WorkWithUs
close-button
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Følg +

Om Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
7

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studentermedhjælper søges til Institut for Arkitektur og Teknologi på Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

København

Vi søger en effektiv og fleksibel studerende, der kan udføre administrativt ad hoc-arbejde igennem hele studieåret.

Den ledige stilling er tilknyttet Institut for Arkitektur og Teknologi og ansættelse vil ske pr. 15. september 2026 eller snarest muligt herefter.

Læs mere om instituttet her: Institut for Arkitektur og Teknologi.

Om stillingen

Som studentermedhjælper vil du være en vigtig brik i planlægningen og udviklingen af de fælles aktiviteter på instituttet. Arbejdsopgaverne vil derfor være mangeartede fra booking af lokaler, mindre grafiske opgaver, SoMe, oprydning i køkkenområdet, diverse administrative ad hoc-opgaver samt praktisk hjælp på instituttet.

Arbejdet skal foretages i samarbejde med institutkoordinatoren.

Kvalifikationskrav

Du er i gang med en længere videregående uddannelse. Det vil være en fordel, at du er aktiv studerende på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, men det er ikke et krav.

Du er stabil, arbejder struktureret og med et sikkert blik for detaljen. Som udadvendt menneske med godt humør har du naturligt flair for service og lyst til at bidrage til en velfungerende hverdag.

Derudover forventer vi, at du:

  • Kan formulere dig flydende på engelsk både på skrift og i tale
  • Er rutineret bruger af Excel, Word og Adobe pakken
Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Aflønning sker efter Ny Løn, hvor timelønnen udgør 144,98 i aktuelt lønniveau.

Stillingen er varig. Der er krav om, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under din ansættelse.

Vi forventer, at du kan arbejde fast 10 timer pr. uge fordelt over flere af ugens dage. Der er ingen fast ugentlig arbejdsdag. Arbejdstimernes placering aftales med nærmeste leder.

Ansøgningen

Du skal sende din ansøgning via linket ”Søg stillingen” senest den 9. august 2026.

Udover en motiveret ansøgning, bedes du medsende CV, dokumentation for studieaktivitet og evt. øvrige bilag. Ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Ellen Kruse Jacobsen, ekj@kglakademi.dk, tlf. 41701539.

Oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til institutkoordinator, Linda Østergaard Hallberg, liha@kglakademi.dk, tlf. 41701509.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Du kan finde mere information om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Indrykket:03/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Ph.d.-stipendium: “Transformation af nordisk velfærdsarkitektur”

København

Ph.d.-stipendium: “Transformation af nordisk velfærdsarkitektur”

Institut for Arkitektur og Kultur på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering udbyder et ledigt ph.d.-stipendium med temaet “Transformation af nordisk velfærdsarkitektur”.

Ph.d.-stipendiatet er til besættelse snarest muligt.



Rammerne for projektet

I lyset af de seneste årtiers udfordringer for den nordiske velfærdsmodel – demografiske forandringer, underfinansiering af offentlige ydelser, stigende socioøkonomiske sundhedskløfter, privatisering af statsfinansieret service og en gennemgribende grøn omstilling – og dertil nyere problemer med en global ustabil sikkerhedssituation, kunstig intelligens og epidemiens eftervirkninger, er det relevant at se nærmere på de udfordringer, som knytter sig til behovet for transformation af den mest udbredte og generiske arkitektur, som velfærdssamfundet har frembåret de sidste 50 år. Denne bygningsmasse står over for en transformation blandt andet for at imødekomme velfærdssamfundets udfordringer, og det medfører problemstillinger, som berører flere forskningsområder, for eksempel kulturarvsforskning, arkitekturhistorie, arkitekturpolitik, bysociologi, etc.

Institut for Arkitektur og Kultur ved Det Kongelige Akademi udbyder et ph.d.-stipendiat inden for området nordisk velfærdsarkitektur i forandring. Projektet skal bidrage til en øget forståelse for arkitekturens udfordringer med efter-/sen-/post-modernitetens byggepraksis og bygningsmasse og for de foranderlige forudsætninger og betingelser, som styrer byggeriet i et velfærdssamfund. Der er forskningsbaseret konsensus om, at vores nuværende bygningspraksis er uholdbar, og at forandring er nødvendig. For at imødekomme disse udfordringer kræves øget forståelse for, hvordan det eksisterende kan transformeres, en øget forståelse for de systemiske forudsætninger for den byggepraksis, vi har, og for hvordan disse knytter sig til en unik samfundsmodel, til principper og vedtaget praksis, som i stigende grad er i forandring.

Danmark og de øvrige nordiske lande deler en specifik velfærdsmodel. På trods af historiske, geografiske og økonomiske forskelle fungerer modellen stadig efter ensartede grundidéer, for eksempel angående statsstyret ressourcefordeling, høje krav om myndighedstransparens, stærke civilrettigheder og gratis sundhedspleje, uddannelse, boligforsyning samt børne- og ældreomsorg. Selv om modellen aldrig har været realiseret fuldt ud, har principperne stået stærkt, uanset politisk fortolkning. Som et ideologisk kompromis af kapitalistisk samfundsøkonomi, liberale rettigheder for individer og erhverv og en stærk regulerende stat, har modellen haft stor indflydelse på udviklingen af de nordiske landes arkitektur, infrastruktur, jordbrug og byudvikling. Derfor står den nordiske velfærdsarkitektur over for specifikke udfordringer, for eksempel hvad angår arven fra modernismens samfundsbyggeri, synet på naturen som en velfærdsressource, udnyttelse af geografi og geologi, sammenhæng mellem by og land, statsøkonomisk grundlag, immigrationspolitik og sundhedsrelaterede problemstillinger. Disse betingelser kan danne grundlag for et ph.d.-forskningsprojekt.

Vi modtager gerne ph.d.-projektforslag, som placerer sig inden for ét eller flere af nedenstående fokusområder. Andre fokusområder vil dog også kunne være relevante.

  • Projekter, som udgår fra særlige tematikker, for eksempel forholdet mellem natur, dyr og mennesker, kulturelle og etniske tilhørsforhold, samfundsøkonomi, byggeskik, industri og produktion.
  • Projekter, som fokuserer på særlige bygningstyper eller individuelle cases. Det kan være boliger, parker, kommercielle bygninger, industrier, museer, hospitaler, byplaner eller infrastruktur. Vi er interesseret i cases, der giver anledning til en problematisering af etablerede principper for bevaring og kulturarv.
  • Projekter, som knytter an til forskellige discipliner/fagområder som for eksempel arkitekturhistoriografi, arkitekturpædagogik eller kulturarvsstudier, og som tager udgangspunkt i aspekter af en udfordret velfærdsmodel som for eksempel finans, sundhed, forsvar eller omsorg. Særlige begreber med relevans for velfærdssamfundet, for eksempel “det almene”, “det bevaringsværdige” eller “det grønne” kan også danne udgangspunkt for relevante projekter.
  • Projekter, som inkluderer research-through-design-metoder i det videnskabelige arbejde.


Om Institut for Arkitektur og Kultur

Institut for Arkitektur og Kultur beskæftiger sig med arkitekturens kunstneriske, historiske og politiske faktorer, der afspejler sig i arkitekturens virkemåder og betydningsdannelser. Instituttet vil forny arkitekturens engagement med omverdenen, herunder begrebet bygningskultur i perspektiv af aktuelle samfundsmæssige udfordringer.



Kvalifikationskrav

På indskrivnings- og ansættelsestidspunktet skal ansøger have opnået en kandidatgrad (120 ECTS eller tilsvarende) inden for arkitektur eller et tilsvarende relevant fagområde.

Hvis uddannelsen er erhvervet i udlandet, skal uddannelsen ækvivalens til en dansk kandidatuddannelse vurderes af Styrelsen for International Uddannelse, før indskrivning og ansættelse kan finde sted. Det Kongelige Akademi vil bistå med vurderingsprocessen for den ansøger, der vil få tilbudt stipendiet.



Ansættelsesforhold

Indskrivning som ph.d.-studerende sker med henblik på at erhverve ph.d.-graden og medfører ansættelse i tre år som lønnet ph.d.- stipendiat efter aftale mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Akademikernes Centralorganisation, protokollat om ph.d.-stipendiater (bilag 5).

Der er tale om en treårig fuldtidsuddannelse, der består af selvstændig videnskabelig forskning under vejledning. Uddannelsen omfatter deltagelse i ph.d.-kurser (i alt 30 ECTS-point), undervisning eller anden formidling af den ph.d.-studerendes viden (i alt 840 timer) samt skift af forskningsmiljø

Lønnen udgøres af en anciennitetsbestemt basisløn på mellem 30.071,08 kr. og 36.642,25 kr. samt et fast ikke-pensionsgivende tillæg på 1.580,89 kr. i aktuelt lønniveau. Der ydes et pensionsbidrag på 18,07 % af basislønnen.

Retsgrundlaget for ph.d.-uddannelsen og tildelingen af ph.d.-graden ved Det Kongelige Akademi findes først og fremmest i Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019 og Uddannelses- og Forskningsministeriets ph.d.-bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013.



Ansøgningen
Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest torsdag den 13. august 2026.

Der anvendes ikke ansøgningsskema. Ansøgningen skal være skrevet på dansk, norsk eller svensk.

Ansøgningen skal omfatte:

  • Motiveret ansøgning (max. 2.400 anslag inkl. mellemrum), inklusive en kort sammenfatning af dit projekt og en beskrivelse af, hvordan det passer ind i Institut for Arkitektur og Kulturs forskningsmiljø.
  • Projektbeskrivelse (max. 12.000 anslag inkl. mellemrum, men ekskl. forskningsplan og referenceliste). Projektbeskrivelsen skal klart præsentere dit fokus, dit forskningsdesign og projektets relevans. Beskrivelsen skal overholde generelle akademiske standarder og indeholde følgende:
    • Projekttitel
    • Projektresumé (ca. 500 anslag inkl. mellemrum)
    • Emnebeskrivelse og problemformulering
    • Ét til tre forskningsspørgsmål, eventuelt formuleret som en hypotese
    • Kort beskrivelse af eksisterende forskning (state-of-the-art) og projektets bidrag til forskningen på dette område
    • Teoretisk rammeværk og metode
    • Projektets forventede resultater
    • Forskningsplan inkl. tidsplan
    • Reference-/litteraturliste
    • Evt. illustrationer
  • CV omfattende:
    • Personlige oplysninger
    • Uddannelse med angivelse af datoer for dimission
    • Ansættelsesforhold, herunder nuværende stilling(er)
    • En oversigt over evt. tidligere undervisnings- og/eller forskningsaktiviteter
    • Evt. publikationsliste
  • Dokumentation for beståede eksaminer i form af eksamensbevis og karakterudskrift
Spørgsmål om ansøgningsprocessen og ansøgningskrav kan stiles til chefkonsulent Sine Kildevang Madsen via e-mail på skmad@kglakademi.dk.

Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.



Bedømmelsesprocedure

Ph.d.-stipendiet opslås i overensstemmelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.

Efter ansøgningsfristen vil institutlederen, i samråd med ansættelsesudvalget, udvælge en række ansøgere til faglig bedømmelse af et uvildigt sagkyndigt udvalg. Udvælgelsen af ansøgere sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke ansøgere ansættelsesudvalget vurderer bedst opfylder de overordnede kriterier beskrevet i opslaget.

Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt deres ansøgning går videre til bedømmelse, og de udvalgte vil få oplyst sammensætningen af det sagkyndige bedømmelsesudvalg. Det sagkyndige bedømmelsesudvalg vil herefter vurdere de udvalgte ansøgere til stipendiet med fokus på ovennævnte forskningsområde, teknikker, færdigheder og krav. Udvalget vil konkludere, om den enkelte ansøger er kvalificeret. De bedømte vil får tilsendt deres bedømmelse med mulighed for partshøring.

Efter bedømmelsesprocessen træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvilken af de kvalificerede ansøgere stipendiet skal tilbydes. Ansættelsesudvalget kan vælge at indkalde én eller flere af de kvalificerede ansøgere til samtale.



Yderligere information

Yderligere information om ph.d.-stipendiatet kan fås ved henvendelse til institutleder Arne Høi, tlf. 41701575 og mail ahoi@kglakademi.dk.

Generel information om Det Kongelige Akademi og ph.d.-uddannelsen kan findes på www.kglakademi.dk

Alle, der opfylder kravet om en akademisk uddannelse på kandidatniveau, opfordres til at søge stipendiet uanset alder, køn, etnicitet eller religion.



Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt kunstakademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca. 1.400 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.



Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Lektorat i design og systematisk forandring

København

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering søger en lektor med særligt fokus på designs potentiale inden for systemisk forandring, herunder relationen imellem produkt, forretning, værdikæder, og større kulturelle narrativer.

Designfeltet er i hastig udvikling i disse år. Overskridelsen af planetære grænser og andre miljømæssige, sociale og kulturelle udfordringer ved den nuværende lineære vækstmodel sætter en tydelig dagsorden for fagets fremtid, hvorfor der er presserende behov for at udvikle og styrke designs særlige position og bidrag i større samfundsmæssige, økonomiske, og ressourcemæssige kontekster.

Med henblik på at opbygge en stærk platform for disse forsknings- og uddannelsesområder søger vi en lektor, der vil bidrage til at styrke og kvalificere vores fremtidige arbejde.

Det ledige lektorat er tilknyttet Institut for Design, Produkt og Materiale og KLOTING - Centre of Apparal, Textiles & Ecology Research. Ansættelse vil ske pr. 1. november 2026 eller snarest muligt herafter.

Du kan læse mere om instituttet og forskningscentret her:

Institut for Design, Produkt og Materiale

KLOTHING - Centre for Apparel, Textiles & Ecology Research



Om stillingen

Stillingen som lektor vil bestå i forskning, undervisning samt administrativt arbejde. Fordelingen mellem forskning og undervisning vil som udgangspunkt være en 50/50-fordeling, men kan variere.

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Jobbet rummer medindflydelse, ansvar og mulighed for at præge forskningen og undervisningen. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Undervisning, undervisningsplanlægning og dertil hørende administration i tilknytning til Det Kongelige Akademis programmer og fællesfag.
  • Vejledning, eksaminationer og censorvirksomhed samt faglige bedømmelsesarbejder.
  • Forskning, herunder publicering og videnskabelig formidling inden for stillingens fokusområde i samarbejde med relevante eksterne institutioner, virksomheder og netværker nationalt og internationalt, såvel som med de øvrige forsknings- og udviklingsområder på instituttet og Det Kongelige Akademi som helhed.
  • Visionært og produktivt teamwork i tilrettelæggelsen af fremtidige forsknings- og udviklingsprojekter, herunder at deltage aktivt i at søge ekstern finansiering og fundraising til instituttets aktiviteter.
  • Deltagelse i en række af Det Kongelige Akademis udvalg og evt. i kollegiale organer.
  • Projektledelse på tværs af industri og forskning.
  • Tage lead på og bidrage til opbygning og skalering af forskningsprogrammer og -projekter.
  • Deltage i kvalitetssikring af ph.d.-uddannelsesaktiviteter gennem for eksempel diskussioner, seminarer, rådgivning eller andre feedbackaktiviteter for at understøtte opbygningen af forskningstalent.
Med denne stilling ønsker vi generelt at styrke fagområdet, at supplere vores forsknings – og undervisningskompetencer på området samt at styrke vores netværk og samarbejder - såvel nationalt som internationalt.

Vi forventer at du deltager i tværdisciplinære samarbejder i undervisningen og forskningen i samarbejde med de øvrige institutter og ansatte, herunder at bidrage til indhold og udvikling af den tværgående fællesfaglige undervisning, samt evt. andre opgaver.

Dit forskningsmæssige fokus vil være designs potentiale i systemisk forandring, herunder særligt bæredygtig og cirkulær produktion og værdikæder, med særlig viden om feltet beklædning og tekstil.

Dit undervisningsmæssige fokus vil være at styrke de studerendes evne til designstrategisk arbejde i den grønne og cirkulære omstilling, med særlige kompetencer inden for emnefeltet beklædning og tekstil samt at udvikle undervisningsmateriale, valgfag og lignende målrettet studerende, men også eftervidereuddannelse og industri.



Kvalifikationskrav

Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau samt en ph.d.-grad eller videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Din erfaring og faglige kvalifikationer er som minimum på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført adjunktperiode, dvs. at du har gennemført adjunktperiode eller på tilsvarende vis har tilegnet dig kvalifikationer svarende hertil eller derover.

Du kan dokumentere at have bedrevet forskning på internationalt niveau inden for stillingens fagområde.

Du har desuden solid erfaring med undervisning og vejledning på bachelor- og kandidatniveau, samt har modtaget supervision, pædagogisk opkvalificering samt positiv skriftlig vurdering af dine undervisningsmæssige kvalifikationer.

Det Kongelige Akademi stiller desuden krav om gennemført og bestået pædagogikum, og dokumentation herfor. Der kan undtagelsesvist dispenseres fra kravet om pædagogikum, hvis du kan dokumentere at have gennemført og bestået en anden pædagogisk uddannelse fra en anerkendt uddannelsesinstitution som eksempelvis lærer eller cand.pæd.

Det er en fordel hvis du har erfaring med vejledning på ph.d.-niveau.

Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil også være en fordel.

Derudover vil derudover være en fordel hvis du har:

  • Ydet væsentlige bidrag til forskningsområdet bæredygtighed inden for tekstil, mode og forretningsmodeller - der er relevant for denne stilling, gennem anerkendte publikationer.
  • Faciliteret forskningsaktiviteter på tværs af industri og forskningsmiljøer og andre aktører med henblik på at fremme systemisk forandring og debat.
  • Formidlet forskningsresultater til en bredere skare
  • Arbejdet tæt sammen med praksis/design.
Da Det Kongelige Akademi har fokus på forsknings- og undervisningssamarbejder både internt og eksternt i forhold til erhverv, offentlige institutioner og andre højere uddannelsesinstitutioner, vil det desuden være en fordel, hvis du kan dokumentere erfaring med udvikling, finansiering og ledelse af større eksternt finansierede forskningsprojekter samt projekter, hvortil der er knyttet erhvervssamarbejder. I forlængelse heraf, vil det derfor være en væsentlig fordel, hvis du er en del af eller kan dokumentere tidligere eller nuværende samarbejder med forskere, industri og relevante aktører i Skandinavien og Europa, med interesse for lokale, bæredygtige og cirkulære økosystemer, samt hvis du har et internationalt netværk blandt forskere inden for fagområdet samt en solid publikationsliste.

Der lægges derudover vægt på både gode dansk og engelske kundskaber, da undervisning på kandidatprogrammet vil foregå på engelsk.



Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til overenskomsten for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

Ansættelsen sker desuden i henhold til stillingsstrukturen.

Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 60% af fuld tid, svarende til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 22,2 timer. Stillingen udløber den 31. december 2028.



Ansøgningen

Du skal sende en motiveret ansøgning, CV, uddannelsesdiplomer, dokumentation for ovennævnte kvalifikationer, beskrivelse af dine forskningsplaner samt en liste over dine publicerede arbejder og gerne eksemplarer af de arbejder, som du ønsker at fremhæve (maksimalt 7 arbejder). Endelig bør du vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer, i form af et undervisningsportfolio, samt eventuelt tidligere lektorbedømmelse(r).

Ansøgning kan fremsendes på dansk eller engelsk. Inviteres du til en ansættelsessamtale vil denne foregå på engelsk.

Du skal sende din ansøgning via linket ”Søg stillingen” senest den 9. august 2026.

Ønsker du at fremsende bøger og lignende, kan de sendes inden ansøgningsfristens udløb til adressen:

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

Att. Marie Orle

Philip de Langes Allé 10

1435 København K

Ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke.

Du kan læse mere om ansøgningsprocessen her.



Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Marie Orle, dorl@kglakademi.dk tlf.: 4170 1754.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Nicholas Rhodes, nrho@kglakademi.dk, tlf. 4170 1969.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Du kan finde mere information om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Adjunktur i dansk byggekultur, anvendt byggeteknik, tektonik, samt bæredygtig praksis i byggeriet

København

Ved Det Kongelige Akademi Arkitektur, Design og Konservering opslås en varig fuldtidsstilling som adjunkt med særligt fokus på dansk byggekultur, anvendt byggeteknik, tektonik, samt absolut bæredygtig praksis i byggeriet og arkitekturen.

Som adjunkt vil du blive tilknyttet forskningscenteret Center for Industriel Arkitektur (CINARK) under Institut for Arkitektur og Teknologi, samt undervisning på bl.a. kandidatprogrammet ’Bosætning, Økologi og Tektonik’. Stillingen fordrer aktuel viden om - og erfaring med byggeriets tekniske og processuelle udfordringer i krydsfeltet mellem arkitektur, bæredygtighed, tektonik og anvendt byggeteknik.

Vi søger en faglig profil, som brænder for at levere stærke resultater og formidle forskningsbaseret viden og som kan bidrage til udviklingen af området. Med fokus på byggeriets praksis og arkitektonisk metode, inddragelse af de nyeste teorier på området, samt historisk såvel som aktuel viden om byggeteknologi og de økologiske konsekvenser, forventes du at kunne tilføre forskningen og undervisningen viden på højt niveau. Vi ønsker at styrke fagområdet særligt med fokus på dansk byggekultur, tektonik, anvendt byggeteknik, samt absolut bæredygtig praksis i byggeriet med henblik på at supplere vores forsknings – og undervisningskompetencer på området, samt at styrke vores netværk og samarbejder - såvel nationalt som internationalt.

Det ledige adjunktur ønskes besat snarest muligt.

Læs mere om instituttet her: Institut for Arkitektur og Teknologi

Læs mere om CINARK her: CINARK

Om stillingen

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Jobbet rummer medindflydelse, ansvar og mulighed for at præge forskningen og undervisningen. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Stillingen som adjunkt vil bestå i forskning, undervisning samt administrativt arbejde. Fordelingen mellem forskning og undervisning vil som udgangspunkt være en 50/50-fordeling, men kan variere.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Undervisning, undervisningsplanlægning og dertil hørende administration i tilknytning til bl.a. det Kongelige Akademis kandidatprogram ”Bosætning, økologi og tektonik” og tværgående fællesfaglige undervisning på kandidatniveau.
  • Vejledning, eksaminationer og censorvirksomhed
  • Forskning inden for stillingens fokusområde i samarbejde med relevante eksterne institutioner, virksomheder og netværker nationalt og internationalt, såvel som med de øvrige forsknings- og udviklingsområder på instituttet og Det Kongelige Akademi som helhed.
  • Visionært og produktivt teamwork i tilrettelæggelsen af fremtidige forskningsprojekter, herunder at deltage aktivt i at søge ekstern finansiering og fundraising til CINARKs og instituttets aktiviteter
  • Deltagelse i Det Kongelige Akademis udvalg og evt. i kollegiale organer
  • Bidrag til CINARKs forskningsprojekter og forskningsansøgninger.
Derudover forventer vi at du deltager i tværdisciplinære samarbejder i undervisningen og forskningen i samarbejde med de øvrige institutter og ansatte, herunder at bidrage til indhold og udvikling af den tværgående fællesfaglige undervisning på Det Kongelige Akademi samt evt. andre opgaver.

Dit forskningsmæssige fokus vil ligge inden for emner der knytter sig til dansk byggekultur, tektonik, samt absolut bæredygtig praksis i byggeriet og herunder dække historiske, såvel som aktuelle strømninger inden for anvendt byggeteknik, tektonisk teori, cirkulær økonomi i byggeriet, materialeteknologi i regi af absolut bæredygtighed, samt potentialerne ved den grønne omstilling. Stillingen er placeret i CINARK, som har særligt fokus på forskningsaktiviteter, der angår den industrielle arkitekturs tilblivelse med fokus på ressourcestrømme, materialer, grundlæggende byggeprincipper, byggeriets organisation, processer og aktører og absolut bæredygtige løsninger der vedrører fx levetid og holdbarhed. Centret har således ambitionen at indkredse, formulere og revidere væsentlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner en absolut bæredygtig industriel arkitektur.

Dit undervisningsmæssige fokus vil være udvikling af undervisningsforløb og studieaktiviteter i relation til dit forskningsfelt. Her vil du skulle indgå i både planlægningen af semestre og moduler samt i den daglige vejledning af studerende på kandidat og/eller masterniveau i tæt samarbejde med programmets leder. Derudover vil du indgå i arkitektuddannelsens interne censorkorps, som dækker eksaminationer på tværs af Det Kongelige Akademi. CINARK forskningsunderbygger undervisning på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi og Tektonik, efteruddannelse og fællesfag. Det undervisningsmæssige fokus knytter sig til dette. På Bosætning, Økologi og Tektonik er bosætning og bygningsværkets tektoniske logik omdrejningspunkt i undervisningen, hvor projekterne formes som del af et større kredsløb af ressourcer og med øje for arkitekturens helhed. Undervisningen tilrettelægges i form af gruppevejledning, seminarrækker, forelæsninger og workshops under forskellige årstemaer.

Som adjunkt vil du desuden få tilbudt supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af dine undervisningsmæssige kvalifikationer.

Kvalifikationskrav

Du har en arkitektuddannelse på minimum kandidatniveau samt en ph.d.-grad eller videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Derudover forventer vi, at du har:

  • særlig viden om dansk byggekultur med fokus på anvendt byggeteknik og processer i byggeriet
  • særlig viden om tektonik – som teoretisk felt og analysemetode
  • særlig viden om bæredygtighed relateret til byggeteknik, tektonik, byggeprocesser og arkitektur.
  • kendskab til teori, metoder og praksisformer i byggeriet der relaterer til vurdering af bæredygtighed inden for byggeri og arkitektur.
Da Det Kongelige Akademi har fokus på, forsknings- og undervisningssamarbejder både internt og eksternt i forhold til erhverv, offentlige institutioner og andre højere uddannelsesinstitutioner, vil det være en fordel, hvis du har dokumenteret erfaring med udvikling, finansiering og gennemførelse af eksternt finansierede forskningsprojekter samt projekter, hvortil der er knyttet erhvervssamarbejder. Det vil også vægte positivt hvis du har erfaring med praksis i byggeriet.

Det vil desuden vægte positivt, at du har dokumenteret erfaringer med undervisning på både bachelor- og kandidatniveau og med planlægning og udvikling af undervisning. Ikke mindst, at du kan påvise en interesse for at bidrage aktivt til at forskningsunderstøtte undervisningen ved instituttet i samarbejde med de øvrige undervisere. Kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil derfor blive vægtet i den samlede vurdering ved stillingens besættelse.

Det forventes det at du kan udøve forskning og undervisning på dansk.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til overenskomsten for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

Ansættelsen sker desuden i henhold til stillingsstrukturen.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Der er tale om en fast stilling. Adjunktperioden vil dog maksimalt kunne udgøre 6 år, og det er en forudsætning for varig ansættelse, at du ved udløb af den fastsatte adjunktperiode opnår positiv lektorbedømmelse. I lektorbedømmelsen vil der bl.a. blive lagt vægt på, at du:

  • har gennemført tilfredsstillende adjunktperiode.
  • kan dokumentere at have bedrevet forskning på internationalt niveau.
  • har modtaget supervision, pædagogisk opkvalificering samt positiv skriftlig vurdering af dine undervisningsmæssige kvalifikationer.
Ansøgningen

Du skal sende en motiveret ansøgning, CV, uddannelsesdiplomer, dokumentation for ovennævnte kvalifikationer, beskrivelse af dine forskningsplaner samt en liste over dine publicerede arbejder og gerne eksemplarer af de arbejder, som du ønsker at fremhæve (maksimalt 5 arbejder). Endelig bør du vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer, i form af et undervisningsportfolio, samt eventuelt tidligere adjunktbedømmelse(r).

Du skal sende din ansøgning via linket ”Søg stillingen” senest den 1. september 2026.

Ønsker du at fremsende bøger og lignende, kan de sendes inden ansøgningsfristens udløb til adressen:

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

HR & Jura Att. Ellen Kruse Jacobsen

Philip de Langes Allé 10

1435 København K

Ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke.

Du kan læse mere om ansøgningsprocessen her.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Ellen Kruse Jacobsen, ekj@kglakademi.dk tlf. 41701539.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til Professor Anne Beim, anne.beim@kglakademi.dk tlf.: 41701623.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Du kan finde mere information om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

AC-fuldmægtig/specialkonsulent til studienævn og uddannelsesjuridiske opgaver

København

AC-fuldmægtig/specialkonsulent til studienævn og uddannelsesjuridiske opgaver
Har du solid erfaring med sagsbehandling, et godt kendskab til lovgivningen på det videregående uddannelsesområde og lyst til at udvikle studienævnsarbejdet på Det Kongelige Akademi, så læs mere her!

I Studieadministrationen på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering søger vi en ny kollega til uddannelsesjuridiske opgaver og betjening af Studienævnet for Arkitektur. Vi ønsker os en kollega, som bidrager til fællesskabet med god energi, har stærke kompetencer inden for uddannelsesjura og sagsbehandling og lyst til at arbejde med studienævnsbetjening og udvikling af rammerne for uddannelserne.

Du bliver du en del af Det Kongelige Akademis studieadministration, hvor vi er 14 engagerede medarbejdere, som løser opgaver inden for bl.a. optagelse, undervisnings- og eksamensplanlægning, betjening af studienævn, internationalisering og studievejledning. Studieadministrationen udvikler rammerne for optagelse, uddannelse og overgangen fra uddannelse til karriere i samarbejde med fagmiljøer og dekaner på Det Kongelige Akademi.

Om stillingen
Som studienævnssekretær sekretariatsbetjener du Studienævnet for Arkitektur i planlægning, afholdelse af og opfølgning på studienævnets månedlige møder. Du sikrer, i tæt dialog med forpersonskabet, at studienævnets årshjulsaktiviteter gennemføres (planlægning af undervisning, behandling af undervisningsevalueringer, revision af studieordninger mv.), og at studienævnet behandler indkomne merit- og dispensationsansøgninger fra studerende. I det kommende studieår træder en ny studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur i kraft, ligesom udviklingsarbejdet med en ny studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur igangsættes. Du vil få en central rolle ifm. både implementering og udvikling af de nye studieordninger.

Som vores nye uddannelsesjuridiske kollega får du, sammen med studiechefen, det overordnede ansvar for konsolidering og videreudvikling af Det Kongelige Akademis regler på uddannelsesområdet, for studienævnenes afgørelsespraksis og for rådgivning af kolleger i studieadministrationen om uddannelsesjura, forvaltningslov og sagsbehandling. Du sagsbehandler eksamensklager, håndterer studerendes retlige klager, aktindsigtssager og andre klagesager fra studerende. Derudover sikrer du, at studieadministrationens sagsbehandlingspraksis er velbeskrevet, konsistent og udvikles i takt med lovgivningen. Endelig får du en særlig opgave med at sikre sammenhæng mellem kvalitetssystemet for Det Kongelige Akademis uddannelser og studieadministrationens støtte til studienævn og uddannelser.
Der er tale om et job med stor selvstændighed, mulighed for at bidrage til kvalitetssikring og videreudvikling af studieadministrationens arbejde og for at udfylde en central rolle på Det Kongelige Akademi.

Om dig
Du er en engageret medarbejder, der har stærke sagsbehandlingskompetencer, erfaring med uddannelsesjuridiske opgaver og lyst til at indgå i en lille studieadministration på en kunstnerisk uddannelsesinstitution. Du interesserer dig for uddannelse og trives med en blanding af sekretariatsbetjenings-, drifts- og udviklingsopgaver. Du arbejder systematisk, skaber struktur og overblik samt søger og understøtter samarbejde. Du har en god procesforståelse og motiveres af opgaven med at styrke studieadministrationens sagsbehandlingspraksis og regelgrundlag.

Derudover forventer vi, at du:
• har erfaring med uddannelsesjuridiske opgaver og sagsbehandling, gerne fra en videregående uddannelsesinstitution
• har lyst til at arbejde med studienævnsbetjening, udvikling og sagsbehandling på det arkitekturfaglige uddannelsesområde
• motiveres af at dokumentere og udvikle processer, der understøtter effektive arbejdsgange og skaber gode rammer for de studerende
• har lyst til at stå i spidsen for den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af studienævnsarbejdet på tværs af de tre studienævn på Det Kongelige Akademi
• kommunikerer professionelt – både på dansk og på engelsk – og kan målrette kommunikation til forskellige målgrupper (studerende, undervisere, myndigheder)
• har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt kollegialt sammenhold
• er analytisk stærk, arbejder systematisk og er god til at planlægge din tid
• har en relevant uddannelse på kandidatniveau, fx uddannelsesvidenskab, offentlig administration, jura eller lignende.

Om os
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads præget af uhøjtidelighed, humor og høje ambitioner på en international, kreativ uddannelsesinstitution. Du vil få engagerede kolleger både i og udenfor afdelingen, der prioriterer samarbejde og sparring højt. Du får mulighed for i høj grad selv at tilrettelægge dit arbejde, og Det Kongelige Akademi har flekstidsordning.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en varig fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ansættelse og aflønning vil ske som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent (afhænger af erfaringsniveau) og i henhold til gældende AC-overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne. Lønniveauet eksklusive pension som fuldmægtig er afhængig af anciennitet og ligger mellem kr. 30.264 og kr. 36.877 samt et rådighedstillæg på mellem kr. 3.893 og kr. 6.047. Begge løndele fastsættes efter anciennitet. Lønniveauet eksklusive pension som specialkonsulent er på kr. 47.536. Der er mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stilling” på www.kglakademi.dk, så den er os i hænde senest søndag den 9. august 2026. Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.
Samtaler forventes at finde sted i uge 34.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Studieadministrationen og Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studiechef Trine Eltang på mail telt@kglakademi.dk eller på telefon 4170 1839 (træffes pga. ferie bedst fra d. 27. juli og frem).

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.


Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Ekstern lektor søges til undervisning indenfor Designmetode og Samarbejde

København

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering søger en ekstern lektor til undervisning på designuddannelses fællesfag indenfor Designmetode og Samarbejde.

Stillingen er tilknyttet Institut for Design, Produkt og Materiale og stillingen er til besættelse snarest muligt.

Læs mere om instituttet her: Institut for Design, Produkt og Materiale.

Om stillingen

Stillingen består af forelæsninger og selvstændig undervisning i kollaborative designprocesser og –metoder, herunder designtænkning, som fremgangsmåde til at skabe forandring i samarbejde med andre fagligheder.

Du vil få til opgave at:

  • tilrettelægge og rette opgaver – både i den løbende undervisning og i forbindelse med eksaminer
  • eksaminere ved eksaminer og andre prøver
  • deltage i kritikker
  • vejlede de studerende.
Varetagelse af andre opgaver kan forekomme i begrænset omfang, ligesom der efter nærmere aftale kan blive tale om deltagelse i lærermøder og studierejser.

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Kvalifikationskrav

Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau som designer, f.eks. cand.design. Alternativt kan du dokumentere realkompetencer på kandidatniveau som designer via længerevarende uddannelse, viden, færdigheder, kompetencer og erhvervserfaring inden for stillingens faglige felt.

Derudover skal du at have enten:

  • relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en videnskabelig ansættelse eller
  • ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på en anden videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution eller et universitet.
Hvis du ansættes med baggrund i relevant praksiserfaring, skal du have indgående, aktuel viden om fagområdets anvendelsesmuligheder opnået gennem beskæftigelse.

Det forventes også, at du:

  • har flere års undervisningserfaring på både bachelor- og kandidatniveau inden for stillingens fagområde
  • har erfaring med planlægning og gennemførsel af undervisningsforløb
  • designfaglig erfaring, indsigt og viden – både i forhold til stillingens fagområde og designfaget generelt.
  • erfaring med at arbejde med sundhedsfaglige problemstillinger i en undervisningsmæssig kontekst
  • erfaring med at have eksterne partnere som en central del af et undervisningsforløb.
Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil blive vægtet i den samlede vurdering ved stillingens besættelse, ligesom det vil blive vægtet positivt, hvis du har erfaring med eksaminationer og har gennemført pædagogikum eller på anden vis har styrket dine pædagogiske færdigheder.

Løn og ansættelsesforhold

Du kan læse om ansættelse og aflønning i cirkulæret samt i stillingsstrukturen.

Stillingen er en 3-årig timelønnet deltidsstilling.

Timetallet vil udgøre minimum 100 timer årligt. I efterårssemestret, som løber i perioden fra 1. september 2026 til og med 31. januar 2027 vil timetallet udgøre 150 timer. Timetallet for de kommende år kendes endnu ikke, men timetallet vil efter første periodes udløb blive aftalt for et år ad gangen og udmeldes typisk i december måned. Timetallet kan maksimalt udgøre 500 timer årligt.

Studieåret løber fra den 1. september til den 30. juni i det efterfølgende år. Forberedelse i august måned må forventes.

Ansøgningen

Du skal sende en motiveret ansøgning, CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for ovennævnte kvalifikationer. Du bør vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer, gerne i form af et undervisningsportfolio.

Du skal sende din ansøgning via linket ”Søg stillingen” senest den 9. august 2026.

Ansøgningsmaterialet modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke.

Du kan læse mere om ansøgningsprocessen her.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Marie Orle, HR@kglakademi.dk.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Nicholas Rhodes, nrho@kglakademi.dk, tlf. 4170 1969.

Du kan finde mere information om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Informationsspecialist med fokus på udstillinger, formidling og undervisning søges til biblioteket på Det Kongelige Akademi

København

Har du erfaring med undervisning, formidling og facilitering af udstillinger og arrangementer? Vi søger en ny kollega der med evner og engagement kan bidrage til at videreudvikle og styrke bibliotekets profil på disse områder.

Vi søger:

Vi søger en ny kollega til at indgå i den daglige drift af vores bibliotek med særligt fokus på udstillinger, arrangementer, formidling og undervisning. Vi er et mindre forsknings- og uddannelsesbibliotek, hvor man som medarbejder er nødt til at spænde vidt i opgaver og samtidigt varetage specialopgaver i tæt samarbejde med kolleger.

Dine opgaver:

  • Dagligt ansvar for udstillinger i biblioteket i samarbejde med Udstillingsudvalget på Det Kongelige Akademi. Der afholdes årligt ca. 8-10 større og mindre udstillinger som består af studerendes og ansattes studieprojekter og arbejder
  • Facilitering og værtskab ved arrangementer i biblioteket
  • Indgå i rollen som Bibliotekspartner i de faglige miljøer
  • Bidrage til et tæt og integreret samarbejde med ansatte og studerende på Det Kongelige Akademi
  • Digital og fysisk tilrettelæggelse og formidling af kommunikation om biblioteksservices
  • Undervisning i informationskompetencer
  • Publikumsbetjening og vagter i biblioteket
  • Deltage i teamsamarbejde i biblioteket i team for Faciliteter, formidling og undervisning
Din profil:

Du er god til at danne professionelle relationer og netværk; og du motiveres i mødet med andre mennesker og fagligheder. Netop stærke samarbejds- og koordineringsevner er centralt for stillingen; og desuden at du udfolder din faglighed som en god og imødekommende vært og repræsentant for biblioteket. Derudover lægges der vægt på følgende:

  • Udstillingspraksis: Du kan indgå som et smidigt og medspillende bindeled mellem Udstillingsudvalg/udstillingsleder som rammesættere og de mange forskellige udstillere. Din rolle er her at være den venligt løsningsorienterede, men også stringente facilitator i biblioteket
  • Formidling og nye fællesskaber i biblioteksrummet: Du er interesseret i at videreudvikle forskellige nye formater som gør biblioteksrummet til et sted for både oplevelse, fordybelse og læring som basis for tværgående fællesskab på Det Kongelige Akademi. Derudover vil du gerne eksperimentere med nye former for kobling af den digitale og den fysiske formidling
  • Biblioteksfaglig styrke og digitalt udsyn: Du har erfaring med informationssøgning, kildekritik og undervisning heri og du forstår, hvordan disse områder spiller sammen med den hastige teknologiske AI-udvikling. Du følger nysgerrigt med i digitale trends og omsætter de nye indsigter professionelt i undervisning og formidling på biblioteket i tråd med den øvrige biblioteksverden
  • Dedikeret og ansvarlig: Du tror på, at biblioteket og netop din faglighed i det små bidrager til klogere og mere kvalificerede studerende, undervisere og forskere! Du arbejder selvstændigt og struktureret samtidigt med at du deltager engageret og ansvarligt i teams og projekter
Vi forventer desuden at du:

  • Er bibliotekar DB, cand.scient.bibl. eller har en anden tilsvarende akademisk uddannelse
  • Har erfaring fra et uddannelses-, fag- eller forskningsbibliotek og gerne med udstillinger, formidling og undervisning
  • Du har gode sprogkundskaber mundtligt og skriftligt i dansk og engelsk
Hvem er vi?

Det Kongelige Akademis bibliotek er et offentligt uddannelses- og forskningsbibliotek. Biblioteket bidrager med undervisning og vejledning i informationskompetencer på alle niveauer i uddannelse og forskning og på tværs af vores 4 fagområder: Arkitektur, design, konservering og scenekunst. Vi står for vejledning i forskningsregistrering samt for Pure-administration og rapportering af forskningsdata. Vi gør alt hvad vi kan for at skabe et spændende og godt studiemiljø i biblioteket via vores digitale og fysiske samlinger, vores udstillinger, indretningen, arrangementer og vores imødekommende værtskab.

Vi er stolte af vores smukke biblioteksrum, som dagen lang rummer kreative og dybt dedikerede kommende og nuværende arkitekter, designere, konservatorer og scenekunstfolk, som vi på professionel vis har som ambition at inspirere og gøre klogere. Vi servicerer også via bibliotekspartnermodellen lokale biblioteker i Kalundborg og Nexø, hvor Det Kongelige Akademi også har uddannelser.

Biblioteket har fokus på et tæt og integreret samarbejde med de faglige miljøer og de administrative kolleger på Det Kongelige Akademi. Vores vision er desuden, at biblioteket er et fælles mødested på tværs af Det Kongelige Akademi med fx morgensang, udstillinger, forfattersaloner, receptioner m.m. Vi består af en gruppe på 9 fastansatte og 6 studentermedhjælpere, som har en uformel og tilllidsbaseret omgangstone i et fleksibelt arbejdsliv, der tilsammen bidrager til det gode samarbejde indadtil og udadtil.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en varig fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ansættelse og aflønning vil ske som bibliotekar eller akademiskmedarbejder og i henhold til gældende AC-overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne. Lønniveauet eksklusive pension som bibliotekar eller akademiskmedarbejder er afhængig af anciennitet og ligger mellem kr. 30.264 og kr. 36.877. Der er mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Til orientering findes Det Kongelige Akademies lønpolitik her.

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2026.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stilling” på www.kglakademi.dk, så den er os i hænde senest onsdag den 26. august 2026, kl. 12. Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Biblioteket og Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Kontaktperson vedr. spørgsmål til stillingen: Bibliotekschef Lise Møller Eriksson, mobil 4170 1701, leri@kglakademi.dk

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling