WorkWithUs
close-button
Fanø
Søg efter kategori

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Antal ledige jobs
7
Lokale jobs anbefalet af Work With Us
182 ledige stillinger i Esbjerg lige nu

ESBJERG KRISECENTER

Esbjerg Krisecenter søger en økonomimedarbejder på deltid

Esbjerg

Ansættelse snarest muligt

Er du på udkig efter en bred økonomistilling, hvor du får mulighed for at præge din egen arbejdstid, komme tæt på vigtige beslutninger og bidrage til den økonomiske stabilitet i en meningsfuld organisation?

Så søger Esbjerg Krisecenter en engageret og struktureret økonomimedarbejder med tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. oktober.

Om Esbjerg Krisecenter

Esbjerg Krisecenter er en selvejende institution med egen bestyrelse og driftsoverenskomst med Esbjerg Kommune.

Krisecentrets formål er at tilbyde midlertidigt, sikret døgnophold efter servicelovens § 109 til kvinder og deres børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende kriser i relation til familie- eller samlivsforhold.

Vi er aktuelt 9 medarbejdere, hvoraf 4 er fuldtidsansatte, samt ca. 20 frivillige, som sammen driver huset og skaber en tryg ramme for kvinder og børn.

Hos os lægger vi stor vægt på et varmt, respektfuldt og omsorgsfuldt miljø - både i mødet med kvinder og børn og i vores kollegiale samarbejde. Vi hjælper hinanden, passer på hinanden og deler både de svære og de gode stunder. Humor og en god tone er derfor en vigtig del af vores hverdag.

Esbjerg Krisecenter er medlem af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).

Dine arbejdsopgaver

Som økonomimedarbejder bliver du en vigtig samarbejdspartner for centerleder og kollegaer.

Du får en bred rolle med ansvar for de daglige økonomiske opgaver samt enkelte administrative funktioner.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig regnskabsføring og betaling af regninger
  • Bogføring og løbende økonomiopfølgning
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter samt håndtering af løn, oprettelse i lønsystem mv.
  • Kontakt til kommuner, Tilbudsportal og Socialtilsyn vedrørende økonomiske forhold
  • Udarbejdelse af materiale til revisor i forbindelse med årsregnskab
  • Mindre sekretariatsopgaver for centerleder

Vi forestiller os, at du
Du er struktureret, grundig og har en høj faglig stolthed. Du arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt, men trives samtidig med et tæt samarbejde med ledelse og kollegaer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med bogføring og lønkørsel.
  • Arbejder struktureret og har styr på detaljerne
  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
  • Er samarbejdsorienteret og bidrager aktivt til et positivt og respektfuldt arbejdsmiljø

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til KMD Opus, KMD NemØkonomi, Personaleweb SD, Workpoint ESDH og EK-ansat.Nederst på formularen

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld arbejdsplads, hvor du bliver en vigtig del af en organisation, der hver dag arbejder for at skabe tryghed og støtte for kvinder og børn i svære livssituationer.
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med centerleder og kolleger, hvor din faglighed og dine input bliver værdsat.
  • En kultur præget af nærvær, omsorg og respekt - både i arbejdet med kvinder og børn og i det kollegiale fællesskab.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 6 timer ugentligt med arbejdstid på hverdage. Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i samarbejde med centerleder.

I forbindelse med opstart kan der forekomme flere timer.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Alternativt kan opgaven varetages af en selvstændig bogholder på konsulentbasis. I så fald aftales opgaver og omfang løbende med centerleder, og der afregnes alene for de faktisk anvendte timer.

Ansøgning

Har du lyst til at blive en del af vores team? Så send din ansøgning senest 16.08.2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34 Bemærk, at der ikke gives rundvisning i huset i forbindelse med samtalerne.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen - uanset køn, alder, etnisk, kulturel eller religiøs baggrund.

Ansøgningen skal indeholde et fyldestgørende CV, dokumentation for relevant uddannelse samt eventuelle øvrige relevante bilag. Ansøgningen mærkes "Økonomimedarbejder" og sendes til siss@esbjerg.dk

Ved ansættelse indhentes børneattest og der skal afleveres straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Silje Schmidt Aarup Simonsen på siss@esbjerg.dk eller tlf.: 29743736

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Esbjerg Kommune

Udviklingskonsulent med fokus på familieområdet

Esbjerg

Vil du være med til at styrke den socialfaglige indsats for børn med handicap samt udsatte børn og unge? Trives du i en hverdag med stor fleksibilitet, tæt samarbejde på tværs af fagligheder og mulighed for at præge udviklingen af velfærdsopgaver? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent i Borger & Arbejdsmarked, Sekretariatet, i Esbjerg Kommune.

Om stillingen

I Borger & Arbejdsmarkeds Sekretariat søger vi en selvstændig og erfaren udviklingskonsulent med solid indsigt i kommunal forvaltning. Du kan enten have kendskab til det socialfaglige område for udsatte børn og unge – eller være en stærk generalist med bred erfaring fra andre kommunale forvaltninger.

Vi leder efter en kollega med stærke konsulentkompetencer, som kan drive og facilitere udviklingsopgaver i tæt samspil med fagpersoner, ledere og øvrige aktører. Du arbejder struktureret, skaber gode relationer, og bringer positiv energi ind i samarbejdet.

Dine opgaver

Som udviklingskonsulent får du en bred portefølje af opgaver, der understøtter den socialfaglige indsats og sikrer et stærkt beslutningsgrundlag for direktør og politisk udvalg. Sekretariatet er en central enhed i Borger & Arbejdsmarked og bidrager til udviklingen af velfærdsopgaver på tværs af det specialiserede familieområde, Jobcenter og Borgerservice.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse af undersøgelser og analyser, der kvalificerer beslutninger
  • Projektledelse af tværgående og interne udviklingsopgaver
  • Udarbejdelse af notater, dagsordener, politiske sagsfremstillinger og andet beslutningsmateriale
  • IT-strategi på familieområdet
  • Velfærdsteknologi på familieområdet
  • Samarbejde med rådgivere, konsulenter, jurister og ledere
  • Relations- og netværksopbygning til naboforvaltninger, fx skole- og fritidsområdet

Din profil

Vi søger en udviklingskonsulent, der:

  • Er en stærk generalist med solide konsulentværktøjer og gerne erfaring fra en politisk styret organisation
  • Trives i samarbejdet med dygtige fagfolk og tager ansvar for opgaveløsningen
  • Har fokus på god betjening af ledere og beslutningstagere, og bidrager aktivt til et professionelt og anerkendende arbejdsmiljø
  • Arbejder struktureret, tager initiativ og kan navigere i en hverdag med mange deadlines
  • Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau, fx cand.scient.pol. eller tilsvarende, kombineret med erfaring som konsulent i en kommune. Faglig indsigt i det socialfaglige område er en klar fordel.

Det tilbyder vi

I Sekretariatet er vi flere faggrupper, herunder økonomikonsulenter og administrative medarbejdere og udviklingskonsulenter, som vægter kollegialt samvær og samarbejde rigtig højt. I udviklingskonsulentteamet er vi 7 engagerede kollegaer, som har kultur for at dele viden og hjælpe hinanden i perioder med travlhed.

I Esbjerg Kommune arbejder vi for fleksible arbejdspladser og et balanceret arbejdsliv. Du får mulighed for hjemmearbejdsplads og – afhængigt af opgaver og hensyn – mulighed for at arbejde hjemme én til to dage om ugen efter aftale med nærmeste leder.

Ansættelsesvilkår

  • Tiltrædelse: 1. oktober 2026
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt
  • Løn efter gældende overenskomst. Hvis du indkaldes til samtale, vil du blive oplyst om stillingens lønniveau
  • Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Spørgsmål kan rettes til borgerservice- og sekretariatschef Jens Erik Morthensen på tlf. 76161102. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgning

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 23. august. Samtaler forventes afholdt i uge 35. Ved videre deltagelse i processen indhentes referencer efter aftale.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden der bliver indhentet referencer.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
  • 1 af 91
Virksomheder i Fanø kommune
Lokale arbejdsgivere, der søger nye medarbejdere.

Find dit næste job

Opret en gratis jobagent hos WorkWithUs og få relevante stillinger sendt direkte til dig. Slip for at lede hver dag – vi holder øje med mulighederne, matcher dem med din profil og giver dig besked med det samme.

Opret en jobagent/bruger

Allerede bruger? Klik her

Din jobagent er oprettet 🎉

Tak. Vi har sendt dig en mail. Du skal godkende din oprettelse, før du kan logge på.