WorkWithUs
close-button
Kristinehøj Plejehjem

Ledige job hos Kristinehøj Plejehjem i Helsingør Kommune

Antal ledige jobs
2

Kristinehøj Plejehjem

Ernæringsassistent

Helsingør

Kristinehøj plejehjem i Helsingør søger ernæringsassistent eller køkkenassistent

Plejehjemmet Kristinehøj søger en ernæringsassistent eller køkkenassistent fra d. 01.01.2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 31,5 timer med arbejde hver 5. weekend.

Du vil blive en del af et køkken, hvor vi er 5 ernæringsassistenter og en køkkenleder.  Vi arbejder som et selvorganiserende team, vi planlægger selv vores hverdag og der er meget frihed under ansvar. Vi søger en, som brænder for at lave velsmagende ældrekost i et team, som lægger vægt på samarbejde. Vi lykkes når beboerne er mætte og alle har haft en god dag. Vi har til tider travlt og har mange bolde i luften på samme tid, så kommunikation er en af de vigtigste faktorer for at vi alle når i mål med kerneopgaven, som er at sørge for den daglige ernæring til vores 62 beboere. Vi udarbejder selv vores kostplan og vi har bronze i økologi. Vores køkkenleder har en god kontakt til alle afdelingerne i huset.

Kan du se dig selv i et køkken hvor: •    vi kerer os om det gode måltid og laver mad til vores beboere, så de oplever glæde ved at spise i samvær med andre •    vi tilbereder måltiderne af gode råvarer fra bunden, hvor der også er fokus på sæson •    vi arbejder med forskellige kosttyper og ernæringsbehov til ældre, herunder beboere med tygge- og synkebesvær •    der er fokus på økologi

Vi ønsker, at du: •    har lyst til et tæt samarbejde i et lille team, men at du også kan arbejde selvstændigt •    medvirker til et godt arbejdsmiljø og byder ind i fællesskabet •    har viden og kendskab til ernæring og ældrekost •    har en uddannelse som ernæringsassistent eller har erfaring fra lignende job

Kristinehøj er et velfungerende plejehjem med fokus på at skabe optimale rammer for både beboere og medarbejdere. Vi arbejder bevidst på, at Kristinehøj fremstår og opleves som en yderst attraktiv arbejdsplads med fokus på bl.a. uddannelse, sundhedsordninger og personalegoder.

Vi kan tilbyde: •    engagerede og stabile kollegaer  •    en god ånd og et godt samarbejde •    et moderne og velfungerende produktionskøkken •    en arbejdsplads med fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø •    personalegoder - såsom sundhedsordninger og tilskud til motionsordninger mm. •    Pensionsordning hos PKA  •    en arbejdsplads med høj social kapital

Da vi er et døgnåbent plejehjem, vil der være vagter i weekender, på helligdage og ved enkelte aftenarrangementer. Løn efter gældende overenskomst. Tidligere ansøgere er velkomne til at søge igen. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos køkkenleder Karen Olsen på mail kmol@diakon.dk eller telefonisk på 49252275. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.kristinehoejplejehjem.dk

Vi skal have din ansøgning senest den 18.11.2025 kl. 12.00

Vi afholder samtaler fredag d. 21.11.2025.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 17/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kristinehøj Plejehjem

Social- og sundhedsassistent inden for ældreplejen

Helsingør

Kristinehøj Plejehjem, Helsingør søger en tværgående SSA/SPL til vores aftenvagt

Vi søger en faglig stærk SSA/SPL som vil du gøre en forskel - både for vores beboere, personalet og for fællesskabet.

Brænder du for koordinering, faglig udvikling og værdibaseret ledelse tæt på kerneopgaven?

Så er det måske dig, vi søger til at bliv en del af Danske Diakonhjem og være vores nye tværgående SSA/SPL til vores tre afdelinger Østerled, Vesterled og Kristinedalen. 

På Kristinehøj bor der 62 beboere fordelt på tre afdelinger, to somatiske afdelinger og en skærmet enhed, vi har derudover en terapi beboerne kan komme til i hverdagene.

Vi søger dig, der vil gå forrest - med hjertet på rette sted

Vi søger en engageret og fagligt stærk SSA/SPL der vil være med til at videreudvikle vores stærke fællesskab, skabe trygge og meningsfulde rammer for både beboere, pårørende og medarbejdere.

Vi er en del af Danske Diakonhjem og vores værdier, er baseret på det samme fundament, nemlig at yde omsorg for medmennesker med udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn. 

Det betyder, at vi:

Vi betragter ethvert menneske som unikt, skabt og værdifuldt

Vi styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd.

Vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Vi imødekommer det hele menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg.

Vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

Disse værdier gennemsyrer vores hverdag - og du skal kunne se dig selv som en kulturbærer og rollemodel i dette.

Om stillingen:

Stillingen som tværgående SSA/SPL er en nyoprettet stilling- og du får derfor mulighed for at sætte dit præg på funktionen i tæt samarbejde med forstander og souschef. Du vil bl.a. få ansvar for:

At være bindeled ift. nye beboere, pårørende og samarbejdspartnere, sammen med dine kollegaer

Implementere nye tiltag og sikre at de lever. I pipeline er arbejdet med den nye ældrelov, og hvordan vi får den forankret på Kristinehøj

Sikre vores dokumentationspraksis

Være til stede i plejen med henblik på kvalitetssikring og læring

At være med til at sikre høj faglighed og kvalitet i den daglige drift

Anvende vores ressourcer med omtanke og med fokus på økonomisk bæredygtighed.

Samarbejde med ledelsen og være tæt på både mennesker og praksis

Det er vigtigt, at du trives med en bred palet af opgaver - både det faglige, strategiske, driftsmæssige og det praktiske.

Hvem er du?

Du har en sundhedsfaglig baggrund som SSA/SPL, du arbejder struktureret og ansvarsbevidst - og trives i et højt tempo, du er en tydelig og anerkendende kommunikator - både mundtligt og skriftligt

Du kan bevare overblikket, tænke kreativt og løsningsorienteret, du brænder for faglighed, nærvær og relationer

Vi tilbyder:

en meningsfuld og alsidig stilling med stor mulighed for indflydelse

engagerede og stabile kollegaer med fagligheden i højsæde 

medindflydelse på kvalitet og udvikling af pleje og omsorg for vores beboere 

en god ånd og et godt samarbejde 

mulighed for faglig udvikling fx kurser, efteruddannelser

et moderne og nylig istandsat plejehjem med fokus på demens venlig indretning 

en arbejdsplads med fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 

personalegoder - såsom sundhedsordninger og tilskud til motionsordninger m.m. 

Stillingen indebærer: Tværgående funktion som SSA/SPL

Timeantal 28,52 timer 

Man arbejder 5/2 med weekendvagt hver 2 weekend

Ansøgningsfrist 15.12.2025 og med opstart 1.2.2026

Du vil organisatorisk referere til Forstanderen 

Hvis du har lyst til at komme på besøg, så giver vi gerne en kop kaffe. 

Har du spørgsmål så skriv enten en mail til Souschef Lisbeth Stilling på mail: lsti@diakon.dk eller ring på 21 82 79 69

Så er du klar til at gøre en forskel og være en del af vores rejse? Så grib pennen og send os din ansøgning og CV - og fortæl os, hvorfor netop du skal være med til at videreudvikle

Kristinehøj og bidrage til et trygt og værdibåret hjem for vores beboere.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:20/10/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling