesskab med dine kolleger.

Om os
Du bliver en del af Team EU & CAP, hvor vi er 11 kolleger, der sammen har det tværgående ansvar for gennemførslen af EU’s landbrugspolitik i Danmark. Team EU&CAP er en del af enheden Bæredygtig Landbrugsproduktion, som består af fem teams, og hvor vi er ca. 80 kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder på tværs i vores store organisation og har tæt kontakt til de faglige enheder, der bl.a. beskæftiger sig med politikudvikling inden for miljø, klima og biodiversitet, sagsbehandling, IT-udvikling, økonomi osv. Vi har desuden tæt samarbejde med vores kolleger i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, ligesom vi har løbende dialog med interesseorganisationer og kontakter i andre lande og i EU-Kommissionen.

Vores opgaver har politisk bevågenhed, og vi har derfor en del direktions- og ministerbetjening, hvor opgaverne typisk skal løses med kort varsel. Men vi har også længerevarende udviklingsopgaver.

Hos os er det gode samarbejde i centrum, og vi hjælper hinanden og har en god, uformel tone. Vi har en høj faglighed og brænder for det, vi laver, og sætter en ære i høj kvalitet, også når hverdagen er travl.

Når du starter i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, bliver du tilknyttet en mentor, og du får en grundig oplæring, hvor vi har fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring inden for dine fagområder. Der er god mulighed for at deltage i fagligt relevante kurser og sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Du får en alsidig hverdag med et stort selvstændigt ansvar på en moderne arbejdsplads med flekstid og høj fleksibilitet.

Ansættelsesvilkår
Den ledige stilling i teamet vil være som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 (eller snarest muligt).

Nærmere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Line Krichau Andersen på tlf. 21 35 62 95 (uge 28-29) eller kontorchef Peter Byrial Dalsgaard på tlf. 41 89 25 17 (uge 32).

Du kan læse mere om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.

Ansøgningsfrist
Du søger stillingen ved at sende en motiveret ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse/beståede eksamener og eventuelle referencer online i vores rekrutteringssystem senest søndag den 9. august 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler fredag den 14. august 2026. Eventuelle 2. samtaler afholdes onsdag den 19. august 2026.

Vi afholder muligvis samtaler inden ansøgningsfristens udløb, såfremt den rette kandidat dukker op i bunken.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Erhvervsakademi København

Underviser søges til vores bygningskonstruktøruddannelse på Erhvervsakademi København

København

På EK Byggeri & Energi bliver du en del af et stort og ambitiøst fagmiljø med over 100 kolleger og ca. 2.000 studerende. Vi uddanner fremtidens professionelle til brancher, der står midt i samfundets største omstillinger - fra byggeri og installation til energi, digitalisering og grøn transformation. Vi arbejder praksisnært sammen med de studerende og erhvervslivet, fordi stærke uddannelser skabes i stærke faglige fællesskaber. Som underviser får du mulighed for at bringe din viden i spil, udvikle fremtidens undervisning og være med til at gøre en forskel sammen med engagerede kolleger. 

Om jobbet

Opgaverne vil strække sig fra undervisningslokalet til byggepladsen, fra forskningsprojekter til partnerskabsaftaler.

Du vil komme til at undervise og vejlede vores bygningskonstruktørstuderende i projektering og udførelse af konstruktioner med fokus på byggeteknik, materialelære og bæredygtigt byggeri. Samtidig vil du være med til at udvikle undervisningsforløb, der kombinerer høj faglighed og praksisnær læring.

Desuden bidrager man som underviser til udviklings- og forskningsprojekter med særlig vægt på den grønne omstilling i byggeriet. Således sikrer vi en tæt kobling til branchen gennem samarbejde med virksomheder, netværk og faglige fora. 
 

Din viden og baggrund 

Vi søger en bygningskonstruktør, arkitekt eller bygningsingeniør der:

Har erfaring fra rådgiver- og byggebranchen og kan sætte praksis i spil i undervisningen

Har styr på byggeteknik og bygningers konstruktionsdetaljer, knudepunkter, viden om byggematerialer - både til renovering og nybyggeri

Har brede kompetencer inden for bygningsdelsbeskrivelser, udvælgelse og dokumentation af materialer og proces

Brænder for cirkulært byggeri og kan omsætte viden til grøn omstilling til relevant undervisning

Er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret for at bidrage til både de studerendes og egne kompetencer

Vi tilbyder

Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger på tværs af bygningskonstruktør-, arkitekt- og ingeniørfagligheder, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. 

En meningsfuld arbejdsplads, hvor du er med til at uddanne fremtidens bygningskonstruktører i et levende og inspirerende studiemiljø.

Stor frihed til at planlægge og udvikle din undervisning med fleksible rammer, høj grad af selvstændighed og gode muligheder for faglig og pædagogisk udvikling.

Et inkluderende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter forskellige perspektiver og arbejder sammen om at skabe den bedst mulige læring for de studerende.

Klar til nye udfordringer på EK?

Søg jobbet ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante papirer via knappen Ansøg.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026.

Samtaler forventes afholdt løbende.

Tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller snareste derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef 
Anne Helene Hornhaver på tlf. 4191 4906 eller uddannelseschef Christa Maria Hauser på tlf. 4191 4949.

Ansættelse som adjunkt eller lektor

Du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst.

Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og deltager i EKs adjunktforløb, som over fire år vil udvikle og styrke dine kompetencer med det formål at blive lektor. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du igennem bl.a. kurser og vejledning kvalificerer dig til at skrive din lektoranmodning. Dit kompetenceudviklingsforløb til lektor er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver.

Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om LektorKvalificering.

Din daglige arbejdsplads er primært på Nørrebro og der vil også forekomme undervisning i Hillerød. Undervisning er både på vores fuldtidsuddannelser samt på vores efteruddannelser inden for området.

Læs mere om at blive underviser på EK på Bliv underviser

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Erhvervsakademi København

Underviser søges til vores bygningskonstruktøruddannelsen på Erhvervsakademi København.

København

På EK Byggeri & Energi bliver du en del af et stort og ambitiøst fagmiljø med over 100 kolleger og ca. 2.000 studerende. Vi uddanner fremtidens professionelle til brancher, der står midt i samfundets største omstillinger - fra byggeri og installation til energi, digitalisering og grøn transformation. Vi arbejder praksisnært sammen med de studerende og erhvervslivet, fordi stærke uddannelser skabes i stærke faglige fællesskaber. Som underviser får du mulighed for at bringe din viden i spil, udvikle fremtidens undervisning og være med til at gøre en forskel sammen med engagerede kolleger. 

Om jobbet

Opgaverne vil strække sig fra undervisningslokalet til byggepladsen, fra forskningsprojekter til partnerskabsaftaler.

Du vil komme til at undervise og vejlede vores bygningskonstruktørstuderende inden for renovering, planlægning, økonomistyring og arbejdsmiljø. Samtidig vil du være med til at udvikle undervisningsforløb, der kombinerer høj faglighed og praksisnær læring.

Desuden bidrager man som underviser til udviklings- og forskningsprojekter med særlig vægt på den grønne omstilling i byggeriet. Således sikrer vi en tæt kobling til branchen gennem samarbejde med virksomheder, netværk og faglige fora. 

Din viden og baggrund 

Vi søger en bygningskonstruktør eller bygningsingeniør der:

Med en solid faglighed har indsigt i byggeriets udførelsesfaser og en særlig interesse for renovering, planlægning, proces- og økonomistyring 

Har erfaring fra rådgiver- eller byggebranchen, som byggeleder eller entreprenør og kan sætte praksis i spil i undervisningen

Har bred forståelse for byggeriets udførelsesfaser, kontraktforhold og interesser for både nybyggeri og renovering

Har brede kompetencer inden for planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver, kvalitetssikring, byggeøkonomi, entrepriseledelse samt ressourcestyring og fagtilsyn

Er fortrolig i brugen af IKT og relevante digitale planlægningsværktøjer

Vi tilbyder

Et stærkt tværfagligt fællesskab med engagerede kolleger på tværs af bygningskonstruktør-, arkitekt- og ingeniørfagligheder, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. 

En meningsfuld arbejdsplads, hvor du er med til at uddanne fremtidens bygningskonstruktører i et levende og inspirerende studiemiljø.

Stor frihed til at planlægge og udvikle din undervisning med fleksible rammer, høj grad af selvstændighed og gode muligheder for faglig og pædagogisk udvikling.

Et inkluderende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter forskellige perspektiver og arbejder sammen om at skabe den bedst mulige læring for de studerende.

Klar til nye udfordringer på EK?

Søg jobbet ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante papirer via knappen Ansøg.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026

Samtaler forventes afholdt løbende

Tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.                                  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef 
Anne Helene Hornhaver på tlf. 4191 4906 eller uddannelseschef Christa Maria Hauser på tlf. 4191 4949.

Ansættelse som adjunkt eller lektor

Du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst.

Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og deltager i EKs adjunktforløb, som over fire år vil udvikle og styrke dine kompetencer med det formål at blive lektor. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du igennem bl.a. kurser og vejledning kvalificerer dig til at skrive din lektoranmodning. Dit kompetenceudviklingsforløb til lektor er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver.

Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om LektorKvalificering.

Din daglige arbejdsplads er primært på Nørrebro og der vil også forekomme undervisning i Hillerød. Undervisning er både på vores fuldtidsuddannelser samt på vores efteruddannelser inden for området.

Læs mere om at blive underviser på EK på Bliv underviser

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Idræts- og fritidskoordinator til KKFO'en ved Ellebjerg Skole (projektansættelse)

København

Vil du være med til at styrke børns deltagelse i positive fritidsfællesskaber og skabe stærke bånd mellem skole, KKFO og foreningsliv? Så læs videre her.

Ellebjerg Skole og KKFO søger en idræts- og fritidskoordinator på fuld tid, som skal være med til at udvikle og forankre et tæt samarbejde mellem skolen, KKFO'en og det lokale foreningsliv i Sydhavnen. Stillingen er en del af den nye kommunale indsats 'Flere foreninger ind i skoler/KKFO'er', som er besluttet med Budget 2026.

Ellebjerg Skole og KKFO ligger i hjertet af det gamle Sydhavnen, vores skole og KKFO er dynamisk og mangfoldig. Vi er en meget uhøjtidelig skole og KKFO med en engageret personalegruppe, hvor der er plads til alle. Vi sætter en dyd i at se alle børn hele vejen rundt, derfor vægtes også et tæt samarbejde mellem alle. Vi har den dejligste skolegård med alt fra skolehave, fodboldbane, pumptrackbane, panabane, gynger, klatretårne og meget mere samlet i vores skønne Pio park.

Dertil har vi tre idrætssale og en motoriksal, som flittigt bliver benyttet til alt fra rollespil, badminton, yoga og stikbold.

Har vi vakt din interesse? Så kig forbi skolens hjemmeside på ellebjergskole.aula.dk eller på Ellebjerg Skole | Facebook. På vores hjemmeside kan du bl.a. se skolens Grundlov m.m.

Om indsatsen
Formålet med indsatsen er at sikre, at flere børn får adgang til positive og meningsfulde fællesskaber i fritids- og foreningslivet. Kernen i indsatsen er, at der på hver deltagende skole/KKFO ansættes en koordinator, som lokalt skal understøtte samarbejdet mellem skole, KKFO, foreninger og øvrige aktører omkring børnene.

Indsatsen gennemføres på seks skoler i København, hvor der ansættes én koordinator på hver skole/KKFO: Tagensbo Skole, Bellahøj Skole, Ellebjerg Skole, Kalvebod Fælled Skole samt Dyveke- og Peder Lykke Skolen.

Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse med en bevilling på fire år. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen samt lokale samarbejdspartnere.

Du kommer ikke til at stå alene
Som idræts- og fritidskoordinator bliver du en del af et stærkt og forpligtende arbejdsfællesskab på Ellebjerg Skole og KKFO. Du indgår i et naturligt team omkring børnene, hvor lærere, pædagoger og ledelse samarbejder tæt om trivsel, læring og deltagelse i fællesskaber.

Du vil have et tæt samarbejde med alle i børnenes hverdag og KKFO'ens ledelse om at skabe sammenhæng mellem skole- og fritidsliv samt sikre, at flere børn får adgang til positive fritidsfællesskaber. I fællesskab arbejder I med at identificere børn, der kan have gavn af støtte til at finde og fastholde deltagelse i foreningslivet.

Du vil være en del af et engageret og aktivt fritidsnetværk bestående af KKFO-leder, foreninger, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen og fritidsguiderne. Her vil du have en koordinerende rolle i inddragelsen af de forskellige foreninger og planlægningen af event- og foreningsuger.

Derudover bliver du en del af et netværk med de andre idræts- og fritidskoordinatorer på de seks udvalgte skoler i København, der faciliteres af projektlederen fra Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.

Vi prioriterer en åben og tillidsfuld samarbejdskultur med faste mødestrukturer og løbende sparring, hvor forskellige fagligheder bringes i spil. Som koordinator får du en selvstændig rolle, men du står aldrig alene – vi ser opgaven som et fælles ansvar, hvor vi sammen arbejder for at skabe stærke og inkluderende børnefællesskaber.

Om stillingen
Som idræts- og fritidskoordinator på Ellebjerg Skole og KKFO får du en central og synlig rolle i hverdagen særligt i eftermiddags timerne. Din ansættelse vil være i KKFO'en, hvor du vil være en del af hverdagen med børn og kollegaer. Du vil få en central rolle i tilrettelægning og afvikling af forløb i skolen i samarbejde med foreninger. Du vil arbejde tæt sammen med skolens og KKFO'ens personale, elever og forældre samt lokale foreninger og aktører.

Der vil være aftenmøder på KKFO, skolen og besøg i foreningerne, derfor vil arbejdstiden også kunne variere. Dette bliver der lavet en tydelig struktur omkring i samarbejde med KKFO-leder.

Du har et særligt fokus på at

  • skabe stærke relationer
  • inkludere flere børn i positive fritidsfællesskaber
  • skabe sammenhæng mellem skoleliv, KKFO og fritid
  • opspore børn, der mangler et meningsfuldt fællesskab og fritidsliv
Du vil være i tæt kontakt med skolens ledelse, lærere, pædagoger, ressourceteam og sundhedsplejersker og have en bred kontaktflade i hverdagen.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • være aktiv i samarbejdet mellem Ellebjerg Skole og KKFO og lokale idræts- og fritidsforeninger
  • være en aktiv del at hverdagen i KKFO'en, i eftermiddagstimerne og i ferierne
  • koordinere og facilitere forenings- og fritidsaktiviteter på skolen og i skolens lokaler
  • involvere skolen og KKFO'en i aktiviteter og tilbud i lokalområdet
  • koordinere og deltage i bl.a. foreningsuger i KKFO'en og turneringer med andre KKFO'er i skolens ferie
  • informere elever og forældre om fritidslivets muligheder
  • støtte børn og familier med særlige behov i overgangen til fritids- og foreningsliv
  • sikre sammenhæng og synergi med eksisterende indsatser samt samarbejde med Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen og de øvrige koordinatorer på de fem andre skoler
Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med koordinerende eller projektorienterede opgaver
  • har kendskab til skole-, KKFO- og/eller foreningsområdet
  • er relationsstærk, opsøgende og trives med en bred kontaktflade
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt – samtidig med at du er en holdspiller
  • har lyst til at være synlig i hverdagen og tæt på børnene
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Ansættelsen vil være i KKFO'en.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi ønsker stillingen besat den 1. oktober 2026.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til KKFO-leder Angela Fitzgerald på 29 67 78 10.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Artelia A/S

Ingeniører til afdelingen Lufthavn & Anlæg

København

Afdelingen håndterer både mindre, større og meget store projekter – både afdelingens egne projekter og tværfaglige samarbejder på større byggeopgaver. Afdelingen har ligeledes en lufthavnsgruppe, der arbejder bredt inden for lufthavnsrelaterede opgaver.

Du kan blandt andet komme til at arbejde på projekter som Vinge, Campus 4, Enghave Brygge og større site- og industriopgaver, hvor anlæg, forsyning, afvanding, belægninger, jordhåndtering og koordinering med andre fagdiscipliner er centrale dele af opgaven.

Desuden er afdelingen en del af en større division, der omfatter alle planlægnings-, anlægs-, miljø- og naturdiscipliner inden for infrastruktur. Der er tradition for et tæt og godt samarbejde mellem de forskellige afdelinger, hvilket er med til at sikre høj kvalitet af vores projekter og et godt kollegafællesskab.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Teknisk udfordrende projekter, store som små med en stor tværfaglighed og et højt fagligt niveau, hvor du kan udvikle dig og specialisere dig, hvis du ønsker det.
  • Stor diversitet i opgaver – fra planlægning til projektering og tilsyn. Du vil oftest følge projekterne fra den første kundekontakt til endelig aflevering.
  • Stærkt tværfagligt miljø – Vi arbejder frit på tværs af organisationen, hvilket betyder, at vi løser opgaver sammen med vores byggeri-, pharma- og industridivisioner samt med vores kollegaer rundet om i regionerne, hvor vi har otte lokale kontorer rundt om i Danmark.
  • Opgaver, der udføres i og omkring lufthavne – Gennem årene har vi løst opgaver i de fleste danske lufthavne og især i alle hjørner af Københavns Lufthavn, fra standpladser og terminalbyggeri til store afvandingsprojekter og udvidelser af landingsbaner.
  • En socialt stærk afdeling – Vi tror på, at det skal være sjovt og givende at gå på arbejde. Som en fast del af vores kultur, arrangeres der årlige tekniske ekskursioner Samtidig driver vores medarbejdere talrige valgfrie aktiviteter, som Artelia støtter. Det er kulturklubber, strikkeselskaber, e-sport, fodbold, golf, cykling, løbeklub, yoga og meget andet.
  • Muligheder for karriereudvikling – Hos Artelia har vi veldefinerede karriereveje og jobfunktioner, men de står ikke skrevet i sten, da den enkelte skal have lov til at forme sin egen rolle, for herigennem opstår det dybe engagement og den passion, der kommer alle til glæde.
  • Fleksibilitet på arbejdspladsen med mulighed for hjemmearbejde – Vi tilbyder stor fleksibilitet i arbejdsdagen, og der er mulighed for hjemmearbejde, når det passer med dine opgaver.

Hvem søger vi?

Vi leder efter erfarne ingeniører, der brænder for anlægsprojekter og ønsker at arbejde med lufthavnsinfrastruktur, store og små modninger, ledninger og meget mere. De anlægsprojekter, der løses i vores afdeling, omhandler 3D afløbs- og spildevandsprojektering, koordinering og projektering for forsyningsprojekter, belægninger, 3D jordhåndtering, mindre vejprojekter (Artelia har en selvstændig vejafdeling til store vej- og stiprojekter) samt byggeledelse og tilsyn med projekterne.

Hvad søger vi i dig?

  • Du har en ingeniøruddannelse eller lignende
  • Du har erfaring med projektering af anlægsprojekter (veje, afløb, ledningsanlæg, byggemodning mv.)
  • Du har lyst til at tage del i tværfaglige projekter og samarbejde bredt med mange parter
  • Du vil gerne følge et projekt fra start til slut
  • Du har erfaring med brugen af digitale projekteringsværktøjer
  • Du kan begå dig på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Vi betragter det som en særlig fordel, hvis du finder én eller flere af følgende arbejdsopgaver interessante:

  • At projektere regn- og afløbssystemer, klimatilpasning, belægninger og byggemodninger, herunder koordinering af andre forsyninger
  • At yde bygherrerådgivning
  • At varetage rollen som fagansvarlig og gennemføre projekter af enhver størrelse
  • At indgå i projektteams på tværfaglige projekter internt i Artelia
  • At være ansvarlig for eller selv kunne arbejde i forskellige digitale projekteringsværktøjer
  • At samarbejde med danske og internationale kunder
  • At føre tilsyn med små og store opgaver samt give feedback til de projekterende fra erfaringerne i udførelsen.

Os som arbejdsplads

Hos Artelia tilbyder vi ikke bare et job – vi tilbyder en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og fællesskab går hånd i hånd. Vi tror på, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi gør en aktiv indsats for, at du både trives og udvikler dig professionelt.

Hvis du vil være med til at forme fremtidens lufthavnsinfrastruktur og anlægsarbejder i et stærkt, socialt og dynamisk team, så ser vi frem til at høre fra dig.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.


I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog/pædagogisk assistent/medhjælper til Hansstedgård, KKFO ved Hanssted Skole i Valby (30 timer om ugen)

København

Om stillingen – jobprofil
Vi søger en medarbejder, der har alsidige kompetencer, men også gerne med erfaring med de største børn på en KKFO og med lyst til at arbejde med udeleg og bevægelse.

Stillingen er tilknyttet vores hus Engen. Det er vores bevægelseshus med bordtennis, bordfodbold, dart mv. Vi har fokus på, at alle børn har lyst til at røre sig, både drenge og piger, store og små.

Vi er tilknyttet Hanssted Skole, som vi deler udeareal med, og i stillingen indgår fem timers ugentligt arbejde på skolen.

Om os
Fritidsinstitutionen er normeret til 212 børn. Vi har otte huse med hver sin profil, udover Engen har vi fx huse, der rummer finmotoriske og grovmotoriske aktiviteter, et træværksted og et dramahus. Vi er mobilfri, men har både X-box og PlayStation, som de voksne styrer. Derudover har vi et stort udeareal med mange kroge og muligheder, herunder flere bold-, svæve-, parkour- og mooncarbane, sansehaver og bålplads.

Vi arbejder overordnet med fire ugers planlægning, hvor hele arbejdsfællesskabet har mulighed for at bevæge sig rundt mellem husene og aktiviteterne, så alle deres kompetencer kan komme i spil, og så vi lærer af hinandens praksis. Vi er opdelt, så hver klasse er tilknyttet et bestemt hus med garderobeplads og primærvoksne, de går igen i skolearbejdet, men børnene bevæger sig frit rundt mellem de forskelle tilbud, som de har lyst. I Engen er det en 3. klasse, der er tilknyttet.

Vi er en stor institution, hvis fysiske rammer gør, at fleksibilitet og omstillingsparathed er nødvendig for at få en hektisk hverdag til at fungere.

Vi vægter personalets trivsel højt, har Arbejdstilsynets grønne smiley og en velfungerende TRIO.

Vi har et godt forældresamarbejde og et tæt samarbejde med vores forældreråd.

Det faglige
Vi har defineret vores kerneopgave således ”Vi understøtter et miljø, hvor fællesskab og det enkelte barns trivsel og udvikling er i fokus”.

For at kunne opnå dette har vi et ugentligt personalemøde, og vi er organiseret i to pædagogiske teams, hvor vi diskuterer og arbejder med værktøjer som SMTTE, TOPI og pædagogisk notat. Det gør det muligt for os at beskrive, observere, evaluere og kvalificere vores pædagogiske arbejde og børnenes trivsel. Du bliver derfor en del af et arbejdsfællesskab, som har en høj faglighed. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at vi reflekterer over både egen og andres praksis, og at alle deltager aktivt på personale- og teammøder.

Vores timer på skolen er i et samarbejde, der er ligeværdigt, men afklaret ift., at det er lærerne, der har undervisningsansvaret. Men hvor brugen af pædagogernes kompetencer, co-teaching, muligheden for klassedeling og specialindsatser samt aktivitetsgårdvagter er med til at give børnene det bedste læringsmiljø og den bedste skoledag.

Ansættelsesvilkår
Vores navn og adresse er Hansstedgård, Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole, Rødbyvej 4-6, 2500 Valby, og vores åbningstid er fra kl. 6.45 til kl. 16.45 (mandag til kl. 17.00), i hvilket tidsrum arbejdstiden ligger.

Vi er organiseret i LFS. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Der er tale om en fast stilling på 30 timer om ugen med start den 1. september 2026 eller derefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vi forventer, at du i din ansøgning beskriver dine kompetencer og evt. erfaringer ift. jobprofilen.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Jan Ginderskov på 82 56 32 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi har samtaler løbende.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Vi søger engageret Husassistent til vores rengøring-opvask-pakketeam i køkkenerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Motiveres du af at gøre en forskel? Besidder du overblik og trives med at tage ansvar? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af teamet hos Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalskøkken.
Vi søger en positiv og serviceminded kollega til at indgå i vores rengøring-opvask-pakketeam.

Hos os bliver du en del af et team, som har til ansvar at sikre at alle madvogne bliver rengjorte, klargjorte og pakkede, så maden kan leveres til vores patienter. Rengøring-opvask-pakketeamet er et centralt område for at patienten kan modtage ”Den rigtige ernæring til den rette patient på det rigtige tidspunkt”, som er omdrejningspunktet for Bispebjergs centralkøkkens mission.

Vi er en arbejdsplads, der har åbent alle årets dage, og du skal derfor forvente vagter både på hverdage, weekender og helligdage. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 – 18.30.
Din hverdag vil primært bestå af opvask, rengøring af madvogne og pakning, og du vil arbejde i et miljø, hvor opgaver og arbejdsgange løbende udvikles.

Hvem er vi og hvad møder du i hverdagen

Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til driftsleder.

Vi tilbereder alt mad fra bunden af friske råvarer. Vi har eget bageri, fermenteringsrum og charcuteri. Vi har det økologiske Spisemærke i GULD og vi arbejder med at CO2-reducere på vores råvareindkøb på 50% inden udgang af 2030. Bæredygtighed er en præmis for den mad vi tilbyder, da vi har valgt at man som indlagt på hospitalet ikke skal forholde sig til emnet, men at det er en selvfølge.

Dine kommende nye kollegaer er en blanding af bl.a. ernæringsassistenter, økonomaer, PB`er, slagtere, bagere og kokke samt ufaglærte tilknyttet Køkkenet.

Generelt forventer vi, at du er:

  • God til at holde overblik og arbejder struktureret
  • Effektiv og kvalitetsbevidst
  • Parat til at bidrage til den positive ånd i køkkenet
  • Respektfuld over for kollegaer
  • Omstillingsparat i en travl hverdag
  • Frisk på nye ideer og bidrage til det gode kollegaskab
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
Til gengæld tilbyder vi:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling hvor der er højt til loftet
  • Dygtige engagerede kollegaer
  • Indflydelse på udvikling af køkkenet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejderne
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for husassistenter.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i tidsrummet 6.00-18.30 med forventet weekendvagt hver 3 weekend.
Der forekommer også vagter på helligdage.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Driftsleder Rikke Tømmerup på telefon 21848062 i tidsrummet 8-13.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online.

Du søger jobbet via "Søg job" knappen (der kan ikke søges via mail eller telefonisk).

Jobbet skal søges senest 12. august 2026 kl. 23.59. Vi afholder samtaler slut uge 33 med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. eller hurtigere.

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldet FM-enheden, er fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.


Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Bakke 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Kontaktperson

Rikke Tømmerup

Rikke.Toemmerup@regionh.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling