WorkWithUs
close-button
Nordvestjyllands Brandvæsen I/S
Antal ledige jobs
2

Nordvestjyllands Brandvæsen I/S

Beredskabskonsulent til Nordvestjyllands Brandvæsen

Struer

Hos Nordvestjyllands Brandvæsen arbejder vi hver dag for, at borgere, virksomheder og kommuner står stærkt, når det uventede sker. I en tid med stigende krav til planlægning og resiliens, søger vi en fagligt stærk beredskabskonsulent, der kan levere solide analyser, styrke vores planlægningsarbejde og være sparringspartner for vores ejerkommuner.

Hvis du kan skabe robusthed gennem beredskabsplanlægning, øvelser og analyser, vil du få mulighed for at gøre en konkret forskel hos os i Nordvestjyllands Brandvæsen.

Dine opgaver
Som beredskabskonsulent får du en central rolle i at udvikle og vedligeholde interne beredskabsplaner samt en opgave med at understøtte ejerkommunernes arbejde med beredskabsplanlægning. Du kommer til at arbejde både analytisk og praktisk med et bredt spektrum af opgaver, herunder:
  • Udarbejde, implementere og vedligeholde interne beredskabs- og kriseplaner
  • Understøtte og facilitere beredskabsarbejde og krisestyring i vores ejerkommuner
  • Udarbejde faglige analyser og dokumentation til bl.a. risikobaserede dimensionering, sårbarhedsvurderinger og udviklingsprojekter
  • Planlægge og afvikle beredskabsøvelser der styrker handlekraft og læring
  • Bidrage til vidensdeling, kompetenceudvikling og læring

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, for eksempel en akademisk videregående uddannelse eller en baggrund som katastrofe- og risikomanager. Alternativt kan du have opnået relevante kompetencer gennem erfaring med beredskabsplanlægning og krisestyring, for eksempel fra politiet, forsvaret, beredskabet, en kommune eller anden relevant organisation. Udover dette, lægger vi vægt på, at du:
  • Har gode analytiske kompetencer
  • Er en stærk formidler, både i skrift og tale
  • Trives med at facilitere processer, der engagerer og skaber læring
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er nysgerrig, har fagligt fokus og evnen til at bygge tillid i relationen med kommuner, kollegaer og ledelse.
  • Har gyldigt kørekort

Vi tilbyder
Hos Nordvestjyllands Brandvæsen bliver du del af et stærkt og engageret fagligt miljø med en høj grad af selvstændighed og indflydelse på opgaveløsningen. Vi tilbyder:
  • En spændende og alsidig stilling med både analytisk og praktisk indhold
  • En uformel organisation med korte beslutningsveje og stor tillid til medarbejderne
  • Stor indflydelse på dine egne opgaver og mulighed for at sætte dit præg på beredskabets udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med kollegaer der brænder for deres fag og for at hjælpe hinanden
  • Mulighed for faglig udvikling og relevant efteruddannelse
  • Fleksible arbejdsforhold med nogen mulighed for hjemmearbejde

Om os
Nordvestjyllands Brandvæsen er et fælleskommunalt §60-selskab ejet af Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner. Vi består af 12 fuldtidsansatte, ca. 90 deltidsansatte og en stor gruppe frivillige. Vi har 11 brandstationer, hvoraf 8 drives af Falck, med yderligere 150 deltidsansatte. Administrationen er beliggende i Struer.

Vi er et beredskab i udvikling, hvor samarbejde, faglighed og respekt for opgaven er i centrum. Der vil i et vist omfang være mulighed for at arbejde hjemmefra.

Læs mere om os her

Yderligere oplysninger
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen
er søndag den 7. december kl. 12.00 og vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 50-51.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte Beredskabsdirektør Claus Bo Nielsen på telefon 23 74 45 23.

Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Skive Kommunes HR-afdeling, og ansøgningen skal derfor sendes via link på Skive Kommunes hjemmeside. Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn fastlægges efter den relevante overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine funktioner og kvalifikationer.

Det er et krav, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse ”Hemmelig” og kan opretholde denne godkendelse under hele ansættelsen.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordvestjyllands Brandvæsen I/S

Beredskabsmedarbejder til øvelser, kvalitet og undervisning

Struer

Hos Nordvestjyllands Brandvæsen arbejder vi hver dag for at styrke sikkerheden hos borgere, virksomheder og kommuner. Vi søger en medarbejder, der vil være med til at sikre høj kvalitet i vores interne vedligeholdelsesøvelser, understøtte driften af vores frivilligenhed og bidrage til beredskabsøvelser i kommuner og institutioner. Stillingen rummer samtidig ansvar for kursusaktiviteter inden for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, som udgør cirka halvdelen af arbejdstiden.

Dine opgaver
Du indgår i både drifts-, øvelses- og kursusområdet. Dine primære opgaver bliver blandt andet at:
  • Bistå til kvalitetssikring af organisationens vedligeholdelsesøvelser
  • Understøtte den daglige drift af frivilligenheden, herunder koordinering, planlægning og praktiske opgaver
  • Deltagelse i planlægning og gennemførelse af beredskabsøvelser i kommuner, institutioner og virksomheder
Derudover vil du varetage en væsentlig del af vores kursusaktiviteter, herunder:
  • Planlægge, gennemføre og udvikle kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
  • Håndtere opsøgende kontakt og dialog om kursusbooking
  • Koordinere og indgå i forebyggelsesaktiviteter såsom skoleforløb og kampagner
Afhængig af kompetencer kan yderligere opgaver inddrages, f.eks. kommunikationsopgaver og praktisk støtte på tværs af organisationen.
Der skal forventes kurser uden for almindelig arbejdstid.

Om dig
Vi søger en medarbejder, der kan kombinere faglighed, struktur og formidling i en hverdag med både drift, øvelser og kursusaktiviteter. Du trives med at tage ansvar, arbejde selvstændigt, kan motivere og samarbejde. Vi forventer, at du:
  • Har erfaring fra beredskabsverdenen eller et beslægtet område
  • Kan arbejde systematisk og bidrage til kvalitet i øvelser
  • Kan undervise selvstændigt og tage ansvar for planlægning og afvikling af kurser
  • Er uddannet førstehjælpsinstruktør – eller er villig til at tage uddannelsen
  • Kan formidle stof på en engagerende måde
  • Er fleksibel og indstillet på også at bidrage til praktiske og driftsorienterede opgaver
  • Trives i samarbejdet med frivillige og kan understøtte et godt frivilligmiljø
  • Har gyldigt kørekort (minimum kategori B)

Vi tilbyder
  • En alsidig og meningsfuld hverdag, hvor du både arbejder med drift, øvelser og kursusaktiviteter
  • Mulighed for aktivt at bidrage til kvaliteten af vores øvelser og sætte dit præg på udviklingen af frivilligenheden
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, åbenhed og uformel omgangstone går hånd i hånd
  • Kollegaer med høj faglighed, stort engagement og lyst til at spille hinanden gode
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • En fleksibel arbejdsplads med tillid, ansvar og plads til at tilrettelægge opgaverne selvstændigt

Om os
Nordvestjyllands Brandvæsen er et fælleskommunalt §60-selskab ejet af Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner. Vi består af 12 fuldtidsansatte, ca. 90 deltidsansatte samt en stor gruppe frivillige. Vi har 11 brandstationer, hvoraf 8 drives af Falck. Administrationen ligger i Struer.

Ansættelse og kontakt
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen
er søndag den 7. december kl. 12.00, og samtaler forventes afholdt i uge 50/51.

Spørgsmål kan rettes til Beredskabsdirektør Claus Bo Nielsen på telefon 23 74 45 23.

Ansøgning sendes via link på Skive Kommunes hjemmeside. Vi glæder os til at se din ansøgning.

Løn og vilkår
Stillingen kan besættes med titel som beredskabsmester eller viceberedskabsinspektør afhængig af kvalifikationer. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling