WorkWithUs
close-button
NOWAS A/S
Antal ledige jobs
2

NOWAS A/S

NOWAS søger Økonomiansvarlig / Controller

Vesthimmerland

Arbejdssted: Løgstør

Ansættelsesform: Deltid til fuldtid, alt efter eget ønske.

Tiltrædelse: Efter aftale

Om NOWAS A/S

Vi er en veletableret grossist- og produktionsvirksomhed med hovedsæde i Danmark og aktiviteter på tværs af flere europæiske lande. Vi leverer professionelle rengøringsløsninger til erhvervskunder og forhandlere, og kombinerer et bredt sortiment af produkter med egenproduktion af maskiner og tekniske løsninger.

Virksomheden beskæftiger et team på over 40 engagerede medarbejdere inden for salg, logistik, produktion og administration, som sammen skaber en effektiv og dynamisk organisation. Kulturen er præget af samarbejde og en uformel omgangstone – og vi sætter pris på medarbejdere, der tager ansvar og bidrager aktivt til både drift og udvikling. Med vores flade virksomhedsstruktur skaber vi et uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og engagement betyder mere end titler.

Vi er i gang med at implementere Uniconta som vores nye ERP-system og arbejder samtidig på at optimere og strømline vores processer. Der vil være mulighed for at bringe dine erfaringer og idéer i spil og være med til at forme, hvordan systemet udnyttes bedst muligt i praksis.

Om stillingen

Vi søger en engageret og selvkørende økonomiansvarlig, der kan tage det samlede ansvar for vores bogholderi og økonomifunktion. Stillingen er hands-on — du bliver en aktiv del af det daglige bogholderi sammen med andre erfarne kolleger, samtidig med at du får det overordnede ansvar for økonomien i virksomheden.

Du vil overtage ansvaret fra vores nuværende økonomiansvarlige. Overdragelsen vil ske gradvist, så du får en grundig introduktion til både opgaver og systemer.

Dine primære arbejdsopgaver
  • Ansvar for bogholderi og økonomifunktion i vores danske og udenlandske selskaber
  • Udarbejdelse af måneds- og årsafslutninger i samarbejde med øvrige bogholdere og revisor
  • Budgettering, likviditetsstyring og økonomisk rapportering
  • Momsafregning og afstemninger, både nationalt og internationalt
  • Løn- og personaleadministration i samarbejde med HR
  • Optimering af processer og interne procedurer i økonomiafdelingen
  Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en solid baggrund som bogholder, regnskabsansvarlig eller økonomiansvarlig
  • Trives i en praktisk rolle, hvor du selv løser opgaverne – ikke kun fordeler dem
  • Har erfaring med koncernstrukturer eller selskaber på tværs af landegrænser Er proaktiv og trives med at tage initiativ og skabe struktur i hverdagen
  • Er detaljeorienteret, men samtidig har blik for helheden.
  • Har god IT-forståelse og er stærk i excel (kendskab til Uniconta og Danløn er en fordel men ikke et krav)
  • Har gode engelskkundskaber – både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
  • En afvekslende hverdag i en stabil og voksende virksomhed
  • Engagerede kolleger med høj faglighed og godt humør
  • Mulighed for at præge arbejdsopgaver og økonomifunktionens udvikling
  • Fleksibilitet i hverdagen og en uformel omgangstone
  • Pensionsordning med fleksible medarbejderfordele
  • Sundhedsordning inkl. tandforsikring
  • Årlige firmaevents
Ansøgning Send din ansøgning og CV til job@nowas.dk. Vi behandler ansøgninger løbende

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

NOWAS A/S

NOWAS A/S søger en lagermedarbejder

Vesthimmerland

På grund af stadig stigende vækst har vi hos NOWAS travlt og søger derfor følgende

Det må gerne være med faglig baggrund eller erfaring fra arbejde med lager.

Medarbejder som selvstændigt og ansvarsfuldt vil kunne varetage mange spændende opgaver på vort hovedlager i Løgstør.

Stillingen er fuldtid 37 timer, og er i tidsrummet mellem 7-16:30

Profil:

  • Mødestabil, ansvarsbevidst og en høj arbejdsmoral er et must
  • Udadvendt – Kundevenlig - Gode samarbejdsevner - Ordenssans og ikke mindst et godt humør.
  • Tale, læse og skrive dansk
  • Har gode IT-kundskaber
  • Bestået kursus for farligt gods (Dog ikke et krav)
  • Truckcertifikat
  • Er omstillingsparat og har mod på at sætte dig ind i nye systemer
  • Trives i et job hvor tempoet er højt og har korte deadlines
  • Har fysikken til manuelt arbejde

Jobbeskrivelse

Du vil komme til at stifte bekendtskab med:

  • Modtagelsen hvor du vil komme til at sørge for at modtage og registrere varer ind i vores IT-system, efter alle kunstens regler. Du er vant til at håndtere fragtmænd, men også ferm til at holde styr på tal. Du elsker orden og at se at enderne mødes, og ikke mindst at have travlt.
  • Er Tetris lige dig? så vil du falde godt til lige her. Vi sørger for at pakke tingene godt ind så vores kunder får en god oplevelse, samt at tingene er mærket korrekt op.
  • Pluk af ordrer. Så du skal ikke være bange for at gå en masse skridt med sikkerhedsskoen.

 

Hvem er NOWAS A/S:

NOWAS er en kvalitetsbevidst grossistvirksomhed med over 40 medarbejdere, som dagligt leverer professionelle rengøringsprodukter, maskiner og meget mere til erhvervsbranchen i hele Skandinavien. Du vil komme til at indgå i en virksomhed som er i konstant fremdrift, hvor jobopgaver og ansvar udvikler sig løbende. Vi søger derfor altid medarbejdere som er åbne for nye udfordringer og ansvar uanset jobbeskrivelse.

Vi tilbyder:

  • Et uformelt miljø med plads til humor.
  • Løn som modsvarer dine kvalifikationer.
  • En spændende hverdag som aldrig er helt ens.


Tiltrædelse hurtigst muligt.

Samtaler vil blive afholdt løbende.
Ansøgningsfrist den 31/12/2025

Kontaktperson ved spørgsmål: Jacob Bihsberg, jb@nowas.dk

Ansøgning sendes til NOWAS A/S, Falstervej 1, 9670 Løgstør. Mailadresse job@nowas.dk

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling