WorkWithUs
close-button
Svendborg Erhvervsskole - Skovsbovej
Antal ledige jobs
2

Svendborg Erhvervsskole - Skovsbovej

Ernæringsassistent/cater/bager/køkkenfaglig uddannet til Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier

Svendborg

Vi søger en engageret og dygtig ny kollega pr. 01.01.2026 eller snarest herefter til vores kantiner.
Skolen har 2 kantiner beliggende på 2 forskellige adresser i Svendborg. Vi producerer mad til skolens elever, lærere og øvrige personale. Desuden har vi eksterne kunder, der afholder forskellige arrangementer i vores restaurant og kantiner.

Har du interesse for mad, sundhed og hygiejne? Går du til opgaverne med positiv energi? Så er det lige dig vi kunne tænke os at ansætte.


Arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • deltage i organisering og tilrettelæggelse af dagens arbejde i kantinernes køkkener.
  • produktion og salg af varm og kold mad i forbindelse med den daglige drift, samt ved møder og arrangementer i skolens regi.
  • servicering af eksterne arrangementer i restauranten/kantine mm.
  • menuplanlægning, indkøb og varebestilling i samarbejde med kolleger og leder.
  • kassebetjening samt gøre kassen op efter dagens arbejde.
  • deltage aktivt i kantinens egenkontrol.
  • arbejde i alle 3 kantiner efter behov.
  • deltage i aftenarbejde efter behov.
Vi tilbyder:

  • afvekslende og spændende arbejdsopgaver
  • godt arbejdsklima
  • arbejdsbeskrivelser og opskrifter
  • gode arbejdstider mellem kl. 7.00 – 15.00 m/ fri weekend & helligdage
  • god madordning
Vi søger en medarbejder som:

  • har praktisk erfaring med madlavning, bæredygtighed og gerne kantinedrift
  • er kreativ og serviceminded
  • er smilende, positiv og udadvendt – både overfor kolleger og kunder
  • er velformuleret
  • er udviklingsorienteret
  • er fleksibel i arbejdstid i forhold til arrangementer m.v. udenfor normal åbningstid
  • er fleksibel i forbindelse med at arbejde i skolens forskellige kantiner


Ansættelse

Arbejdstiden er som udgangspunkt 25 timer pr. uge indenfor tidsrummet 07.00-15.00. Dog kan merarbejde forekomme efter aftale.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: den 30. november 2025

Samtaler afholdes løbende og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Lars Andersen

på telefon 7222 5775 mellem kl. 12.00 – 15.00 eller via mail ladr@sesg.dk.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Svendborg Erhvervsskole - Skovsbovej

Underviser til virksomhedsøkonomi og international økonomi på Svendborg Handelsgymnasium, HHX

Svendborg

Vi søger en underviser til fagene virksomhedsøkonomi og international økonomi på HHX.

”Jeg har været i regnskab i mange år, men jobbet som underviser er bare helt fantastisk! Mine børn siger også, at jeg er meget gladere nu!” - citat fra én, som har taget springet

Som underviser vil du opleve en afvekslende og fleksibel hverdag med undervisning, planlægning og udviklingsopgaver på et gymnasium, hvor du indgår i et forpligtende og meget velfungerende arbejdsfællesskab omkring vores dejlige elevers læring, dannelse og faglige trivsel.

Faglige kvalifikationer

  • Du skal have en cand.merc., cand.oecon. eller noget tilsvarende.
  • Du skal ville tage springet fra erhvervslivet til gymnasiet. Eller måske kommer du (næsten) lige fra universitetet.
  • Du må gerne have undervisningskompetence og gerne pædagogikum i faget. Du kan læse om de faglige mindstekrav som underviser her.
  • Derudover er det vigtigt, at du har vilje og lyst til at arbejde med de unges læring, trivsel og udvikling. Du vil blive tilknyttet en mentor, hvis du er ny som underviser.
Vi forventer, at du er autentisk, engageret og anerkendende og formår at skabe relationer og et trygt og tydeligt klasserum. Ud over den almindelige undervisning i virksomhedsøkonomi og international økonomi, indeholder stillingen også mulighed for at være klasselærer, komme på studietur og vejlede i større opgaver. Du kan læse om:
- virksomhedsøkonomi her via læreplanen og vejledningen
- international økonomi her via lærerplanen og vejledningen

Miljøet
Uddannelsesmiljøet er fagligt og pædagogisk af høj kvalitet med engagerede og motiverede kolleger, som alle har egen arbejdsplads samt adgang til stillerum, gode mødefaciliteter og fælles lærerværelse.

Elevernes læring er i centrum, og vi vægter det kollegiale samarbejde og samarbejdet mellem lærer og ledelse højt. Vi har et godt studiemiljø med høj elevindflydelse og moderne undervisningsfaciliteter. Alle vores merkantile lærere har erfaring fra erhvervslivet og bruger aktivt verden uden for i deres undervisning.

Vi arbejder aktivt på at udvikle elevernes kompetencer indenfor bæredygtighed og inddrager det i undervisningen, hvor det er relevant.

Ansættelse
Vi søger en lærer på fuld tid. Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest ved ansættelsen.

Tiltrædelse
1.januar 2026 – eller snarest herefter

Information
For yderligere information om stilling – kontakt:
Rektor, Søren Jan Rasmussen: Tlf. 7222 5804 og mail sjr@sesg.dk
Uddannelsesleder, Christina Fisch-Thomsen: Tlf.: 7222 5983 og mail chft@sesg.dk


Ansøgningsfrist
Senest den 05.12. 2025.

Bemærk: Det er kun ansøgninger, der modtages via ”Søg stillingen”, der vil blive taget i betragtning.

Samtaler: Afholdes løbende.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling