WorkWithUs
close-button
Benediktehjemmet Pleje- og Aktivitetscenter

Ledige job hos Benediktehjemmet Pleje- og Aktivitetscenter i Fredensborg Kommune

Antal ledige jobs
3

Benediktehjemmet Pleje- og Aktivitetscenter

Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Benediktehjemmet

Fredensborg

Faglighed, omsorg og fællesskab – det er hverdagen hos os. Skal du være med?

På Benediktehjemmet søger vi en social- og sundhedsassistent til dagvagt på 32–37 timer om ugen med arbejde hver anden weekend i lige uger.

Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent i dagvagt bliver du en vigtig del af vores faste team, hvor faglighed, samarbejde og nærvær går hånd i hånd. Du får et alsidigt arbejde med både selvstændige sygeplejefaglige opgaver og tæt kontakt til beboere, pårørende og kolleger.
Du deltager aktivt i at planlægge, udføre og evaluere plejeopgaver i samarbejde med sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere, og du bidrager til at skabe en meningsfuld og tryg hverdag for beboerne. Som social- og sundhedsassistent har du dine egne daglige sygeplejeopgaver, som du varetager selvstændigt, men hvor du samtidig har mulighed for tæt samarbejde og faglig sparring fra sygeplejersken. Du har indflydelse på forløbet og er med til at sikre, at plejen tilpasses beboerens aktuelle behov. Derudover har du ansvaret for at holde journalerne ajour med funktionsevnetilstande, helbredstilstande, handlingsanvisninger og døgnrytmeplaner, så dokumentationen altid afspejler den faglige indsats. Arbejdet foregår i et tværfagligt miljø, hvor vi vægter faglig sparring, god kommunikation og humor – også når hverdagen er travl.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Udføre sygepleje i overensstemmelse med Sundhedsloven og Fredensborg Kommunes indsatskatalog
  • Observere, vurdere og handle på ændringer i beboernes helbredstilstand
  • Varetage medicinadministration og dokumentation i Nexus
  • Planlægge og koordinere pleje i samarbejde med kolleger og sygeplejersker
  • Inddrage og støtte beboere ud fra en rehabiliterende og personcentreret tilgang
  • Samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere

Om Benediktehjemmet
Benediktehjemmet ligger centralt i Fredensborg by, tæt på offentlig transport og med gode parkeringsmuligheder.
Vi rummer 56 boliger fordelt på to matrikler. Hovedhuset med 48 beboere og Asmundshøj, et bofællesskab med 8 beboere som er en skærmet afdeling.
Hos os vægter vi faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde højt. Vi har et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper, og vi tror på, at det bedste arbejdsmiljø skabes gennem åbenhed, respekt og humor.

Vi søger dig, der:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent med gyldig autorisation
  • Har faglig stolthed og evne til at handle selvstændigt og ansvarligt
  • Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helhed
  • Har gode kommunikative evner på dansk både mundtligt og skriftligt
  • Er tryg ved dokumentation i Nexus
  • Møder beboere med respekt, omsorg og professionalisme
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og har en positiv tilgang til opgaverne

Vi tilbyder
  • En fast dagvagtsstilling på 32–37 timer pr. uge med arbejde hver anden weekend
  • Et fagligt stærkt miljø, hvor du får mulighed for sparring og udvikling
  • En stabil og engageret kollegagruppe, der værner om både samarbejde og arbejdsglæde
  • Introduktion og oplæring efter behov
  • En ledelse, der er nærværende og understøtter dig i dit daglige arbejde
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning – vi afholder samtaler og ansætter løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Louise Birkebæk på telefon 41 90 64 25 eller mail loubk@fredensborg.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen på Benediktehjemmet.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Benediktehjemmet Pleje- og Aktivitetscenter

Social- og sundhedsassistent til nattevagt på Benediktehjemmet

Fredensborg

Vil du være med til at skabe trygge og rolige nætter for vores beboere?
På Benediktehjemmet søger vi en social- og sundhedsassistent til fast nattevagt i et 7/7 rul i lige uger.

Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent i nattevagt har du en central rolle i at sikre både faglig kvalitet og tryghed gennem natten. Du arbejder selvstændigt, men altid i tæt samarbejde med din social- og sundhedshjælperkollega.
Din faglighed er vigtig, når du observerer, vurderer og handler på ændringer i beboernes helbredstilstand, og du bidrager til at sikre kontinuitet i plejen mellem nat, dag og aften.
Du har overblik og ro, men også handlekraft, når der opstår situationer, som kræver hurtige faglige vurderinger. Samtidig værdsætter du de stille timer, hvor omsorg, nærvær og tryghed er i fokus.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Udføre sygepleje og plejeopgaver i overensstemmelse med Sundhedsloven og Fredensborg Kommunes indsatskatalog
  • Observere, vurdere og reagere på ændringer i beboernes fysiske og psykiske tilstand
  • Dokumentere pleje, observationer og sygeplejefaglige vurderinger i Nexus
  • Administrere medicin i henhold til gældende retningslinjer
  • Understøtte beboernes ressourcer og selvbestemmelse
  • Indgå i samarbejde med kommunens akut sygeplejerske og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere for at sikre helhedsorienteret pleje
  • Skabe ro, struktur og tryghed gennem natten for beboere, som har brug for ekstra omsorg eller støtte

Om Benediktehjemmet
Benediktehjemmet ligger centralt i Fredensborg by, tæt på offentlig transport og med gode parkeringsmuligheder.
Plejehjemmet rummer 56 boliger fordelt på to matrikler – hovedhuset med 48 beboere og Asmundshøj, et bofællesskab med 8 beboere som er en skærmet afdeling.
Vi har fokus på faglighed, trivsel og tværfagligt samarbejde og prioriterer et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på humor og fællesskab - også om natten.

Vi søger dig, der
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent med gyldig autorisation
  • Har fagligt overblik og evne til at handle selvstændigt og ansvarligt
  • Trives med natarbejde og forstår vigtigheden af ro, stabilitet og nærvær i nattens timer
  • Har gode kommunikative evner og kan skabe tryghed hos beboerne
  • Arbejder struktureret og er vant til dokumentation i en sundhedsjournal
  • Har gerne erfaring med demensomsorg og kompleks sygepleje
  • Møder både beboere og kollegaer med respekt, omsorg og faglig integritet
  • Har gode danskkundskaber, både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
  • En fast nattevagtstilling i et velfungerende team
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel og samarbejde
  • Introduktion og oplæring efter behov
  • En ledelse, der er tilgængelig og støtter dig i din rolle som nattevagt
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning – vi afholder samtaler og ansætter løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Louise Birkebæk på telefon 41 90 64 25 eller mail loubk@fredensborg.dk.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Benediktehjemmet Pleje- og Aktivitetscenter

Social- og sundhedsassistent til springerfunktion i aftenvagt på Benediktehjemmet

Fredensborg

Benediktehjemmet søger en social- og sundhedsassistent til en springerfunktion i aftenvagt.
Du bliver en vigtig del af et plejehjem, hvor faglighed, samarbejde og beboernes trivsel er i centrum, og hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed og kvalitet i plejen.

Om stillingen
Du bliver en del af vores aftenteam og indgår i en springerfunktion, hvor du er tilknyttet 1. salen men samtidig varetager de sygeplejefaglige opgaver i hele huset og på vores skærmede enhed Asmundshøj.
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer pr. uge, fordelt på et 5/2 rul med arbejde mandag, tirsdag samt fredag, lørdag og søndag i lige uger.

Der er mulighed for fleksibilitet i timetal:
  • Minimum 20 timer/uge, hvor du arbejder mandag, tirsdag og hver fjerde weekend
  • Ønsker du flere timer, kan du supplere med én dagvagt om ugen og dermed komme op på 28 timer
  • Det er også muligt at få et timeantal på op til 37 timer ved et 5/2 rul med en til fire dagvagter

Dine opgaver
Som social- og sundhedsassistent på Benediktehjemmet vil du bl.a.:
  • Udføre sygepleje i overensstemmelse med sundhedsloven og Fredensborg Kommunes indsatskatalog
  • Observere, planlægge, udføre og evaluere pleje med fokus på beboerens ønsker, behov og ressourcer
  • Varetage medicinadministration og sikre korrekt dokumentation i Nexus
  • Arbejde rehabiliterende og med fokus på beboernes livskvalitet og selvbestemmelse
  • Bidrage til faglig sparring og vidensdeling i teamet
  • Have overblik over huset og Asmundshøj samt være ressourcefordeler
Som springer i aftenvagt bliver du en vigtig støtte på tværs af huset. Du bidrager, hvor der er behov, og hjælper blandt andet kolleger ved forflytninger, når der kræves en ekstra hånd. Du yder støtte til beboere ved aftensmaden – særligt til dem, der har brug for hjælp til at spise og du er med til at skabe ro og tryghed hos de beboere, der kan være urolige eller har brug for ekstra nærvær i aftentimerne.

Om Benediktehjemmet
Benediktehjemmet ligger centralt i Fredensborg by, tæt på offentlig transport og med gode parkeringsmuligheder. Huset rummer 56 boliger fordelt på 7 enheder med 8 beboere i hver, og er kendetegnet ved et varmt miljø med fokus på fællesskab, faglig udvikling og livskvalitet.

Vi søger dig, der:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent med gyldig autorisation
  • Har overblik og evne til at træffe selvstændige beslutninger
  • Trives i et miljø med variation og mange samarbejdsflader
  • Har gode kommunikative og relationelle evner
  • Kan udarbejde daglig, skriftlig dokumentation af pleje og behandling på dansk
  • Arbejder struktureret og ansvarsbevidst – og har blik for helheden omkring beboeren
  • Bidrager til et positivt og trygt arbejdsmiljø

Vi tilbyder
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab og kolleger, der hjælper hinanden
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at bringe din faglighed i spil
  • En ledelse, der værdsætter dialog, humor og trivsel
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for vores beboere

Praktisk information
Stillingen er fleksibel med arbejdstid alt mellem 20–37 timer om ugen.
Du bliver ansat på Benediktehjemmet i Fredensborg Kommune, med tiltrædelse efter aftale.
Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Louise Birkebæk, på 41906425 eller loukb@fredensborg.dk.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling