WorkWithUs
close-button
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

Ledige job hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg i Aalborg Kommune

Antal ledige jobs
3

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

Civile Flyteknikerlærlinge til Helikopterværksted ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste - En unik arbejdsplads i Aalborg

Aalborg

Vil du være en del af et dedikeret team, der vedligeholder helikoptere? Har du en passion for flyvedligeholdelse og ønsker du at udvikle dig både fagligt og personligt? Så er en flyteknikeruddannelse ved Helikopterværkstedet i Aalborg noget for dig.

Om os:

Helikopterværkstedet er en afdeling med ca. 80 fastansatte medarbejdere, der har ansvaret for vedligeholdelsen af helikoptere. Vi er en unik arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet og dokumentationen. Vi tilbyder en attraktiv flekstidsordning, der giver dig mulighed for at balancere arbejds- og privatlivet. Vi har også en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, og din frokostpause er en del af arbejdstiden.

Hvad gør os til et godt sted at arbejde?

Vi værdsætter det sociale miljø på arbejdspladsen, hvor tryghed, tillid og gensidig respekt er i fokus. Vi har et højt fagligt niveau, og sikkerhed er en naturlig del af vores hverdag. Hos os er der højt til loftet, og vi tilbyder rammer, hvor du kan udvikle dig både personligt og fagligt. Vi tror på, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi lægger vægt på at skabe et positivt og støttende arbejdsmiljø.

Om stillingen:

Som flyteknikerlærling vil du blive en del af en uddannelse, der strækker sig over ca. 4 år. Du vil arbejde både praktisk og teoretisk med flyvedligeholdelse, og din arbejdsplads vil veksle mellem vores værksteder i Nørresundby og TEC Aviation-skolen i Hvidovre. Du vil få mulighed for at dykke ned i forskellige opgaver og lære en bred vifte af færdigheder inden for flyteknikerområdet.

Hvad kan du forvente af os?

Vedligeholdelsesområde Aalborg er en spændende og lærerig arbejdsplads. Vi tilbyder en målrettet og professionel uddannelse inden for flyteknikerområdet. Du vil blive en del af et superfedt team med højt humør og tæt samarbejde. Vi har erfarne og dygtige kollegaer, der er klar til at støtte og vejlede dig undervejs. Hos os er der plads til personlig udvikling, og vi vil støtte dig i at nå dine mål.

Om dig:

Vi søger en ansøger, der har bestået grundforløb 2 for flyteknikeruddannelsen eller tilsvarende er i gang med grundforløb 2 og har et ønske om at gå videre som flymekaniker. Du skal være god til dansk, engelsk og matematik, da vores arbejdsinstruktioner og faglige udtryk primært foregår på engelsk, hvor også matematik indgår som en del af.

Du vil være en succes i stillingen, når du viser ansvarlighed, leverer kvalitet og lægger energi i din uddannelse. Vi forventer, at du er engageret, initiativrig og trives med at samarbejde med andre.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.686,90 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 21.991,22 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Thomas Thejl på 2555 2799, elevvejleder Mogens Overgaard på 2294 0132 eller elevansvarlig Torben Ottesen Kølbæk på 5155 0104.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 3266 5913.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 31. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Ansættelse 1. februar 2026 eller efter aftale.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

Militære/civile lastvognsmekanikerlærlinge søges til værksted Aalborg

Aalborg

Vil du være med til at holde Forsvaret kørende?

Kan du lide at få sorte fingre og arbejde på et alsidigt udvalg af køretøjer? Så har du mulighed for at blive lastvognsmekaniker i Forsvaret, og komme til at arbejde med alt fra personbiler til pansrede mandskabsvogne.

Om os:

Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes hovedopgave er at vedligeholde, reparere og modificere Forsvarets materiel samt gennemføre større installations- og renoveringsopgaver.

Derudover skal vi levere vedligeholdelsespersonel til værnenes enheder i forbindelse med deres operative opgaveløsning og beredskaber herhjemme og i udlandet.

Til at løse denne opgave er vi ca. 1700 motiverede civile og militære medarbejdere, som er geografisk fordelt på garnisoner i hele Danmark og indsat sammen med værnenes operative enheder rundt omkring i verden.

Om uddannelsesforløbet:

Du vil under uddannelsen komme til at arbejde med alt fra eftersynsopgaver og større reparationer, til også at indgå i spændende modifikationsopgaver på Forsvarets køretøjer.

Du skal både på skolebænken og i praktik. Du veksler mellem erhvervsskole (hvor det passer i forhold til din bopæl og dit praktiksted) og praktik på dit tjenestested, hvor du er i lære som lastvognsmekaniker, og vil tilegne dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence. Uddannelsen tager 4 år med grundforløb.

Uddannelsen starter for de flestes vedkommende med 20 ugers grundforløb på en erhvervsskole.

Om dig:
Vores forventninger til dig som elev er, at du har bestået folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.

Derudover er det også vigtigt, at du:

  • Har lyst til at arbejde med it, teknik og mekanik
  • Er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder
  • Kan arbejde omhyggeligt og præcist
  • Kan udarbejde dokumentation i forbindelse med dit arbejde
Ansættelsesforhold

Stillingen er også slået op militært.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere i Staten.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.851,84 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 22.277,12 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Værkstedsleder Michael Andersen telefon 7282 1607.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 3266 5913.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Ansøgningsfrist er den 5 december 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse d. 1 februar 2026 - eller snarest muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks

vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og

Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controllerne og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

Specialarbejder til Kampflyværksted Aalborg ved Forsvarets Vedligeholdelsestjenste

Aalborg

Har du hænderne godt skruet på, og er du klar på en struktureret hverdag med mange forskelligartede opgaver? - så får du her muligheden for at bringe din faglighed i spil, samtidig med, at du udfordrer og dygtiggør dig igennem spændende arbejdsopgaver og kompetenceudvikling.



Om os
Hos os får du 360 kolleger, der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Kampflyværkstedet består overvejende af civile medarbejdere. Vi har en værkstedsleder, 2 assisterende værkstedsledere, 47 kollegaer med blandet baggrund samt 5 lærlinge.

Vi er en unik arbejdsplads, hvor der altid leveres høj kvalitet i arbejdet inden for flyvedligeholdelse og dokumentation.

Vi vægter et højt fagligt niveau, og vi værdsætter det sociale miljø på arbejdspladsen, som baseres på tryghed, tillid og gensidig respekt. Sikkerheden er en naturlig del af hverdagen.

Hos os er der højt til loftet, og rammerne er vide og når det gælder, løfter vi i flok.

Du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden. Vi tilstræber fleksible arbejdstider, så arbejdsliv og privatliv balancerer.



Om stillingerne
Vores overordnede opgave på værkstedet er maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse. Du får et tæt samarbejde med dine kolleger blandt andet igennem vidensdeling. Vi varetager opgaver med eftersyn, vedligeholdelse, reparation og test af F-16 flyet.

Dine primære arbejdsopgaver indebærer følgende områder:

  • Støtte værkstedets teknikere med simple vedligeholdelsesopgaver på fly- og flykomponenter.
  • Foretage vedligeholdelse af værkstedets materiel.
  • Håndtering af miljøfarlige stoffer og materialer, samt sortering og bortskaffelse af miljøfarligt affald.
  • Udføre opgaver med epoxyprodukter.
  • Foretage oprydning og daglig rengøring af værkstedets lokaliteter.
Rejseaktiviteter vil i mindre grad kunne forekomme, blandt andet i forbindelse med din kompetenceudvikling



Om dig
Du er nysgerrig og klar til at udvikle dig fagligt.

Du er vant til at have værktøj i hånden og løse mange forskelligartede opgaver. Du trives med at mange efterspørger din arbejdskraft, og du kan bevare overblikket når det går stærkt.

Vi har en bred vifte af opgaver herunder flyvedligeholdelse, som kræver du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i dit arbejde. En del af vores arbejdsinstruktioner og faglige udtryk foregår på engelsk, så gode engelskkundskaber er en fordel men ikke et krav.

Du er team-player og bidrager til et godt og positivt fællesskab på tværs af alle værkstederne og er med til at skabe konstruktive rammer for samarbejdet mellem interne og eksterne aktører. Ligeledes forventer vi, at du tager ansvar for egen læring.

Kendskab til IT, herunder også SAP vil være en fordel, men ikke et krav, da det kan blive en del af din kompetenceudvikling.

Du har kørekort B og gerne et gaffeltruckcertifikat.



Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Aalborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Frank Kjærup på telefon 2555 2897.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.



Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling