WorkWithUs
close-button
TVC Advokatfirma P/S

Ledige job hos TVC Advokatfirma P/S i Aarhus Kommune

Antal ledige jobs
3

TVC Advokatfirma P/S

Stud.jur. til inkasso- og insolvensteamet hos TVC Advokatfirma i Aarhus

Aarhus

Som stud.jur. i vores insolvens- og inkassoafdeling bliver du en vigtig del af teamet og får ansvar fra dag et. Du får mulighed for at arbejde med:

  • Håndtering af egne inkassosager.
  • Undersøgelser af forarbejder og retspraksis.
  • Udarbejdelse af processkrifter.
  • Bistand ved behandling af konkursboer.

Dine kolleger i insolvens- og inkassoafdelingen er alle højt specialiserede, og du vil som stud.jur. i afdelingen derfor kunne sparre med nogle af de bedste på området. Vi lover derfor, at du hurtigt bliver fortrolig med både konkursbobehandling, retssager og alle aspekter af inkasso.

Høj faglighed, lyst til samarbejde og at tage ansvar

Vi forestiller os, at du læser jura på kandidatuddannelsen, har både et glimt i øjet og en høj faglig stolthed.

Du vil komme til at arbejde med komplekse opgaver, og vi forestiller os derfor, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du trives med selvstændigt arbejde, men forstår at opretholde gode samarbejder.
  • Dit arbejde er kendetegnet af høj faglighed og sans for detaljen.
  • Du er en dygtig formidler og har både en skarp pen og talegaverne på plads.
  • Du har stor ansvarsfølelse for dine opgaver og arbejder systematisk.
  • Du kan tænke ud af boksen, når der kræves kreative løsninger.

En arbejdsplads med højt til loftet.

Hos TVC Advokatfirma arbejder vi i øjenhøjde og værdsætter diversitet og personlighed. Uanset om du foretrækker en mere casual stil, eller om du går all in med slips og jakkesæt, så er der plads til dig.

Vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider (ca. 15 timer i ugen fordelt på 2 dage).
  • Et stærkt fagligt miljø med en uformel kultur og højt til loftet.
  • Socialt sammenhold og løbende sociale arrangementer.
  • En arbejdsplads, hvor faglighed, sparring og ordentlighed er i centrum.

Vi opfordrer alle, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder, til at søge, da vi ønsker at skabe et inkluderende miljø, hvor alle kan trives og udvikle sig.

Lyder jobbet som noget for dig?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt.

Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TVC Advokatfirma P/S

Advokatfuldmægtig til insolvensteamet i Aarhus

Aarhus

Vil du være en af landets dygtigste advokater inden for insolvensretten? Hos TVC Advokatfirma får du en advokatuddannelse med fokus på stærk faglighed, proceserfaring og et team, der investerer i din udvikling.

Som advokatfuldmægtig hos os bliver du en del af et højt specialiseret team, hvor du:

  • Arbejder med insolvensret, inkasso og retssagsførelse.
  • Får ansvar for egne sager og klientkontakt.
  • Kommer i retssalene og opbygger solid proceserfaring.
  • Indgår i et miljø med vidensdeling og tæt sparring.

Når du ansættes som advokatfuldmægtig hos TVC Advokatfirma tilknyttes du én eller to principaler, som du arbejder sammen med og for. Vi sikrer dig på denne måde en traditionel oplæring i advokatgerningen med stort fokus på en specialiseret og grundig oplæring i såvel de relevante retsregler og praksis – men også alt det praktiske og uskrevne, som er en forudsætning for at blive en dygtig advokat.

Du bliver en del af et stærkt team med kolleger, der altid står klar med sparring og godt kollegaskab.

Selvstændig, fagligt stærk og ansvarsfuld

Vi forestiller os, at du har færdiggjort din kandidat i jura og nu drømmer om at kickstarte din advokatkarriere. Det kan også være, at du allerede er godt i gang med fuldmægtiguddannelsen, men ikke er landet på helt rette hylde, og derfor søger videre.

Uanset, så håber vi, at du kan nikke genkendende til følegene:

  • Du er uddannet cand.jur. og kan fremvise tilfredsstillende straffeattest.
  • Du har interesse for insolvens, inkasso og proces – eller erfaring med området.
  • Du er struktureret, ambitiøs og har sans for detaljer.
  • Du trives med ansvar, er relationel og bidrager til fællesskabet.
  • Du har gåpåmod og en can-do-attitude.

Kompleksiteten og omfanget af de sager, som du vil komme til at beskæftige dig med nødvendiggør, at du er teoretisk dygtig og indstillet på løbende at dygtiggøre dig yderligere. Du har selvfølgelig interesse for at arbejde med insolvensret og proces, og du skal have modet og lysten til, at retsmøder og hovedforhandlinger bliver en naturlig del af hverdagen.

En arbejdsplads med højt til loftet

Hos TVC Advokatfirma arbejder vi i øjenhøjde og værdsætter diversitet og personlighed. Uanset om du foretrækker en mere casual stil, eller om du går all in med slips og jakkesæt, så er der plads til dig.

Vi kan tilbyde dig:

  • En advokatuddannelse i absolut topklasse med fokus på insolvensret og proces.
  • Ambitiøse og engagerede kolleger.
  • Faglig udvikling.
  • Mulighed for fleksibilitet i arbejdet.
  • Sociale arrangementer og kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Vi opfordrer alle, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder, til at søge, da vi ønsker at skabe et inkluderende miljø, hvor alle kan trives og udvikle sig.

Lyder stillingen som noget for dig?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt.

Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TVC Advokatfirma P/S

Advokatsekretær til inkasso- og insolvensteamet hos TVC Advokatfirma i Aarhus

Aarhus

Har du erfaring med inkasso og konkurs, og har du flair for tal og kommunikation? Er du struktureret, målrettet og trives du med ansvar og selvstændighed? Motiveres du af at følge en opgave helt til dørs?

Så er det måske dig, vi leder efter til en nyoprettet stilling!

Om stillingen

Som advokatsekretær i vores inkasso- og insolvensteam bliver du en central del af det daglige arbejde. Du vil samarbejde tæt med teamets advokater og fuldmægtige, og selvfølgelig indgå i et naturligt samarbejde med øvrige sekretærer og studenter i teamet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Selvstændig sagsbehandling inden for inkasso.
  • Løsning af sædvanlige sekretæropgaver forbundet med håndtering af konkursboer.
  • Opfølgning på frister og deadlines.
  • Løbende kontakt med parter tilknyttet sagerne.
  • Håndtering af administrative opgaver forbundet med sagsbehandlingen.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone.
  • Et stærkt fagligt miljø med specialisering og udviklingsmuligheder.
  • Et hus med fart på, hvor vi værdsætter diversitet og personlighed.
  • Sociale aktiviteter som fredagsbar og arrangementer, der styrker fællesskabet.
  • Konkurrencedygtig lønpakke.

Vi forventer, at du:

  • Har gode IT-kundskaber og er vant til at arbejde i digitale systemer.
  • Har erfaring som advokatsekretær med speciale i inkasso/konkurs.
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og har et positivt mindset.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage initiativ og ansvar.

Om TVC Advokatfirma

Hos TVC Advokatfirma arbejder vi i øjenhøjde med vores klienter og hinanden. Vi har fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling – både for dig som medarbejder og for firmaet som helhed.

Er du den, vi leder efter?

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning og CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte advokat Johnny Madsen. Vi indkalder til samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller snarest herefter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:09/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling

Ledige job hos TVC Advokatfirma P/S i andre kommuner.

Antal ledige jobs
1

TVC Advokatfirma P/S

Advokatsekretær/bobehandler til vores kontor i Roskilde

Roskilde

Er du vores nye bobehandler? Kunne du tænke dig at være en del af holdet på et fagligt stærkt team og bidrage med dine kompetencer inden for familie- og arveret og insolvens? Har du fagligheden i orden, og er privatretten en del af dit dna? Drømmer du om, at dine kolleger insisterer på at nyde hinandens selskab og grine sammen mindst én gang dagligt? Så er du måske vores nye kollega, vi leder efter til vores kontor i Roskilde.

Vores team er højt specialiserede, hvorfor vi også lægger vægt på at gøre dig til en af de bedste indenfor området, hvis du ikke allerede er det.

Kompleksiteten og omfanget af de sager, som du vil komme til at beskæftige dig med, nødvendiggør, at du er teoretisk dygtig og indstillet på løbende at dygtiggøre dig yderligere. Du skal altså have en interesse for og meget gerne erfaring med dødsbobehandling, ejendomshandel, ægtefælleskifter, oprettelse af testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter.

Du skal samtidigt have lyst til at være en del af et team, hvor vi nyder hinandens selskab og insisterer på at grine højt sammen mindst én gang dagligt.

Afdelingen er i en god udvikling, hvor der hele tiden sættes nye standarder for faglig videndeling og et højt fagligt niveau. Du er med til at sikre, at afdelingen som en helhed udvikler sig, når du kommer med nye vinkler, ideer og teorier, og når du har lyst til at være en del af vores fællesskab, som vi plejer og nyder.

Dette kan du være sikker på, som advokatsekretær/bobehandler hos os:

  • En fleksibel arbejdsplads med plads til livet
  • Ambitiøse og engagerede kolleger
  • Faglig udvikling, både for dig og dine kolleger
  • Sociale arrangementer og mindst et højt grin dagligt
  • Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, gode pensions- og forsikringsordninger inkl. sundhedsforsikring.

Lidt om dig:

  • Du har erfaring med dødsbobehandling, konkursbehandling, ægtefælleskifter, oprettelse af testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter – eller noget af dette.
  • Du kan håndtere egne sager og arbejde selvstændigt
  • Du er relationel, fagligt generøs og vil gerne fællesskabet.
  • Du er struktureret og kan holde overblikket i tunge sager
  • Du er dygtig, målrettet og ambitiøs
  • Du har gåpåmod og en can-do-attitude
  • Du kan fremvise tilfredsstillende straffeattest.

En arbejdsplads med højt til loftet

Hos TVC Advokatfirma arbejder vi i øjenhøjde og sætter pris på diversitet og personlighed. Om du har det bedst i et par jeans og en t-shirt eller om du elsker dine figursyede business-sæt, så er der plads til dig. Vi håber også, at du af og til vil være med til en hyggelig fælles frokost i solen eller andre sociale arrangementer, da vi gerne vil have et godt socialt sammenhold i afdelingen og med resten af TVC Advokatfirma.

En del af et stærkt hold!

Lyder jobbet som noget for dig, og er du klar til at blive en del af det bedste hold, så send din ansøgning, cv samt evt. relevante uddannelsesbeviser snarest mulig.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rigtige.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:16/10/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling