WorkWithUs
close-button
Center for Skole og Dagtilbud

Ledige job hos Center for Skole og Dagtilbud i Fredensborg Kommune

Antal ledige jobs
3

Center for Skole og Dagtilbud

Matematiklærer til Kokkedal Skoles mellemtrin

Fredensborg

Matematiklærer til Kokkedal Skoles mellemtrin
Vild med matematik – og klar til at gøre en forskel?
Så er Kokkedal Skole stedet for dig!
Vi søger en dygtig og engageret matematiklærer til 3. årgang – en kollega, der brænder for faget og vil være med til at styrke børns læring og nysgerrighed i matematik.
Hvorfor vælge Kokkedal Skole?
Hos os er matematik ikke bare et fag – det er et fællesskab.
Vi har et stærkt hold af passionerede matematiklærere, tre matematikvejledere og et aktivt fagudvalg, hvor vi deler viden, udvikler didaktik og udforsker nye metoder sammen.
Vi arbejder målrettet med:
* Det tænkende klasserum
* Co-teaching og fleksible skemaer
* Kompetenceløft og faglig sparring i selvstyrende teams
Her får du frihed til at planlægge forløb, der giver mening for både dig og eleverne – og du bliver en del af et miljø, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
Vi leder efter dig, som:
* Har (eller ønsker at få) linjefag i matematik – og elsker at undervise i det
* Vil være en del af et stærkt, ambitiøst og nysgerrigt matematikfællesskab
* Tror på, at alle børn kan lære og deltage aktivt i undervisningen
* Tænker i relationer, samarbejde og fællesskab – både med elever, kolleger og forældre
* Har lyst til at udfordre egen praksis og udvikle faget sammen med os

Vi tilbyder dig:
* Et inspirerende og fagligt miljø med engagerede kolleger
* Co-teaching og fleksible skemaer
* Indflydelse på fagets udvikling og børnenes skemaer
* Et arbejdsfællesskab med humor, åbenhed og høj faglighed
* Tid og rum til sparring, fagudvalg og udvikling

Om Kokkedal Skole
Kokkedal Skole er en folkeskole med ca. 800 elever fra bh. kl. til 9. klasse fordelt på 3-4 spor.
Vi rummer også specialklasserækker og modtagerklasse for sent ankomne elever.
Her arbejder ca. 130 engagerede medarbejdere, og vores hverdag er præget af teamstruktur, fleksible rammer og et stærkt kollegialt fællesskab.
Som en del af Fredensborg Kommunes projekt Fremtidens Folkeskole har vi fået renoverede indskolingslokaler og et 1700 m² stort makerspace – Innovateket – som giver fantastiske muligheder for tværfaglige og kreative forløb.

Praktisk information
* Ansættelse: 1. januar 2025 eller snarest muligt
* Stillingsomfang: Fuldtid
* Mødedag: Hver tirsdag til kl. 16.30
* Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 27. november kl. 12.00
Vi afholder samtaler løbende – så søg gerne allerede i dag!
Vil du høre mere?
Kontakt afdelingsleder Lisbeth Gregersen på tlf. 21844106, Cathrine Ottosen på tlf. 26181031
eller souschef Niklas Winstén på tlf. 41 21 81 05.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Skole og Dagtilbud

Græstedgård søger pædagog eller pædagogisk assistent

Fredensborg

Græstedgård er en integreret institution med ca. 85 børn i alderen 0-6 år. Vi holder til i en hyggelig gul gård omgivet af skov, mark og å. Høns i egen have og køer, geder og får i ”baghaven” skaber de rolige omgivelser for vores hverdag. Selvom vi bor på landet, er der gode transportmuligheder via offentlig transport og i bil.

Da der er stor efterspørgsel på dagtilbudspladser i Kokkedal på grund af stigende børnetal, søger vi nu en ny kollega.
Som en del af Børnehusene Kokkedal er vi en arbejdsplads med høj faglighed, plads til forskellighed og gode muligheder for efteruddannelse. Vi ønsker at fremme børnenes mulighed for mangfoldige identifikationsmuligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og religion.
Læs mere om Græstedgård og Børnehusene Kokkedal på www.bornehusene-kokkedal.dk.

Dine kommende kolleger beskriver Græstedgård med følgende ord:
  • En tryg arbejdsplads hvor man har lyst til at gå på arbejde.
  • Vi er opmærksomme på hinanden og meget mødestabile.
  • Vi er legende og stolte af vores arbejde. Det smitter af på både børn og kolleger.
  • Vi er en omsorgsfuld kollegagruppe, som er gode til at skabe et trygt miljø for børnene.
  • Vi er kreative, har humor og elsker at grine sammen med hinanden og børnene.
  • Vi har god sparring stuerne imellem og nærværende faglig ledelse.

Børnene beskriver Græstedgårds voksne med følgende ord:
  • De leger med os og finder på sjove ting, vi kan lave sammen.
  • De giver gode krammere og fjoller sammen med os.
  • De trøster os, hvis vi bliver kede af det.
  • De passer på os og hjælper os med det, vi ikke selv kan.

Forældrene beskriver Græstedgård med følgende ord:
  • I de 5 år, vi har været tilknyttet Græstedgård, har der stort set ikke været personaleudskiftning, hvilket vidner om, at Græstedgård er et dejligt sted at være - både for børn og personale.
  • Der er en høj faglighed, som man kan mærke både i det sprog, der bliver talt til børnene og i de aktiviteter, der sættes i gang. Der er et moderne børnesyn, der ser børnene som kompetente og deres adfærd som noget, vi voksne skal forstå i stedet for at vurdere.
  • De kommende bedste legekammerater til vores unger skal søge stillingen, hvis de vil arbejde i en institution, der omtales som verdens bedste af både forældre og bedsteforældre!

Kan du se dig selv som en del af dette, så kom forbi, mød os og mærk stemningen på gården.
Kontakt daglig leder Kamilla Frost på mail kfrp@fredensborg eller tlf. 52 50 40 61.

Ansættelse pr. 1. januar 2026

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Skole og Dagtilbud

Dansklærer til mellemtrinnet på Kokkedal Skole

Fredensborg

Dansklærer til mellemtrinnet på Kokkedal Skole – klar til at gøre en forskel?
Så er Kokkedal Skole stedet for dig!
Vi søger en dygtig og engageret dansklærer, der vil være med til at skabe inspirerende undervisning for vores skønne elever på 5. årgang – og som har lyst til at blive en del af et stærkt og ambitiøst fællesskab på mellemtrinnet.

Hvorfor vælge Kokkedal Skole?
På Kokkedal Skole er skole ikke bare skole.
Vi brænder for at gøre en forskel og skabe fællesskaber, hvor alle børn – og voksne – oplever at høre til.
Derfor arbejder vi med talentundervisning og interessehold.
Som lærer får du – ud over den fagfaglige undervisning – mulighed for at undervise i noget, du selv brænder for, sammen med børn, der frivilligt har valgt at deltage.
Vi kalder det interessehold, og vi tror på, at når børn ser en voksen brænde for noget, smitter det. Det skaber lyst, mod og motivation – og styrker tilhørsforholdet hos både børn og voksne.
Vi glæder os til at fortælle dig meget mere om vores tilgang, når du kommer til samtale.

Vi leder efter dig, som:
* har fagligheden i orden – og elsker at undervise i dansk
* er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
* tænker i relationer og samarbejde – med både elever, kolleger og forældre
* er nysgerrig på nye veje og har lyst til at udfordre og udvikle din egen praksis

Vi tilbyder dig:
* et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
* mulighed for co-teaching og et fleksibelt skema
* plads til at præge fag og undervisning
* en skole, hvor vi prioriterer fagudvalg, fællesskaber og udvikling
* et arbejdsfællesskab med humor, højt til loftet og masser af sparring
* en beliggenhed kun 25 minutter fra Rådhuspladsen

Om Kokkedal Skole
Kokkedal Skole er en folkeskole med ca. 800 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, fordelt på 3-4 spor.
Vi rummer også specialklasserækker og modtagerklasse for sent ankomne elever.
Her arbejder omkring 130 engagerede medarbejdere, som lægger vægt på teamstruktur, fleksible rammer og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi er en del af Fredensborg Kommunes projekt Fremtidens Folkeskole og har blandt andet fået renoverede indskolingslokaler og et 1700 m² stort makerspace – Innovateket, som giver unikke muligheder for tværfaglige forløb og kreativ udfoldelse.
Praktisk information
* Ansættelse: 1. januar 2026 eller snarest muligt
* Omfang: Fuldtid
* Mødedag: Hver tirsdag til kl. 16.30
* Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisbeth Gregersen – tlf. 21 84 41 06, afdelingsleder Cathrine Ottesen – tlf. 26181031 eller skoleleder Kristine Gebuhr – tlf. 21 77 13 19
Ansøgningsfrist
21. november kl. 12.00
Vi afholder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling