WorkWithUs
close-button

Bispebjerg Hospital

Vi søger engageret Husassistent til vores rengøring-opvask-pakketeam i køkkenerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

København

Motiveres du af at gøre en forskel? Besidder du overblik og trives med at tage ansvar? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af teamet hos Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalskøkken.
Vi søger en positiv og serviceminded kollega til at indgå i vores rengøring-opvask-pakketeam.

Hos os bliver du en del af et team, som har til ansvar at sikre at alle madvogne bliver rengjorte, klargjorte og pakkede, så maden kan leveres til vores patienter. Rengøring-opvask-pakketeamet er et centralt område for at patienten kan modtage ”Den rigtige ernæring til den rette patient på det rigtige tidspunkt”, som er omdrejningspunktet for Bispebjergs centralkøkkens mission.

Vi er en arbejdsplads, der har åbent alle årets dage, og du skal derfor forvente vagter både på hverdage, weekender og helligdage. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 – 18.30.
Din hverdag vil primært bestå af opvask, rengøring af madvogne og pakning, og du vil arbejde i et miljø, hvor opgaver og arbejdsgange løbende udvikles.

Hvem er vi og hvad møder du i hverdagen

Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til driftsleder.

Vi tilbereder alt mad fra bunden af friske råvarer. Vi har eget bageri, fermenteringsrum og charcuteri. Vi har det økologiske Spisemærke i GULD og vi arbejder med at CO2-reducere på vores råvareindkøb på 50% inden udgang af 2030. Bæredygtighed er en præmis for den mad vi tilbyder, da vi har valgt at man som indlagt på hospitalet ikke skal forholde sig til emnet, men at det er en selvfølge.

Dine kommende nye kollegaer er en blanding af bl.a. ernæringsassistenter, økonomaer, PB`er, slagtere, bagere og kokke samt ufaglærte tilknyttet Køkkenet.

Generelt forventer vi, at du er:

  • God til at holde overblik og arbejder struktureret
  • Effektiv og kvalitetsbevidst
  • Parat til at bidrage til den positive ånd i køkkenet
  • Respektfuld over for kollegaer
  • Omstillingsparat i en travl hverdag
  • Frisk på nye ideer og bidrage til det gode kollegaskab
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
Til gengæld tilbyder vi:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling hvor der er højt til loftet
  • Dygtige engagerede kollegaer
  • Indflydelse på udvikling af køkkenet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejderne
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for husassistenter.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i tidsrummet 6.00-18.30 med forventet weekendvagt hver 3 weekend.
Der forekommer også vagter på helligdage.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Driftsleder Rikke Tømmerup på telefon 21848062 i tidsrummet 8-13.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online.

Du søger jobbet via "Søg job" knappen (der kan ikke søges via mail eller telefonisk).

Jobbet skal søges senest 12. august 2026 kl. 23.59. Vi afholder samtaler slut uge 33 med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. eller hurtigere.

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldet FM-enheden, er fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.


Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

FINANSTILSYNET

Vicekontorchef til tilsynet med de mellemstore og mindre pengeinstitutter

København

Vil du være med til at sætte retningen for tilsynet med danske pengeinstitutter og samtidig udvikle dig som leder i et stærkt fagligt miljø? Så er det måske noget for dig at blive vores nye vicekontorchef i kontoret for tilsyn med mindre og mellemstore pengeinstitutter (MIPI1).

Vi er 17 engagerede medarbejdere, som primært er økonomer og jurister. Vi har ansvaret for tilsynet med de danske mellemstore og mindre pengeinstitutter (gruppe 2- og 3-institutter). Vi har desuden ansvar for udvalgte finansielle regler om kapital, herunder kapitaldækning på kreditområdet, solvensbehov og securitising.

Kontoret er opdelt i to teams: 1) et team som har ansvar for vores pengeinstituttilsyn og undersøgelser og 2) et team som har ansvar for regulering og kapitalområdet. Vi samarbejder på tværs af de to teams gennem fælles opgaver og videndeling. Desuden udfører vi undersøgelser og inspektioner i tæt samarbejde med vores kollegaer fra vores andet kontor for tilsyn med pengeinstitutter (MIPI2). Du vil primært få en rolle ift. kontorets instituttilsyn og undersøgelser.



Dine arbejdsopgaver Som vicekontorchef får du en central rolle i ledelsen af kontoret, og du vil få en primær rolle ift. instituttilsynet og undersøgelser. Du skal:

  • Arbejde tæt sammen med kontorchefen og bidrage til udvikling af medarbejderne og sparring om faglige opgaver
  • Bidrage til planlægning og prioritering af kontorets opgaver, og du får indflydelse på kontorets retning og mål
  • Lede og udvikle dygtige medarbejdere, som undersøgerleder eller som ansvarlig for eller ekspert på udvalgte områder
  • Planlægge og udføre kontorets tilsynsopgaver, fx risikovurderinger, behandling af ansøgninger, herunder om fit & proper og deltagelse i inspektioner
  • Være institutansvarlig for udvalgte institutter, hvor du skal vurdere institutternes forretningsmodel og væsentlige risici, herunder ledelse, risikostyring, compliance, kreditrisiko, kapital og solvens


Kvalifikationer og kompetencer Stillingen kræver som udgangspunkt en relevant akademisk baggrund, f.eks. cand.jur., cand.polit. eller tilsvarende. Derudover lægger vi vægt på følgende kompetencer:

  • Tilsyn med den finansielle sektor: Du har et godt kendskab til den finansielle sektor og tilsyn, gerne med tilsyn af pengeinstitutter og undersøgelser
  • Opgave- og driftsledelse: Du er god til at planlægge og skabe struktur og overblik, og du kan sikre fremdrift og prioritere ressourcer i en travl hverdag.
  • Faglig sparring: Du har lyst til at oplære og motivere mindre erfarne kollegaer, og du har erfaring med kvalitetssikring af komplekse juridiske og finansielle problemstillinger.
  • Kommunikation: Du kan formidle klart både skriftligt og mundtligt, og du møder uenighed og forskellighed med respekt


Vi søger dig der:
  • Har erfaring fra tilsynsvirksomhed og den finansielle sektor
  • Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med vurdering af kreditrisici
  • Har erfaring med faglig ledelse
  • Har høj faglighed, tager ansvar og leverer kvalitet til tiden
  • Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Er god til at planlægge, har en struktureret tilgang og kan håndtere ændringer undervejs
  • Kan og vil yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt
  • Er positiv og god til at samarbejde og til at finde løsninger


Vi tilbyder
  • Mange spændende opgaver og du kan være med til ad tsvDu Spændende opgaver, og du kan selv præge dit jobindhold
  • Mulighed for at udvikle dig som leder og specialist
  • Spændende opgaver og indsigt i pengeinstitutters risici og finansiel regulering
  • Gode arbejdsvilkår, herunder flekstidsordning, deltagelse i intern og eksterne kurser, betalt frokostpause, kantineordning, massage, renseri, fri parkering og sociale aktiviteter (sport, vinklub, personalefester mv.). Desuden mulighed for hjemmearbejde.


Ansættelsesvilkår Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet som chefkonsulent med funktionstillæg, og du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med en ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Ansættes du i stillingen, bliver du underlagt en aftale om karens, som betyder, at skulle du efterfølgende tage ansættelse i en virksomhed, du har ført tilsyn med, eller en tilknyttet virksomhed, eller i visse nærmere angivne interesse- /brancheorganisationer, så skal der være en pause på tre måneder imellem ansættelserne. Hvis karensperioden bliver aktuel, vil der blive udbetalt lønkompensation.

Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt og gerne senest den 1. november 2026. Vi forventer at holde de første samtaler i ultimo uge 34 og anden samtaler i uge 36.



Sådan søger du Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem senest den 16. august 2026 på finanstilsynet.dk (https://finanstilsynet.dk).

Husk at vedhæfte dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Ansøgninger sendt på anden vis tages ikke i betragtning.



Spørgsmål? Kontakt kontorchef Bettina Høstrup (tlf. 33 55 84 64). For oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kontakt HR Rekrutteringspartner HR Rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80 i perioden mellem den 5. og 16. august 2026.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk (https://finanstilsynet.dk) – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Det Kongelige Teater og Kapel

Det Kongelige Teater søger en studentermedhjælper til Scenografisk afdeling

København

Lige nu har du en unik mulighed for at blive en del af det kreative team, der sikrer at kunsten kan udfolde sig i teatrets magiske univers.

Som scenografisk studentermedhjælper deltager du i scenografiens tilblivelse; fra vi modtager den kunstnerisk idé i form af en skalamodel og råskitser til den færdige teaterscenografi, der står produceret og monteret på scenen klar til at danne rammerne om en dramatisk fortælling med sangere, dansere, skuespillere og musikere.

Organisation

Teknisk afdeling står for den tekniske produktion af forestillinger og andre aktiviteter samt driften af Det Kongelige Teaters scener.

Du vil blive ansat i Scenografisk Afdeling, hvor vi koordinerer og styrer teatrets scenografiske produktion. I tæt samarbejde med de tre kunstneriske afdelinger - Ballet, Skuespil og Opera, de kunstneriske hold og eksterne leverandører sikrer vi in- og eksterne produktionsprocesser samt levering af scenografier til teatrets forestillinger.

Vi projekterer 15-20 nyproduktioner årligt og har derudover omkring 20-30 leje- og samproduktioner samt repremierer.

Jobbet

Som scenografisk studentermedhjælper skal du understøtte Scenografisk Afdelings processer, både hos vores konstruktørgruppe og blandt produktionslederne.

Du vil få en bred rolle og vil komme til at arbejde med de scenografiske produktioner fra konceptaflevering til montage på scenen.

Dine primære opgaver vil være at understøtte produktionsledelsen og kan blandt andet omfatte:

  • Produktionsplanlægning
  • Projekteringsopgaver
  • Udarbejdelse af udbudsdokumenter
  • Indhentelse af tilbud
  • Tegneopgaver i AutoCAD
  • Fremskaffelse af tekniske datablade for anvendte produkter
Desuden kan der forekomme praktiske opgaver i afdelingen, som håndtering af cirkulære elementer og specialvarer.

I Scenografisk afdeling arbejder vi målrettet med udvikling af nye løsninger og har i øjeblikket et skærpet fokus på udvikling af bæredygtige og cirkulære produktionsmetoder.

Du vil arbejde med mange forskellige opgaver og projekter samtidigt, og her hjælper faser og milepæle i vores faste projektmodel dig godt på vej.

Du vil være omgivet af meget dedikerede og fagligt kompetente kollegaer, men vi forventer at du i vid udstrækning selv er opsøgende i forhold til viden blandt kollegaer, leverandører og andre relevante kilder.

Din profil

Vi lægger vægt på, at du har gode kommunikative evner, en indlevende adfærd, engagement samt en positiv og dialogsøgende personlighed. Herudover forventer vi, at:

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse som f.eks. bygningskonstruktør og har mod på at varetage flere forskellige typer opgaver.

  • Du har erfaring med produktion og konstruktionsprincipper og måske en baggrund i håndværk, teknik eller konstruktion. Erfaring med teaterproduktion vil være en fordel
  • Du er grundig, struktureret og har gode samarbejdsevner
  • Du har mod på at løfte både administrative og praktiske opgaver
  • Du er bruger af Office-pakken og har relevant erfaring med AutoCad
  • Du har kørekort og kan begå dig på dansk og engelsk i hverdagen
Scenografisk afdeling tilbyder

En selvstændig, ansvarsfuld og afvekslende stilling i et kreativt miljø med højt til loftet.

Scenografisk afdeling er et godt sammentømret og dynamisk team, hvor samarbejde, udvikling og procesforståelse er centrale værdier. Helt naturligt arbejder vi aktivt med at skabe et grønnere teater med fokus på genbrug og bæredygtige materialer.

Vi har det sjovt og til tider travlt, men der er altid plads til sparring og gode samtaler

Vi er en afdeling, der lægger vægt på god trivsel og udvikling – både fagligt og personligt, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker som studerende på timeløn i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO-Stat samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Den gennemsnitlige arbejdstid er ca. 20 timer om ugen, som tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og eksamensperioder.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" i bunden af annoncen. Vedlæg cv, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningsfristen er søndag den 9. august 2026.

1. samtale vil finde sted i uge 34 og 2. samtale forventes afholdt i uge 35.

På teatret betragter vi diversitet som en ressource, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Kontakt Produktionschef Johannes Brandt på tlf. 25 51 75 13/e-mail: jobr@kglteater.dk

Vi gør opmærksom på at der indhentes en børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigsadvokaten

Jurastuderende til den centrale anklagemyndighed

København

Den centrale anklagemyndighed søger jurastuderende til stillinger som studentermedhjælpere hos Rigsadvokaten, Statsadvokaten i København og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.

Har du interesse og flair for strafferetten, og kunne du tænke dig et studenterjob, hvor du kan få lov at snuse til, hvad den centrale anklagemyndighed arbejder med?

Vi tilbyder
Som studentermedhjælper i anklagemyndigheden får du et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed og kvalitet. Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab og studentergrupper, som du kan blive en del af, ligesom du vil kunne sparre med og søge inspiration hos andre dygtige kolleger og ledere.

Arbejdet i anklagemyndigheden giver dig praktisk erfaring, hvis du på studiet beskæftiger dig med strafferet eller straffeproces. Du får et unikt indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde, ligesom du også får rig mulighed for at prøve din forvaltningsret af i praksis.
Arbejdet omfatter bl.a. lettere sagsbehandling af et bredt spektre af sager inden for anklagemyndighedens kompetenceområde.

Hos Rigsadvokaten vil dit arbejde bl.a. kunne omfatte lettere sagsbehandling af internationale sager, klage- og indberetningssager, vidensarbejde samt erstatningssager. Dette indebærer eksempelvis videreformidling af internationale retshjælpsanmodninger til og fra udlandet, udkast til afgørelse om fuldbyrdelse af udenlandske bøder, vurdering af hvorvidt der skal ske orientering af arbejdsgiver om strafbart forhold begået af en offentligt ansat og lettere sagsbehandling af erstatningssager, herunder udkast til afgørelser vedrørende erstatning for straffeprocessuelle indgreb. Du vil også kunne indgå i arbejdet med drift af anklagemyndighedens vidensbase, hvor du bl.a. vil skulle bistå med administrative opgaver og anonymisering. Du kan også få til opgave at bistå i forbindelse med aktindsigtsanmodninger og løbende opdatering af afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. Hertil kommer hjælp til juridisk informationssøgning – f.eks. til brug for Rigsadvokatens bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål samt undersøgelse af praksis til brug for forberedelse af højesteretssager. Du vil typisk blive tilknyttet en enhed, der varetager én eller flere af de ovenfor nævnte opgaver med mulighed for rokering alt efter kompetencer.

Hos Statsadvokaten i København vil dit arbejde bl.a. kunne omfatte lettere sagsbehandling vedrørende erstatningssager, sager om vold, trusler og fornærmelige udtalelser mod politiet, klager over politiets påtaleopgivelser og indstilling af efterforskning samt behandling af sager vedrørende psykisk afvigende kriminelle. Du vil også kunne få til opgave at hjælpe med at søge juridisk information, herunder undersøgelse af praksis til brug for forberedelsen af landsretssager. Du må også påregne, at du lejlighedsvis vil komme til at udføre lettere administrative opgaver som f.eks. afsendelse af post, udarbejdelse af ekstrakter m.v.


Hos Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet vil dit arbejde bl.a. kunne omfatte lettere sagsbehandling vedrørende erstatningssager, klager over politiets påtaleopgivelser og indstilling af efterforskning. Du vil også kunne få til opgave at hjælpe med at søge juridisk information, herunder undersøgelse af praksis til brug for forberedelsen af konkrete straffesager og landsretssager. Du må også påregne, at du lejlighedsvis vil komme til at udføre lettere administrative opgaver som f.eks. afsendelse af post, udarbejdelse af ekstrakter m.v.

Du kan læse mere om embederne i den centrale anklagemyndighed her.

Om dig
Vi forventer, at du er:

  • faglig dygtig og har interesse for strafferet og straffeproces
  • god til at organisere dit arbejde og er serviceminded
  • positiv, udadvendt og samarbejdsorienteret

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten.
Du lønindplaceres i henhold til overenskomstens § 35.

For studerende der ansættes i København er lønnen pr. 1. april 2026:
Skalatrin 8 (to-årigt): 144,80 kr.
Skalatrin 9 (to-årigt): 147,29 kr.
Skalatrin 11 (sluttrin): 151,90 kr.

Arbejdstiden er 15 timer om ugen fordelt over to hele dage. I perioder med eksamen og ferie vil der være mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansøgning
Har du lyst til at blive en del af anklagemyndigheden, skal du sende en ansøgning, CV samt eksamensresultater, som skal være Rigsadvokaten i hænde senest den 15. august 2026. Send din ansøgning via "søg stillingen".

Samtaler forventes gennemført i uge 35.

Samtalerne afholdes hos Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København.

Du bedes i din ansøgning anføre, om du søger ansættelse hos enten Rigsadvokaten, Statsadvokaten i København eller Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.Hvis du er interesseret i flere stillinger, skal du i ansøgningen angive din prioritering af embederne. Du skal således alene sende én
ansøgning.

Forventet ansættelse vil være pr. 1. november 2026.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, kan du rette henvendelse til personalejurist Sidsel Fisker Buhl Jørgensen på telefon 3030 3651 eller via e-mail sjo067@ankl.dk.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Kommunikationsstærk studentermedhjælper til Kultur og Fritid Østerbro

København

Vil du være med til at understøtte og formidle vores mange tilbud, der foregår i vores kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg på Østerbro? Så læs videre.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at dygtiggøre dig indenfor visuel kommunikation – her især grafiske opgaver (foto, let redigering, plakatproduktion, m.m.), videoproduktion og kampagner
  • Dine helt egne ansvarsområder, hvor du får lov at sætte dit personlige præg på dit kreative arbejde
  • En plads i et kreativt team med uformel tone på en umådeligt alsidig arbejdsplads – der også nyder at have et socialt fællesskab
  • Erfaring og kendskab til Københavns Kommunes web og SoMe-kanaler
Om stillingen
Du vil være en del af kommunikationsteamet for hele Kultur og Fritid Østerbro, hvorfor du skal forvente, at din fysiske arbejdsplads ofte vil variere, da vi har mange spændende opgaver mellem forskellige huse i løbet af en uge.

Vi arbejder både med det nære i hverdagen og ind i større kampagner og tiltag, der dækker flere bydele eller hele byen.

Du er med til at understøtte bydelens kommunikationsbehov med blandt andet drift af hjemmesider og SoMe-kanaler samt fysisk kommunikation i form af plakater og flyers.

Du bliver en aktiv medspiller i at udvikle og implementere vores kommunikationsstrategier. Dit arbejde indebærer udarbejdelse af tekst, foto, video og grafisk materiale. Du vil naturligvis få en grundig oplæring i vores systemer og designguides, men vi lægger også op til, at du kan sætte dit eget præg på arbejdet.

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har interesse for og evner indenfor skriftlig kommunikation og blik for visuelkommunikation indenfor SoMe, foto- og videoproduktion.

Vi forventer, at du er studerende indenfor kommunikation, journalistik eller kulturformidling.

Du genkender dig selv som

  • Har en masse god energi, er idérig og ser mening med at arbejde med formidlingen af kulturarrangementer
  • Opsøgende, udadvendt og frisk på at arbejde sammen med mange forskellige fagligheder
  • Flair for at arbejde med drift af hjemmesider og sociale medier – det indebærer, at du er god til at skrive informative og fængende tekster og har blik for de visuelle virkemidler og budskabet i kommunikation
  • Trives med at arbejde kreativt og selvstændigt
  • Kan administrere din egen tid, så du kan nå de til tider korte deadlines i en altid sjov og spændende hverdag og har evnen til at holde mange bolde i luften
Erfaring med foto- og/eller videoopgaver vil være en fordel.

Om Kultur og Fritid Østerbro
Kultur og Fritid Østerbro har fokus på at udvikle og styrke kultur- og fritidslivet på Østerbro og i Nordhavn. I teamet arbejder vi med kulturproduktion for og med københavnerne, eventafvikling og større projekter på tværs af kulturhuse, biblioteker og idræt. Vi har fokus på at udvikle og skabe spændende kulturtilbud for og med byens borgere og brugere. Vi arbejder med drift af biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse.

Vi er 25 medarbejdere fordelt på tre teams, hvor der er masser af arbejdsglæde, højt humør og højt til loftet.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er normeret til 15 timer ugentligt. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine eksamensperioder.

Der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med produktion af kommunikation fra arrangementer.

Ansættelse er betinget af, at du kan dokumentere, at du er studieaktiv.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Vi indhenter børneattest og reference i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig i Kultur og Fritid Østerbro Rasmus Tind Petersen på 20 58 68 41. Jeg træffes ikke i uge 29 og 30 grundet sommerferie.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi afholder samtaler torsdag den 13. august 2026.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Klimadatastyrelsen

Vær med til at bygge Danmarks digitale funda-ment – bliv it-arkitekt eller teknisk projektleder i Klimadatastyrelsen

København

Vi er i gang med en ambitiøs transformation af vores digitale platform: Vi konsoliderer systemlandskabet, indfører modulær open source-arkitektur og bygger AI ind fra dag ét. Kursen er sat – nu søger vi de kollegaer, der kan tage de næste store skridt sammen med os. Måske som arkitekt. Måske som projektleder. Måske er du lidt af begge dele.

Klimadatastyrelsen leverer de data, der skal til for at skabe et klimarobust Danmark. Vores platforme bruges til forvaltning og udstilling af data for myndigheder, virksomheder og borgere – hver dag, hele døgnet. Open source er vores foretrukne tilgang, ikke som ideologi, men fordi det giver os transparens, fleksibilitet og kontrol over egne løsninger.

Din rolle

Du bliver en central figur i vores transformation og arbejder i krydsfeltet mellem strategi og leverance. Som it-arkitekt sætter du retningen for, hvordan vores platforme skal se ud om tre år – du dokumenterer ikke bare arkitektur, du former den og udfordrer eksisterende valg. Som teknisk projektleder driver du de migrerings- og konsolideringsprojekter, der gør målarkitekturen til virkelighed – du styrer fremdrift, risici og afhængigheder på tværs af interne teams og eksterne leverandører og har teknisk pondus til at udfordre både arkitekter og leverandører. Fælles for begge roller er, at du skal kunne balancere en driftskritisk hverdag med løbende forbedringer.

Dine opgaver

Afhængigt af din profil kommer du bl.a. til at:

  • Bidrage til at definere og realisere målarkitekturen for Klimadatastyrelsens digitale platform – og planlægge og drive de migrerings- og konsolideringsprojekter, der følger med, herunder udfasning og erstatning af systemer med open source-alternativer
  • Etablere arkitekturprincipper, der reducerer kompleksitet, undgår vendor lock-in og fremmer genanvendelse – og styre teknologigæld aktivt
  • Designe en sammenhængende, modulær platform på open source-teknologier som Kubernetes, PostgreSQL, GDAL og Dagster – med veldefinerede API-snitflader, microservices og event-drevne mønstre
  • Sikre at nye løsninger er designet til AI og machine learning fra starten – ikke som eftertanke – med data pipelines med sporbarhed, versionering og datakvalitet egnet til ML
  • Designe og levere løsninger med høj tilgængelighed og resiliens, der virker under pres og i krisesituationer – med offline-kapabilitet og degraded mode tænkt ind
  • Understøtte krav til informationssikkerhed og datasuverænitet, herunder hosting på egne eller statslige infrastrukturer frem for hos kommercielle hyperscalers, og muliggøre sikker datadeling med Forsvaret, politiet og andre beredskabsaktører
Hvem er du?

Du kan komme fra flere forskellige baggrunde – vi forestiller os, at du har:

  • Solid erfaring med enterprise- og løsningsarkitektur eller teknisk projektledelse af komplekse it-projekter – gerne fra en offentlig eller reguleret kontekst
  • Bred praktisk erfaring med open source-teknologier – og forståelse for at vælge, vurdere og forankre dem ansvarligt i en myndighedskontekst
  • Kendskab til cloud-native platforme, gerne på åbne infrastrukturer som OpenStack eller on-premise Kubernetes
  • Erfaring med eller stærk interesse for AI/ML-arkitektur og MLOps – og praktisk erfaring med sikkerhedsarkitektur og zero trust-principper
  • Evnen til at kommunikere klart om teknik – både til udviklere og til ledelse uden teknisk baggrund
Det er et plus, hvis du kender til geodata-teknologier (MapServer, GeoServer, PostGIS, QGIS, OGC-standarder), statens it-projektmodel, Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA) eller TOGAF. Og det vægter positivt, hvis du er tidligere udvikler og har beholdt et halvt ben i udviklingen undervejs.

Bliv en del af et fællesskab med plads til videndeling og sjov

Du bliver en del af Center for IT, som har det samlede ansvar for drift, vedligehold og videreudvikling af løsningerne på Klimadatastyrelsens platforme. Driften er outsourcet til en ekstern platformsleverandør, og centerets rolle er derfor at sikre professionel styring, tydelige krav og tæt opfølgning på leverancerne. Dine kollegaer spænder fra jurister, ingeniører og geografer til datamatikere og dataloger. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har en uformel tone med plads til både faglig fordybelse og sparring – og du får en central rolle i arbejdet med en af Danmarks mest centrale datainfrastrukturer, gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible rammer med balance mellem arbejde og privatliv.

Løn og vilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 9. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Hanne Majken Andersen på 7254 5938 /e-mail hamaa@kds.dk eller kontorchef Jesper Stæhr Mikkelsen på 7254 5749/ e-mail jestm@kds.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kiin Kiin Bao Bao

Kitchen assistant searched - Kiin Kiin Bao Bao

København

We are Kiin Kiin Bao Bao, an Asian tapas restaurant who cooks Asian food & fresh baos with fresh & high-quality ingredients to deliver good and tasty food for our customers/guests daily. We are looking for a kitchen assistant who can help cooking Asian food and Gao Baos and has some kitchen skills. You must be service-minded with good hygiene and positive attitude who can contribute a good team work to our team. 

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Specialarbejder til Teknisk Drift i Københavns Ejendomme

København

Frisk luft, grønne områder og en arbejdsdag, hvor du kan se forskellen. Det er hverdagen hos os – og fordi vi udvider vores team i Arealplejen, renhold og ad hoc, søger vi en ny kollega.

Hvis du trives med fysisk arbejde, samarbejde og en varieret hverdag, kan det være dig, vi leder efter i Københavns Ejendomme, Arealplejen.

Din hverdag
Du bliver en del af driften på en række adresser i København, hvor du er med til at sikre, at udearealer og ejendomme fremstår pæne, sikre og velfungerende.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Arealpleje og renhold af udendørs områder fx græsslåning, beskæring og hækklipning, ukrudtsbekæmpelse samt affaldsindsamling
  • Mindre praktiske opgaver i og omkring bygninger
  • Kontakt med eksterne håndværkere
  • Løbende ad hoc-opgaver
Hverdagen er varieret. Afhængigt af opgaverne arbejder du enten i makkerpar eller selvstændigt. Du har ansvar for dine egne opgaver, men er samtidig en del af et team, hvor I hjælper hinanden og sammen sikrer, at dagens opgaver kommer godt i mål.

Du får dermed en hverdag med både samarbejde og ansvar.

Dit team
Du bliver en del af et mindre team på seks kollegaer, hvor I hjælper hinanden og dækker ind ved fravær. Samtidig indgår du i et større fagligt fællesskab med ca. 65 kollegaer i Teknisk Drift.

Hvad vi leder efter

Du behøver ikke kunne det hele fra start, men det er en fordel, hvis du

  • har erfaring med arealpleje og praktisk arbejde
  • trives med udendørs fysisk arbejde
  • kan samarbejde og samtidig tage ansvar for opgaverne
  • har sans for service og møder borgere og samarbejdspartnere professionelt
  • har kørekort til kategori B – trailer er et plus
  • har grundlæggende IT-forståelse mht. mail, opgaver m.m.
  • kan tale og forstå dansk
Det vigtigste er din indstilling, at du er positiv, stabil og engageret, trives med samarbejde, er fleksibel i forhold til opgaverne og har fokus på at levere god service og høj kvalitet.

Om jobbet
Du bliver ansat i Center for Ejendomsservice, men har din daglige arbejdsdag ude hos kunder i København.

Om os
Center for Ejendomsservice er en del af Københavns Ejendomme, hvor vi hver dag arbejder for at sikre velfungerende bygninger og gode rammer for byens borgere.

Vi lægger vægt på

  • En god kundeoplevelse
  • Ordentlighed og samarbejde
  • Høj faglighed
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansættelsessted: Borups Allé 177, 2400 København.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderliger oplysninger
Har du spørgsmål kan du kontakte leder Sara Mia Petersen på 23 41 55 53 tirsdag til torsdag mellem kl. 10–12.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest 30. juli 2026. Søg via linket.

Vi holder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.900 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,9 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være bæredygtigt, nemt og effektivt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

GOTHERSGADE 35 ApS

garderobepersonale søges wardrobe staff wanted

København

gardrobepersonalele søges  til weekend nattetimer sjovt hyggeligt  , du skal gerne være fleksibel og kan arbejde ca. 6 -8 gange pr måed serviceminded og godt humør??  Er det dig så send os en frisk ansøgning info@ibizabeachbar.dk

Næste

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Fysio- eller ergoterapeut til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

København

Er du fysio- eller ergoterapeut og brænder du for at arbejde med at skabe stærke sansemotoriske miljøer, hvor alle børn har mulighed for at deltage?
Motiveres du af – sammen med dagtilbud og skoler – at skabe læringsmiljøer, der understøtter alle børns udvikling og deltagelsesmuligheder?
Og motiveres du af at arbejde med leg, kropslighed og fysisk aktivitet i fællesskaber, hvor den voksne er deltagende og guidende i legene?

Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen
Indsatsen styrker den forebyggende og foregribende indsats på almenområdet for børn med sansemotoriske udfordringer og for børn med behov for hjælp til kropslig og følelsesmæssig regulering. Arbejdet retter sig mod børn og deres professionelle voksne i dagtilbud og indskoling. Intentionen er at styrke de inkluderende læringsmiljøer med specialpædagogiske kompetencer i praksis. Det forventes, at du kan bidrage med konkret og praksisnær viden, inspiration og vejledning omkring sansemotoriske aktiviteter og lege.

Dine arbejdsopgaver

  • bidrage til, at det terapeutfaglige perspektiv på børns generelle udvikling og trivsel bliver en fast del ved drøftelser, konkrete indsatser og evalueringer af tiltag omkring børn i dagtilbud og i indskoling
  • understøtte, at børn mødes i læringsmiljøer, der understøtter deres motoriske og sensoriske behov
  • arbejde forebyggende og foregribende med krop, sanser og bevægelse på almenområdet i et tværfagligt samarbejde med bl.a. støtte- og kompetencepædagoger, psykologer, talehørekonsulenter, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker
  • indgå i opgaver på flere niveauer og iværksætte indsatser i samarbejde med større og mindre medarbejdergrupper i dagtilbud og indskoling med grupper af børn og med forældre
Arbejdsfællesskab
Du får to terapeutkolleger. Du bliver tilknyttet den tværfaglige supportfunktion i Valby, som består af forskellige faggrupper: Konsulenter, støtte- og kompetencepædagoger, psykologer, sundhedsplejersker, talehørekonsulenter med flere. Et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på opgaven, er fagligt ambitiøse og gør os umage for at understøtte børn i udsatte positioner og de professionelle tæt på børnene. Det er naturligt i vores arbejdsfællesskab, at vi hjælper hinanden og tilbyder kollegial sparring.

Faglige kompetencer og motivation
Vi forventer, at du

  • er autoriseret fysio- eller ergoterapeut evt. suppleret med relevant uddannelse eller kurser – du kan også have erfaring fra PPR eller fra en lignende funktion
  • har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med flere faggrupper og forældre
  • har viden om den pædagogiske kerneopgave i dagtilbud, KKFO og indskoling
  • kan bringe dit terapeutfaglige blik og kompetencer i spil, og kan oversætte til praksisrettet vejledning, konkret inspiration og sparring i dagtilbud, KKFO og indskoling samt i den tværfaglige support
  • kan formidle, hvordan en sansemotorisk og kropslig tilgang kan understøtte et inkluderende læringsmiljø, og kan bidrage til at bedre børns forudsætninger for deltagelse i aktiviteter, læring og fællesskaber generelt
  • har (muligvis) erfaring med at arbejde med NUSSA, Sunshine Circles, legesessioner inspireret af Theraplay eller har mod på at arbejde med den tilgang og metodik
  • har mod på og kompetencer til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre oplæg og/eller undervisningsforløb
  • har erfaring med dokumentation og andet skriftligt arbejde
  • har kendskab til relevante tests og undersøgelsesredskaber og kan omsætte denne viden ind i læringsmiljøerne
Ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer om ugen med start hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
For nærmere information om stillingen, kan du kontakte fysioterapeut Sine Kloster på 24 47 39 95 efter den 1. august.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent: Vil du arbejde dag, aften eller nat på ét af vores 8 demensplejehjem i Københavns Kommune?

København

Vi søger nye kolleger, der vil bruge deres faglighed til at drage omsorg og yde sygepleje af høj kvalitet til mennesker med demens. Så er du social- og sundhedsassistent – søg nu eller ring på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere.

I Københavns Kommune er der otte demenscentre, som er plejehjem med boliger særligt indrettet til københavnere, der lever med demens, og som har brug for særlige rammer, så de kan leve trygge og meningsfulde liv.

Lige nu søger vi flere social- og sundhedsassistenter, der er nysgerrige på arbejdet med mennesker, som lever med demens, og som er rummelige og gode til at danne relationer.

Brug dine menneskelige kompetencer til at skabe tryghed og mening
På alle vores plejehjem bruger vi vores menneskelige såvel som faglige kompetencer til at skabe trygge og meningsfulde rammer om hverdagen for disse sårbare borgere, og vi respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes.

For borgere, der lever med demens, er det særligt vigtigt, at du arbejder med en anerkendende og tålmodig tilgang, når du løser opgaver omkring beboeren. Det er derfor vigtigt, at du interesserer dig for det relationelle og pædagogiske arbejde med beboerne.

Når man lever med demens, findes opskriften på en god dag ofte i den enkeltes livshistorie og identitet. Ved at aktivere minder gennem musik, billeder og fortællinger kan du gøre de praktiske opgaver og den personlig pleje til en tryg og respektfuld oplevelse.

Konkret skal du hjælpe med at sikre, at

  • den enkelte borger oplever livskvalitet – bl.a. gennem et sundhedsfagligt fokus på borgerens almene tilstand
  • borgeren får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov i overensstemmelse med Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg
  • rammerne og omgivelserne støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes
  • skabe sammenhæng mellem ydelse af plejen/omsorgen og dokumentationen
  • der sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggende tiltag med udgangspunkt i Københavns Kommunes ældre- og demenspolitik, kvalitetsstandarder og indsatskatalog for sygepleje
Som en del af det tværfaglige team indgår du i arbejdet omkring borgerne i alt fra aktiviteter og måltider til personlig pleje. Vi forventer, at du bidrager med dit monofaglige perspektiv på borgerne og stiller skarpt på deres sundhedsmæssige tilstand.

Få en hverdag med faglig nysgerrighed og forskellig faglighed
Du vil blive ansat på ét plejehjem, hvor du får din daglige gang og dit faste kollegateam bestående af blandt andet sundhedsfaglige medarbejdere, pædagoger og terapeuter. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde, og vores fælles evne til at sætte vores kompetencer i spil omkring beboeren.

På de fleste af vores demensplejehjem bor mennesker, som enten lever med fysiske funktionsnedsættelser eller en demenssygdom – eller begge dele. Andre plejehjem er specialiserede i fx alkoholdemens.

Læs mere om det enkelte plejehjem ved at klikke på navnet:

  • Aalholmhjemmet ligger i Valby og er specialiseret i at arbejde med beboere med demens. Her er 32 toværelseslejligheder fordelt på to etager samt et daghjem med plads til otte borgere, der bor uden for Aalholmhjemmet.
  • Bonderupgård i Vanløse er et plejehjem med særlige afdelinger for ældre med demens. Ud af 58 boliger er 20 boliger til beboere med demens.
  • Bryggergården ved Carlsbergbyen på Vesterbro er specialiseret i demenssygdomme, som primært skyldes skader efter et stort alkoholforbrug. Her er 40 boliger med beboere i alderen 55 og 85 år.
  • Fælledgården ligger på Østerbro. Udover almindelige boliger er her 30 boliger på én demensafdeling og et aktivitetscenter for hjemmeboende borgere med demenssygdom.
  • Højdevang Sogns Plejehjem i Valby har 33 boliger til borgere med demens. Derudover ti vurderingspladser, to aflastningspladser og et aktivitetscenter for borgere med demens.
  • Kastanjehusene ligger i De Gamles By på Nørrebro og er under udvikling mod at blive et demensplejehjem. Lige nu er det hjem for 91 beboere, som bor i tre forskellige huse.
  • Lindehusene ligger også i De Gamles By på Nørrebro og har to plejeafdelinger i huse tæt på hinanden: I det ene hus bor 27 beboere, der alle primært er under 65 år, og i det andet bor 32 beboere på særligt skærmede demenspladser.
  • Pilehuset ligger i Brønshøj, og de fleste af de 124 beboere har en demenssygdom – særligt demenssygdomme, som sidder fortil i hjernen: Huntingtons sygdom, Alzheimers sygdom, vaskulær demens og Lewy Body-demens.
  • Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro har 37 boliger og er særligt målrettet beboere med alkoholrelateret demens.
Hvis du ønsker at arbejde 12 eller færre timer om ugen, tager vi også gerne imod din ansøgning. Det er også muligt at arbejde i hjemmeplejen eller på en af vores specialiserede centre.

Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde uddannede social- og sundhedsassistenter ansættelse hurtigst muligt, når vi har fundet det rigtige match. Vi modtager ansøgninger helt op til fristen. Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Der vil blive indhentet straffeattest og reference i forbindelse med ansættelse.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, har vi mulighed for at tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du høre mere?
Ring eller send en sms til Rekrutteringsfunktionens Hotline på 30 50 32 52 og fortæl os, hvor og hvordan du gerne vil arbejde. Der er muligheder i alle vagtlag – også på plejehjem, der ikke er specialiserede i demens – så ring til os og hør om mulighederne.

Du kan også nemt ansøge ved at udfylde et kort ansøgningsskema. Bare klik på 'Søg jobbet'. Du behøver ikke uploade CV eller ansøgning. Nemt, ik’?

Vi vil gøre alt, vi kan for at imødekomme dine ønsker, og der altid en bus, metro eller S-tog lige om hjørnet, så det er nemt at komme på arbejde. Enkelte steder kan du også parkere gratis.

Søg via linket senest søndag den 23. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Vi søger engageret Husassistent til vores rengøring-opvask-pakketeam i køkkenerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Motiveres du af at gøre en forskel? Besidder du overblik og trives med at tage ansvar? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af teamet hos Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalskøkken.
Vi søger en positiv og serviceminded kollega til at indgå i vores rengøring-opvask-pakketeam.

Hos os bliver du en del af et team, som har til ansvar at sikre at alle madvogne bliver rengjorte, klargjorte og pakkede, så maden kan leveres til vores patienter. Rengøring-opvask-pakketeamet er et centralt område for at patienten kan modtage ”Den rigtige ernæring til den rette patient på det rigtige tidspunkt”, som er omdrejningspunktet for Bispebjergs centralkøkkens mission.

Vi er en arbejdsplads, der har åbent alle årets dage, og du skal derfor forvente vagter både på hverdage, weekender og helligdage. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 – 18.30.
Din hverdag vil primært bestå af opvask, rengøring af madvogne og pakning, og du vil arbejde i et miljø, hvor opgaver og arbejdsgange løbende udvikles.

Hvem er vi og hvad møder du i hverdagen

Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til driftsleder.

Vi tilbereder alt mad fra bunden af friske råvarer. Vi har eget bageri, fermenteringsrum og charcuteri. Vi har det økologiske Spisemærke i GULD og vi arbejder med at CO2-reducere på vores råvareindkøb på 50% inden udgang af 2030. Bæredygtighed er en præmis for den mad vi tilbyder, da vi har valgt at man som indlagt på hospitalet ikke skal forholde sig til emnet, men at det er en selvfølge.

Dine kommende nye kollegaer er en blanding af bl.a. ernæringsassistenter, økonomaer, PB`er, slagtere, bagere og kokke samt ufaglærte tilknyttet Køkkenet.

Generelt forventer vi, at du er:

  • God til at holde overblik og arbejder struktureret
  • Effektiv og kvalitetsbevidst
  • Parat til at bidrage til den positive ånd i køkkenet
  • Respektfuld over for kollegaer
  • Omstillingsparat i en travl hverdag
  • Frisk på nye ideer og bidrage til det gode kollegaskab
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
Til gengæld tilbyder vi:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling hvor der er højt til loftet
  • Dygtige engagerede kollegaer
  • Indflydelse på udvikling af køkkenet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejderne
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for husassistenter.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i tidsrummet 6.00-18.30 med forventet weekendvagt hver 3 weekend.
Der forekommer også vagter på helligdage.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Driftsleder Rikke Tømmerup på telefon 21848062 i tidsrummet 8-13.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online.

Du søger jobbet via "Søg job" knappen (der kan ikke søges via mail eller telefonisk).

Jobbet skal søges senest 12. august 2026 kl. 23.59. Vi afholder samtaler slut uge 33 med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. eller hurtigere.

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldet FM-enheden, er fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.


Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Bakke 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Kontaktperson

Rikke Tømmerup

Rikke.Toemmerup@regionh.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling