WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Teamleder til kontoret Digitalisering og Systemforvaltning – få vores IT-projekter sikkert i mål

København

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen søger en fagligt stærk teamleder, der er klar til at tage ansvaret for en større portefølje af IT-projekter og lede vores projektledere og generalister i realiseringen af forvaltningens mål. Vi har en ambitiøs strategi, der skal omsætte digitalisering til reel værdi for borgere, foreninger og virksomheder – og løfte hele forvaltningens digitale modenhed.

Hvis du brænder for at skabe fremdrift og rammesætning og er klar til at tage lederskab i en spændende og kompleks organisation, så er dette stillingen for dig.

Vores kerneopgave
Vi driver og udvikler Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningens brede og komplekse systemportefølje og sikrer en stabil drift, der lever op til de stigende krav til IT-sikkerhed og compliance. Vi står i spidsen for implementeringen af nye IT-løsninger – fra idé og behovsafklaring til udbud, kontraktindgåelse og igangsættelse af løsningen. Vi sørger for, at projekterne skaber reel værdi for forvaltningen samt for borgerne, foreninger og virksomheder i København.

Vi bidrager til at sætte den strategiske digitale retning og arbejder kontinuerligt for at løfte den digitale modenhed på tværs af organisationen i et tæt samarbejde med alle forvaltningens fagområder. Vores sekretariat understøtter den politiske og faglige betjening med bl.a. indstillinger til direktionen.

Om stillingen
Som teamleder refererer du til kontorchefen og får personaleansvar for 16 medarbejdere, herunder IT-projektledere med ansvar for forvaltningens digitaliseringsprojekter samt generalister, der blandt andet laver ledelsesbetjening samt projekt- og konsulentarbejde.

Forvaltningen er en kompleks organisation med stor mangfoldighed i fagområder og borgerrettede løsninger. Du bliver en del af et kontor med 35 dygtige medarbejdere, der er specialiserede inden for digitalisering og systemforvaltning.

Dine vigtigste opgaver

  • ansvar for metoder, projekter, udbud og faglig betjening af den politiske og administrative ledelse
  • sikre faglig udvikling af dine medarbejdere i en tid med stigende kompleksitet og samtidig fastholde den høje trivsel i kontoret
  • vedligeholde vores projekt-pipeline og medvirke til, at projektønsker er beskrevet i tilstrækkelig grad
  • indgå i styregrupper vedr. IT-projekter i forvaltningen
Fortsætte implementeringen af vores nuværende digitaliseringsstrategi og handleplan, som skal styrke forvaltningens digitale modenhed, service og brugerforståelse i samspil med kommunens samlede digitaliseringsstrategi

Er det dig?
Vi ønsker os en teamleder, der har lyst til at lede vores fagligt dygtige medarbejdere med tillid, uddelegering og empati. Vi forestiller os, at du er nysgerrig af natur, trives med kompleksitet og kan skabe overblik og sammenhæng mellem politiske, strategiske dagsordner og operationel eksekvering og drift.

For at kunne bestride stillingen skal du have erfaring med digitalisering fra en kompleks, politisk ledet organisation.

Du får succes i stillingen, hvis du

  • skaber følgeskab og balancerer målopfyldelse med empati og tillid
  • tør afprøve nye tilgange og har lærerige erfaringer i bagagen
  • ved, hvad det kræver at planlægge og følge op på pipelinen og aktuelle projekter
  • forstår forretningen og har viden om design-thinking, UX og brugerrejser – uden at være specialist
  • kan identificere og afdække kompetencebehov i de enkelte projekter og bemande herefter
  • kan engagere og motivere medarbejderne – og skabe stærke relationer internt og eksternt
Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være Nyropsgade 3, 1602 København V. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte kontorchef Thor Dekov Buur på 21 57 48 79. Send gerne en sms, så ringer han tilbage.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder samtaler i uge 34, torsdag den 20. august. Vi afholder eventuelt 2. samtaler i uge 35, og der vil i dette tilfælde skulle løses en case.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Bluebird ApS

Sælger med vindermentalitet? Luk deals på 7. sal i Ørestad!😎

København

⏱️ Ansøg på 2 min

📍 Ørestad (lige ved Field’s)

Er du træt af kedelige 8-16 jobs uden spænding? Hos Bluebird leder vi efter dig, der elsker jagten, elsker at lukke deals og elsker at vinde sammen med et ungt, ambitiøst team! 🦅

Vi sidder lige ved Field’s, har PlayStation i pausen og kold Red Bull i køleren. Det eneste, vi mangler, er din energi! 🔋

Hvad går jobbet ud på?

-          Du knækker salgskoderne og lukker aftalerne 📈

-          Du kører benhårdt B2B-salg 💻

-          Du sparrer med de skarpeste i branchen for at blive endnu vildere 🧠

-          Du tager ansvar for din egen portefølje og skaber resultater 🎯

Hvem er vi?

🚀 Bluebird

-          Startup i massiv vækst

-          Vi gør inkasso-verdenen smartere (B2B)

-          Samarbejder med en af Danmarks største spillere på markedet

Det får du:

💰 Attraktiv lønpakke (vi belønner de dygtige!)

 📈 Mulighed for at vokse og få mere ansvar hurtigt

👥 Unge kollegaer + socialt fællesskab i topklasse

🎮 PlayStation, popcornmaskine & frokostordning mm.

🏙️ Lækkert kontor på 7. sal

Vi leder efter dig, som:

🔥 ER sælger helt ind i sjælen og elsker jagten

🤝 Elsker at bygge relationer og lukke ordren

⚡ Har selvtilliden i orden og masser af god energi0

🏆 Er resultatorienteret og elsker at overgå dine mål

(Erfaring med B2B er et kæmpe plus!)

Klar?

👉 Ingen CV. Ingen lang ansøgning.

👉 Klik på Søg jobbet og udfyld navn, telefonnummer og upload et selfie.

Vi ringer dig op, hvis det er et match ☎️ Så kommer du forbi til en samtale og hører mere om din fremtid hos os – vi giver en kaffe eller en Red Bull ☕️🔋

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Dygtige SR-arbejdsledere til en af landets vigtigste sikkerhedsorganisationer

København

Vil du være en del af vores sikkerhedsorganisation, hvor du får ansvaret for at sikre, at arbejdet og reglerne omkring jernbanesikkerhed på vores mange anlægsprojekter bliver overholdt?

Vi leder efter dig, som har en stor interesse for sikkerhed og ønsker at være en del af arbejdet omkring jernbanesikkerhed. Du bliver en del af en kultur, hvor samarbejde og sikkerhed ligger øverst på dagsorden. Vi støtter hinanden og målretter opgaver og udvikling efter dine kompetencer.

Teamleder Thomas Lauridsen udtaler:

” Alle i teamet er positivt overraskede over, hvad Banedanmark kan tilbyde. Vi er ved at få bygget et rigtig godt og harmonisk team op og jeg er stolt over at være en del af en arbejdsplads, hvor sikkerhed og arbejdsmiljø er højt på dagsorden. Vi har stadig plads til flere dygtige og engagerede SR-arbejdsledere, der vil være med til at bygge videre på denne stærke kultur og bidrage til vores fælles succes”

Vores projekter udføres i hele landet og dit tjenestested bestemmes derfor ud fra din bopæl. Du får som udgangspunkt tjenestested i København eller Fredericia.

Ansvar for jernbanesikkerheden

Du bliver en del af et team bestående af dygtige SR-arbejdsledere og OR-sporspærringsledere, hvis kerneopgave er at understøtte alle vores jernbaneprojekter og programmer i hele landet. Du bliver tilknyttet et eller flere projektteams, der arbejder indenfor områderne spor, sikring, broer, anlæg og kørestrøm.

Det er dit ansvar, at der fastholdes fokus på jernbanesikkerheden, og du får ansvaret for blandt andet følgende opgaver:

  • Bestilling af sporspærringer jf. aftalt spærringskalender
  • Udfærdigelse af jernbanesikkerhedsplaner
  • Instruktion og sikkerhedsmæssig ledelse af entreprenørernes folk i sporspærringen
  • Generelt er dit ansvar, at vi bygger og udfører projekter jf. gældende sikkerhedsreglementer
Erfaring indenfor jernbanesikkerhed

Du skal have erfaring som SR1-arbejdsleder, evt. SR2-arbejdsleder med praktisk erfaring fra både planlægning og udførelse. Har du desuden erfaring som OR-sporspærringsleder er det en fordel.

Du har en systematisk såvel som løsningsorienteret tilgang til opgaverne og er god til at håndtere intense situationer, når de opstår. Du er god til at fremme et godt arbejdsmiljø og vedligeholde gode forhold til både kollegaer og samarbejdspartnere, selv når der indimellem opstår uenighed.

Rejseaktivitet til de forskellige byggepladser er oftest lettest i bil, hvorfor det forventes at du har et kategori B kørekort. Der vil desuden forekomme nat- og weekendarbejde i forbindelse med projekternes udførsel.

For at varetage stillingen skal du opfylde helbredskravene for jernbaneområdet. Du kan læse mere om kravene på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Din nye arbejdsplads

Hos Banedanmark lægger vi vægt på en balanceret hverdag, hvor faglig dygtighed går hånd i hånd med en positiv og inkluderende arbejdskultur. Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og privatliv, hvor du bliver en del af et arbejdsmiljø, der understøtter din udvikling og trivsel.

Din kommende kollega Peter Ziska Bærentsen siger:

”Hos Banedanmark har jeg følt mig som en del af holdet fra begyndelsen. Jeg er blevet taget godt imod i min afdeling, og uanset hvor jeg henvender mig, bliver jeg mødt med imødekommenhed og villighed til at hjælpe. Her lever en grundlæggende indstilling til at finde den bedste løsning”

Løn

Du ansættes efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 4, svarende til en basisløn ekskl. pension på 32.813,86 kr. jf. gældende overenskomst, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt Teamleder Thomas Lauridsen på tlf. 2931 1633.

Send os din ansøgning og CV snarest via linket "Søg stillingen". Vi indkalder til samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

Se job

Asian Kitchen Corner ApS

WOK CHEF ! We searching for Thai Food and Wok Chef

København

Vi er et asiatisk takeaway-køkken, der laver asiatiske thailandske woks og indisk mad med friske ingredienser af høj kvalitet, for dagligt at levere god og velsmagende mad til vores kunder/gæster. Vi søger en kok der kan lave thailandsk Wok mad. Du skal være serviceminded og have en positiv indstilling, som kan bidrage til et godt teamwork. Du skal også være i stand til at Lave 5-10 Wok thailandske reter.

We are Asian corner To Go and takeaway kitichen who cooks Asian Thai Woks food with fresh & high-quality ingredients to deliver good and tasty food for our customers/guests daily. We are looking for a chef  who can cook Thai Wok food . You must be service-minded with positive attitude who can contribute a good team work to our team. You must also be able to create some new Thai og Asian dishes.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Københavns Kommune

Psykolog til Center for Børn og Unges Sundhed

København

Har du lyst til at arbejde med børn, unge og familiers sundhed og trivsel i Københavns Kommune, og ønsker du at samarbejde med et engageret, ambitiøst og fagligt velfunderet, tværfagligt team?

Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en psykolog, Cand. Pæd. Psyk. eller Cand. Pæd. Pæd. Psyk. Stillingen er delt mellem vores tilbud Sundhedstjek og vores indsats til børn og unge med svær overvægt.

I centret er der ansat 32 medarbejdere, som tilbyder forskellig sundhedsfremmende indsatser til børn og unge og deres familier.

Det tværfaglige team består af sygeplejersker, sundhedsplejersker, psykolog, psykologisk rådgiver, kost- og motionsvejledere, fysioterapeut, administrativ medarbejder, konsulenter, afdelingsleder og centerchef. Samarbejde og tværfaglighed er nøgleord i arbejdet, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til og evner at arbejde på tværs af og med respekt for forskellige fagligheder.

Indsats til børn og unge med svær overvægt
I centeret tilbydes tværfaglige forløb til børn og unge med svær overvægt og deres familier. Børnene henvises primært fra Københavns Kommunes sundhedspleje eller praktiserende læger. Børnene er mellem to og 16 år og familierne følges ca. et til halvandet år i centret.

Tilbuddet skræddersyes efter den enkelte families behov, og består af samtaler med familien og barnet/den unge både sammen og hver for sig.

Du vil indgå i familiesamtaler sammen med det øvrige team og varetager også individuelle samtaler – særligt med forældre. Samtalerne suppleres med andre tilbud i form af fx motionshold og madværksted. Der er en høj grad af samarbejde med andre forvaltninger i kommunen. I centret tilbyder vi også opfølgende samtaler til børn, der har været på julemærkehjem.

I centret arbejder vi med at tilrettelægge vores indsatser på en stigmareducerende og stigmaforebyggende måde. Vi er arbejder løbende med, hvordan vi fortsat kan udvikle vores tilbud inden for dette område.

Dine opgaver i overvægtsindsatsen

  • Deltage i tværfaglige familiesamtaler ud fra en helhedsorienteret tilgang
  • Varetage individuelle samtaler, særligt med forældre
  • Indgå i det tværfaglige team og bidrage med viden og kompetencer inden for det psykologfaglige område
  • Deltage i løbende udvikling af centrets indsatser med resten af teamet
  • Medvirke til kvalitetssikring af centrets indsatser
  • Indgå i løsning af centrets daglige administrative og driftsmæssige opgaver i samarbejde med øvrige kolleger
  • Være medansvarlig for løbende at optimere rekrutteringen af børn og unge til centret
Sundhedstjek
Centret tilbyder Sundhedstjek til unge i København. Sundhedstjek er en enkeltstående samtale om den unges fysiske, psykiske, sociale og seksuelle sundhed og trivsel. Arbejdet består i at afholde samtaler med unge på bl.a. gymnasier og erhvervsskoler i København. Samtalerne afholdes af en sygeplejerske og/eller en psykolog, og tager udgangspunkt i en række spørgsmål i forhold til blandt andet helbred, kost, fysisk aktivitet, trivsel, seksuel sundhed og rusmidler. En vigtig del af samtalen er at kunne opspore og vurdere, hvilke udfordringer den unge har i sin hverdag således, at den unge ved behov kan hjælpes videre til støtte andet sted. Det er muligt for den unge at få en opfølgende samtale i centret.

Samtalerne afholdes på de ungdomsuddannelser centret samarbejder med i Københavns Kommune – gymnasier, erhvervsskoler, ungdomsskolen og jobcentret eller i Center for Børn og Unges Sundhed. Derfor vil du sammen med det øvrige team i sundhedstjekindsatsen arbejde på forskellige skoler ca. to dage om ugen.

Dine opgaver i Sundhedstjek

  • Afholde sundhedstjek sammen med en sygeplejerskekollega og individuelt.
  • Viderehenvise unge til forskellige andre tilbud.
  • Kollegial faglig sparring.
  • Arbejde selvstændigt samt indgå i et tværfagligt team og bidrage med viden og kompetencer indenfor det psykologfaglige område.
  • Medansvarlig for løbende at optimere rekrutteringen af unge til sundhedstjek.
  • Deltage i løbende udvikling og kvalitetssikring af indsatsen.
  • Indgå i løsning af centrets daglige administrative og driftsmæssige opgaver i samarbejde med dine øvrige kollegaer.
Din profil

  • Du er uddannet psykolog, Cand. Pæd. Psyk. eller Cand. Pæd. Pæd. Psyk, og har erfaring med at arbejde med børn, unge og familier
  • Du har interesse i det sundhedspsykologiske område
  • Du er vant til at arbejde både tværfagligt og selvstændigt og er god til at tage initiativ
  • Du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med andre faggrupper i respekt for andres faglighed
  • Du har overblik og evner at arbejde målrettet, systematisk og skabe resultater
  • Du har lyst til at specialisere dig i arbejdet med børn og unge med svær overvægt og deres familier
  • Du har lyst til at arbejde i en organisation med høj faglighed, som løbende udvikler sig
  • Det vægter positivt, hvis du har erfaring fra en kommunal arbejdsplads, og du skal have lyst til at arbejde i en politisk styret organisation.
Vi tilbyder

  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et tværfagligt team, hvor samarbejde og tværfaglighed er nøgleord for arbejdsmetoden.
  • Indflydelse på udvikling og implementering af centrets indsatser.
  • Gode muligheder for at dygtiggøre dig inden for arbejdet med børn, unge og familier.
  • Et inspirerende og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor omsorg for hinanden bliver prioriteret.
  • En fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en uformel omgangsform.
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. oktober. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Forvaltning: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen – Center for Børn og Unges Sundhed.

Adresse: Hans Kirks Vej 8, 2200 København N.

Er du interesseret?
Hvis du har yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte psykologisk rådgiver Michelle Skjoldegaard på 51 61 97 56 (træffes fra 3. august) eller afdelingsleder Matilde Slot Kjærgaard på 20 41 85 00 (træffes indtil 17. juli).

Du kan læse mere om centret her

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler den 24. og 25. august.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Bispebjerg Hospital

Kom og bliv vores nye kollega i Hudambulatoriet D40 og Klinik for Kønssygdomme Her finder du de bedste kolleger og et unikt speciale med mange muligheder.

København

Vi søger en sygeplejerske 35 timer/uge til et 1-årigt vikariat med start 1. september eller 1. oktober 2026.
Der er gode muligheder for en senere fastansættelse.

Hos os har du mulighed for at blive en del af en erfaren og engageret personalegruppe, hvor vi vægter god introduktion, faglighed og et godt fællesskab højt.

I Hudambulatoriet og Klinik for Kønssygdomme varetages planlagte og akutte undersøgelser og behandlinger til patienter med hud- og kønssygdomme. Arbejdet veksler mellem instrumentelle opgaver, undersøgelser, komplekse hudbehandlinger samt vejledning og undervisning i selvadministration af injektionsmedicin.
Vores ambulatorium tilbyder specialiseret sygepleje og behandling af patienter med bl.a. kønssygdomme, håndeksem, voksen- og børneeksem, psoriasis, bindevævssygdomme, ekstrem svedtendens og inflammatoriske hudsygdomme. Patienter, med akut opståede hudproblemer og behov for hurtig vurdering, modtages i et akutspor.

Vi sørger naturligvis for rigtig god introduktion til alle funktioner og opgaver i form af et individuelt introduktions- og kompetenceudviklingsprogram.

Vi søger dig, som

  • Har interesse for eller erfaring med ambulatoriefunktion og -forløb for patienter med kroniske sygdomme.
  • Arbejder selvstændigt og samtidig værdsætter det tværfaglige samarbejde.
  • Har gode kommunikative evner og sætter patienten i centrum.
  • Kan lide sygepleje, hvor patientflowet er højt og derfor også er god til at skabe overblik over opgaverne i mere travle perioder.
  • Er nysgerrig, engageret og motiveret og bidrager aktivt til egen og afdelingens udvikling.
  • Har dansk autorisation.
Dine arbejdsopgaver- og funktioner vil bl.a. være

  • Kort og præcis patientvejledning/-rådgivning vedr. undersøgelse, behandling og forebyggelse.
  • Sygeplejekonsultationer i alt fra kronisk sygdomshåndtering, undersøgelse/behandling for kønssygdomme til oplæring i selvadministration af medicin.
  • Medicinhåndtering, inkl. udlevering af vederlagsfri medicin til mange af patienterne.
  • Tværfaglige konsultationer i team med en læge, hvor sygeplejefunktionen er mere assisterende.
  • Telefonopkald fra patienter, der har behov for at tale med en sygeplejerske vedr. deres behandling.
  • Telefonvisitation af patienter til undersøgelse i Klinik for Kønssygdomme.
  • Telefonisk svar på prøver taget i Klinik for Kønssygdomme.
  • På sengeafsnittet ydes såvel grundlæggende som specialiseret sygepleje til patienter med hud- /kønssygdomme og sårproblematikker.
Hvad tilbyder vi?

  • Struktureret introduktion og kompetenceudvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi som gode kolleger og leder hele tiden gør os umage for at imødekomme individuelle ønsker til arbejdsfunktioner og balancen mellem job og familieliv.
  • 19 kolleger med mange kompetencer. Der er altid en erfaren og hjælpsom kollega lige i nærheden.
  • Undervisning, vidensdeling og mulighed for deltagelse i både interne og eksterne kurser.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1r.
Stillingen som sygeplejerske er et 1-årigt vikariat, 35 timer/uge med start 1. september eller 1. oktober 2026.

Arbejdstiden er kl. 8-15 og enkelte dage kl. 11.15-18.15.
For stillingen gælder, at man som udgangspunkt har en weekendvagt hver 6. uge i vores sengeafsnit.

Ansøgningsfrist onsdag den 5. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes 10. august, 11. august, 17. august og 18. august.

Vil du gerne vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Gitte Therming. Træffes på telefon 51 71 18 81 følgende dage: 7. juli, 8. juli, 30. juli, 31. juli, 3. august og 4. august.
Eller send en mail og Gitte vender tilbage hurtigst muligt.
Mail: gthe0001@regionh.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Indrykket:04/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Miljøministeriets Departementet

Miljøministeriet søger en generalist (specialkonsulent/fuldmægtig) med interesse for beskyttelse af sundhed og miljø

København

Vil du bruge din generalistfaglige værktøjskasse til at arbejde med at sikre rent drikkevand og et sundt miljø? Så har vi en stilling for dig i kontoret for Vand og Pesticider i Miljøministeriets departement.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Som medarbejder i Vand og Pesticider vil dit arbejde bestå af ministerbetjening, udarbejdelse af analyser, bekendtgørelser, lovgivning, herunder EU-regulering, og politiske oplæg. Det er arbejdsopgaver, der giver dig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for statsadministrationen og være med til at præge et område med stor politisk bevågenhed. I kontoret vil du som udgangspunkt komme til at arbejde med pesticidområdet og andre tilgrænsende opgaver.

Du får et interessant og udviklende arbejde, hvor du i samarbejde med gode kolleger skal bruge dine kompetencer til at sikre rent drikkevand og et sundt og sikkert miljø.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du vil være med til at gøre en forskel på det grønne område, og at du har mod på at bringe dine kompetencer i spil i samarbejde med andre fagligheder. Dine kollegaer vil lære dig op i de faglige problemstillinger inden for området, men de har brug for din faglighed til at skabe de bedste beslutningsgrundlag for at gennemføre regeringens politik.

Du har en relevant samfundsvidenskabelig, eller naturfaglig kandidatuddannelse med viden om landbrugsområdet, og har lyst til at arbejde med et udfordrende og teknisk fagområde, der skal oversættes til politisk relevante løsninger. Vi forventer, at du kan se dig selv i følgende udsagn:

  • Har faglig interesse og stærke kompetencer: Du har interesse for og evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger om pesticider, reguleringen af pesticider og kontorets øvrige opgaver og har politisk forståelse for både nationalt og internationalt at omsætte denne type problemstillinger til operative politiske løsninger.
  • God politisk forståelse: Du forstår at udvise dømmekraft i handlinger og beslutninger og forstår at integrere ministeriets politiske landskab og omverdenen i opgaveløsningen.
  • Er god til at styre processer: Du er velstruktureret, kan tænke i helheder, processer og fastholde overblikket, også når tingene går stærkt.
  • Har stærke samarbejdsevner: Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer. Du synes, det er spændende at samarbejde med andre fagligheder og finde løsninger på politiske problemstillinger.
  • God formidler: Du er god til at formidle komplekst fagligt og teknisk stof enkelt og klart med øje for modtageren, og har gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt.
  • God kollega: Du vil gerne være med på holdet i et kontor med godt kollegaskab. Du motiveres af at bidrage til kontorets opgaveløsning samt giver og modtager gerne feedback i samarbejdet.
Dine konkrete opgaver vil blive tilrettelagt efter behov og dine kompetencer, og du vil få ansvar for mere end et opgaveområde.

Hvem er vi?
Kontoret for Vand og Pesticider har ansvaret for politikudvikling og ministerbetjening på drikkevand, spildevand og pesticider. Dette omfatter bl.a. pesticidreguleringen samt regulering af drikkevand og spildevand, alt sammen med henblik på at sikre et sundt miljø. Hos os kommer du ikke til at kede dig: Vores område har politisk bevågenhed, stor samfundsmæssig betydning og er kendetegnet ved at påvirke danskernes hverdag. Særligt arbejdet med vandsektorens beredskab er i fokus i lyset af den samfundsmæssige udvikling.

Vores kontor består af engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. I kontoret vil du både finde et fagligt fællesskab med andre medarbejdere, ligesom du vil få kolleger med juristfaglige, naturfaglige og samfundsvidenskabelige baggrunde, og dermed også indgå i et tværfagligt miljø. Fælles i kontoret er, at vi hjælper hinanden og lægger vægt på en uformel omgangstone.

I Miljøministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljøområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljøområdet til gavn for vores omgivende samfund. Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi arbejder til stadighed på at udvikle organisationen med henblik på at skabe enkle og politisk relevante løsninger til den enhver tid siddende regering.

Vi har fokus på god ledelse, og sammen arbejder vi alle ud fra værdierne enkelt, sammen og ansvarligt. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Du har gode muligheder for at påvirke dine arbejdsopgaver og stor indflydelse på din opgaveløsning. Du vil som en del af din karriereudvikling bl.a. have mulighed at bringe dine kompetencer i spil ved rokering. Der er gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, alt efter hvad opgaverne tillader. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid efter overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsen kan ske enten som fuldmægtig eller konsulent.

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er til besættelse pr. 1.oktober 2026 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lea Frimann Hansen på tlf. 25 65 02 42 eller e-mail leafh@mim.dk eller souschef Johan Munk Wolfhagen på tlf. 21 78 05 69.

Du kan læse mere om karriere og Miljøministeriets departement på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer senest søndag den 16. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 21. august 2026. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Faglig nysgerrig pædagog til børnehavegruppe i vores skønne institution Børnehuset Scandiagade

København

Da en af vores dygtige kollegaer skal stoppe, søger vi en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores dejlige børnehus.

Vi er en integreret daginstitution med omkring 28 år på bagen, som ligger lige i smørhullet mellem haveforeningerne ved Tippen og det gamle Sydhavnen, kun få minutters gang fra metrostationen på Mozarts Plads.

Hos os har vi plads til 102 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.

Vi kan tilbyde en stilling i en børnehavegruppe i et veletableret hus med et godt personalesammenhold, stærkt arbejdsfællesskab og et velfungerende forældresamarbejde. Du vil blive en del af en rummelig, kærlig og sjov personalegruppe, hvor vi giver hinanden sparring, støtte og plads, hvor det er okay at fejle og lære deraf, og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling.

Vores opland er præget af mangfoldighed, og vi har børn fra alle samfundslag og mange verdensdele – noget, vi ser som en styrke. Børnefællesskabet på tværs af stuer og aldre er stærkt hos os, og vi understøtter det bl.a. ved at organisere mange fælles aktiviteter på tværs af huset. Vi arbejder med inddragelse af børnene i alle vores processer og aktiviteter.

Indenfor har vi gode fællesområder, hvor vi kan lave alverdens aktiviteter sammen med børnene. Fx har vi et børnekøkken, hvor vi inddrager børnene i madlavningen og lader dem få fingrene i bolledejen.

Vi får ofte at vide, at vores institution ligner en kolonihave, og det er nok ikke helt ved siden af. Vi har i hvert fald skønne, grønne udeområder, hvor vi både har plads til klassiske legeredskaber, højbede, træer og frugtbuske, naturværksted, hemmelige huler – og små afgrænsede haver bag huset, hvor børnegrupperne kan lave aktiviteter i fred og ro. Vi har også et shelter og en stor bålplads, som vi flittigt bruger til at lave mad sammen med børnene.

Vi arbejder målrettet med natur og udeliv i dagligdagen. Det kommer fx til udtryk i vores ugentlige naturfredag, hvor vi i fællesskab på tværs af huset skaber en dag med aktiviteter, mad over bålet og fællesspisning. Vores nærområde består bl.a. af Tippen og Valbyparken, Stejlepladsen og Fiskerihavnen, Børnenes Dyremark og kulturhuset Karens Minde – grønne og kulturstærke områder, som vi har stor glæde af.

Vi forventer, at du kan møde alle børn i øjenhøjde og kan justere og tilpasse din pædagogiske praksis efter børnenes behov. Vi forventer, at du kan reflektere over egen praksis, og at du bidrager aktivt til vores fælles udvikling og arbejdsfællesskab med fokus på det stærke fællesskab for både børn og voksne. Vi forventer, at du er robust, stabil og faglig stærk med en nysgerrighed i forhold til at udvikle praksis i samspil med dine kollegaer.

Vi er et hus fyldt med muligheder, så om du brænder for sprogarbejde, vil bidrage til udviklingen af vores naturtema, drømmer om at være fagligt fyrtårn eller noget helt andet, så har du muligheden for indflydelse på eget arbejde her hos os.

Så hvis du kan noget og vil noget – sammen med os – så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Vores åbningstid er kl. 7.00-17.00.

Stillingen er i en børnehavegruppe og er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for at tilrettelægge timetallet, så det passer til dig og dit liv i øvrigt.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Trine Bro Rasmussen på 40 45 08 25 (dog undtaget af ferie, som afholdes i uge 28, 29, 30 og 32)

Du kan også læse mere på vores hjemmeside.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi holder løbende samtaler, forventeligt i uge 34.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Har du lyst til at være pædagog på Rødkilde Skole på toppen af København? (barselsvikariat)

København

Vil du være en del af et engageret team af børnehaveklasseledere og pædagoger, der arbejder fælles om tre klasser?

Rødkilde Skole søger pr. 1. oktober 2026 en uddannet pædagog til et barselsvikariat 32 timer ugentligt.

Teamet omkring børnehaveklassen arbejder sammen om fælles årsplan og den daglige undervisning samt sikrer, at alle børn trives og får forudsætningerne for at kunne klare sig godt i deres videre skoleforløb.

Samarbejdet omkring fællesskabet og det enkelte barn sker i et tæt samarbejde med pædagoger fra skolens KKFO. Der er i et vist omfang pædagoger fra KKFO'en med i skolen, tillige med at der i den daglige overlevering fra skole til KKFO er et fokus på, at alle børn får en hel og sammenhængende dag.

Din primære ansættelse vil være i børnehaveklasseteamet og med daglige timer i KKFO'en.

Rødkilde Skole ligger højt i et naturskønt område med udsigt over hele København. På grund af skolens helt fantastiske beliggenhed er der gode muligheder for at trække undervisningen udendørs i nærmiljøet.

På Rødkilde Skole samarbejder vi om elevernes læring, i skoleåret 2026-27 har vi et særligt fokus på Co-teaching, og ser gerne du har erfaring med dette.

Vi vægter fællesskabet og faglighed højt, og vi møder hinanden, elever og forældre med tillid og omsorg. Vi ser kreativitet som en væsentlig del af elevernes dannelsesproces. Hverdagens søde, sjove og svære oplevelser deler vi med hinanden og gerne i en humoristisk tone.

Vi har et stærkt fælles fokus på at skabe gode, udviklende og inkluderende læringsmiljøer og ser årgangsteamet som afgørende for at lykkes med dette. Vi arbejder undersøgende og afprøvende i læringsmiljøet gennem analyse, refleksion og aftaler om indsatser, som teamet arbejder med.

Vi forventer, at du er

  • didaktisk stærk inden for børnehaveklassens fagområder
  • relationelt stærk og ser børnenes ressourcer
  • villig til at udvikle læringsmiljøet og klasseledelsen omkring årgangen
  • en teamplayer, der sætter dine kompetencer i spil i forhold til årgangens samarbejde om elevernes læring og trivsel
  • analyserende og reflekterende over egen og teamets praksis
  • lige så nysgerrig på egen læring, som på teamets og elevernes læring
  • visionær og ser fordelene i at samarbejde om planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningens indhold og elevernes læringsudbytte
  • villig til at bidrage med at udvikle skolens faglige fællesskaber inden for vores fagteamsamarbejde
Derudover forventer vi, at du ser samarbejdet imellem KKFO og skole som afgørende og betydningsfuldt for elevernes trivsel og læring.

Synes du, at vi lyder som en spændende arbejdsplads – så ser vi frem til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. oktober 2026.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Mere information
Hvis du har yderligere spørgsmål vedr. stillingen, så er du velkommen til at kontakte souschef Mette Andersen Weldon på 27 64 83 82.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 11. august 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Pædagogiske medarbejdere til vuggestuen i De Syv Have

København

Har du lyst til at være med til at lege, lære og skabe magiske øjeblikke i vuggestuen i De Syv Have?

Da to af vores unge medarbejdere har valgt at vende tilbage til studielivet efter sabbatår i vores dejlige hus, søger vi nu to nye pædagogiske medarbejdere til vuggestuen – klar til at tage fat på dagen.

Derudover søger vi en medhjælper, der kan arbejde to dage om ugen, mandag og tirsdag, hvor en af vores faste medarbejdere skal studere. Denne stilling er på 15 timer om ugen, og gælder indtil vores medarbejder er færdig med sit sidestudie.

Er du den type medarbejder, der ser legen som en seriøs affære – både når det gælder børns udvikling og din egen faglige rejse? Så kunne du være den, vi leder efter. Her i De Syv Have handler det ikke kun om børns leg, selvfølgelig er det en vigtig del, men vi har også masser af plads til at lege med idéer, udvikle vores faglige kompetencer og samarbejde på tværs.

Hvad siger vores nuværende medarbejdere om at arbejde her?
Lama, der har været en del af teamet i over 10 år, siger: "Jeg elsker arbejdsmiljøet her. Det er både hyggeligt og professionelt, og vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi altid støtter hinanden."

Sara, der har været hos os i to et halvt år, siger: "At være den voksne, der skaber tryghed for børnene i vuggestuen, er en kæmpe mission for mig. Og så får jeg masser af muligheder for faglig udvikling. Det gør, at vi hele tiden bliver bedre sammen."

Så hvad søger vi?

Vi leder efter medarbejdere, der

  • Nyder at være en aktiv del af børnenes verden – både i legen og i deres hverdag.
  • Kan skabe tryghed og overskud, selv når der er gang i den – og det er der jo af og til.
  • Er nysgerrig, kreativ og klar på at dele idéer og blive udfordret fagligt.
  • Er god til at samarbejde – både med kollegaer og forældre.
Hvad tilbyder vi?

  • Pædagoger på alle stuer, og så er der mulighed for faglig sparring med to pædagogiske ledere. Vi hjælper hinanden på alle måder.
  • En arbejdsplads med masser af trivsel – både for børn og voksne. Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og stærke kollegiale fællesskab.
  • Forberedelsestid for pædagoger hver uge, så du får tid til at få idéerne ned på papir og få dem til at spille.
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling gennem planlægnings- og refleksionsmøder samt arbejdsfællesskaber i klyngen. Her lærer vi af hinanden og har det sjovt samtidigt.
  • Et pædagogisk fællesskab, hvor vi arbejder med anerkendende følgeskab og udvikling af pædagogisk praksis – vi er nysgerrige og åben for nye idéer.
  • En pædagogisk praksis med fokus på leg, bevægelse, sprogudvikling og social læring, og vi finder på sjove ting hele tiden.
  • Introprogram for nye medarbejdere i klyngen.
Løn- og ansættelsesforhold
De to faste stillinger er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Vikarstillingen er på 15 timer om ugen.

Vi håber, du kan starte 1. september eller gerne før.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattester samt referencer.

Er du nysgerrig?
Ring til pædagogisk leder Martin Grindsted på 30 51 55 97 eller Roger Radin på 24 75 09 38 for en uforpligtende snak eller en rundvisning. Du skal bare lige forberede dig på, at vi er supervenlige.

Er du mere nysgerrig på os? Find os på Facebook, Instagram og LinkedIn på Klynge I Brønshøj-Vanløse og vores hjemmeside.

Du kan finde os på Gerlevvej 3, 2700 Brønshøj.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi holder samtaler løbende.





Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Pædagoger og pædagogmedhjælpere til Rugvej-Vindsuset i Brønshøj

København

Vil du være med til at skabe en hverdag, hvor børn trives, leger og hører til?

Rugvej-Vindsuset søger engagerede pædagoger og pædagogmedhjælpere til både vores vuggestue i Brønshøj og vores udflytterbørnehave i Nærum.

Vi søger de rette mennesker til at være en del af vores arbejdsfællesskab og sammen med os løfte den vigtige opgave omkring børnene. Derfor hører vi gerne fra både uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der har lyst til at bidrage med engagement, nysgerrighed og faglighed. Det vigtigste for os er, at du er optaget af at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børnene.

Hos os er børnene i centrum
Vi tror på, at børn udvikler sig gennem trygge relationer, leg og stærke fællesskaber. Derfor er vi optagede af, hvordan vi som voksne skaber de bedste betingelser for, at alle børn oplever at høre til, får mulighed for at deltage i legen og udvikler sig i samspil med andre.

Vi tror ikke, at børn kun udvikler sig, fordi vi laver aktiviteter med dem. De udvikler sig, når de møder nærværende voksne, får lov til at fordybe sig i legen og oplever, at de har en betydningsfuld plads i fællesskabet.

Vi tror på, at god pædagogik ikke handler om at finde én rigtig metode, men om at udvikle den pædagogiske dømmekraft, så vi kan træffe de bedste beslutninger i mødet med det enkelte barn og fællesskabet.

Omsorg, leg og pædagogisk nærvær er fundamentet for vores arbejde. Vi er optagede af at udvikle en praksis, hvor børn mødes med nysgerrighed, anerkendelse og høje faglige ambitioner.

Vi er stolte af, at både vores pædagogiske tilsyn og KIDS-vurderinger peger på en høj pædagogisk kvalitet. Samtidig tror vi på, at kvalitet aldrig er noget, man bliver helt færdig med.

Derfor har vi i år et særligt fokus på de voksnes rolle i børns leg. Vi undersøger, hvordan vi kan skabe flere deltagelsesmuligheder, understøtte børnefællesskaber og være nærværende medspillere i legen, når børnene har brug for os.

To huse – én fælles kultur
Rugvej-Vindsuset består af en vuggestue i Brønshøj og en udflytterbørnehave i Nærum. Vi er en institution i udvikling, hvor vi de seneste år har arbejdet målrettet på at skabe én fælles kultur på tværs af de to huse. Selvom rammerne er forskellige, deler vi fælles ledelse, fælles faglige ambitioner og en fælles forståelse af, hvad god pædagogik er.

Allerede nu er vi sammen om morgen- og eftermiddagstimerne, hvor børn og medarbejdere mødes på tværs. Det giver børnene flere kendte voksne, skaber en tryg overgang fra vuggestue til børnehave og styrker vores fælles faglighed.

Naturen er en vigtig del af hverdagen i begge huse. I vuggestuen bruger vi vores store legeplads og de grønne områder omkring Utterslev Mose, mens udflytterbørnehaven har skoven, Dyrehaven og stranden lige i nærheden. Vi bruger naturen aktivt som ramme for leg, nysgerrighed, bevægelse og fællesskaber året rundt.

En institution med plads til både nærvær og faglig udvikling
Rugvej-Vindsuset er en integreret institution med i alt 110 børn. Vuggestuen har 44 børn fordelt på fire stuer, og udflytterbørnehaven har 66 børn fordelt på tre stuer.

Vi er organiseret med dobbeltledelse, hvor både vuggestuen og udflytterbørnehaven har deres egen pædagogiske leder. Vi tror på, at nærværende pædagogisk ledelse gør en forskel. Derfor prioriterer vi, at ledelsen er tæt på hverdagen, tilgængelig for sparring og med til at udvikle den pædagogiske kvalitet sammen med medarbejderne.

Som medarbejder bliver du en del af et stort fagligt fællesskab med mange forskellige kompetencer. Det giver gode muligheder for sparring, videndeling og faglig udvikling, samtidig med at relationerne til både børn, kolleger og ledelse er tæt på.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed og plads til udvikling
  • et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har en god portion humor
  • nærværende pædagogisk ledelse med to pædagogiske ledere tæt på den daglige praksis
  • Faglig sparring og kompetenceudvikling
  • fast forberedelsestid til pædagoger
  • mulighed for at præge den pædagogiske udvikling
  • en arbejdsplads, hvor vi tror på, at medarbejdernes trivsel er en forudsætning for børnenes trivsel
  • vi tror på, at høj pædagogisk kvalitet skabes, når medarbejdere får mulighed for at reflektere over deres praksis, lære af hinanden og have indflydelse på den retning, institutionen udvikler sig i
  • ansættes du i udflytterbørnehaven, arbejder du som udgangspunkt i en 4-dages arbejdsuge med en ugentlig fridag
Vi håber, at du

  • har lyst til at arbejde med børn og skabe trygge relationer
  • er nysgerrig og kan se verden fra børnenes perspektiv
  • trives i et forpligtende arbejdsfællesskab
  • ser værdien i leg, natur og stærke børnefællesskaber
  • har lyst til at udvikle både dig selv og den pædagogiske praksis sammen med dine kolleger
Som pædagog bliver du en del af vores faglige udvikling og får ansvar for den pædagogiske praksis. Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af børnenes hverdag og det tætte samarbejde omkring børnene.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi søger både uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere til faste stillinger med start 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er åbne for dialog om timetallet med den rette kandidat.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer inden ansættelse.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere eller komme forbi og opleve stemningen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder for vuggestuen Kira Mia Hayes på mail ih1x@kk.dk eller pædagogisk leder for udflytterbørnehaven Merete Varntoft Jørgensen på mail zw8j@kk.dk.

Når du sender din ansøgning, må du meget gerne skrive, om du bedst ser dig selv i vuggestuen eller i udflytterbørnehaven. Er du åben for begge dele, hører vi også gerne det.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland , Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus? Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig. Dine opga...
favourite-job-icon Gem

Teamleder til kontoret Digitalisering og Systemforvaltning – få vores IT-projekter sikkert i mål

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen søger en fagligt stærk teamleder, der er klar til at tage ansvaret for en større portefølje af IT-projekter og lede vores projektledere og generalister i realiseringen af forvaltningens mål. Vi har en ambitiøs strategi, der skal omsætte digitalisering til reel værdi for borgere, foreninger og virksomheder – og løfte hele forvaltningens digitale modenhed.

Hvis du brænder for at skabe fremdrift og rammesætning og er klar til at tage lederskab i en spændende og kompleks organisation, så er dette stillingen for dig.

Vores kerneopgave
Vi driver og udvikler Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningens brede og komplekse systemportefølje og sikrer en stabil drift, der lever op til de stigende krav til IT-sikkerhed og compliance. Vi står i spidsen for implementeringen af nye IT-løsninger – fra idé og behovsafklaring til udbud, kontraktindgåelse og igangsættelse af løsningen. Vi sørger for, at projekterne skaber reel værdi for forvaltningen samt for borgerne, foreninger og virksomheder i København.

Vi bidrager til at sætte den strategiske digitale retning og arbejder kontinuerligt for at løfte den digitale modenhed på tværs af organisationen i et tæt samarbejde med alle forvaltningens fagområder. Vores sekretariat understøtter den politiske og faglige betjening med bl.a. indstillinger til direktionen.

Om stillingen
Som teamleder refererer du til kontorchefen og får personaleansvar for 16 medarbejdere, herunder IT-projektledere med ansvar for forvaltningens digitaliseringsprojekter samt generalister, der blandt andet laver ledelsesbetjening samt projekt- og konsulentarbejde.

Forvaltningen er en kompleks organisation med stor mangfoldighed i fagområder og borgerrettede løsninger. Du bliver en del af et kontor med 35 dygtige medarbejdere, der er specialiserede inden for digitalisering og systemforvaltning.

Dine vigtigste opgaver

  • ansvar for metoder, projekter, udbud og faglig betjening af den politiske og administrative ledelse
  • sikre faglig udvikling af dine medarbejdere i en tid med stigende kompleksitet og samtidig fastholde den høje trivsel i kontoret
  • vedligeholde vores projekt-pipeline og medvirke til, at projektønsker er beskrevet i tilstrækkelig grad
  • indgå i styregrupper vedr. IT-projekter i forvaltningen
Fortsætte implementeringen af vores nuværende digitaliseringsstrategi og handleplan, som skal styrke forvaltningens digitale modenhed, service og brugerforståelse i samspil med kommunens samlede digitaliseringsstrategi

Er det dig?
Vi ønsker os en teamleder, der har lyst til at lede vores fagligt dygtige medarbejdere med tillid, uddelegering og empati. Vi forestiller os, at du er nysgerrig af natur, trives med kompleksitet og kan skabe overblik og sammenhæng mellem politiske, strategiske dagsordner og operationel eksekvering og drift.

For at kunne bestride stillingen skal du have erfaring med digitalisering fra en kompleks, politisk ledet organisation.

Du får succes i stillingen, hvis du

  • skaber følgeskab og balancerer målopfyldelse med empati og tillid
  • tør afprøve nye tilgange og har lærerige erfaringer i bagagen
  • ved, hvad det kræver at planlægge og følge op på pipelinen og aktuelle projekter
  • forstår forretningen og har viden om design-thinking, UX og brugerrejser – uden at være specialist
  • kan identificere og afdække kompetencebehov i de enkelte projekter og bemande herefter
  • kan engagere og motivere medarbejderne – og skabe stærke relationer internt og eksternt
Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være Nyropsgade 3, 1602 København V. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte kontorchef Thor Dekov Buur på 21 57 48 79. Send gerne en sms, så ringer han tilbage.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder samtaler i uge 34, torsdag den 20. august. Vi afholder eventuelt 2. samtaler i uge 35, og der vil i dette tilfælde skulle løses en case.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé, 2400 København

Vigtige datoer

Indrykket: 30 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Thor Dekov Buur

Telefonnr.: 21 57 48 79

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling