WorkWithUs
close-button
Renosyd

Ledige job hos Renosyd i Skanderborg Kommune

Antal ledige jobs
1

Renosyd

Økonomielev

Skanderborg

Har du lyst til at arbejde med økonomi i en virksomhed, hvor grøn omstilling, godt kollegaskab og work-life balance går hånd i hånd? Vil du have en solid uddannelse, hvor du både lærer og bidrager fra første dag? Så er det dig, vi søger!

Bliv økonomielev med grøn samvittighed

Hos renosyd gør vi en forskel hver dag. Vi indsamler og behandler affald for borgere og virksomheder i Skanderborg og Odder kommuner – og arbejder målrettet på at gøre affald til værdi. Vi er 70 engagerede medarbejdere, der sammen arbejder ihærdigt på at gøre den grønne omstilling til virkelighed.

Som økonomielev bliver du en vigtig del af vores afdeling for Forretningssupport, som inkluderer økonomi, HR og intern service. Du får en alsidig og lærerig uddannelse, hvor du gradvist vil få ansvar og mulighed for at sætte præg på dine opgaver.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Bogføring og fakturering
  • Regnskabsaflæggelse
  • Anlægsaktiver
  • Økonomiske analyser
  • Controlling
  • Administrative opgaver i teamet

Du får en hverdag, hvor teori og praksis går hånd i hånd, og hvor vi støtter dig i din faglige og personlige udvikling. Målet er, at du efter endt elevuddannelse hos renosyd vil være klar til en stilling som enten økonomimedarbejder eller bogholder.

Du kommer til at arbejde fra vores hovedkontor i Skanderborg, hvor vi har et godt arbejdsmiljø og en hverdag præget af tillid og faglighed.

Opstart vil være 5. januar 2026

Din profil

Du har en baggrund, som giver adgang til kontoruddannelsen med speciale i økonomi. Dette kunne f.eks. være en gymnasiel uddannelse. Din baggrund og erfaring er dog ikke det vigtigste for os - til gengæld forestiller vi os, at du:

  • Er en ørn til tal og har en generel forståelse for økonomi.
  • Du har god forståelse for IT og data.
  • Er nysgerrig, ansvarsfuld og motiveret for at lære.
  • Du har en god evne til at snakke med mange forskellige mennesker.
  • Møder hverdagen med godt humør og en positiv indstilling.

Derfor skal du blive elev hos os

Du får mulighed for at bidrage fra første dag og gøre en reel forskel. Samtidig sikrer vi, at du lærer og oparbejder dine kompetencer i et trygt miljø sideløbende med dine skoleophold.

Udover fantastiske kollegaer kan vi også tilbyde:

  • Stort fokus på work-life balance.
  • Kantineordning og fitnessfaciliteter.
  • Tirsdagstræning i arbejdstiden – sundhed og fællesskab i ét.
  • Et socialt og engageret kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden fremad.
  • Et erfarent team, hvor vi er vant til at have elever – og vi nyder det!

“Jeg oplevede elevtiden hos renosyd som både udfordrende og spændende, Der var plads til læring, ansvar og udvikling i et miljø, hvor man altid kunne få hjælp og sparring.”

- Mathilde, Økonomielev hos renosyd

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside www.renosyd.dk/job. Vi indkalder kandidater til samtale løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomiassistent Maria Rost på tlf. 87 93 41 38.

Ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og HK.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling

Ledige job hos Renosyd i andre kommuner.

Antal ledige jobs
1

Renosyd

Nøgleperson i Odder Værdicentral

Odder

Nøgleperson med ansvar for strukturering af butiksarealer, effektive arbejdsgange og kundeoplevelser ud over det sædvanlige søges til Værdicentralen i Odder

Brænder du for genbrug og cirkulær økonomi - og har du samtidig evnen til at skabe imødekommende og overskuelige omgivelser, trives du med praktisk arbejde og kan du holde et skarpt overblik? Så er du måske den kollega, vi mangler i Værdicentralen i Odder.

Vi søger en person, der både kan holde hovedet koldt og hjertet varmt. En der naturligt tager ansvar for butikkens visuelle udtryk, skaber effektive arbejdsgange og sikrer, at vores kunder til hver åbning møder et inspirerende, overskueligt og levende genbrugsunivers.

Om jobbet

Værdicentralen er et stort team, med to centrale hjul i den daglige drift. Et sorteringsteam, der hver dag klargør tonsvis af genbrug, samt et butiksteam som effektivt sørger for at det gode genbrug præsenteres inspirerende og at butiksområdet står skarpt og klar til den daglige åbning.

Butiksområdet er vores ansigt udadtil. Det er her, kunderne møder resultatet af hele maskineriet, og det er her, du kommer ind i billedet.

Som nøgleperson i butikken bliver du den, der får fronten til at spille. Du får ansvar for indretning, overblik og struktur i butiksområdet, og du sørger for, at arbejdsgange, mennesker og stemning hænger sammen i et inspirerende og effektivt flow.

Du bliver en del af et velfungerende team af faste medarbejdere, fleksjobbere og praktikanter. Det kræver rummelighed, overskud og evnen til at skabe struktur, så alle kan bidrage bedst muligt - uanset udgangspunkt. Du trives med at tage styring, men gør det med tålmodighed, humor og respekt for forskelligheder.

Du bliver en vigtig brik, når vi udvikler butikken - både praktisk, æstetisk og kollegialt.

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Vareopstilling og overblik: Du er vejviseren, den der kan guide og ved, hvor alting har sin plads. Du har øje for helheden og skaber et miljø, der inspirerer kunderne, skaber gode arbejdsgange for kollegaer og understøtter salget
  • Organisering og vejledning: Vi har mange forskellige praktikanter, som har brug for en tryg og meningsfuld hverdag.
  • Sortering: Du er lynhurtig til at spotte guldet, og skarp på prissætning af de mange ton genbrug, der strømmer ind hver eneste dag.
  • Kundebetjening: Du har glimt i øjet, et bredt smil og et udpræget servicegen – også når du står ved kassen og i øvrigt hjælper vores kunder
  • Selvstændig med teamspirit: Du formår at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne såvel for de fælles opgaver. Du er en holdspiller, der er top klar til at bidrage til det bedste kollegiale fællesskab.

Øvrige opgaver, du skal medvirke til:

  • Du understøtter den daglige ledelse, og hjælper efter behov med at strukturere dagen, fordele opgaver og sikrer et godt samarbejde på tværs af sortering og butik.
  • Du udvikler og optimerer arbejdsgange, så hverdagen bliver effektiv og meningsfuld for hele holdet. Du trives med at planlægge, følge op og justere, når der er behov.
  • Være med til at gribe alle de andre bolde der altid er i luften, som events, sociale medier, rengøring, indsamlinger osv.
  • Være en del af butiksvagten med arbejde hver 4. lørdag.

Vi forventer, at du:

  • Har en stor interesse og sans for genbrug.
  • Har erfaring med service, butik eller visual merchandising - gerne fra detail, genbrug eller events
  • Trives med at tage styring og være den, der holder overblikket når der sker meget på én gang
  • Har ordenssans og et godt overblik og er struktureret, tør gå forrest og er god til at få ting til at ske, og du kan holde hovedet koldt – også når der er travlt.
  • Er udadvendt og serviceminded og har et godt humør, som smitter af på både kolleger og kunder.
  • Kan arbejde selvstændigt, men også trives som en del af et team.
  • Har en rummelig og empatisk tilgang til mennesker med forskellige baggrunde og forudsætninger.
  • Er den type der ubesværet kan skabe følgeskab fra alle der har deres daglige gang hos Værdicentralen
  • Kan kombinere kreativitet, effektivitet og godt købmandskab i hverdagen

Vi kan tilbyde dig:

  • En rolle med ansvar og frihed og hvor du kan sætte dit præg på butikkens visuelle udtryk, struktur og arbejdsgange.
  • Et meningsfuldt job, hvor du er med til at gøre en synlig og reel forskel - for både miljø og mennesker.
  • En varieret hverdag med mange forskellige opgaver, hvor du både arbejder praktisk og tænker strategisk, og hvor der altid er plads til nye ideer.
  • Et stærkt fællesskab med gode kolleger, der brænder for genbrug og den grønne omstilling.
  • 30 timer om ugen, sundhedsordning og gode kolleger, samt meningsfuldt arbejde.

Om Værdicentralen

Værdicentralen er en selvstændig afdeling i affaldsselskabet renosyd, og udover at være en genbrugsbutik, der afsætter mange hundrede ton genbrug årligt, er vi også et samlingssted og et arbejdsfællesskab. Vores hold består af både fastansatte, fleksjobbere og praktikanter, som sammen skaber en arbejdsplads præget af rummelighed, energi, engagement og højt humør.

For os handler det om meget mere end at få de mange varer på hylderne. Vi vil skabe mening, fællesskab og social værdi - både for medarbejdere og for de mange gæster, der hver uge besøger Værdicentralen. Vi arbejder aktivt for altid at give en inspirerende genbrugsoplevelse, og vi bruger æstetik, kommunikation og fællesskab som redskaber til at få ting, mennesker og ideer til at blomstre.

Samtidig skal vi være økonomisk bæredygtige. Det betyder, at vi skal kunne dække udgifterne ved at drive Værdicentralen og levere et resultat i balance. Når tingene hænger sammen økonomisk, kan vi fortsætte med at skabe værdi, både for miljøet, for mennesker og for lokalsamfundet.

Når du arbejder i Værdicentralen, er du med til at redde ting ud af affaldsstrømmen, skabe værdifulde fællesskaber og gøre genbrug til det oplagte valg for vores mange gæster. Og så er du samtidig også med til at sikre en endnu større cirkularitet i den grønne omstilling.

Aflønning sker efter gældende overenskomst med HK.

Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte afdelingschef Thorkild Videbæk på 8652 5211 eller daglig leder i Værdicentralen i Odder Aviaja Bjerregaard på telefon 2633 0036

Ansøgningsfrist: 21. november.

Samtaler forventes afholdt d. 3. december og 10. december.

Opstart: 2. februar 2026 eller efter aftale.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling