WorkWithUs
close-button
ODD FELLOWPLEJEHJEMMET SCT OLAF

Ledige job hos ODD FELLOWPLEJEHJEMMET SCT OLAF i Aarhus Kommune

Antal ledige jobs
3

ODD FELLOWPLEJEHJEMMET SCT OLAF

Kok søges til Plejehjemmet ” Sct. Olaf”.

Aarhus

Kok søges til Plejehjemmet ” Sct. Olaf”.

 Sætter du kulinarisk kvalitet i højsæde, og bygger din passion for mad på økologi og bæredygtighed?

Sætter du en ære i at servere et godt måltid for vores ældre medborgere?

 Om jobbet:

Vi er så begejstret, og derfor søger endnu en kok til vores plejehjem i Højbjerg,. Som kok arbejder du fortrinsvis om dagen på hverdage, hver 4. weekend og helligdagene deles mellem jer.

 Din profil:

Vi forventer, at du trives i et arbejdsmiljø, hvor udvikling og faglighed er i højsæde. Du skal, i tæt samarbejde med andre faggrupper, medvirke til at sikre en den rette kostsammensætning og tilgang til borgeren. Du skal kunne arbejde selvstændigt og navigere i forandringer.

Dine arbejdsopgaver:

  • Tilberedning og anretning af dagens måltider til ældre småt spisende medborgere med krav om forskellig konsistens

  • Rengøring og opvask i storkøkkenet

  • Medansvar for egenkontrollen

  • Indkøb af råvarer

  • Tværfagligt samarbejde og servicering af plejeafdelingerne i forbindelse med arrangementer

Vi søger en kok der:

  • Brænder for at tilberede sund, varieret og ernæringsrigtigt dansk hverdagsmad.

  • Har gode samarbejdsevner, overblik, god hygiejnesans og kan fungere i et til tider hektisk miljø

  • Kan anrette og servere maden på en indbydende og æstetisk måde

  • Har høj kulinarisk kvalitet som mærkesag, der bygger på økologi og bæredygtighed

  • Har et godt humør, er fleksibel og besidder en god energi og formå at arbejde i team

 Derfor skal du vælge os:

Vi arbejder med mad, som vi ønsker at tilberede fra bunden og gerne af økologiske råvarer og med øje for bæredygtighed.
Vi kendetegnes, som en god og rummelig arbejdsplads, hvor vi konstant arbejder målrettet med at forbedre kvaliteten i alle henseender. Vi har en travl hverdag og altid mange bolde i luften, derfor søger vi en person med godt humør, som brænder for at lave velsmagende mad i samarbejde med motiverende kollegaer. Du får naturligvis et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb. Vi vægter personlig og faglig kompetenceudvikling højt.

Om Plejehjemmet Sct. Olaf:

Plejehjemmet ”Sct. Olaf ”   er en selvejende institution beliggende i Højbjerg. Vi har 50 boliger, fordelt på to afdelinger. Vi bestræber os på et behageligt miljø for alle, samtidig med at vi arbejder i en professionel praksis med kvalitet og udvikling i højsæde.

Vores handlinger, tanker og beslutninger tager udgangspunkt i hverdagslivet, den enkelte borgers selvbestemmelsesret og integritet.

Vi møder mennesker med tillid, nysgerrighed og respekt, og vi inviterer til samarbejde

Vi medvirker til at borgerens ressourcer og selvbestemmelse er i centrum

Vi vil være et hjem hvor den enkeltes livshistorie, livskvalitet og tryghed er omdrejningspunktet.

Vi vil være et hjem, hvor det er muligt at skabe meningsfulde fællesskaber

Vi håber at du vil høre mere om os, og får lyst til at sende os en ansøgning. Jobbet kræver gode danskkundskaber.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ugentligt timeantal: 30 timer

Der er mulighed for privat sundhedsforsikring.

Hvis du vil vide mere:

Kan du kontakte Direktør Gitte Fisker på telefon: 22745944

Ansøgning:

Ansøgning sendes til gifi@aarhus.dk - samtaler afvikles løbende.

Ansøgningsfrist d. 23. november 2025

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ODD FELLOWPLEJEHJEMMET SCT OLAF

Sygeplejerske til Sct. Olaf Plejehjemmet i Højbjerg 

Aarhus

Sygeplejerske til Sct. Olaf Plejehjemmet i Højbjerg 

Vi er så begejstret at vi prøver igen, og søger endnu en sygeplejerske til vores plejehjem i Højbjerg. Vi søger en sygeplejerske som har lyst til at tage del i den faglige udvikling, gode udfordringer, et tværfagligt kollegaskab og som kan medvirke til at skabe et godt hverdagsliv for og med vores beboere og deres pårørende.  

Stillingen er på 30-37 timer med arbejde hver 4. weekend, og helligdagene er fordelt med andre sygeplejersker og kollegaer. Stillingen er primært i dagvagter, med 10-12 aftenvagter fordelt på 12 uger.

Jobbet: 
Som sygeplejerske bliver du en del af et tværfagligt team, som bidrager til, at borgerne oplever et godt hverdagsliv, hvor vi ønsker at yde god og kærlig omsorg til et værdigt ældre liv. Vi arbejder ud fra forløbsmodellen og en rehabiliterende tankegang. 

Som sygeplejerske forventes det, at du er god til at koordinerer, planlægge og opgaveoverdrage den sygeplejefaglige indsats ud fra viden om andre faggruppers viden og kompetencer. Det forventes du deltager i plejen hos borgere med komplekse forløb og hvor din viden er nødvendig for at udvise den rette omsorg og pleje for borgeren og dennes pårørende. Organisationen består bland andet af 2-4 social-og sundhedsassistenter, 10 social og sundhedshjælpere/omsorgsmedhjælpere, 2-4 pædagoger, 7-9 sygeplejersker, 2 ergoterapeuter og 2 fysioterapeuter. Og naturligvis mange andre faggrupper, som medvirker til at vi lykkedes i hverdagen. 

Vi lægger vægt på at du: 

  • Er fagligt velfunderet, initiativrig og har evne til at strukturere og prioritere dit daglige arbejde 

  • Er fagligt optaget af arbejdet med sammensatte forløb med geriatriske borgere. 

  • Er god til at kommunikere  

  • Du besidder en høj faglighed og gerne har nogle års erfaring som sygeplejerske 

  • Du besidder pædagogiske evner og kan vejlede borgere, pårørende og samarbejdspartnere 

  • Du skal være rollemodel og være bevidst om at være kulturbærer  

  • Du har naturligvis andre gode personlige- og professionelle kvaliteter og kompetencer, som ikke er nævnt, men som vi glæder os til at høre om til en samtale. 

Derfor skal du vælge os: 

  • Fordi du brænder for at være med til at videreudvikle den faglige kvalitet og fordi vi er en organisation, hvor der er kort fra tanke til handling og hvor vi er initiativrige. 

  • Du kommer til at arbejde i en afdeling, hvor vi har fokus på gode relationer til borgere og pårørende - særligt den gode indflytning, det gode hverdagsliv og den sidste tid. 

  • Du får mulighed for at være med til at præge hverdagen og du får kompetente og engagerede kolleger 

  • Du får en arbejdsplads i en spændende udvikling og hvor sparring og læring er i fokus og hvor vi arbejder struktureret med læring.

  • Vi har et godt samarbejde med vores egen huslæge og lægen deltager og laver løbende undervisning til personalet. 

  • Du får en grundig oplæring, og faste sparringspartnere de første 2-3 måneder 

Sct. Olaf Plejehjemmet er en selvejende institution, og der er driftsoverenskomst med Aarhus Kommune.   

På Sct. Olaf Plejehjemmet møder vi mennesker med tillid, nysgerrighed og respekt, her er borgerens selvbestemmelsesret og ressourcer i centrum for den pleje og omsorg vi tildeler. Hos os er det vigtigt at vi medvirker til at skabe meningsfulde fællesskaber, og forsøger at sætte borgerens livshistorie, livskvalitet og tryghed i fokus.  
Vores handlinger, tanker og beslutninger tager udgangspunkt i hverdagslivet, den enkelte borgers selvbestemmelsesret og integritet i centrum. Vi sætter samarbejdet med borgerne højt. For at bevare identitet og livskvalitet, arbejder vi fagligt med udgangspunkt i den enkeltes livshistorie.  

Vi håber på, at du vil høre mere om os, og får lyst til at sende os en ansøgning. Samtalerne afvikles løbende. Stillingen ønskes tiltrådt den 1. december 2025 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster.  Ugentligt timetal: 30 - 37 timer eller efter aftale. Du har mulighed for at tegne sundhedsforsikring.  
 
Hvis du vil vide mere: 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Gitte Fisker på telefon 22745944
Ansøgningen sendes til: gifi@aarhus.dk senest den 24. november.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ODD FELLOWPLEJEHJEMMET SCT OLAF

Mangler du et relevant studiejob? Plejehjemmet Sct. Olaf søger stabile afløsere, som gerne vil samværet med vores ældre medborgere.

Aarhus

Mangler du et relevant studiejob? Plejehjemmet Sct. Olaf søger stabile afløsere, som gerne vil samværet med vores ældre medborgere.

Om jobbet:

Plejehjemmet Sct. Olaf søger stabile afløsere, som kan arbejde aften, weekend, helligdage og ferier. Timeantal og arbejdstider aftales individuelt. Der aftales et fast weekendrul, så du altid ved hvornår og hvordan du skal på arbejde. Derudover tilbyder vi ledige vagter, som du frit kan byde ind på.

Arbejdsopgaverne består primært af personlig pleje og omsorg, hjælp til måltider og hyggeligt samvær med vores beboere.

 Din profil:

Vi søger energiske, ansvarsbevidste afløsere som har lyst til at arbejde med ældre mennesker og bidrage til det gode hverdagsliv.

Erfaring er ikke et krav, da du vil blive grundigt oplært.

 Derfor skal du vælge os:

-   Individuelt tilrettelagt introduktionsforløb – vær opmærksom på, at et godt introforløb kræver at du kan oplæres på minimum 5 hverdage, gerne på hinanden følgende dage. Med andre ord- det skal være muligt ift. dit studie.

-   Mulighed for faglig og personlig udvikling.

-   Du får faglig relevant erhvervserfaring og forbedrer dit CV.

-   Samværet med de ældre og os, er sjovt og berigende.

 Om Plejehjemmet Sct. Olaf:

Plejehjemmet Sct. Olaf er en selvejende institution beliggende i Højbjerg. Vi har 50 boliger, fordelt på to afdelinger.

Vi arbejder med at den enkelte borger er i centrum, dvs. at alle vores medarbejdere er ansat til at varetage den enkelte borgers interesser, integritet og selvbestemmelse. Vi bestræber os på et behageligt miljø for alle, samtidig med at vi arbejder i en professionel praksis med kvalitet og udvikling i højsæde.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst, typisk som månedslønnede med et

ugentligt timeantal. Ansættelsen vil være fra den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Samtalerne afvikles i uge 49.

Ansøgning:

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så skriv til direktør Gitte Fisker på

mail: gifi@aarhus.dk

ansøgningsfrist den 21. november 2025

Indrykket:22/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling