WorkWithUs
close-button
Melius Husene Aps

Ledige job hos Melius Husene Aps i Sorø Kommune

Antal ledige jobs
1

Melius Husene Aps

Melius Husene søger to vågne nattevagter – vær med til at skabe tryghed, struktur og nærvær om natten

Sorø

Hos Melius Husene på Midtsjælland søger vi to vågne nattevagter, der har lyst til at indgå i et fagligt stærkt og omsorgsfuldt team. Vi er et §107/108-bosted og §104-dagtilbud, der støtter unge og voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, udviklingsforstyrrelser og tilknytningsvanskeligheder i at leve et liv med mening, stabilitet og udvikling.

Arbejdet som vågen nattevagt hos os er mere end bare tilsyn – du bliver en vigtig del af det pædagogiske arbejde omkring beboerne. Vi tror på, at trygge nætter giver grobund for gode dage, og derfor spiller nattevagterne en central rolle i den samlede indsats.

Om Melius Husene
Vi arbejder relations- og anerkendende pædagogisk, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker. Hos os er der ikke én form, borgerne skal passe ind i – vi tilpasser indsatsen, så den støtter lysten til selvstændighed og ansvar for eget liv.

Vi prioriterer faglig udvikling og trivsel højt. Som medarbejder får du adgang til løbende supervision, undervisning og sparring, der tager udgangspunkt i praksis og beboernes konkrete situation.

Om stillingen som vågen nattevagt
Som nattevagt er du ansvarlig for ro, struktur og nærvær om natten. Du skal kunne håndtere beboere, der kan have det svært i nattetimerne, og skabe tryghed og stabilitet i samarbejde med kollegerne.

Vi forventer, at du:

  • Er stabil, rolig og rummelig i din tilgang

  • Kan bevare overblikket og kommunikere anerkendende – også når det er svært

  • Har tålmodighed og robusthed, og kan rumme borgere, der kan blive urolige eller udadreagerende

  • Har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab og bidrage med refleksioner og observationer til det pædagogiske arbejde

  • Gerne har erfaring fra lignende bosteder eller nattevagtsarbejde (men det er ikke et krav)

Vi tilbyder

  • En meningsfuld rolle i et team, hvor du gør en reel forskel for mennesker

  • En arbejdsplads præget af høj faglighed, humor og et stærkt kollegialt fællesskab

  • Løn efter kvalifikationer

  • Supervision og løbende opkvalificering

  • En nærværende ledelse og et trygt arbejdsmiljø

Hos os bliver du en vigtig del af helheden – også selvom du arbejder om natten. Vi ser nattevagterne som en central del af det pædagogiske team, og du inddrages i det faglige arbejde, observationer og refleksioner, der udvikler indsatsen omkring beboerne.

Om Melius Husene som arbejdsplads
Vi holder til på en smuk gård på Midtsjælland og henvender os til borgere fra hele landet. Vores værdier bygger på tillid, relation og respekt for forskellighed. Vi tror på, at trivsel hos både borgere og medarbejdere skabes gennem nærvær, struktur og faglighed.

Vil du være med?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Andreas eller Lars på telefon 92 90 00 80.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling

Ledige job hos Melius Husene Aps i andre kommuner.

Antal ledige jobs
1

Melius Husene Aps

Melius Husene søger fleksible og dygtige vikarer

Holbæk

Melius Husene søger fleksible og dygtige vikarer
Akut vikarer søges til socialpædagogisk bosted

Hos Melius Husene søger vi to fleksible vikarer, der med kort varsel kan træde til og støtte op om hverdagen i vores to huse. Vi arbejder med unge mennesker inden for målgruppen autisme og udviklingshæmning, og vores tilgang er relationsbåret, anerkendende og lavaffektiv.

Om vikarstillingerne
Som vikar bliver du en del af det daglige pædagogiske arbejde med vores beboere. Du vil støtte op om strukturer, trivsel og sociale aktiviteter samt hjælpe beboerne med ADL-opgaver, hvor det er relevant. Arbejdet kan til tider indebære situationer med højt tempo og udadreagerende adfærd, og derfor er det vigtigt, at du kan bevare ro, overblik og faglig ro.

Vi lægger vægt på, at vores vikarer:

  • Kan træde til med kort varsel

  • Skaber tryghed, struktur og forudsigelighed for beboerne

  • Har empati, overskud og humor – også når det er udfordrende

  • Arbejder anerkendende og lavaffektivt

  • Er villige til at indgå i et engageret og fagligt team

Om Melius Husene
Vi er et §107/108-bosted og §104-dagtilbud beliggende på Midtsjælland. Vi støtter borgere med psykiske eller fysiske lidelser, tilknytningsforstyrrelser og udviklingsvanskeligheder. Vores tilgang bygger på relationer, stabilitet og respekt for borgernes egne ressourcer og ønsker.

Vi tilbyder

  • Et trygt og hyggeligt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer

  • Humor, nærvær og fokus på gode relationer

  • Mulighed for at udvikle dine pædagogiske kompetencer i praksis

  • Løn efter kvalifikationer og erfaring

Kvalifikationer

  • Uddannet pædagog, SOSU, PAU eller tilsvarende socialfaglig erfaring

  • Evne til at skabe struktur, ro og forudsigelighed

  • Lyst til at indgå i beboernes hverdag som både fagperson og menneske

  • Faglig nysgerrighed og mod til at tage ansvar

  • Kørekort B

Hvis du kan se dig selv som en fleksibel og nærværende vikar, hvor relation og trivsel er i centrum, hører vi gerne fra dig.


Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling