WorkWithUs
close-button
Midtfyns Gymnasium

Ledige job hos Midtfyns Gymnasium i Faaborg-Midtfyn Kommune

Antal ledige jobs
1

Midtfyns Gymnasium

Haster - vikariat i kemi og/eller matematik

Faaborg-Midtfyn

Vi søger hurtigst muligt en eller flere undervisere, som kan vikariere på et eller flere hold i enten kemi eller i matematik. Der er tale om et syge-vikariat, hvorfor vi pt. ikke kender længden på vikariatet.

Vi er interesserede i ansøgere både med og uden pædagogikum, og vikariatet kan indeholde flere hold eller et enkelt hold.

Midtfyns Gymnasium har cirka 400 elever fordelt i 17 klasser.

Skolen ligger i et område, hvor Grundtvig og Kolds skoletanker spiller en vigtig rolle. Dette præger også kulturen og fællesskabet på gymnasiet, idet vi lægger stor vægt på at inddrage eleverne i arbejdet med skolens liv og udvikling. For os handler det om at give vores elever redskaberne til at reflektere over deres syn på verden, deres faglighed, hinanden og dem selv, så vi uddanner reflekterede og ansvarsfulde unge mennesker.

Vores elever fremhæver selv skolens inkluderende og rummelige fællesskab som noget særligt. Vi er stolte af vores skolekultur, hvor der er plads til alle, og hvor vores fokus er på at motivere eleverne til hver især at realisere deres menneskelige og faglige potentialer.

På MfG møder eleverne en særdeles dygtig og engageret lærergruppe, der har skabt stærke faglige miljøer, og som løbende udvikler undervisningen og elevernes læring ud fra de nyeste pædagogiske og didaktiske principper og metoder. Samtidig har vi et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi har det sjovt sammen.

Midtfyns Gymnasium ligger ca. 15 minutters kørsel fra Odense i tog eller bil.

Du kan læse mere om Midtfyns Gymnasium på vores hjemmeside www.mfg.dk 

Send en kortfattet ansøgning med relevante papirer gennem gymnasiejob.dk. Spørgsmål til stillingen kan sendes til rektor Katrine Nørskov Werngreen på kw@mfg.dk eller telefon 25136719.

Samtaler afholdes løbende.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling